How the Grinch Stole Christmas (Advarsel) - Alastair + Keira

Keira Silver Bourbon-Busset
December 2053
Hjemme hos Keira og Ray
Alastair der ikke længere boede sammen med Leslie og Collin da han simpelthen var nød til at have en pause fra Collin havde overvejet at flytte ind hos Keira og var derfor taget hen til hende. Han var så glad for de var begyndt at snakke sammen igen da det virkelig betød en helt del for ham. Han vidste godt han lignede lidt en douchbag lige nu, men nu boede han også lidt hos nogle forskellige venner og vanterne var egentlig slet ikke hans, men han havde nakket dem fra sin ven om morgen inden han havde taget nogle penge til den buketblomster han havde han købt til Keira fordi han havde hørt det skulle være noget så romantisk og især i denne søde juletid. En højtid som han altid hadede sådan for det betød hans mor ville se ham. Det ville sige denne jul var han faktisk for en gangs skyld inviteret hjem til sin uduelige far der åbenbart forsøgte at rode bod på det vage forhold de havde haft i alle de år. Det var i hvert fald hvad Kenji havde sagt for normalt når han så sin far i forbindelse med jul var det ofte dagen før eller efter fordi jul mest var noget de havde sammen med Kenji's datter som han aldrig havde mødt eller set billede af. Han vidste kun de var stort set lige gamle og hun gik på hans skole da han havde gået i skole. Ikke andet end det.
Alastair ringede på døren da han var kommet til den retning bygning og ikke længe efter blev han da også lukket indenfor. Han fandt hurtigt vejen op til den rette sal og var nærmest løbet op af den da han sådan glædede sig til at se hende igen. Han ringede på hendes dør da han kom frem og gemte blomsterne på ryggen da han ville overraske hende. I den anden hånd havde han en mistelten så han havde en dårlig undskyldning for at give hende et kys med det samme. Han vidste godt han var lidt cheesy, men hold nu fast hvor han elskede hende og han var så glad for han endelig kunne sætte ord på de følelser der havde gemt sig i alle de år.

Keira havde iført sig et par overalls som mest af alt fungerede som shorts og udover det iført sig en stor flot grøn strikketrøje med Stitch på, da hun var i rigtig julehumør. Hun havde en halskæde på, hun havde fået af sin far Kenji for noget tid siden og hendes hår der i denne omgang var farvet sølv og sad oppe i en hestehale med en sløjfe bagpå. Hun havde ingen make up på, hun var bare ganske neutral at se på. Hun havde så heller ikke ligefremme de store planer om, at skulle ud ad døren. Hun skulle holde jul hjemme ved far Kenji og Ethan i år, da det var der hun havde lyst til at være i år og hun vidste at hendes mor og stedfar skulle udenlands at holde jul, og selvom Keira var glad for at rejse, så ville hun gerne se sin far i år. Lidt vidste hun dog om, at Ethan søn også ville være der og hvem hans søn var, men det var sådan set også fint nok. Det skulle nok blive hyggeligt uanset hvad, julemorgen i hinandens selskab og åbne julegaver og spise en masse lækker mad. Keira hørte det ringede på døren og luntede hen for at åbne den, da hun havde været i gang med at rydde et par små ting op, da hun godt kunne lide når alt var ryddeligt og pænt. Hun låste op og smilede da hun så Alastair. "Hej!" sagde hun glad og flyttede sig fra døren, så han kunne komme ind. Nok var hun ikke altid så asiatisk at se på, men hun var det tit i forhold til hendes måde at være på. Hun sprang ikke sådan bare i armene på folk og foruden det, så kunne hun jo ikke se hans.

