Xavier+Lucian - New Americana

Lucian Drake Sterling Buchanon
New York, Den blinde gris
Kl. 21:00.
Koldt vejr, men tørt.
Outfit



Xavier havde lige færdiggjort en vagt på hospitalet. Kl. var omkring 21 og han havde inviteret alle de studerende ud på en bar, der lå mindre end en kilometer fra dem. Han glædede sig til at se dem, da han mente noget af tiden de var der, også skulle gå på at have det sjovt. Han havde derfor klædt om på hospitalet og transferede sig selv til få skridt fra baren. Han fandt en smøg frem, som han hilste pænt op på hver af de studerende der mødte op og lod dem gå indenfor. Han skulle selv færdiggøre sin smøg, så det var fint for ham at kigge på alle de ankomne og hilse, inden han selv gik ind. Han stod da også lænet op af væggen med en fod mod den og det andet ben hel lige, som han ind i mellem lukkede øjnene for at slappe af og lade nikotinen ramme ham. Han havde efterhånden været i faget i lang tid. Han var en De La Fontaine, så det var forventeligt, han havde en god karriere. En god karriere med en god løn, måtte man da også sige, han havde. Han havde næsten gjort alt, hvad hans familie havde bedt om og derfor var de også forståelige overfor de punkter hvor han ikke opfyldte deres krav, så som ægtemål. Ja, De La Fontaine var på mange måder gammeldags. De forventede, slægten blev ført videre. Hadet til No-Majs skulle være stærkere generation efter generation. Han brød sig ikke om No-Majs, men det var ikke fordi han gik og ytrede det højt. De fleste, hvor han kom fra, vidste alligevel hvad hans familie stod for, så han behøvede det egentlig heller ikke. De fleste vidste dog også, at hans fætter, Ferris faldt udenfor og ikke var en del af familien. Han var slettet fra alt arv, fordi han ikke havde fulgt de regler, som familien forlagde. Eller, måske mere forventninger, der virkede som regler.

Lucian selv var da også en af de studerende som var kommet med. Ikke fordi han følte sig specielt meget som en del af gruppen da de fleste synes han var en særling mens han forsøgte at halse efter, men der var nu en af de andre elever som godt kunne li ham og da hun havde ville med havde han valgt at sige ja. Heldigvis var hun bestemt ikke enig med Lucian i at Xavier var helt enormt tiltrækkende gjorde det blot nemmere for ham. Lucian selv var da også mødt op selvom han faktisk var en anelse træt efter den blandede dag med studier og praktik, men når Xavier havde sagt A ville han bestemt ikke være den som ikke ville sige B. Det var heller ikke fordi Lucian ikke stod ved han var homoseksuel, men han gad omvendt bare heller ikke flashe med det af nogen art og han gad bestemt heller ikke at skulle sige det til andre end hans veninde pt. da han ikke gad blive outet endnu mere for at være til sit eget køn. Når det så var sagt så hvilede han skam i sin egen seksualitet og havde gjort det siden han var 17 år hvor han havde pænt sprunget ud overfor sine venner på Ilvermorny så det var kun et år han havde været sprunget ud af skabet og derfor var der stadig små ting der var virkelig shaky for ham.
Lucian selv røg ikke, men det forhindrede ham ikke i at forsøge at gøre det blot for de få sekunder længere med at glane ved Xavier. Han valgte derfor lidt at fiske en smøg frem selvom det var ganske tydeligt at han ikke inhalerede ordentligt. Det var da også kun ham og hans veninde som efterhånden ikke var gået indenfor endnu selvom de var kommet ca. på samme tid med alle de andre. Lucian var glad for hans veninde var mere udadvendt end ham selv for det betød han kunne glo på Xavier i mens uden at stirre alt for meget da det blot ville være virkelig tydeligt. "Det er en virkelig god idé" sagde hun med et varmt smil over sine læber mens Lucian blot nikkede enigt da hun sagde det til Xavier.

