I May Be Bad, But I'm Perfectly Good At It - Malvina + Jeston

@jeston
Night In Heaven.
Januar 2055
Omkring klokken 03:30
[a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=233455354"]Outfit[/a]

---

Malvina havde netop afsluttet sin vagt som stripper på stripklubben og var i gang med at tage sin jakke på, efter at have sagt farvel til sine kollegaer. Hun havde stadig sit outfit på efter det sidste show hun havde lavet, da hun altid plejede at have det på hjem og så direkte hjem og i bad, for så at skifte til nattøj og i seng. Hun boede ikke ret langt fra klubben, så hun gik altid hjem derfra. Både fordi hun havde brug for den frisk luft, men også fordi hun kunne få sig en smøg på vejen. De sidste par uger havde hun haft en følelse af, at nogen holdt øje med hende, men hun havde ret hurtigt slået det hen som værende i hendes hoved, alligevel var Jeston troligt troppet op hver aften/nat, når hun havde fri og fulgt hende hjem, efter hun havde fortalt det til ham.
Denne nat var ikke anerledes på det punkt. Hun havde en aftale med Jeston om at mødes ved bagdøren, men som hun kom derud, var han ikke at få øje på. Hun rynkede lidt på panden og kiggede så på sit ur. Okay hun havde fået ti minutter før fri, så han var sikkert på vej. Med den bagtanke, blev hun stående og tændte sin smøg. Hun vendte sig rundt i det hun syntes hun hørte nogle fodtrin komme mod hende, men den mandlige skikkelse hun blev mødt af, var bestemt ikke Jeston. Hun valgte at ignorere den fremmede mand, men da han begyndte at snakke til hende, gjorde han det ikke nemt for hende, at blive ved med. Egentlig var hun en ret imødekommende ung kvinde, det skulle hun jo være i forhold til sit job, men der var noget ved manden som virkede off. Især da han begyndte at træde tættere og tættere på hende, selvom hun tog et par skidt bagud, da hun ikke brød sig om, at stå så tæt på ham. Før hun vidste af det, mærkede hun manden greb fat i hendes håndled, så hun tabte sin smøg og manden trak hende tæt ind på sig. Hun havde lyst til at skrige, men det var som om, at hendes lunger var tomme for luft og hun så blot ind i de kolde, mørke øjne. "Sliip mig!" lød det skingeret fra hende, mens hun gjorde et forsøg på at komme fri fra mandens greb, men han var tydeligt stærkere end hende.

[div style="text-align:center;"][a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=233979162" style="font-size:10pt;"]Outfit

---

[/a][/div]
Jeston boede langt fra stripklubben, men det var ikke fordi det var et problem. Han plejede altid at transferere sig derhen en små 10 minutter inden hun havde fri og havde aftalt, han skulle hente hende. Han så på sit ur, som han så der var 9 minutter til, hun skulle have fri og glemte alt om at trække i sit overtøj, som han bildte sig selv ind han var forsinket. Han lagde den bog, han havde været i gang med at læse i og fjernede end ikke brillerne, inden han forsvandt ind i et magisk sort hul, der førte ham hen, hvor han ville med tanken på Malvinas arbejdsplads. Få sekunder senere, havnede han bag ved en mur på sine ben, som han skar en grimasse. Det var en ubehagelig måde at transportere sig på, da han altid følte, han blev revet i stykker. Han sundede sig kort, inden han drejede om hjørnet, så han ville havne ved baglokalet, hvor han aftalt med Malvina, som så mange gange før, han ville hente hende. Som han så hvad der foregik, spærrede han øjnene op. Han så hvordan Malvina kæmpede med at komme fri, hvilket fik ham til at styrte hen mod hende og manden og skubbede til manden, hårdt. Han vidste faktisk ikke selv, hvor alle de kræfter kom fra. Han var normalt ikke en der var stærk, men magi var han god til og så var han ligeglad med om det var en muggler eller ej. Ved hans skub ramte manden da også en mod muren, hvilket gjorde Jeston tænkte hurtigt og tog fat i Malvinas hånd. ”Løb,” bad han hende med en rolig stemme, trods situationen.

