Please help me bro!

Rin havde været på ferie med sin veninde der fornylig var gået ud af skolen og som han havde nået at arbejde sammen med inden hun var stoppet på skolen. En Hufflepuff pige ved navn Mia. Han havde været hjemme i L.A. hos en af sine venner på 20 år som hed Josh. Han havde været flink mens mia havde været der, men ligeså snart hun havde været taget afsted havde Josh overfaldet Rin med sin kærlighed til ham. Da Rin havde afvist ham blankt havde Josh puttet noget i Rins drink og voldtaget ham. Rin havde skyndt sig hjem og havde nu været hjemme nogle dage. Han havde dog isoleret sig på sit værelse og fået mad ind på værelset. Da Ach stadig ikke var god til at være hjemme pga. Rin havde deres mor skrevet til Ach i håb om nogen kunne nå Rin. Han havde egentlig taget på ferie da han ikke ville være hjemme hvis Ach var det.
Klokken var ca. 12.00 og Rin lå sammenkrøbet på sin seng på han og Achs værelse. Han havde låst døren så den eneste der kunne komme ind var Ach. Han havde endnu ikke fået mad og han ville heller ikke. Normalt var han typen der holdte alt inde og kunne klare en del, men det her var mere end han kunne klare. Hvilket ikke var så mærkeligt igen. Nu vidste han for alvor hvordan Ach havde haft det dengang og det gjorde endnu mere han lukkede sig selv inde.

Achilles havde fået en besked fra sin mor, hvor der mest af alt stod han skulle komme hjem og kigge til sin bror. Han havde ellers været hos en af sine veninder og havde tilbragt dagene med at være fucked på coke. Han kiggede træt på beskeden og havde henkastet svaret fuck dig. Hans veninde havde dog set beskeden og bedt ham om tage hjem omgående. Achilles var jo en kvindens mand, så han havde lyttet for at gøre damen glad. Han havde taget den næste bus og havde skrevet til sin mor han var på vej. Han gik ind i huset, da han var noget frem og bed sig hårdt i læben da han så sin mor i døren. ”Jamen hej” sagde han køligt og gik derefter bare forbi hende. Han havde oprør mod diverse autoriteter og havde haft det de sidste mange år. Han gik hen på værelset og rykkede i håndtaget. Okay, det virkede ikke. Døren gik ikke op, som den normalt ville. Den måtte være låst. Han tog dovent sin hånd ned i sin lomme og låste døren op. Han kunne fornemme moren så nysgerrigt bag dem, men også kun fordi hun var bekymret for sin lille ynglings. Achilles hadede ham. Han fucking hadede hvad han havde gjort mod ham og synet af ham var ulækkert. Han smækkede døren i bag sig og gloede på Rin. ”Din mor vil ha’ du kommer ud herfra. Hvad er der sket?” han lagde jo godt mærke til han så sårbar ud og var jo ikke fuldstændighjerteløs, for det bekymrede han. Han gad bare ikke give udtryk for det.

Rin vendte sig om så han lå med ryggen til Ach. Han ville ikke snakke med hami det gjorde alt for ondt hvis han skulle være ærlig. "jeg har det fint. Du må have bedre ting at tage dig til" sagde han roligt da Rin af de to holdte mest fat i de japanske traditioner. Han holdte alt ligeså meget inde som Ach minus han godt kunne snakke om kærlighed. Når bare det ik når det var til Ach. Han bed sig hårdt i læben og vendte sig om. "Har du ikke en eller anden dulle at skulle kneppe i stedet for at gå her og prøve på at få mig ud af sengen?" spurgte han en smule vrissen da han virkelig ikke havde lyst til at indrømme hvad der var sket og slet ikke til Ach, selvom han dog var ret så overbevist om på samme tid at Ach faktisk var der fordi han var bekymret. At hans mor havde sagt at han skulle var næppe nok til at Ach rent faktisk ville forsøge at komme op. Så meget vidste han da. Rin var dog stadig sur på sin mor over hun overhovedet havde kaldt på Ach i denne her situation. Nok havde han voldtaget Ach en gang, men det var anden gang nogen havde gjort den slags mod ham.