Xavier havde egentlig ikke lagt mærke til, at Lucian og hans veninde var blevet derude. Han havde lagt mærke til skikkelserne, men da han havde været på arbejde i lang tid efterhånden og han egentlig stod og nød sin smøg, før han skulle være sammen med hvad der var en brogede gruppe af studerende. Nogle af dem var nogle idioter, mens andre havde en virkelig stor fremtid. Xavier så lige ud for, da en kvindestemme henvendte sig til ham og så på hende med det sædvanlige charmerende smil, han havde på sine læber overfor både patienter, kollegaer og studerende. En af grundene til, han netop var så vellidt som han var, uden de egentlig kendte ham. ”Mange tak. Tænker det er godt at skabe noget sammenhold blandt Jer, så det ikke kun handler om konkurrence,” pointerede han og så på hende og derefter på Lucian. Han tog endnu et hvæs af sin smøg, inden han smed det resterende af den på jorden og så på sine to studerende. ”Så har I tænkt Jer at gå ind eller?” spurgte han ledende, og gjorde selv tegn til, han i hvert fald havde tænkt sig at bevæge sig ad.

Lucian skulle lige til at sige noget da Xavier ikke alene sendte hans veninde et charmerende smil, men også rent faktisk så på ham. Han kunne mærke sit hjerte hoppe et ekstra slag selvom en del af ham var ganske sikker på at Xavier hverken havde lagt mærke til ham før eller overhovedet var til fyre, men det var ligemeget for hans hjerte stak af med ham når Xaiver smilede på den der måde. Især når han sendte ham det smil når han underviste ham. Også selvom det var et smil som alle fik så fik det stadig hans hjerte til at hoppe ganske ufrivilligt afsted og han kunne ikke andet end forbande det langt væk at det var sådan. Han rømmede sig ganske let for ikke at komme til at stamme som en anden jubelidiot som han sagtens kunne finde på i nærheden af Xavier og han havde bare ikke lyst til at være kendt som ham der stammede når han ønskede at være healer ligesom Xaiver. ”Det er også en god pointe sir” sagde han stille, men var sikker på det var højt nok til at Xavier kunne høre det mens han var sikker på hans hjerte sad i hans hals selvom han som sundhedsfaglig person godt vidste det var noget pis for det kunne slet ikke lade sig gøre, men derfor var følelsen stadig til stede. Han nikkede ganske let til om de skulle med ind selvom han mest af alt havde lyst til de tre bare skulle blive stående der. Lucian endte da også med at smide en halv smøg og håbede bare ikke at Xavier så det inden han gik ind før ham. Udelukkende fordi det havde virket som om Xavier selv ville gå ind efter dem. Han gik da også hurtigt op i baren for at få sig en øl og lod sit blik glide rundt i rummet for at finde Xavier. Han drak sin øl ganske hurtigt og et par shots ved siden af mens han ledte efter ham med blikket og kun holdte distance lige nu fordi han ikke ville være tydelig i sine planer om at spærre ben for samtlige scoringer Xavier havde tænkt sig at forsøge at hive hjem den aften. Da der var gået en god halv time og det virkede som om Xavier havde gang i en lidt for dyb snak med en pige skubbede han da også sig selv væk fra baren for at bryde ind i midten og tog fat i pigen for at invitere hende ud og danse lige foran snuden på Xavier. Så var han da distraheret så længe og Lucian ville vide at Xavier forhåbentligt gik videre til den næste. Lucian var virkelig alt for tipsy til det her, men han ville bare ikke have ondt i sit hjerte lige nu over at Xavier snakkede med en masse piger og ville ende med at få dem med hjem. Som han stod på dansegulvet gav han da heller ikke pigen meget opmærksomhed, men fulgte blot Xavier med sit blik mens de dansede til et par sange. Heldigvis ret så tæt så det var nemmere at ikke følge med i hvad hun lavede.