Malvina havde før oplevet at stripklubbens gæster blev lidt for ivrige og prøvede at røre ved hende, men når hun stod på scenen derinde, vidste hun at sikkerheden var i top, folk blev smidt ud, hvis de ikke kunne finde ud af, at respektere stripperne. Men nu havde hun fri, hun stod alene og vidste ikke hvordan hun skulle håndtere dette her. Men før hun nåede at tænke tanken til ende, blev manden som havde fat i hende, taklet og væltet ind i murren. Hun satte forskrækket sine hænder for munden, i et gisp. Det var først da hun mærkede nogen tog fat i hendes hånd, at det gik op for hende, at det var Jeston som var kommet hende til undsætning. Hendes hjerte bankede utroligt hurtigt, som det pumpede adrenalinen ud og rundt i hver en lille centimeter i hele hendes krop.
Hun så chokeret på ham, indtil det gik op for hende hvad han havde sagt og hun nikkede lidt, før hun klemte let om hans hånd og satte i løb. Hun vidste ikke hvor hun løb hen, det var nærmere som om, at hendes overlevelses instinkt havde taget over og hendes ben bare løb, så hurtigt hun kunne, selvom hun løb i de høje stiletter. Hun vendte bagud og så en skikkelse kom løbende efter dem, "Drej her," sagde hun i en stemme som var alt andet end rolig, modsat hans. Hun holdt stadig fast i hans hånd og drejede om hjørnet ned af en gyde. Det var ikke noget særligt hyggeligt kvarter hun boede i, men det var det hun havde råd til og hun havde aldrig haft problemer, ikke før nu i hvert fald, med at gå alene. Hun drejede om et hjørne mere, som viste vej til hendes opgang og fandt hurtigt sine nøgle frem, for at låse dem ind, først i opgangen og så op af trapperne, mens hun stadig holdt Jeston i hånden, som var deres hænder limet sammen. Det var først da de begge var kommet ind og hun smækkede døren efter dem, at hun slap hans hånd, udelukkende for at kaste sig i armene på ham, hivende efter vejret.

Jeston nåede at bemærke at Malvina var chokeret. Han oplevede tit chok, når han var på arbejdet og han havde aldrig været god til at aflette det, men tværtimod bedre til at forklare fænomenet. Han satte hurtigt i løb. Han var trods alt i god form i og med han havde taget en auror uddannelse, men det var ikke fordi han var den bedste til at gøre alt det fysiske det arbejde kunne kræve. Igen, det videnskabelige var det, han var god til. Han brød sig ikke om, at svinge om sig med besværgelser der forvoldte andre skade. Det var dog ikke fordi han var bange af sig, for det var nok det sidste han var. Han forstod også, der nogle gange var behov for det. Som hun bad ham dreje, gjorde han det, mens han stadig holdt godt fast i hende. Han fandt sin stav frem i mens, for at kaste en lammer besværgelse bag sig, så han forhåbentlig kunne ramme ham i tilfælde af han løb efter dem. Han prøvede ikke at se bag dem imens, men i stedet sørge for de rent faktisk kom væk fra den mand, som havde overfaldt hende. Han forstod godt hendes toneleje. Det kunne umuligt have været alt andet end skræmmende at være i den situation, han lige havde fået hende væk fra. Som hun låste dem ind i opgangen, holdt han stadig fast og gik ind i lejligheden efter hende. Han lod hende slippe hans hånd, og mærkede hendes hoved ind mod sig og lagde en arm om hende. Han anede ikke hvad han lavede, hans krop havde bare reageret af sig selv.

Malvina chokeret over at en mand udenfor hendes arbejde, havde kunne finde på sådanne noget. Hun var vant til når hun arbejde, at mange mænd troede de måtte røre, men der vidste hun også at sikkerheden var i top. Det var den ikke på gaderne. Hun var derfor utrolig taknemlig og glad for, at Jeston var kommet hende til undsætning.
Som de var kommet ind i lejligheden og døren var sikkert lukket og låst bag dem, og hun stod der i Jestons favn, gemte hun ansigtet godt og grundt i hans skulder. Hun grad ikke, det var hun for chokeret til. Hun stod bare med hovedet mod hans skulder og mærkede hvordan hendes hjerte stak helt af med hende og hun rystede en smule, mens hun forsat hev efter vejret, efter deres løbetur. Efter noget tid, løftede hun hovedet, så hendes hage hvilede på hans skulder i stedet for og kunne dermed se over skulderen på ham. "Er du okay?" spurgte hun stille, uden at slippe ham overhovedet. Det var som om hendes arme havde låst sig i grebet omkring ham. Hendes klare blå øjne kiggede egentlig ikke på noget bestemt, men bare rundt i gangen, da hun ikke kunne finde et fokuspunkt.