"Det har jeg også, men du forstyrre mig i at gøre dem" sagde han roligt, mens han havde et glimt i øjnene. Han kiggede på ham da han spurgte om han havde en eller anden dulle og gad ikke rigtig svare på det. Selvfølgelig havde han en dulle, han kunne ligge og duske dagen lang, men gad han ikke sige. "Kommer det dig ved eller har du rent faktisk tænkt dig at snakke pænt til mig nu når jeg faktisk er her for din skyld?" spurgte han og bed sig kort i læben. Han låste døren, så moren ikke kunne komme ind, ret så ligeglad med at han bare havde smækket døren i hovedet af hende. Det kunne da virkelig ikke være hans problem om hun ville blive sur af det. Han satte sig i sengen ved siden af ham, dog alligevel et stykke derfra. Achilles hadede nærkontakt og kunne ikke lide at sidde tæt op af folk og havde han aldrig kunnet. "Desuden så sæt dig op og kig på mig i stedet" sagde han og hev ham op og sidde. Hvad var det også for en slasket holdning. "Hvad er der sket?" spurgte han og ville ikke lyde bekymret selvom han oprigtigt var.

"Jeg snakker som jeg har lyst. Jeg har lært noget af min bror" sagde han med en irriteret undertone. Rin var faktisk begyndt at få flere af Achs dårlige vaner. Han ville bare ikke indrømme det. Rin kunne ikke lade være med at grine ganske lavt så kun Ach kunne høre det da han lukkede døren lige i hovedet på deres mor. Rin bemærkede Ach sætte sig tæt på ham, men alligevel ikke helt. Han havde lyst til at kravle op på hans skød og sætte sig der for at være sikker på at verden ville holde op med at være så ond. Rin mærkede han blev hevet op at sidde og bed sig ganske let i læben. Rin bed sig en smule hårdere og nikkede mod hans skød da han virkelig gerne ville være der lige nu. Hvor han dog hadede han var lille og fucking svag nær Ach. "Kan.. Kan.. Kan du huske det jeg gjorde mod dig? Det som.. " sagde han og sank engang selvom det gjorde ondt i halsen fordi han var tudefærdig. "Det som.. Min sensai gjorde mod mig?" spurgte han stille og krøb op på Achs skød om så han måtte det eller ej. "Jeg.. Jeg var i L.A. for at besøge Josh" sagde han stille og lagde sit hoved på hans skulder for at gemme sit hoved. Josh var en fyr af Rins venner der var 20 år gammel. "Han.. Han gjorde det samme som sensai" sagde han stille og borede let sine negle ind i armen på Ach da det gjorde ondt at snakke om

"Jeg har så heller aldrig nogensinde bedt dig om at påtage dig mine vaner og slet ikke i min nærhed" sagde han roligt og endnu en gang med et glimt i øjet, bare en smule drilsk den her gang. Achilles var rebel, og han stod op i mod det han mente var forkert. Han ville ikke bestemmes over. Han ville ikke følge sig fanget og føle, at hver en centimeter i hans krop og i hans bevægelser skulle kontrolleres, som en der mastuberede og skulle styre hvornår han kom. Sådan følte han det. Mest af alt fordi Ach kunne få alt til at være noget pervers; ikke desto mindre havde han ret. For man kunne ikke styre det i sidste ende, og hvorfor skulle man så kunne styre ham? Næ nej! Han var sin egen, han vidste hvad han ville! Havde han lyst til at være Anden på Coke, så var han det bare! Bortset fra han så var Achilles på Coke, men det var en mindre detalje. Desuden, så ville han gerne være fucked. Han synes det var ganske sjovt at sniffe alverdens lightergas, ryge sig skæv, tage stoffer og svampe. Han havde været over det hele og alkohol var kedeligt sammenlignet med. Han kiggede op på ham og gemte sin reaktion væk, men han var skide sur. Man kunne dog ikke se det på ham. "Gjorde han det? Det skal han da ikke" sagde han og var så rolig som overhovedet mulig, da han ikke ville hidse sig op. Han lod ham bare sidde i sit skød og mærkede godt hænderne som borede sig ind i hans hud, men nussede ham bare en enkelt gang i håret.