Xavier så på Lucian, da han rent faktisk talte til ham. Han kunne ikke lade være med at tænke hvem fanden han var, men det måtte være en af hans studerende, når han stod sammen med den pige, som han vidste var en af hans studerende. "Det ved jeg," påpegede han hurtigt og stadig med det charmerende smil over sine læber. Xavier lagde mærke til, at Lucian smed en halv smøg på jorden, men han sagde ikke noget til det, selvom det faktum irriterede ham. Det var virkelig et spild, men han havde ikke hørt om hans veninde ville vente på ham eller ej, så derfor ville han ikke blande sig. Han tiltænkte ikke, det kunne være grundet han havde valgt at gå ind. Han tænkte sig ikke til, at nogen af hans elever krævede hans anerkendelse uden for hospitalets fire vægge. Xavier havde været oppe i baren for at få sig noget at drikke og havde lavet en hurtig runde for at se, hvad inventaret bød på denne aften og havde også udvalgt sig sit mål, som han var faldet i snak med. Han skulle til at lægge sin hånd på hendes lår i det hans tidligere ukendte studerende, trådte ind i mellem dem. Hans øjne blev stive ved hans ankomst, mens han måtte koncentrere sig for ikke at blive irriteret. "Dude, what the fuck" påpegede han bestemt. Da Lucian træk hende med ud på dansegulvet, stod han forvirrede tilbage og så på, de bevægede sig derud, inden han i et irriteret ryg tog sin øl og drak det hele af den og hurtigt bestilte en ny og nogle shots. Xavier var vant til at drikke, men han var begyndt at kunne mærke alkoholen. Det havde været en lang dag og en lang vagt. Som han fik drukket sine shots og halvdelen af sin nye øl, fandt han en ny kvinde han kunne falde i snak med uvidende om, Lucian holdt øje med ham.

Lucian var et sted godt klar over at Xavier næppe havde lagt mærke til ham. Mest af alt fordi han faktisk bare var en virkelig stille fyr undtaget når han var sammen med sin veninde. Hans eneste veninde. Den eneste anden han brugte tid på at snakke med var Ferris og selv de havde ikke snakket så meget sammen efter Lucian var stoppet på skolen hvilket han selv måske selv lidt synes var for dårligt fra Lucians egen side af da han var sikker på Ferris ikke ville have det store imod at snakke med ham selvom han ikke var elev på skolen. Lucian havde også mest af alt henover sommerferien holdte afstand fra Ferris for at få sit crush til at gå sin vej, men efter det havde Lucian bare ikke taget sig nok sammen til at være bedre til at kontakte Ferris. Lucian kunne mærke sit hjerte slå et slag over da Xavier smilede til ham på den der måde som han godt vidste han smilte til alle på, men det ændrede ikke på at det var præcis det smil der fik hans hjerte til at løbe løbsk. Lucian havde så også mest af alt håbet at ingen og da slet ikke Xavier lagde mærke til han havde smidt en halv smøg. Mest fordi han vidste det var spild, men han kunne altid undskylde sig med det var fordi de jo skulle indenfor. Lucian hørte godt hvad Xavier havde sagt, men det var ikke fordi han havde noget imod hvad han selv gjorde. Han vidste det jo godt selv og han vidste godt han gjorde det fuldt ud med vilje. Der gik da heller ikke lang tid før han slap den kvinde han havde nakket fra Xavier inden han igen brød inden i mellem Xavier og den kvinde han snakkede med for at bestille en øl som han drak hurtigt og begyndte at snakke med kvinden bare for at Xavier ikke skulle snakke med hende så Lucian stilte sig med ryggen til Xavier så han ikke ville have mulighed for at snakke til hende igen. Lucian vidste godt det helt sikkert ville få konsekvenser, men problemet var at hans hjerte var stukket af med ham og i takt med han indtog alkohol var det ikke lige fremme fordi han var spor disket i det han foretog sig. Og han vidste også godt selv at Xavier ikke kunne gøre for at Lucians hjerte bankede for ham da det trods alt ikke var noget han havde gjort med vilje. At hans blik så endnu engang fulgte Xavier som han bevægede sig rundt for at finde den næste var ikke noget som nogen lagde mærke til. Heller ikke den kvinde han snakkede med da det var meget normalt når man var et fyldt sted at man nogle gange mistede fokus fordi der var så mange mennesker at det med at koncentrere sig fuldt ud ikke altid var lige nemt. Da Xavier gik efter den tredje kvinde valgte Lucian da også at forlade den kvinde han havde snakket med og var gået ind i mellem kvinden og Xavier igen. Han vidste dog også godt det var ved at være risiky og Xavier helt bestemt ville vide hvad det var han foretog sig på nuværende tidspunkt, men den konsekvens måtte han tage den når den kom.