Jeston forstod hende, men han var trænet til at holde hovedet koldt under de mest besværlige situationer, hvilket var en af grundene til det ikke gik ham på. Det var heller ikke ham, der var blevet jagtet og opsøgt på den måde. Jo, nok havde han været bag dem for at komme efter dem bedste, men hvad han havde gjort var at redde en kvinde i nød.
Jeston lod hende stå i hans favn. Han hadede berøring og kunne også mærke hvordan hans krop led af overstimuli, men han sagde ingenting. Han virkede end ikke utålmodig eller som, han ville skubbe hende væk. Han kunne nærmest mærke hendes hjerte ind mod sin egen krop. Han så ned på hende, som hun løftede sit hoved og havde sin hage mod hans skulder. Han så overrasket på hende over hendes ord. "J...ja.." fik han fremstammet og bed sig i læben. "Er.... er du?" spurgte han med en rolig stemme og holdt stadig om hende, som var han ikke i stand til at give slip. Det var vel på en eller anden fucked up måde, rart alligevel. Han vidste bare ikke rigtigt, hvordan han skulle snakke til hende. "Var det en du kendte?" spurgte han, da hans auror hjerne efterhånden begyndte at gå i gang.

Malvina havde været udsat for mange ting igennem sin tid som stripper, men aldrig havde hun været ude for, at nogen havde fulgt efter hende eller opsøgt hende efter arbejdstid. Det var som om, at de kunder Lawson havde var mere respektfulde end det, nok fordi Lawson satte nogle tydelige grænser for, hvad der var okay og hvad der ikke var, men han kunne jo heller ikke styre, hvad der skete uden for hans klub.
Selv havde hun intet imod berøring, så længe hun selv kunne sige fra, når det blev for meget, men nu havde hun også uddelt sin fair sjat af lapdance og gjorde det stadig nærmest dagligt. Lige nu følte hun sig bare tryg og i sikkerhed i Jestons arme og hun havde ærligt talt på ingen måder lyst til, at give slip igen og slet ikke når han heller ikke virkede til at ville skubbe hende væk. Hun gav ham et svagt klem, da han svarede ja, til at han var okay og kort efter vendte spørgsmålet mod hende selv. Hun nikkede lidt, "Takket været dig, ja," svarede hun nærmest hviskende, i en hæs stemme. Det var som om hendes hjerne stadig ikke rigtigt havde opfanget, hvad der var sket. Hun rystede lidt på hovedet, "Nej det tror jeg ikke. Ikke udover jeg har set ham i klubben," svarede hun lavmeldt og gav forsigtigt slip på ham, selvom hun stadig havde det som om hele hendes krop rystede og hendes hjerte var på vej op gennem halsen på hende.

Jeston havde aldrig været god til, når folk ville være tæt på ham eller de vil røre ham. Han stod oftest mere end en armslængde væk fra folk og han stivnede, når folk prøvede at give ham et klap på skulderen. Han kunne klare berøring, når han skulle, men det betød langt fra, det var fordi han ville eller brød sig om det. Han havde dog intet imod at Malvina holdt fast i ham lige nu. Han smilede ganske kort over hendes kommentar. Han følte ikke, han havde reddet hende eller han som sådan havde gjort noget specielt. ”Jeg skulle have været der lidt før,” svarede han. Han plejede at være der 5-10 min før hun havde fri, men i dag af alle aftner, der var han kommet lige til, hun var nået ud derfra. ”Han kommer højst sandsynligt igen, så jeg vil forsat hente dig, hvis du vil have det,” svarede han ærligt og lod hende slippe ham, men holdt sine øjne på hende. Han anede stadig ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Han følte blot han lige nu eksisterede og han ville ikke gå, for han ville sikre sig hun var okay og han havde jo snakket meget med hende, når han havde fulgt hende hjem.