"Jeg er skide ligeglad. Jeg gør som det passer mig" sagde han med et bestemt nik da han bestemt var begyndt at vende verden en fuck finger. Han var seriøst noget så træt af evigt og altid at blive røvrandt og derfor var man jo nød til at gøre modstand. Det var ikke fordi han ville styre noget som helst. Det var mere fordi han ikke ville røvrandes mere. "Ja han gjorde så" sagde han stille og nikkede ganske let for sig selv. Rin ville elske at Ach blev sur over det. Det betød jo at han holdte af ham og han ikke var sur alligevel. "Nej må du nok sige" mumlede han lavt og slappede kun af fordi Ach rent faktisk nussede ham i håret. "Nu ved jeg hvorfor jeg ikke kan passe på mig selv" mumlede han lavt for sig selv da der var gået et par ting op for ham som Ach sad her og forsøgte at passe på ham

"nåååh, så det gør du, huh? Der er vist en der har taget noget til sig, lyder det da til" sagde han med et drillende smil. Han selv havde jo gjort det længe men han havde heller aldrig nogensinde tilladt hvis folk de brugte ham. Han havde så ikke oplevet det, sådan rigtigt. Jo selvfølgelig vidste han at sine kammerater, men det var gensidig udnyttelse. Han kiggede stadig lidt på ham og bed sig i læben. "Nå.." sagde han eftertænksomt, og var lige nu glad for Rin ikke kunne læse hans tanker. Han kiggede så på ham. "Og hvorfor er det så?" spurgte han.

Han nikkede ganske let til at han havde taget noget af det til sig. Han drak jo også langt mere end hvad godt var. Han mente bare selv at han ikke havde et misbrug. Han havde det fint og det hele ville blot gerne kunne more sig. Det var vel ikke for meget at forlange var det? "Fordi.. Fordi du passede på mig. Det er derfor jeg ikke kan selv. Det er derfor jeg evigt og altid sørger ældre fyrer og for hvad? Blive udnyttet igen.. Great" mumlede han og sukkede ganske lavt. Han var virkelig intet uden Ach og det skulle han vide. Rin håbede trods alt inderligt at han ville snakke med ham igen. Det var det eneste her i verden som var vigtigt. Det eneste der for alvor betød noget. "Vil du ikke nok holde op med at være sur på mig?" spurgte han stille og gned sin kind mod hans skulder. Hvor havde han dog savnet ham. Det var skrækkeligt. Alle dybere følelser end broderligt havde han dog gemt væk i skam over dem og ville benægte dem til en hver tid

Han kunne jo mærke at han tog noget til sig, som oprindeligt kom fra ham selv. Men det var han også lidt ligeglad med. Det var jo fint nok, men han ville helst ikke have han drak som et hul i jorden. Det var mest af alt fordi, han vidste hvad det kunne gøre mod folk og hvad det gjorde mod ham selv. "Er du nu sikker på det også er derfor? Men det er da en sød tanke. Og man bliver nødt til at have en fuck nu af attitude, hvis man ikke vil udnyttes, Rin" sagde han bestemt men sendte ham så et smil. Han kiggede lidt på ham ved hans spørgsmål og nikkede. "Selvfølgelig" sagde han ganske roligt. Han mærkede godt han gned hans kind mod hans skulder og smilede svagt.

Rin nikkede ganske let. "Ja jeg er så. Hvorfor skulle der ellers ske så meget lort med mig ligeså snart jeg står på egne ben?" spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han vidste godt at Ach ikke ville indrømme det, men derfor var han stadig ret så vild med tanken om at han havde gjort det. "Og du behøver ik svare. Ved godt du aldrig ville indrømme hvis jeg havde ret" sagde han stille før Ach kunne nå at sige noget som helst. "Yay.. Så er der alligevel sket noget godt i den her lorte ferie" sagde han stille og bed ham ganske let i skulderen uden nogen grund. Han borede atter sine negle ind i hans arm. Rin havde lyst til at fortælle hvor skidt han havde det med det hele. Han ville så gerne forklare ham hvor meget han havde savnet ham, men han kunne ikke få sig selv til det. Det gjorde ondt bare ved tanken, men han ville ikke give sig til at græde.