"Dude seriously," lød Xaviers kommentar, som Lucian endnu en gang tog den kvinde, som han stod og snakkede med. Hvad fanden fejlede han? Han sukkede opgivende, som han så efter dem, inden han tog to shots mere. Han var efterhånden begyndt at kunne mærke alkoholen mere og mere, og ville kunne officielt kunne katogorisere sig selv som værende fuld. Han bevægede sig dog videre til den næste og som Lucian endnu en gang prøvede at tage hende fra ham, kunne han mærke hvordan hans blod begyndte at pumpe og han havde svært ved at kontrollere hans egen irritabelhed. Han tog derfor hårdt fat i Lucians arm og så på ham med et hårdt blik. "Hvad fanden har du gang i?" spurgte han direkte, som han forsat havde fast i hans arm. Hans øjne lynede. "Sig mig, kan du ikke finde ud af at score selv?" spurgte han videre. Han havde ingen idé om, Lucian var homoseksuel. Han havde ikke nogen radar, der kunne fortælle ham den slags ting og han var egentlig også ligeglad. Han var også ligeglad med, om han crushede på ham. Han ville aldrig kunne gengælde det. Han var dog ikke ligeglad med den slags opførsel. Han gav slip fra hans arm, som han hev en smøg frem og tændte den. Han var ret ligeglad med om man overhovedet måtte ryge herinde eller ej, han havde brug for en smøg og om lidt også et shot mere. Hans øjne så dog stadig afmålt på Lucian som han ventede på han forklarede sig, for ja, det her ville få alvorlige konsekvenser. Han skulle ikke tro, han kunne slippe afsted med at gøre det her, ikke en, ikke to men fucking hele tre gange.

Lucian mærkede taget i armen og måtte da også stoppe op. Han vidste godt han var blevet opdaget og derfor løb det ham ganske koldt ned af ryggen. Det var måske en anelse ubehageligt og så på den anden side havde han ikke forventet andet. Han havde bare ikke lyst til at se på Xavier stå og kysse med en pige trods for han godt vidste han ingen chance havde da Xavier omvendt også var hetero. Lucian åbnede sin mund selvom han ikke havde den fjerneste idé om hvad han skulle svare ham. Ikke alene var Lucian fuld, men han vidste godt han ikke ville komme nogle vegne med at fortælle sandheden om så det kun var en brøkdel af den. Han forsøgte at hive sin arm til sig selvom det sikkert blot ville få Xavier til at stramme grebet. “Jo sir” gled det over hans læber da det trods alt ikke var helt løgn. Lucian var bare homoseksuel så derfor var det her ikke lige hans scene og selvom der sagtens kunne findes en homo eller to derinde var det bare ikke et ligeså trygt sted som fyr at ligge an på en anden fyr som på en homo bar. Især fordi fyre ofte satte bremsen mere i og mente en homo fyr var klam for at være til sit eget køn end hvis det havde været to piger. “Jeg synes blot du fortjener bedre” sagde han stille og kunne ikke lade være med bagefter at føle det nok var verdens dårligste undskyldning ever. Lucian hev sin arm til sig da Xavier slap den og ømmede sig en anelse ved at gnide sin frie hånd over der hvor Xavier havde haft fast. Lucian måtte også tage sig selv i ikke at hoste når han forsøgte at lege ryger. “Og hva havde du så tænkt dig? At jeg sku gi dig det blæs du havde regnet med at få af dem?” spurgte han ganske drillende selvom en stor del af ham håbede på et ja. Nok vidste han godt det var virkelig dumt at udlevere sig sådan til en som Xavier dels fordi hvis han sagde ja ville det gøre ondt og dels fordi han var bange for straks ar blive udstillet som den homo han nu engang var,