Malvina havde på ingen måder lyst til, at give slip på Jeston endnu. Hun var normalt heller ikke typen som uddelte kram, men nærmere lapdance eller andet i den dur. Det var heller ikke kram og godnathistorier hun var vokset op med. Hende og Megan havde været meget efterladt til dem selv fra de havde været helt små, fordi begge deres forældre havde haft travlt med deres jobs. Det havde nok taget hårdest på Megan, selvom hun ikke havde ville vise det, og det havde Malvina heller ikke, men det var mest fordi hun havde lært sig selv at lukke ned for de behov som alligevel ikke var blevet dækket.
Hun lagde sin kind mod hans skulder, mens hendes hænder stadig var på hans ryg, "Du kom som kaldet," sagde hun lavmeldt, mens hendes blå øjne stirrede ud i ingenting. Det var som om hendes hjerne stadig ikke helt ville opfange, hvad der var sket. Hun ville bare føle sig tryg igen, hvilket hans næste ord overhovedet ikke hjalp på. Hun stirrede på ham og spærrede øjnene op, så meget at hun var sikker på, at de var på vej ud af hovedet på hende. Hun rystede kraftigt på hovedet, mens hendes hjerte stak helt af med hende, "Igen?" var det eneste ord hun kunne få over sine læber, mens et par tåre trillede ned af hendes kinder. Der skulle normalvis meget til før hun græd, men hun var virkelig bange, hvem vidste, hvad den mand ville have gjort, hvis Jeston ikke var kommet? Og hvis han kom igen, ville hun så overleve det? Lige nu så hun bare bare i værste scenerier. Hun førte hænderne op til det sortfarvet hår og lod dem glide i gennem det, mens hun nikkede lidt til, at hun gerne ville have han blev ved med at hente hende. "Jeg vil ikke være alene, Jeston," sagde hun og bed sig hårdt i læben, mens et par tåre mere trillede ned af hendes kinder.

Jeston vidste godt, hun normalt ikke var en type, der stod forsvarsløst op ad en fyr. Hun havde ben i næsen og sikkert også langt flere end han havde. Nu ikke fordi det var nogen bedrift i sig selv. Han var ikke god til at sige fra og han var et nemt mål for drillerier. Det havde han også været, da han var yngre og det var nok bare et karaktertræk, han ikke slap af med. Han havde mange søskende, og han havde altid haft nemt ved at gemme sig.
Han mærkede hendes kind på sin skulder og så ned på hende med et skråt blik, da det var den eneste måde, han kunne se hende, eller, en del af hende. ”Jeg skulle stadig være kommet tidligere,” svarede han hende. Det ville være hans skyld – i hans optik – hvis der var sket hende noget. Han var kommet da han gjorde – heldigvis, men det kunne have været gået gruligt galt. Han vidste det, for han arbejdede med typer som ham hver eneste dag. Han så på de store øjne, da hun kiggede op fra ham og så tårene på hendes kinder. Jeston var ikke helt god til sådanne situationer, så han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. Han tørrede dog en tåre væk med sin tommelfinger, inden han så på hende med et fortroligt blik. ”Det gør typer som ham, desværre, indtil de bliver skræmt væk. Det kan være han blev skræmt nok den her gang, men jeg kommer altid et kvarter før fra nu af,” sagde han med et lille nik. Han håbede det ville hjælpe på hendes tårer, for han anede ikke hvad han skulle stille op med sig selv eller hende, andet end han kiggede på tårerne der trillede ned ad hendes kinder. Han så på hende ved hendes ord, han opfangede det på mirakuløs vis, men det var mest fordi han ikke havde tænkt sig at lade hende være alene nu. ”Jeg skal nok blive natten over,” forsikrede han hende.

Malvina havde altid været god til, at stå op for sig selv og for dem som ikke stod op for dem selv. Hun havde altid gjort hvad der passede hende, når det passede hende. Hun havde så til gengæld også mærket konsekvenserne af de valg hun havde taget, hun var blevet smidt ud af skolen, ud af familien og hun havde ikke været god til at slå sig til ro. Hun var bare heldig, at hendes morbror havde taget hende til sig, da hun var kommet til ham og sagt hun ville være stripper for ham, det var så også de færreste som vidste, at hun var Lawsons niece. Hun hadede at være alene, for det var altid der hendes indre dæmoner kom frem.
Hun rystede lidt på hovedet, "Man kan ikke ændre fortiden," sagde hun stille, mens et par tåre mere trillede ned af hendes kinder. Der skulle normalvis meget til før hun grad - livet havde gjort hende hård, men lige nu var hun ude hvor hun ikke følte hun kunne bunde mere. Hun mærkede hans tommelfinger tørrede hendes tåre væk, hvilket fik hende til at lukke øjnene et øjeblik, i et forsøg på at genvinde kontrollen over dem. Hun bed sig i læben, ret hårdt, da han fortalte at hvem end det var, så ville han komme igen. Hun burde nok advarer Lawson omkring det, så han kunne advarer de andre strippere også. Hun slap Jeston og tørrede sine øjne fra tåre. "Hvorfor..? Jeg mener, han kan jo bare sætte sig ind og nyde showet ligesom alle de andre. Hvorfor gør han det her?" spurgte hun, som var en google som havde svaret på alting. Hun vidste ikke hvorfor, men hun var tryk i nærheden af Jeston. Det var jo ikke ligefrem fordi han var nogen stor, stærk eller pumpet fyr, men hans rolige sind og random facts, kunne både få hende til at grine og bare virkelig slappe af og være hende selv.
Hun nikkede lidt og bed sig endnu engang i læben, før hun kastede begge arme omkring ham igen, "Tak," sagde hun stille mod hans øre, mens hun klemte sig lidt ind til ham igen, før hun slap ham og førte en hånd igennem det lange sortfarvet hår og tog et par dybe vejrtækninger, for at få lidt styr på sig selv igen. "Jeg tror ikke jeg kan sove lige nu.. Vil du ha' en kop the eller noget?" spurgte hun i et forsøg på at få fokus over på noget andet og hun havde virkelig brug for, at sidde og slappe lidt af, inden sengetid.