"Fordi at det er meningen, der skal ske en masse lort for ellers så ved man ikke hvad fuck man har gang i, når man skal til at leve sit liv" svarede han, selvfølgelig dog bare ret så kliché, men der var en hvis form for sandhed i det. Han havde i hvert fald lært af alt det shit han selv havde været i gennem og det han så selvfølgelig også gik i igennem lige for tiden. "Jamen okay så" sagde han ganse roligt og var glad for at han ikke behøvede at indrømme. "Ja" svarede han ganske roligt og mærkede igen han borede sine negle ind i hans. Han vidste godt Rin var ked af det og han vidste også godt at Rin havde savnet ham og at han ikke ville græde. "Hey skal vi ikke tage i byen?" spurgte han så og sendte ham et smil.

"Jeg ved det godt. Hold op med at lyde som far" sagde han med et mindre suk da det lød som noget han kunne finde på at sige. Det var også bedre end at lyde som deres mor når var Ach der var snak om. Rin havde på sin vis også lært noget af det, men det var på en helt anden måde. Rin ville bare holde alle sine følelser inde. Han var heller ikke typen der særlig ofte snakkede om hvordan han havde det overfor andre. Det var mere eller mindre kun Ach og hans veninde Joyce som kunne se igennem ham og vidste hvordan han rigtigt havde det. Det var sikkert også derfor han havde sine facader nede overfor Ach. Fordi han blev jo gennemskuet alligevel. Han flyttede sig fra ham og nikkede ganske let. "Jo kunne godt bruge noget at drikke" sagde han med et smil og havde det allerede en smule bedre fordi Ach ville snakke med ham

"Det ændre ikke på, det jeg siger er rigtigt." sagde han hårdt og bestemt. Han skulle i hvert fald ikke sammenlignes med nogen som helst. Han vidste jo han havde ret; han talte ikke af deres erfaring men af sin egen. Modsat Rin havde han så heller ikke spurgt dem om råd nogensinde og han havde aldrig fået sådan et svar. Achilles holdt sig for sig selv, og nogle gange var han også sikker på, at hans forældre hadede ham. Men det måtte de jo om. Han havde ikke bedt dem om, at elske ham. Ach kunne så igennem de fleste mennesker, men valgte bare ikke at give udtryk for, at han godt kunne se folks humør. Han var ligeglad med de fleste under alle omstændigheder.. "Jamen så se da og få noget ordentligt tøj på og få noget at æde også" sagde han roligt.

"Sagde jeg ikke noget om" sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben. Han vidste jo godt at Ach havde ret. Han havde bare ikke lyst til at indrømme det. Rin havde haft spurgt dem meget til råds og været omkring dem, men han gad snart ikke mere. Hans mor var aldrig tilfreds med ham uanset hvad han sagde og gjorde så det kunne være ligemeget med at blive ved med at prøve at få hendes accept til alt her i verden. Han nikkede ganske let og fandt noget tøj. Han fandt et par sorte jeans der sad stramt indtil sig og en let løs "undertrøje" i sort med et kpop band på. Han tog et par armbånd på og sætte sit hår inden han så let på Ach da han var færdig. "Sådan. Nu skal der festes" sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let. Han tog til sidst en tynd jakke på så han ville være klar til at komme ud af døren. Han ville være ligeglad med at deres forældre så at de skred i byen. "Bare.. Hold Josh væk. Jeg gider ikke se på den nar lige nu" sagde han med et bestemt nik selvom han var sikker på de ville støde ind i ham. Han var trods alt en del af det gamle slang. Rin ønskede dog ikke han blev slået ned heller for han var sikker på at Josh nok skulle fortryde det her