Xavier så på ham med et hårdt blik. Han havde oplevet at nogen og heller ikke en af hans uduelige elever, havde ville forhindre ham i at score. Han vidste ikke om det skyldes, Lucian selv ville have dem, men når det var tre i streg, så måtte han sgu indrømme han blev irriteret. Han så på ham, som han åbnede sin mund, og lod de piercierende øjne gennembore ham som intet kom ud fra hans hånd. "Ja?" spurgte han afventende og hårdt. Han strammede grebet om ham, som han prøvede at komme fri. "Hvis du kan det, hvorfor går du så efter dem jeg snakker med?" spurgte han direkte og med en irriteret stemme, som han så Lucian direkte i hans øjne. Han anede ikke noget om Lucians seksualitet og han var egentlig også ligeglad. Han havde aldrig hadet Ferris fordi han var homoseksuel. Han synes det var ulækkert og mærkeligt, at ville lægge med andre mænd, men han accepterede det var det han ville. Det han hadede var, at Ferris ikke ville sørge for at De La Fontaine familien blev store igen. Hele familien var blevet om brandet, så de kunne overtage USA uden nogen opdagede, det var det de havde gang i. Det havde taget næsten 100 år at ændre på en kollektiv hukommelse hos folk, og mange troede selv (sandfærdigt dog) at de var onde.
Xavier lod et hånende grin forlade sine læber, da Lucian forklarede sig. Den værste undskyldning. Nogensinde. "For så godt kender du mig jo," sagde han spottende og tog et hvæs af sin smøg. Han så på ham ved hans joke og kunne ikke lade være med at smile djævelsk. "Ja, når du har forpurret alle mine chancer for at score herinde, så må du jo selv træde til," svarede han direkte, inden han skar en grimase. Tanken om en fyr ved hans private dele tændte ham ikke ligefrem.

Lucian anede ikke engang at hans tidligere professor og tidligere crush var i familie med Xavier. Så havde han helt sikkert holdt sig mere fra ham end han bestemt havde gang i lige nu. Han havde da især holdt sig fra ham hvis han havde vidst hvordan familien De La Fontaine var, men han havde ikke tænkt over at Ferris og Xavier måtte være i familie og han havde heller ikke regnet med at han ville falde for en der tydeligt var så hetero som Xavier var, men det ændrede bare ikke på hvordan han have det. At han så også ville finde sig i at en man som Xavier skulle giftes og have børn hvis han nogensinde så i hans retning var så straks en anden sag. Han ville have ondt i hjertet over det, men han ville bestemt lade ham blot for at stå bedre hos sådan en familie. Det var dog langt fra et issue lige nu for det her var første gang han rent faktisk havde snakket til ham udenfor timerne.
Han rystede ganske let på hovedet til at så godt kendte han ham jo. Han vidste godt det var verdens dårligste undskyldning, men han havde bare ikke lyst til at springe ud overfor ham selvom han heller ikke var i benægtelse. Lucian bed sig ganske hårdt i læben da han ikke havde regnet med at han faktisk ville gøre det. "Så kom" sagde han stille efter han havde sunket en klump spyt og tog fat i hans håndled for at trække ham mod toilettet. Lucian hadede lidt sig selv for rent faktisk at gøre det her, men omvendt var han fuld nok til at tænke det var en super god idé. Da de kom frem til toilettet slap han hans håndled og åbnede døren til en af båsene mens han selv tjekkede de var alene. Det regnede han med var vigtigt. Han selv gik ind efter han havde tjekket igen og lagde sig på knæ foran ham for så at åbne hans bukser og træk ned i hans boxers. Han lod sin tunge løbe over hans lem mens han stadig undrede sig over han ville udsætte sig selv for denne her smerte det ville sprede i hans hjerte inden han begyndte at bevæge sin hånd over hans lem og tog hans lem i munden for at bevæge sit hoved. Han var i tvivl om det her ville være nok for ham, men nu ville han i hvert fald prøve at se om han ville slippe af krogen for det.