Jeston var sådan set ikke i tvivl om, at Malvina kunne klare sig selv. Han var næppe den bedste form for sikkerhed i alle situationer, men det betød ikke, han ikke ville være der for hende. På mange måder var Malvina nok også bedre til at passe på sig selv, end han selv var. Han havde altid alle andres interesser på hjerte end sine egne og han lod folk drille ham og være ond ved ham. Det var heller ikke fordi han ikke var klar over, han var akavet eller noget som helst. Han havde jo indsigten, men at skulle snakke med andre mennesker, skræmte ham. Han havde altid været bedre til ting, hvor han kun behøvede at bruge hjernen og derfor sagde han også mange ting forkert og mange følelser, dem forstod han ikke.
Han forsatte med at tørre hendes tårer væk, som han rystede på hovedet. "Nej, selvfølgelig ikke," påpegede han og bed sig i læben. Han følte et eller andet sted, det han havde sagt var forkert at sige og han nok skulle have fundet noget andet. Han bed sig i læben. Typisk ham. Han lod hende slippe ham, som han så på hende med et alvorligt blik, inden han gav sig til at forklare. "Det er hans type. Han bliver drevet af jagten og han kan ikke stoppe sine impulser og sine behov. Det er alt han tænker på. Og typer som ham er bare ikke som alle andre," forklarede han. Det var næppe det hun havde behov for at høre og hans lange forklaring gjorde det næppe bedre, men det vidste han ikke. Han aflæste ikke situationen så godt. Nogle gange synes folk dog også at finde en form for humor i det også selvom det var skræmte. "Jeg kan tale med nogen om at få større sikkerhed," forsikrede han hende og sendte hende et meget kort smil.
Han blev kort stiv i kroppen, da han mærkede hendes arme om sig igen og hendes åndedræt og ord mod sit øre. Han lagde dog armene om hende, og bed sig i læben. Han vidste ikke hvad han skulle svare til hendes tak. Han betragtede hende og bed sig i læben. "En kop the ville være fint," smilede han. Han drak jo ikke rigtigt alkohol, så han vidste ikke om hun havde behov for noget stærkere.

Malvina havde kun været 17 år, da familien havde cuttet hende ud af deres liv og hun havde stået på egne ben lige siden, foruden Lawson som selvfølgelig havde taget hende til sig og givet hende et job. Hun mente dog ikke selv at hun var noget offer i den forbindelse, for hun havde jo selv været noget af en møgunge, så det var vel heller ikke så underligt, at Megan altid var blevet fremhævet, mens Mal mere var blevet skubbet ud i baggrunden, hvor hendes eneste måde at få opmærksomhed på, havde været mere ballade.
Hun lukkede atter øjnene, da han tørrede hendes tåre væk. "Bare dét at du kom, Jeston," sagde hun stille og åbnede øjnene igen, hun vidste ikke hvad der ville have været sket, hvis han ikke var kommet. Måske manden havde voldtaget hende, eller slået hende ihjel. Hun fik helt kvalme ved tanken og en knude voksede sig stor i hendes mave. Hun sank, da han gav sig til at forklare. "Jagten..?" spurgte hun lidt uforstående. Var manden 'jageren' og Malvina 'byttedyret' eller var det bare unge kvinder som hende og hun bare havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Hun håbede selvfølgelig på det sidste, for så var der da en chance for, at hun aldrig ville se ham igen. Hun bed sig lidt i læben og rystede så lidt på hovedet, "Det er Lawsons klub, han har særtilladelse til at drive den, så længe sikkerheden er i orden og ingen bliver tvunget til noget de ikke vil. Sikkerheden er hans ansvar, så jeg er nødt til, at snakke med ham først," sagde hun og tog sig lidt til hovedet. Hun havde en forfærdelig hovedpine lige nu, men det var nok hele situationen.
Hun nød lidt at stå i hans arme, der var trygt og varmt for hendes kolde krop. Hun førte en hånd i gennem det sortfarvet, lange hår, "Vil du have noget i?" spurgte hun, med en (i hendes hoved) åbenlys hentydning ligeså meget til sukker og mælk, som alkohol. Hun kunne i hvert fald godt selv bruge lidt at varme sig på. Hun hældte teen op på en kalde og fandt to kopper, som hun stillede på sofabordet, før hun gik hen og åbnede altandøren og satte sig op af dørkarmen med ryggen og tændte en smøg, "Vil du ha' en?" spurgte hun og rakte pakken mod ham med et lille smil.

