Antoinette Jocelyn Paris Connolly

Antoinette Jocelyn Paris Connolly
KALDENAVNE Anto
ALDER 24 år
FØDSELSDATO 1 May 1997
PRONOMINER Hun/hende
BESKÆFTIGELSE NYU-studerende - religions studier
SEKSUALITET Panseksuel
SINGLE -
HJEM -
NATIONALITET Irsk
ØKONOMI Overklasse
HØJDE 165
FACECLAIM Saoirse Ronan
MEDLEMSGRUPPE Studerende
Personlighed:
Anto er dybt præget af at være opvokset i en dyb religiøs familie. Hun bouncer hele tiden i mellem hvad hun godt ved hun bør gøre og hvad hun rent faktisk gør. Før hun mødte Charlie havde hun heller aldrig været i et forhold og derfor har hun ikke anet hvad hun skulle gøre. Hun har derfor ikke anet hvordan man forholdt sig i et forhold. Hun havde egentlig ikke lyst til sex fordi hun godt vidste hun ikke burde, men på samme tid har hun haft lyst til at være mere som andre på hendes egen alder og haft lyst til at prøve sex før ægteskab. Anto er derfor også meget den søde og artige pige der gør som hun får besked når hun er nær sin familie og hende som aldrig kunne gøre noget forkert. Som regel heller ikke når hun er i skole, men ligeså snart hun har fri så er det som om hun er en helt anden og har et behov for et vildere liv hvor hun gør oprør imod det at være katolsk opdraget. Dette stammer primært fra hendes tid på katolsk skole helt frem til high school og derfor forsøger hun at gøre op med at hun ikke længere vil være hende den søde pige. Det gør dog ikke at hun er snobbet af nogen art, men mere at hun er nem at lokke i problemer. Primært fordi hun er naiv i sin væremåde når hun er i skole. Når det så er sagt er hun også en utrolig stædig ung pige. Hvis hun holder af nogen har hun virkelig svært ved at give slip hvis de giver slip på hende. Mest af alt fordi hun er bange for at være ensom. Hun kan godt finde på at være enormt egenrådig og gå efter folks venner blot for at få en smule opmærksomhed fra den person hun holder af. Ikke for bevist at skade den anden, men i et desperat forsøg på at holde fast på folk der er på vej ud af hendes liv. Det kan dog godt virke som det at for at være bitchy og styrende. Det kræver dog man kender hende virkelig godt for at man kan se den side af hende og det virkelig få mennesker der gør. Der er ingen af hendes eks-kærester der ved hendes grund til at være på den måde. Når Anto får skyldfølelse kan man igen også fornemme hun er katolsk da hun begynder at bede til højere magter i håb om tilgivelse. Det samme gælder hvis hun har behov for der bliver passet på hende og hendes venner. Da Anto virker som den søde og artige pige når hun er i skole kan hun desuden virkelig utrolig sårbar og som en person der har behov for at blive beskyttet halvdelen af tiden og når hun er ude af den skal kan hun virke som hende den ovre sikre pige der har kontrol på livet. I virkeligheden er det blot fordi hun ikke kan finde sig selv grundet hendes opdragelse og vil helst bare bryde med den person. Anto har derfor ikke helt styr på hvem hun selv er da hun virkelig er gladere som en random små vilde pige der har lov til at være sig selv og kan finde på de mærkeligste ting. Det er også derfor Anto er enormt grænsesøgende hele tiden.