Xaviers blå øjne hvilede piercierende på ham. Han var klar til at skære direkte gennem Lucian, som han stod der og ødelagde hans humør. Han vidste ikke hvad den dreng fejlede. Hans blik ændrede sig kort, da Lucian indvilgede. Xavier var ikke sikker på, om han selv havde lavet sjov, om Lucian havde lavet sjov eller om det var det han gjorde nu. Han var faktisk ikke sikker på, han havde lyst til det her. Lyst til en anden mand skulle have ham i munden og give ham nydelse. Han mærkede taget i sit håndled og lod sig ordløst føre med ud på de toiletter, som Lucian ville ud mod. Dette fik situationen til at virke meget mere homoseksuel. I hvert fald i forhold til hvad Xavier forbandt med homoseksualitet, hvorpå han nok havde delt det ind i nogle strenge kasser og stereotyper. I hans hoved havde Lucian nu en ligeså homoseksuel adfærd som Ferris. Det var ikke fordi Xavier ikke brød sig om homoseksuelle. Det skulle bare ikke gå udover ham og tanken alene lige nu, gjorde han havde lyst til at kaste op. Han lod Lucian tjekke til de var alene, mens han så væk fra ham, da han virkelig nægtede at se på ham i mens. Som Xavier kunne høre lyden af hans bukser og bælte blev spændt op, lod han Lucian hive ned i bukserne og hans boers, inden han mærkede hans tunge over sit skaft. Han lukkede øjnene. Tog fat i det lange hår Lucian havde, mens han forestillede sig en pige. Lucian havde pigelæber. Lucian havde hår som en pige. Lucille, kunne hun passende hedde. Hans tanker stormede derud af, for at gøre oplevelsen af det var en pige mere troværdigt. Han mærkede først hans hånd og derefter hans mund omslutte ham og sukkede kort nydende som han begyndte at bevæge sit hoved.

Lucian havde egentlig ment det som en joke og han vidste ikke helt hvorfor han faktisk indvilligede i at gøre det her og en stor del af ham vidste jo godt at Xavier næppe ville tænke på ham i mens han gjorde det, men han havde bare lyst til at være nær ham. Han havde lyst til at gøre ham tilfreds og vide det var det tætteste han kunne komme på ham. Lucian var villig til at ødelægge sig selv helt igennem udelukkende for at være tæt på den fyr som han holdte af uden at han faktisk kendte ham godt nok til at kunne vide sig sikker på hvorfor han holdte af ham, men det gjorde han bare. Lucian var godt klar over at det hele blev lidt mere homo end det egentlig havde været meningen ved at trække ham ud på toilettet, men omvendt var det heller ikke fordi han lige nu et eller andet sted turde andet end at adlyde. Han havde ødelagt aften for Xavier og ville rode bod på det. At det så delvist havde været planlagt var noget andet, men omvendt havde han aldrig regnet med at Xavier faktisk havde bedt om det. Heller ikke selvom Lucian så tosset havde foreslået det. Lucian fortsatte sine bevægelser over hans lem og begyndte at kærtegne hans pung i mens. Han havde intet imod han havde fat i hans hår på den der måde. Han måtte faktisk erkende at han synes det var en smule frækt at han havde det for det betød at Xavier godt kunne li at have kontrollen og Lucian kunne godt li at være ham den lille som bare adlød ordre hvis han skulle være ærlig.