Jeston havde aldrig haft et opgør med sin familie. Han kunne egentlig meget godt lide dem. Han havde dog altid været ret usynlig og derfor havde han haft nemt ved at lave de ting han ville. Hans ting havde så været at fordybe sig i sine studier, og det havde gjort endnu mere, at han ikke var blevet bemærket. Første gang han havde været fuld, var da han havde mødt hende og det havde gjort ham så betuttet. Han havde drukket alkohol før, det var ikke så meget det, men fuld af det, det var han aldrig blevet. Han havde aldrig rørt en eneste smøg og han havde ikke været sammen med nogen. Han havde ikke en gang haft en kæreste, da han var yngre. Han havde været forelsket, men det var ikke en rigtig forelskelse. Det havde været et crush, for han indrømmede gerne han ikke rigtigt havde kendt Malvinas nok så kønne tvilling overhovedet. Han var sikker på, at hun ikke en gang havde bemærket hans eksistens, præcis som så mange andre heller ikke havde gjort det. Han var bare bedre til at være alene.
Han vibrede let på smilebåndet ved hendes ord. Han vidste ikke hvad han skulle sige. "Det vigtigste er, du er sikker nu..." svarede han med en lav stemme, og satte hånden i nakken, da han som sagt ikke vidste, hvad han skulle sige eller gøre af sig selv. Jeston havde som sådan ikke været bange, men han havde jo heller ikke synes situationen var sjov. Han havde adrenalin pumpende i blodet. "Ja, jagten... De tænker som om du er byttet... eller præmien..." svarede han og bed sig en smule læben. "Det er også fint, men ellers siger du bare til" svarede han og bed sig i læben.
Han betragtede hende som hun førte en hånd gennem sit hår. "Noget i? Ja, tak" svarede han. Han anede ikke hun mente alkoholen og troede blot det var mælk og sukker hun snakkede om. Han så på hende som hun tilbød ham en smøg. "Jeg har aldrig røget," påpegede han.

Malvina havde været en ustyrlig pige lige siden, hun havde været helt lille, men det var blevet værre med årene, det var først inde for de sidste par år, at hun var begyndte at tage lidt mere ansvar for sine egne handlinger, ellers havde hun altid givet sine forældre skylden. Det var jo dem som havde givet al deres opmærksomhed til Megan og det var dem som havde svigtet Malvina i samme proses.
Hun nikkede lidt og sendte ham et svagt smil, "Det er det vel.." medgav hun og trak lidt på den ene skulder. Ja, hun stod her da endnu, men det vidste hun jo ikke om hun ville have gjort, hvis det ikke havde været for ham. Hun bed sig hårdt i læben, da han forklarede hvad han havde ment med 'jagten'. Så hendes bange anelser blev altså lige bekræftet, jamen det var jo bare super. "Hvorfor gik han ikke bare ind og så et show i stedet for? Så syge i ruden, er der sgu da ingen der er," sagde hun og rystede lidt på hovedet. Godt nok var hun stripper og hun blev betalt for at smide tøjet, men hun var ikke, under nogen omstændigheder prostitueret, så var det sex den mand havde været ude efter, så var han godt nok gået forkert. Hun nikkede lidt og sendte ham et lille smil, "Tak," svarede hun. Det var rart at vide han ville stå klar og hente hende, men hun havde virkelig ikke troet, at hendes fornemmelse for at nogen aktagede hende, havde været korrekte.
"Rom? Whiskey? Eller bare mælk og sukker?" spurgte hun og hældte en skvat whiskey i sin egen the og en smule mælk, mens hun afventede hans svar. Det var ikke fordi hun havde nogen helt vildt stor lejlighed, men den var stor nok til hende. Hans svar da hun tilbød ham en smøg, kom ærligt talt ikke rigtigt bag på hende. "Det betyder ikke, at du aldrig kunne komme til det," svarede hun og smilede lidt til ham. Hun havde selv nok været omkring de 13-14 år, da hun havde røget sin første smøg, ikke at det var noget at prale af, men bare sådan det var. Hun gjorde en gestus med den ene hånd som tegn på, at han gerne måtte sætte sig ved siden af hende.