Baggrund:
Historien om Anto startede i Irland længe før Anto blev født eller endda tænkt på. Hendes forældre var ikke mere end 16 år gammel da de blev et par i secoundary School på den lokale katolske skole i Galway. Her blev de hurtigt forelsket i hinanden og blev gift ikke mindre end 2 år efter. Ingen af dem havde haft sex før ægteskabet og aldrig haft andre kærester, men de var ganske lykkelige. Ikke mere end 2 år efter det fik de en lille pige og døbte hende Antoinette. Den lille pige blev hurtigt opdraget i at man gik i kirke hver søndag, at man skulle læse biblen og bede bøn inden man valgte at spise sin mad uanset om det var om morgen, middag eller aften.
Den lille pige blev kun ældre løb rundt på gaderne i den lille by hvor alle vidste hvem hun var da hendes forældre var ansat for at være nogle af de mest støttende i lokallivet. Hendes far var præst i byen og hendes mor arbejdede på den lokale skole hvor Anto også gik i primary school. Alle kendte den lille søde pige der gik med kjoler og legede med alle børnene i byen uanset hvilke kår de kom fra trods for hun selv kom fra en velstående familie der afholdte en masse sociale arrangementer i byen.
Da Anto blev 10 år var det ikke ualmindeligt at finde hende gående hånd-i-hånd med naboens dreng der kom fra ringere kår end hende selv da han ikke alene var hendes bedste ven og de var født på samme hospital med kun 3 dages mellemrum, deres forældre havde gået i mødergruppe sammen, men også fordi dette var Antos første kærlighed. Denne kærlighed varede dog ikke længe da naboens dreng gik bort i en al for tidlig alder grundet et længerevarende forløb med kræft. Dette ødelagde Anto helt og hun gik ind i en mørkere periode hvor hun gik mere og mere op i sin religion og mente at hendes liv ville at hun skulle være alene og ikke havde nogle venner.
Da Anto rundede de 15 og var næsten færdig med secoundary school måtte den lille familie bestående af Anto og hendes forældre flytte til USA da hendes far var så velanset en præst at han var blevet tilbudt at hjælpe en lille katolsk kirkesogn lidt udenfor N.Y. der var ved at lukke ned grundet mangel på ressourcer. De valgte derfor at flytte til N.Y.., USA for at faren ville komme til at leve et nyt liv hvor han kun var hjemme i weekenden. Dette tog atter hårdt på Anto der begyndte at udvise tegn på angst for at være alene (monofobi) da hun var mere tæt med sin far end med sin mor. En rigtig fars lille lydig pige. Anto startede derfor senior high på en katolsk privat skole hvor der kun var piger modsat i Irland hvor det havde været en kønsblandet skole. Her forelskede Anto sig for første gang i en pige, men da hun hele tiden havde i baghovedet at det var forkert og forbudt svingede Anto meget i mellem at være kærlig når de var alene, men ligeså snart de var alene nægtede hun ofte alt i mellem dem ligeså snart hun var sammen med andre da hun trods alt godt vidste at det ikke var velanset i hendes familie og hun trods alt ikke ønskede at hendes far ville være nød til at komme hjem tidligere for at give hende en skideballe.
Da Anto rundede de 17 år begyndte hun at rive sig mere og mere løs fra sin katolske familie i form at hun begyndte at tage med til fester mere og begyndte mere og mere være hende der lavede ting som underlige ting så som at løbe rundt i gaderne i N.Y. om natten og synes hele tiden der skulle ske noget når hun ikke var i skole fordi hun havde behov for afløb fra at være katolsk. I øvrigt var det lidt hendes både at forsøge at gøre oprør mod hendes far blot var flyttet længere væk for at tage sig af en ny kirke og være med til at bygge den op når hun følte han skulle være hos hende og hendes monofobi ikke var diagnosticeret.
Da hun blev 18 år startede Anto på UCLA. Hun valgte at læse "Study of religion" for at få en bredere forståelse for religion. Da Anto heller ikke længere gik på katolsk skole, men derimod almindelige college begyndte hun også mere og mere få venner der ikke havde en katolsk baggrund og lysten til at være ligesom alle de andre blev kun større. Anto var stadig meget splittet mellem at opføre sig som den gode katolske pige der var forventet af hende i skolen, men ikke alene var hendes vennegruppe ikke religiøse, blot interesseret i religion, det var også en gruppe der var god til at tage i byen og Anto blev derfor mere og mere løssluppen når hun havde fri. Anto begyndte derfor at have sex med begge køn når hun var i byen for at komme hjem og skamme sig over hvad hun havde gjort og begyndte at bede om tilgivelse og få syndsforladelse i kirken hver søndag. Hendes far kom også stadig kun hjem i weekenden da han trods alt havde travlt med sin kirke og bygge den op. Her fandt man også endelig ud af at Anto havde monofobi.
Da Anto rundede de 20 år skete det som hun troede ikke ville ske. Hendes far kom endelig tilbage for at bo fast med familien hvilket blot gjorde Anto irriteret over det skulle tage så mange år når hun havde haft behov for ham, men det var ikke noget hun sagde højt til ham. Hun ville trods alt ikke gøre noget for at gøre sin far trist over at han ikke hadve været der.
Da Anto begyndte at date Charlie Edvin Werrick ville skæbne da også at hun var ham utro fordi hun havde en aften i byen hvor hun var så fuld at hun fik lavet et af sine berømte bounches som opgør med hendes identitet som den søde katolske pige. Det var langt fra hendes mening og hun fortrød da også enormt hurtigt at hun havde været ham utro. Ikke alene fandt hun en katolsk kirke der havde døgn åben blot for at komme ud med sine synder, men hun har også det sidste halve år forsøgt at få Charlie til at snakke til hende igen da hun virkelig fortryder det inderligt da hun elskede ham højt og stadig er virkelig glad for ham uden det er fordi hun ønsker at være kærester med ham igen. Udelukkende fordi hun godt er klar over det løb ligesom er kørt for hvis han nogensinde gav hende en chance. Hun er trods alt ked at hun har mistet kontakten til Charlie og hun har ikke haft en kæreste siden da hun virkelig skammer sig dybt over at Charlie måtte lide under for hendes identitetskrise. Det har dog ikke gjort at Anto har mindre identitetskrise over om hun skal være den søde katolske pige eller hende den random pige der laver skøre ting. Hendes forsøg har oftest været i form at hun har skrevet beskeder som hun aldrig har sendt til ham, kigget på ham i skolen uden at sige noget til ham, men blot haft en lyst til det og generelt når hun ser ham blot åbnet sin mund uden der er kommet ord over hendes læber hvilket har resulteret i en underlig form for stilhed i mellem dem. En stor del af hende ønsker også stadig at sige undskyld til ham, men siden hun godt ved det ikke hjælper på noget som er ved at drive hende til vanvid.

Anto kommer fra en familie der vil betegnes som at være overklasse familie i den lavere halvdel. Penge er intet problem overhovedet for familien, men mange af pengene går til sociale events og på at opretholde et godt forhold til vor herre. De giver derfor mange penge til velgørende formål og holder store arrangementer for at have penge til at give til velgørende formål. Anto selv kan godt finde på at lade som om hun ikke har alle de penge og leger tit hun er en fattiglus. Ikke fordi hun er snobbet og føler hun har for mange penge, men fordi hun ganske simpelt er sikker på livet nogle gange havde færre regler hvis man ikke havde alle de forventninger på en.