"Nej men stadigvæk" sagde han hårdt. Det var ikke fordi man let fornærmede Ach, han gad bare ikke sammenlignes med andre. Han hadede det og derfor gjorde han det kun ved andre, når han skulle såre dem. Han vidste jo at ingen var ens; så hvorfor overhoved fremstå som et bedre eksempel foran nogle andre? Ach vidste godt han var et dårligt eksempel, han var dog til gengæld skide ligeglad og havde stort set altid været det. Ach var så bare typen der ikke gav udtryk for tingene; sårede man ham ville han smile og grine. Han ville blive stille og trække ind i sig selv men sådan ville det ikke se ud ad til. Det ville heller ikke se ud som om, at det var ham der ofrede sig, for det ville han skjule. Ud ad til lignede det jo heller ikke, at han tænkte på andre end sig selv. Dette var langt fra sandheden, for han tænkte aldrig nogensinde på sig selv. Han smilede, da han så han havde en kpop trøje på og pegede lidt henkastet på den. "Nååååh, er vi blevet til sådan noget?" sagde han drillende. Han kunne godt lide lidt kpop, men han var mest til rock og når han havde taget noget, var næsten al musik godt. Især metal og dubstep og noget i den meget technopræget stil. Ellers hørte han pop, når han var til 'mainstream' fester og kpop hos dem, som var lidt mere anderledes. Ach kunne jo ikke løbe fra han kendte mennesker og mange af dem, og blev derfor også tit inviteret til noget. "og fuck ja, men du skal ha' noget at æde først" sagde han og åbnede døren og skubbede ham ud i køkkenet og klaskede en mad sammen. "Her" sagde han og stirrede hen på deres mor, som så spørgende på ham. "Vi skrider i byen, så hyg dig med far. Så må I jo se hvor meget sex i får i dag" sagde han med et grin over sine læber. "Og det skal jeg nok" sagde han roligt og og fat i ham for at hive ham ud af døren, han hadede at være hjemme så han gad ikke være der et sekundt længere.

"Det var ikke ondt ment" sagde han stille da han ikke havde ment det ondt. Han havde bare kort glemt at Ach ikke ville sammenlignes med nogen og desuden mente han det var bedre at sammenligne med deres far end deres mor. Han var trods alt en del sejere. Rin vidste dog godt at Ach ikke gav udtryk for noget som helst. Rin gjorde det kun overfor to mennesker i verden og den ene havde flyttet til Frankrig så det begrænsede det til en enkelt person og det var hans tvilling. Især nu hvor han måtte igen. Han havde dog ikke tænkt sig at rande til ham hver gang da han var sikker på at Ach ville hade det. Han ville heller ikke være i vejen og slet ikke når det var Ach for han ville frygte at miste ham igen. Rin nikkede ganske let og bed sig let i læben. "Mmmh.. Mor bliver så dejlig pissed når hun ser jeg bringer noget koreansk ind i huset" sagde han med en mild latter da hun af logiske årsager ikke var glad for Korea. Hverken den ene eller anden halv del. Rin havde kunne li det lige siden han i en alder af 15 havde mødt en fyr fra Korea ved navn Darren og selvom det var et kort bekendtskab kunne Rin nu godt li det. Rin hørte det meste hvis han skulle være ærlig. Han kunne også godt li rock og metal, men han hørte det i mindre grad end Ach gjorde det. Han var nok en del mere popdreng end Ach, men han havde altid været det i asiatisk stil og ikke amerikansk og det kunne intet ændre på. "Hvorfor? Så bliver jeg fuld i løbet af ingen tid" sagde han med et drillende glimt i øjet da han godt vidste hvad der ville ske hvis han gjorde det. Han vidste dog godt han ikke måtte det. Han lod Ach klaske en mad sammen til ham og spiste den da også da han fik fat i den. Rin grinte bare af Achs kommentar til deres forældre. "Jeg får helt sikkert mere end dem" sagde Rin med en svag latter idet Ach hev ham mod døren. Rin vinkede ganske let til dem og var bare glad for Ach havde fat i ham lige nu. "Tak Ach" sagde han med et varmt smil og smækkede døren efter dem da de havde fået sko på. Rin skulle i hvert fald. "Hvor går vi hen?" spurgte han med et smil og så afventede på sin bror