Han nikkede ganske let og bed sig i læben. Han vidste godt han ikke kunne redde hele verden og han vidste også godt, hvorfor han sjældent var ude i felten for at gøre noget, der var fysisk krævende. Ikke fordi hans evner indenfor magi ikke var der eller noget som helst, men han var ikke meget for at gøre nogen fortræd. Han tjekkede gerningsstedet og liget ud, fandt ud af hvad der var sket og var innovativ med magi i stedet. Brugte den til noget, han selv synes gav mere nytte for andre. "Du vil blive overrasket," kommenterede han uden at sige mere om hvorfor man ikke bare kunne se showet. Han havde jo ikke selv lyst til at se det og han var blevet så forfjamsket sidst, at det halve kunne være nok. Mange kunne ikke skille det af med at man ikke også skulle have penge for sex, når man fik penge for at smide tøjet. Der var flest mænd under den kategori, det benægtede han ikke, men det var jo ikke repræsentativt for alle. Han svarede ikke på hendes tak, men så i stedet ned i gulvet. Han vidste ikke hvad han skulle svare til det og foruden, så var der slet ikke nogen grund til at takke ham. Han ville blot tilbyde sin tilstedeværelse.
Han bed sig i læben ved hendes spørgsmål. Han blev så forhutlet, når han fik et dram af alkohol, så der måtte han takke nej. Han drak trods alt meget sjældent og det var egentlig ikke fordi han brød sig om smagen på ret meget af det. "Mælk er fint," svarede han med et kort smil. Han regnede ikke med at hun ville fylde ham med whisky som den første aften, de havde mødt hinanden. "Jeg tror jeg vil takke nej," sagde han venligt. Han havde ikke røget før, og han havde ikke tænkt sig at begynde nu. Bare det faktum at hun røg ved ham lige nu, var nok til han fik lyst til at hoste men han holdt det inde, da han heller ikke ville fornærme hende.

Malvina mærkede hvordan det løb hende koldt ned af ryggen, ikke at hun viste det udadtil, da hun efterhånden synes hun havde virket svag nok i forvejen, hvilket hun inderligt hadede. "Jeg tror ikke, det er en overraskelse jeg har lyst til, at opleve," mumlede hun og sukkede lidt. Hun var så småt ved at komme sig over chokket, men der var jo heldigvis heller ikke rigtigt nået at ske hende noget, andet end manden havde haft fat i hendes arm og snakket til hende som om hun var en luder, hvilket hun langt fra var. Hun mente i hvert fald at der var stor forskel, men et eller andet sted kunne hun godt forstå, at nogen måske havde svært ved at skille de to ting ad og klubben havde jo rum, hvor den slags også foregik, men det var ikke noget hun gjorde sig i.
Hun nikkede lidt til, at han kun ville have mælk i og kom da også lidt skvat i hans te, mens hendes egen fik et skvat af det lidt stærkere. Det var ikke fordi hun var direkte alkoholiker, men hun var glad for alkohol og hun drak ofte. Ikke altid så meget at hun blev fuld af det, men så foreksempel lidt i kaffen eller teen, eller et glas vin til maden eller bare til hygge på altanen efter arbejde. På jobbet måtte hun jo også gerne, så længe hun kunne passe sit arbejde. "Værsgo," sagde hun og rakte ham hans kop med et lille smil.
Hun lod røget svige ud af næsen, mens hun så på ham, "Fornuftigt," svarede hun, hun havde røget i så mange år efterhånden, at hun helt havde glemt hvordan det var, at være ikke-ryger. Hun vendte blikket ud mod luften, "Solen begynder at stå op nu," sagde hun med et lille smil på læberne og tog en tår af sin te og derefter et hvæs af sin smøg. Hun elskede at sidde på sin altan og nyde solop- og nedgangen, det var så fredsfyldt og et tegn på, at der altid var en dag igen i morgen. Hun tog sine lange stilet støvler af, hvilket gjorde nogle ar op og ned af begge hendes ben og en lille tatovering kom til syne. "Der er en stol mere herude, hvis du vil ud og se," forslog hun og rykkede sig lidt så han ikke ville få røgen i hovedet, hvis han ville ud og sidde sammen med hende.

