Honey This Mirror Ain't Big Enough For The Two Of Us - Valentina og Logan

[div style="text-align:center;"][a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=237235456" style="font-size:10pt;"][font size="2"]Outfit[/font]
[/a]Denne tråd er tilegnet @logan . 
Den foregår i Marts 2055. Kl. 21:00. 
Beverly Hills, L.A, USA
[hr style="font-size:10pt;"][a href="https://www.polyvore.com/cgi/set?id=237235456" style="font-size:10pt;"]
[/a][div style="text-align:left;font-size:10pt;"]Valentina havde aftalt at mødes med en mand, hun snakkede med via en app kaldet Sugar. En app, hun havde valgt at blive en del af dels for at trodse hendes forældre og dels fordi hun gerne ville have flere penge og luksus ting i sit liv. Hun havde ellers penge nok - eller, hendes forældre havde. Hun var den typiske rige pige. Hun var forkælet og så sig slet ikke som en, der var det. Hun fik altid hvad hun pegede på og når hun fik nej, så skulle hun nok få det til et ja. En pige, der ikke havde noget at skændes med sine forældre om, når det kom til stykket eller nogen grund til at trodse dem, men det gjorde hun. En pige, hvor hendes forældre tillod hende alt og ikke satte grænser, fordi de havde travlt med deres og gav hende en trøsteklud i penge. Hun var dog ligeglad. Hun havde ingen ting at være rebelsk over og lige nu, bildte hun sig hun havde og det var det hun var. Der var dog intet rebelsk over det hun gjorde. Hun var gået ind på den café, de havde aftalt at mødes på, som havde åben om aften, hvor de udover at servere kaffe, også serverede alkohol. Solen var ved at gå ned, men det var på ingen møde køligt. Der var trods alt ikke rigtigt noget, som hed årstider i L.A. Hun satte sin taske på gulvet og satte sig ned på den stol, der var ved bordet som hun havde valgt, hvortil hun fandt sin iPhone frem for at begynde at kigge igennem den, for at vente. Hendes forældre anede ikke hvad hun lavede. Hun havde bildt dem ind, hun skulle mødes med Ocean. Det var en hverdagsaften, så der var skole imorgen og de havde givet hende lov. De vidste ellers godt, det oftest betød det involverede alkohol. Et eller andet sted, var det her nok et forsøg på dels at være rebelsk og samtidig få deres opmærksomhed, samtidig med hun kedede sig. [/div][/div]

Logan var slet ikke klar over hvordan han overhovedet havde fundet ud af det med den skide app. Det var virkelig svært at finde rundt i og han synes virkelig det var en form for blessing at han overhovedet havde kunne finde nok ud af den til at finde en pige derinde. Ikke desto mindre var det lykkes ham og det havde sikkert været mere held end forstand. Han havde da heller ikke fået hjælp til det da det ville være noget så pinligt at skulle bede om hjælp til at finde sig en sugar date. Han havde brug for en pige der ville stå ved hans side og lade som om de var kærester uden de var det. Logan havde også taget sit sædvanlige tøj på selvom han var ganske sikker på det ikke ville passe ind, men han var minister og selvom denne pige højst sandsynlig var no-maj så havde han stadig tænkt sig at være den minister han nu engang var. Han skubbede døren op til den café hun havde sagt de skulle mødes på. Han var bestemt glad for at det var et no-maj sted når det ikke så sig godt ud at en minister mødtes med sådan en und kvinde som hende, men nu handlede det først og fremmest om de ville gå i spind inden han ville tilbyde hende den form for stilling det vel egentlig var. Han så sig lidt om for at finde den pige fra hans mobil og tog den da også op for at kigge på billedet igen. Han følte sig utrolig dum til alt det der med mobiler. Sådan noget no-maj teknologi var bestemt ikke ham. Efter lidt tid fik han da også øje på den unge frøken og gik hen mod hende. Hun havde tydeligt hovedet ned i sin mobil så han var ikke klar over om hun overhovedet havde set ham komme ind. "Frøken Storm?" spurgte han med et lille smil og vidste godt det var utrolig formelt at kalde hende frøken og ved hendes efternavn, men nu kom han også bare fra en lidt anden verden. Jarvis var trods alt en ældre og meget rig familie uden denne familie var i familie med den Jarvis der havde opforstret Theodore. Nej denne Jarvis var en helt anden slægt og en med romertal bag ved sit efternavn. En slægt der bestemt havde en masse penge og Logan var bestemt ingen undtagelse.