Xavier var sådan set godt klar over, Lucian havde joket. Det betød ikke, at han ikke skulle tage konsekvensen af, at han havde sagt som han havde gjort og gjort som han havde gjort. Xavier var sådan set ligeglad med, Lucian havde svært ved at score. Han kunne hjælpe ham, hvis det var det, men han brød sig ikke om, at han tog det fra ham på den måde han gjorde. Det var mangel på respekt, og nok var de lige udenfor arbejdspladsen, men hvilken dude ville dog bruge sådan et trick? Han tænkte ikke på Lucian som homoseksuel. Han havde ikke nogen radar der definerede det, selvom det at være ude på badeværelset med en anden mand, det gjorde han. Han forstod det dog heller ikke som om, at Lucian var jaloux på de piger, han var sammen med. Han vidste ikke, hvad der foregik inde i ham og på givent tidspunkt, var han faktisk heller ikke særlig sikker på, han ville vide det. Xavier blev ved med at holde bestemt fast i hans hår, som Lucian forsætte sine bevægelser og kendetegnede hans pung. Når han drillede ham for meget, lod han ham også vide det ved hårdt at hive ham i håret. Som han forsatte, blev han ved med at forestille sig, det var en kvinde, selvom han var meget bevidst om, det var en fyr. Det var sikkert også grunden til, der gik tid før han kunne mærke den genkendelige følelse af, hans muskler trak sig sammen i hans baller og lår, inden udløsningen og afslapningen kom i form af den hvide væske, der kom ud ad ham. ”K..kommer,” nåede han at advare. Han vidste ikke om Lucian ville have det i munden. Han var egnetlig ikke tilfreds. Det føltes ikke som nok. Han så derfor på Lucian og tog fat i ham. ”Du kommer med mig hjem,” sagde han med en bestemt tone.

Lucian havde tænkt sig at undskylde sig med at han ikke nåede at flytte hovedet da Xavier kom ham i munden, men faktum var måske bare lidt mere at Lucian trods alt var homo og han var faktisk ret så ligeglad med at Xavier kom ham i munden. Det var ikke noget han ikke havde prøvet før. Han fakede da også en hosten bagefter for at lade som om han ikke havde kunne li det og håbede bare at Xavier ville hoppe på den. Han havde ikke tænkt sig at fortælle ham at han var homo og han beundrede Xavier på afstand. Så ville han heller ødelægge sig selv for to minutter mere med ham velvidende at Xavier næppe ville gengælde hans følelser på noget tidspunkt. Han nikkede ganske let til at han skulle med ham hjem og rejste sig op mens Xavier fik sine bukser på igen. Lucian tørrede sig om munden og forsøgte at lade som om han havde hadet tanken. Han havde tænkt sig at lade Xavier føre an og hadede faktisk lidt sig selv for at gøre det her mod sig selv. Han vidste det ville komme til at gøre ondt på ham, men heller det end ikke være nær Xavier. Han var også sikker på at han nærmest ville slæbe ham ud derfra og bruge undskyldningen at det var fordi Lucian var for fuld til at tage hjem selv. Desuden var der stadig ikke nogen ude på toilettet så der var mere end rigeligt fri bane. Han vidste godt det var dumt at have det på den her måde overfor en hetero fyr, men aldrig havde han været så glad for en fyr heller at han lod sig ødelægge af ham. "Efter dig" sagde han højt nok til kun Xavier ville kunne høre det og fulgt med ham hele vejen hjem. Han havde glemt alt om han var kommet der med hans veninde som helt sikkert var ganske bekymret for ham lige nu, men alt hvad der betød noget var Xavier. Han fulgte med ham indenfor og bed sig ganske let i læben da han ikke anede hvad Xavier havde af tanker omkring hvad der skulle ske selvom han måtte indrømme han håbede det her ikke skulle stoppe.