Han kløede sig ganske let i nakken ved hendes ord. "Nej," svarede han. Han vidste, han var en type, der virkede underlig og som lidt af en freak, som nogen nok ville tro var en pervers stodder, der kunne finde på at forfølge en kvinde i en forestilling om, at hun ville elske ham eller at en pige ville elske ham, hvis han holdt afstand. Han var ikke sådan. Han havde haft et crush på Megan på afstand, men sådan var han ikke mere. Han var egentlig ikke rigtigt interesseret i den del af tilværelsen og han havde heller aldrig haft seksuelle tanker om Megan, det kunne han ærligt sige. Han havde bare synes hun var smuk, hvilket hun helt bestemt også var og det var Malvina også, men for ham, lignede de ikke længere hinanden. Han havde rent faktisk lært Malvina at kende - bare en smule og deres udseende var bare ikke længere ens.
"Tak," svarede han på hendes værsgo og pustede let til teen, inden han tog en sip af den. Han var mere typen, der drak kaffe, men en kop te var egentlig ganske tiltrængt lige nu.
Han nikkede ganske kort til det var fornuftigt. Han havde sågar aldrig rørt en smøg og han tvivlede på, han ville komme til det. Man kunne som nok egentlig gruppepresse ham til det eller få ham til det når han var fuld og ved sidstnævnte var det heldigvis sjældent han drak. Han betragtede hende tage hendes støvler af og lagde mærke til arrene på hendes ben. Han kommenterede dem ikke, men han kunne se hvor gamle de var alene på farven af dem. Han så på tatoveringen der også kom frem og så så op på hendes ansigt ved hendes ord. "Ja, gerne," sagde han med et lille nik, inden han tog sin kop og satte sig på den stol, hun snakkede om. Han så ud på natten, der var ved at forsvinde og derefter på hende. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre af sig selv eller hvad han skulle sige eller om han overhovedet skulle sige noget som helst. Han valgte i stedet at fjerne blikket fra hende, som han endnu en gang tænkte på den første gang han havde mødt hende og han skulle se hende danse, fordi en kollega havde forladt ham og det var nok det tætteste han var kommet på at se en kvinde nøgen.

Malvina bed sig lidt i læben, "Slår han mig ihjel, hvis han får chancen?" spurgte hun direkte, som var Jeston en eller anden seer, som kunne fortælle hende fremtiden, men egentlig var det vel mest fordi hun så ham som en mand der kunne hjælpe hende. Normalvis skulle der en hel del til, før hun stolede på nogen - især mænd - men Jeston havde på intet tidspunkt opført sig upassende overfor hende, selvom han jo udmærket godt var klar over, hvad hun lavede for at få mad på bordet. Mange mænd troede hurtigt det betød hun også var til at købe til sex, eller også gik de helt over i den anden blodgade og troede de kunne få hende til, at stoppe. Men hun elskede sit arbejde. Hun gjorde det ikke fordi hun var tvunget eller fordi hun ikke kunne få et andet job, men fordi hun rent faktisk var glad for det.
Normalt drak hun også selv kaffe, men ikke før sengetid, så var te bedre for hende og især med den oplevelse, så behøvede hun ikke noget til, at få hjernen til at vågne mere op, for så ville hun da aldrig falde i søvn. Hun fulgte ham med blikket til hans øjne var på hendes ansigt. "De er.. var en af de nemmeste måder, at kende forskel på mig og Megan.. Megans hud var fin, glat, og uden en skramme eller blæk," sagde hun, da hun godt havde lagt mærke til, hvordan han havde kigget på hendes ben. At Megan havde haft én tatovering, vidste Malvina så ikke, men de havde heller ikke snakket sammen i mange år og nu var Megan død, så der var intet Malvina kunne gøre for at gøre det godt igen. Hun smilede lidt til ham, da han kiggede på hende, før hun gjorde som ham og vendte blikket mod solopgangen og tog et hvæs mere af sin smøg, før hun slukkede den og bare nød stilheden og synet et øjeblik. "Må jeg spørger dig om noget, Jeston?" spurgte hun, selvom det i sig selv teknisk set var et spørgsmål.