Valentina kendte ikke til magi overhovedet. Hun levede i en, i forhold til hans, ret kedelig verden, hvor den magi der fandtes, var falsk og illusioner. Hun var ikke en type, der troede på, at der var noget udover, hvad der kunne forklares videnskabeligt. Alt, hvad der ikke var blevet fundet en forklaring på, var blot det. Mirakler, orakler og vise mænd, de fandtes ikke. Ikke i hendes verden. Hun så op fra sin telefon, som en mandestemme henvendte sig til hende. Hun lagde den på bordet og så op på en meget velklædt mand, inden hun sendte ham et smil. ”Ja,” svarede hun inden hun rejste sig, og gav ham et overfladisk kram. Det var det man gjorde i hendes verden. Faktisk var det bare noget generelt, som folk gjorde. Et kram havde overtaget håndtrykket for de fleste og for hende, der var det ikke en undtagelse. ”Men kald mig Valentina,” bad hun, da hun virkelig ikke brød sig om at blive kaldt frøken. Hun satte sig ned igen og lod sine øjne hvile på ham. Hans profilbillede var meget vellignende og han lignede ikke en eller anden klam type. Han var pænt klædt, og det kunne hun trods alt godt lide. ”Og jeg kan kalde dig?” spurgte hun op følgende. Hun ville ikke kalde ham for Logan, hvis ikke han ville kaldes ved fornavn. Han virkede som en type, der holdt meget på formerne, men hun kendte godt den slags type. Hendes forældre var de samme og hun vidste, hvad der ulmede sig af hemmeligheder under den. Han opsøgte en teenagepige med udsigt til at give hende penge for hun udførte en række services – han var sikkert ensom og kinky, præcis som hendes mor var ensom og med mange mænd, der ikke var hendes far.

Logan havde ikke lige fremmet troet at han ville få et kram og gengældte det derfor meget halvhjertet. Det var slet ikke ham at være så intim med fremmede. Nu var det så også virkelig bare en grænse som var overskredet for ham at gøre den slags med en fremmede. Han var for det første også af en slidely ældre generation end Valentina lignede og så bare hele hans erhverv gjorde at han havde en helt anden holdning til hvordan man hilste på en fremmede og ikke hilste på en fremmede. Han ville trods alt heller ikke give et kram til de andre ministre og slet ikke hvis han var på arbejde. Han nikkede ganske let. "Vil jeg huske frøken… Jeg mener.. Valentina" sagde han med et smil som han rettede sig selv. Det var tydeligt at han holdte på lidt flere former end hende. Ikke kun hans udseende og hans påklædning, men også bare måden han allerede nu snakkede på. Hans eget blik gled over mod hende og kunne ikke lade være med selv at smile en anelse for sig selv over at hendes billede også var ganske vellignende. Han havde virkelig aldrig gjort den her slags før. "Logan" præsenterede han sig selv og skulle virkelig tage sig selv i ikke at bruge sit efternavn til at præsentere sig selv med. Hvis man lyttede efter kunne man også godt høre at han havde været ved at sige noget andet end Logan. Også selvom det var bedre gemt end da han havde været ved at kalde hende frøken Storm igen. Det ville derfor også være tydeligt for de fleste det var stort af ham at lade hende bruge hans fornavn. "Så frø.. Jeg mener Valentina. Har du gjort dig i det her før?" spurgte han ganske roligt da han ikke helt vidste hvor han skulle starte henne i verden.

Han nikkede ganske let til det var godt. "Men hvis den smutter er det ikke overlagt" påpegede han med et ganske let smil over sine læber selvom han var ganske sikker på at hun godt et sted vidste at han ikke gjorde det med vilje. Han holdte bare på sine former. Han havde godt lagt mærke til at hendes kram heller ikke havde været hel hjertet, men det havde stadig bare været mere helhjertet end hans kram. Hans var endnu mere løst da han virkelig ikke brød sig om det der med kram. Det var for tæt på. Han gjorde det kun med dem han holdte af eller med kvinder hvor han havde et form for forhold til dem. Havde de snakket mere sammen havde han ville give hende et kram. Det var ikke så meget hendes skønhed der gjorde ham anspændt selvom det bestemt var en ting han erkendte var til stede. Det var mere det faktum at han aldrig havde sugar datet før der gjorde ham ganske anspændt. Det og så han var politiker og derfor helst ikke ville ses med hvad som helst under sin arm. Han rystede ganske let på hovedet. "Nej den her form for date" forklarede han sig selv da han nægtede at sætte ordet sugar ind foran. Det var jo kun fordi han ikke bare havde tid til at date et eller andet hvor der var følelser i det. Han havde brug for et trofæ og han betalte sig bare gerne fra det. Så slap han for en masse besvær og kunne nøjes med alt det nemme i at have noget at vise frem. Der var dog ingen tvivl om han ville forgude hende og da især hvis hun blot gjorde som der blev sagt. Han havde intet behov for at gå i seng med hende, men han skulle have en at hive med til sine fancy fester der var i stand til at se godt ud på samme tid. "Må jeg byde på noget?" spurgte han med et smil over sine læber i håb om ligesom at komme til at slippe sine tøjler en smule. Han vidste jo godt selv han sikkert virkede alt for anspændt.