"Jeg forbinder det med noget dårligt" svarede han, da han virkelig hadede når folk sammenlignede ham med andre. Han vidste godt han var en af de eneste Rin betroede sig til. det var i bund og grund også fint nok, han ville bare ikke betro sig tilbage. Det var også fint nok Rin kom til ham, bare han ikke skulle sige hvad han selv tænkte på. Achilles havde aldrig tid til en ærlig tanke om sig selv, men han ville heller ikke. Han vidste problemerne var der, han skubbede dem bare væk så han kunne være der for andre. Desuden kunne man ikke mærke det på ham, så kunne folk jo bare være ligeglade. Folk ville alligevel altid hellere have glæde en sorg. Derfor var Achilles altid glad, især når han var sammen med andre. Han havde også for længst besluttet sig for, at livet var for kort til at være ked af det. Han ville være glad lige meget hvad. Han vidste jo godt, at problemerne var der. De generede bare hans glade cyklus. "Det tror jeg gerne hun gør" svarede han. Han var selv meget amerikansk i sin stil, da han ikke brød sig om Asien. Han var dog påvirket af kulturen på mange områder. Desuden havde en sød sexet asiater pige aldrig nogensinde gjort nogen fortræd. "Ja og jeg magter ikke, at du bliver stiv i løbet af ingen tid. Desuden så får du det skidt uden," sagde han bestemt. Ach smilede. "Det tror jeg ærlig talt også at jeg gør" svarede han og træk lidt på skulderen. "Det sædvanlige sted" sagde han og træk lidt på det, inden han nikkede for at bekræfte det. Han tog sin mobil frem og skrev det da også til dem alle sammen. Han åbnede døren for Rin da de var kommet derhen.

"undskyld" sagde han stille og bed sig i læben. Han ville ikke gøre det igen. Han vidste godt at Ach ikke ville betro sig tilbage til ham. Det gjorde ham nu heller intet. Selvom han i sidste ende ville ønske han gjorde det. Især fordi Ach betød så skide meget for ham. Mere end Rin var sikker på Ach egentlig kunne forstå og Rin ville gøre alt for ikke at ødelægge at være nær ham igen. "Ja ik?" spurgte han med et grin da deres mor virkelig ville hade det. Rin synes det var sejt at Ach var mere amerikansk, men Rin havde altid holdt af Asien så han holdte fast i det og kunne ikke slippe det. Dog gik han mindre og mindre op i religion og skam end han havde gjort hidtil. "Jamen nej jeg gør ej. Jeg er altså mere van til at drikke nu nå og jeg får det ik så let skidt mere" sagde han med et ganske let suk selvom det nu var sødt at Ach passede på ham på den der måde. Rin nikkede bare let til at Ach ville få mere end dem, men sagde ikke mere til det. En del af ham gik det jo på ved tanken om Ach skulle være med andre, men det var mere ubevist. Rin smilede da Ach åbnede døren for ham og blinkede let til ham. "Gentleman much. Er det sådan du score piger huh?" spurgte han med et grin inden han gik indenfor. En af deres venner havde da også fået skrevet til Josh fordi han ikke havde fået læst lige den del af sms'en, men Josh var ikke nået derned endnu. Rin slog glad sine arme om sine venner da han fik øje på dem selvom han godt vidste det ikke var særlig mandigt

"Det gør ikke noget" mumlede han en smule for sig selv. Ach ville aldrig betro sig til nogen, hvis han kunne blive fri. Han kunne godt klare det selv, lige meget hvor ondt det gjorde. Sådan var det bare. Han ville heller aldrig give udtryk for det. Der var en masse andre, som havde det værre end ham. Det vidste han jo godt, så hvorfor sku han overhovedet klynke? Han syntes også det var patetisk, når andre klynkede. Men det gav han jo så selvfølgelig ikke udtryk for. I hvert fald ikke hos alle. "Jo" svarede han med et smil. Ach brød sig på mange måder ikke om Asien, men han accepterede dele af kulturen. Achilles syntes der var tvang i religion, så han troede ikke på noget. "Stadigvæk. Du bliver al for let fuld og får det dårligt, hvis ikke du har spist" sagde han roligt. "Måske, men kan også være jeg har andre metoder" sagde han og blinkede let til ham. Ach scorede sådan al efter typen pigen var. Det var jo ikke fordi alle piger var ens, og det ville også være for let. Achilles valgte at hæve hånden og give nogle af dem en bro fist, men det var også det. Han gik da også hurtig op til baren og bestilte en øl til sig selv. "Hvad skal du selv ha' Rin?"