Alastair var glad for normalt at have julen alene med sin far og sin stedfar, men dette år ville blive anderledes. Han havde aldrig mødt denne stedsøster han havde. I hvert fald ikke hvad han selv vidste af. Han havde hørt hun gik på hans gamle skole og skulle være en virkelig dygtig heks, men så havde han ligesom ikke lyttet mere efter. Ikke fordi han ikke kunne li Kenji for han elskede ham virkelig højt. Nej mere fordi han havde to dage med sin far om året og derfor havde han aldrig ville høre om sin stedsøster der havde langt mere tid med dem. Mest af alt fordi han virkelig bare ville nyde de dage med sin far selvom han bestemt ikke havde verdens bedste forhold til ham. Det var nok også en af de ting der havde gjort ham noget så egoistisk. ”Hey sexy” sagde han med et varmt smil over sine læber og træk hende indtil sig for at lagde sine læber fange hendes i et kys der var ok længde inden han trådte indenfor og skubbede døren i med sin fod for at kysse hende igen ganske kærligt inden han slap hende igen. Han kunne ikke få nok af at kysse med hende. Nok havde hun tilgivet ham og sådan og de snakkede og flirtede, men han tvivlede nu på hun ville være kærester endnu. Han elskede hende trods alt helt igennem. Han tog sine sko og sit overtøj af inden han tog fat i hendes hånd for at hun kunne vise tage ham med indenfor. Nok havde han været der nogle gange før og da også mens Ray var hjemme, men lige nu håbede han måske lidt at Ray ikke var. Nok boede han der halvt om halvt og halvt hos nogle andre venner hvor han egentlig havde sin adresse, men det ændrede ikke på at hver gang han fik øje på Keira var han helt opslugt af hende og kunne kysse hende ud i al evighed hvis det var. ”Er Ray egentlig hjemme?” spurgte han med et ganske let grin og blinkede let til hende da han godt vidste hvad han ville selvom det ikke kun var derfor han var kommet. Han havde bare overvejet hende at give hende julegaven før tid da han trods alt skulle hjem til sin familie til jul og siden han selv mente den var perfekt var han sikker på hun ville hvine af lykke.

Keira vidste også, at hun havde en stedbror, som de ikke så så meget til. Hun følte dog heller ikke, hun havde set så meget til sin biologiske far, som hun kunne have gjort. Det var så selvfølgelig heller ikke ham, der havde valgt ikke at ville have noget med hende at gøre. Først havde moren ikke syntes det var en god idé og senere havde Kenji haft en masse psykiske problemer. Keira var ikke vred over, at Kenji først havde været der fra hun var 7 år og opefter, hun ville bare nærmere ønske, at hun havde haft mere tid med sin far. Hun rødmede en anelse, da han kaldte hende for sexy. Hun anså ikke sig selv for værende speciel sexy overhovedet. "Hej," sagde hun med en lille stemme, inden hun lod sig trække indtil ham og lagde sine arme om hans hals og gengældte hans kys, i al den tid han kyssede hende. Hun gik til side for at lade ham træde indenfor og gengældte endnu en gang hans kys. Hun tog hans hånd og trak ham med indenfor. "Jeg tænkte, du kunne hjælpe mig med at pynte op til jul," sagde hun med et smil og pegede på de kasser hun havde fundet frem med juleting. Nok kunne Keira bare bruge magi til det, men det ville hun ikke. Hun ville have hele oplevelsen med i forhold til at pynte op og gøre det pænt. Det var det der gjorde hende i julehumør. Magi kunne hun bruge til så meget andet end lige det. "Nej, jeg tror han er ude med Charlie eller sådan noget." svarede hun med et lille nik, men hun vidste det ikke. Det var mest af alt det hun forestillede sig. "Men vil du hjælpe?" spurgte hun og gik hen til kasserne for at begynde at pakke ud. "Så må du kysse mig alt det du vil bagefter." sagde hun lokkende og gik over til ham og kyssede hans læber ganske blidt.