Han bed sig bare i læben da han var tæt på at nikke. Han synes det gjorde noget, men det var selvfølgelig også bare hans mening. Betød jo ikke det var sådan Achilles havde det. Rin vidste godt at hans bror aldrig ville betro sig til ham, men derfor ville han stadig ønske det. Rin var så heller ikke typen der klynkede meget. Han havde ikke gjort det i flere år før nu her foran Ach. Ach kunne bare ikke vide det da de trods alt ikke havde snakket med ham i al den tid. Han lod Ach få sidste ord om deres mor da der ikke var en god grund til at blive ved med at køre i det. "Jamen.." sagde han og skær en grimasse inden han sukkede ganske let. "Ja måske lidt. Hva fanden skulle jeg gøre hvis jeg ik havde dig huh?" spurgte han med en let latter selvom han mente det.
"Hvorfor undre det mig ikke mr. player?" spurgte han med et drillende glimt i øjet uden at vide hvor meget det faktisk nærede ham med tanken om Ach med andre. Lige nu kunne han faktisk ikke mærke det. Rin mente trods alt han havde opgivet sine følelser for Ach for mange år siden. Rin nød at være ved sin brors side igen. Han følte sig mere sikker og han følte at han ville komme til at kende en masse mennesker igen. En ting der fik ham til at smile en del. "I don't know. Skal bare være stiv" sagde han med et lille let nik da han ikke helt vidste hvad det skulle være.

Han bestilte en øl mere og en række shots til dem hver. "Okay, hvis du bare vil være stiv, så skal vi først bunde øllen, og derefter bunde de der shots og så skal jeg love dig, at du nok bliver stiv" sagde han med et grin. Achilles vidste godt, hvordan man skulle blive hurtig stiv, hvis man havde brug for det. Samtidig vidste han også hvordan man skulle blive hurtig stiv. Han bundede sin øl og derefter sine shots og kiggede sig rundt omkring. Efter noget tid var Achilles også blevet godt stiv, og havde det egentlig mega fedt. Indtil Josh kom ind af døren og han kiggede hurtigt hen på Rin da han ikke kunne styre sin vrede lige nu. Han så ikke ud til at have lagt mærke til det. Det gjorde det jo så ikke bedre at Achilles aldrig gav udtryk for sine følelser. Han kunne mærke sine impulser og blodet stige til hans tinding, men han gjorde heller ikke noget for at stoppe det. Han gik mod Josh og gav ham et slag på siden af hovedet. Et hårdt et, vel at mærke. Derefter sparkede han ham og venner samlede sig da også omkring dem.

Rin nikkede ivrigt med et grin. Han ville virkelig gerne bare være stiv. Han nød også bare muligheden for at være sammen med sin tvilling igen hvilket bare endnu mere var en god grund til at være stiv og nyde selskabet. Rin ville helt sikkert blive stiv af det som Ach havde bestilt for han var mindre end Ach var. Rin fulgte sin brors eksempel og bundende både sin øl og sine shots hvilket medførte at han også blev hurtigere stiv uanset hvor van han var til at drikke. Rin fik pludselig øje på Ach's ændring i humøret og fik så øje på Josh. Han skyndte sig efter og forsøgte at stoppe sin bror kort selvom han på den anden side gerne ville have at Ach gjorde det og fik derfor kun halvhjertet fat i hans arm. Rin smilede dog en anelse for sig selv da Josh for alvor begyndte at få tæv og kunne ikke lade være med at grine en smule da det virkelig var hans egen skyld. Sådan en fucking idiot!