Alastair havde haft mindre tid med sin biologiske far end hans stedsøster havde. Hun havde haft muligheden for at være der hver anden weekend mens han selv kun havde set dem to gange om året og hvis han så sin far mere end det så var det ofte udenfor hjemmet. Han var vred på sin far over han så ham så lidt selvom han godt kunne forstå på samme tid at Ethan havde valgt hans stedsøster når Kenji havde været syg og han trods alt elskede Kenji helt enormt højt. Han bemærkede godt hendes rødmen da han kaldte hende for sexy, men faktum var altså bare at han faktisk synes hun var helt enormt sexet og det ville han ikke ligge skjul på at han selv synes hun var. Han smilede let ved hendes arm rundt om sin hals som hun gengældte hans kys. ”På muggler manér?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da han virkelig ikke havde regnet med at det var det som han skulle. Det var underligt og han havde ikke gjort det i virkelig mange år. Ikke siden han var lille, men omvendt havde han så heller ikke pyntet op i virkelig mange år heller. Ellers var der ingen grund til at hun bad ham hjælp hvis man spurgte ham. Omvendt kunne det godt være at hun bare synes det virkede hyggeligt at få ham til at hjælpe hende. Han nikkede ganske let til hvor Ray var henne. Det var ikke fordi han ikke gad Ray lige nu. Nok boede Alastair der halvt om halvt, men det var rart ved tanken om at skulle have Keira lidt for sig selv. ”Ja selvfølgelig” sagde han med et smil og gik hen mod kassen sammen med hende. ”Jeg vil have lov til at kysse dig når jeg vil” sagde han med et grin og gengældte hendes kys ganske blidt.

Keira vidste også at Kenji var syg og havde kæmpet meget med depression. Hun kunne bare ikke forstå, hvorfor det havde været en grund til at vælge nogen som helst fra. Hun vidste trods alt også det gik langt bedre med ham og han havde fået mere overskud. Hun vidste selvfølgelig ikke om hun så det, som Ethan og Kenji ville have hun skulle se. Der skulle ingenting til, at Keira rødmede, især fordi hendes hud var ret bleg så det var nemt at se på hende, når den røde farve meldte sin ankomst. Sådan havde hun altid været og det stoppede som sådan nok heller ikke. Det var selvfølgelig ikke blevet bedre efter nogle trange år på Hogwarts, hvor mobningen havde taget til. Det var jo ikke kun Alastair der havde været efter hende, men også så mange andre, at hun efterhånden ikke havde tal på. Hun var blevet den, det var okay at mobbe. En skulle jo være offeret. "Ja, det er den eneste måde i den her sammenhæng." grinte hun. Alastair lignede ikke en, der gik op i jul eller fejrede det mega meget. Han lignede heller ikke en, der pyntede sit hjem op til jul, men hun havde også på fornemmelsen at Collin slet ikke fejrede jul med andet end en vodkaflaske, mens hun ikke så godt kende til Leslie. Hun vidste jo så godt, at Alastair ikke boede der mere... Det var mere ham og Alastair havde da boet sammen længe efterhånden, havde de ikke? "Dejligt!" udbrød hun glad og klappede kort i sine hænder. Keira hun elskede jul og alt hvad der hørte til den. "Nåh på den måde." sagde hun med et grin og gengældte hans kys, inden hun vendte sig mod sin kasse med pynt og tog en guirlande frem, som skulle op. Hun bevægede sig op mod stien og begyndte at sætte den fast.

Alastair kunne ikke lade være med at smile let for sig selv når Keira rødmede. Hun var virkelig helt igennem perfekt at se på med de smukke røde kinder mod den blege porcelæns hud som hun ejede sig og han kunne virkelig forsvinde helt væk i at se på det hele dagen hvis det var det han fik lov til. Især nu hvor de snakkede sammen igen og han havde fået en fornyet chance hos hende. En chance han på ingen måde havde lyst til at gå til spilde. Det var virkelig det sidste han ville. Alastair var også godt klar over det ikke kun var hende der havde mobbet hende, men han havde sikkert været i blandt de værste for han havde ikke kun mobbet hende. Han havde direkte udnyttet hende for at hviske søde ord ind i hendes øre for så at være med hende og vende hende ryggen dagen efter for at gøre det igen. Han var virkelig helt igennem glad for den chance han havde fået hos hende og kunne mærke hvordan det hele råbte og skreg i ham af lykke over at måtte være nær hende. Hun fik hans hjerte til at slå så voldsomt at det føltes som om det var på vej ud af hans krop for det meste og han omfavnede ærlig talt bare den følelse. Det var en skøn følelse selvom det på samme tid var en pinsel uden lige over at gå så langsomt frem. En pinsel han gerne gik igennem kun for hende. ”Hvis du siger det” sagde han med et ganske let grin da han ikke helt var enig, men han ikke havde lyst til at modargumentere hendes tosset valg. Alastair havde en smule julepynt oppe, men det var ikke meget mere end man kunne tælle på en hånd og mest af alt fordi det betød han skulle tilbringe en helligdag sammen med manden som han elskede og hadede. Som virkelig ikke var samme person da han elskede sin stedfar og hadede sin egen far. ”Det ved jeg godt jeg er” jokede han let til at det var dejligt. Han nikkede ganske let til det var på den måde og smilede let i kysset. Han lod hende gå op af stien ikke længe efter og blev blot nede for at sikre sig hun ikke faldt. ”For helvede en udsigt” sagde han og piftede ganske let.

Keira havde længe haft ondt over den mobning, der havde foregået i hendes tid på Hogwarts. Hvad der for hende burde have været et magisk sted, et sted, hun kunne glæde sig til at komme hen, var blevet yderst hjemsøgt. Hun kunne end ikke klare at tænke tilbage på den tid, for alene det gjorde ondt. Det var ikke kun Alastair, men også så mange andre. Hun vidste, at hun næsten ingen venner havde haft. Hun var dog kommet ud på den anden side - dog med evige ar på sjælden, men ud var hun da kommet. Hun havde tilgivet Alastair, men det betød ikke at han ikke blev holdt i en tyk kort snor, så hun sikrede sig, at hun ikke ville blive såret igen. Som hun fik bevist mere og mere, at han havde ændrede sig, så blev snoren længere og længere. Der var dog lang vej igen, for tilliden skulle jo stadig bygges op. Hun vidste hun kunne lide ham, ret så meget, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre med de følelser og hvordan hun skulle kanliserer dem. Hvad så hvis han sårede hende? Det ville gøre al for ondt. Det var ikke flere af den slags smerter ind i sjælden hun havde brug for. Ikke flere svigt, ikke mere af det dårlige. Alt det dårlige var centraliseret til ét sted; Hogwarts. "Det kan du så høre jeg gør." sagde hun med et sødt smil over sine læber og rettede lidt på sit hår. "Selvtilliden fejler hvis ikke noget, gør den?" spurgte hun mere retorisk, da hun trods alt kunne høre at den ikke gjorde, hvilket havde været grunden til hendes, eh, skarpsindige kommentar. Hun så lidt ned på ham, da han sagde han havde en god udsigt. "Nåh, du kan li den hva?" spurgte hun og rystede let og elegant sin mås, inden hun koncentrerede sig om guirlanden. Hun fik sat den fat i den side tættest på hende selv uden besvær, mens hun prøvede at stå normalt på stigen for at få den plads længst væk fra hende selv uden nogen form for succes. Hun stillede sig derfor op på sine tæer og strakt sig så lang som hun var for at nå. Som hun lige netop fik sat den fast mærkede hun mistede grebet fra stigen og mærkede sig selv falde.

Alastair ville helst heller ikke tænke på hvordan det havde været i skoletiden. Mest af alt fordi det gjorde ondt på ham at vide at han faktisk havde været med til at såre Keira. Også selvom hun havde tilgivet ham og han kunne ikke være mere lykkelig over det. Han ville gøre alt for at blive ved hendes side. Han elskede hende virkelig helt igennem og det ville han næppe bare sådan lige stoppe med. Det var også helt igennem derfor at han ikke havde noget imod at hun holdte ham i en tyk snor. Han betalte gerne prisen for det bare det betød at han kunne være i hendes selskab for det ville han ikke undvære for noget i den her verden. Han ville nærmest ofre tiden med sin egen far for tid med Keira. Og det sagde ikke så lidt. Alastair havde så heller ikke den fjerneste anelse om hvordan han skulle vise hende præcis hvor meget han elskede hende, men han havde tænkt sig at prøve alt hvad der stod i hans magt. Han havde trods alt aldrig prøvet at elske andre end hende og aldrig været i et forhold hvor der havde været følelser indblandet. Han vidste også godt at det dog lå hans skuldre for han forstod godt hun ikke turde med deres fortid. Han nikkede ganske let til at han kunne høre at hun sagde det. ”Nej ikke spor. Kan ikke se hvorfor den skulle” sagde han med et drillende glimt i øjet og være nær hende når hun var sådan der gjorde blot hans selvtillid større. Desuden var den ikke ligeså stor som Collins så han var sikker på det ville gå. Han nikkede ganske let og bed sig let i læben. ”Nu du siger det Keira, men der skal heller ikke meget til at gøre den smuk når du er involveret” sagde han med et glimt i øjet og et let drenget smil over sine læber selvom det var sandt. Hun gjorde virkelig alt muligt godt for ham hvad angik udsigt selvom hun sikkert selv synes det ikke var noget. Alastair havde holdt godt øje med hende og nåede da også at gribe hende da hun begyndte at falde. ”Hvad ville du gøre uden mig?” spurgte han drillende og sætte hende ned da han trods alt ikke selv var væltet da han havde godt med kræfter endnu. Han lagde sine arme rundt om hendes liv. ”Medmindre du naturligvis bare gerne vil falde for mig” blinkede han ganske let til hende inden han lod sine læber finde hendes. Hans hjerte pumpede virkelig helt ekstremt.

”Den havde ikke taget skade af at være lidt mindre” svarede hun drillende og udfordrende tilbage. Keira havde efterhånden fået opbygget en lille smule selvtillid siden den tid på Hogwarts, men i mellem vaklede den stadig. Der skulle ikke ret meget til før hun var usikker ved en situation eller sig selv. Hun aflæste ret tit alle situationer hun var i og forberedte sig på hvad der kunne gå galt og et hvert scenarie ud fra hvad hun sagde. Hun var altid på vagt, for hvis nogen mobbede hende igen, så skulle hun kunne skynde sig at komme væk derfra. Hun var blevet virkelig konfliktsky, og det ville tage lang tid før hun fik opbyget et solidt fundament under sine fødder, hvis nogensinde. Det var så dog heller ikke fordi hun var utilfreds med den hun var nu, overhovedet. ”Hallo, jeg er ikke smuk!” protesterede hun bestemt og ville trampe i gulvet, hvis ikke hun stod på en stige. Hun kunne trods alt godt tænke sig til, at det ville være et ret dårligt valg at tage i den her situation. Hun nåede ikke at sige en lyd fra hun mistede fodfæstet til hun var sikker på, at hun skulle ramme gulvet. Hun lukkede bare sine øjne og hoppede på faldet ikke ville gøre alt for ondt. Der gik vel ikke mere end nogen sekunder, men for hende føltes det så meget længere, til det gik op for hende at hun ikke havde ramt gulvet endnu. Hvad skete der? Hun åbnede øjnene, da hun hørte Alastairs stemme og så op på ham. ”Uhm, tak” svarede hun som svar på hans spørgsmål og lagde sine arme om hans nakke. Så var hun da hel sikker på, at hun ikke faldt fra ham af. Keira så på ham længe over hans kommentar om det selvfølgelig kunne være hun vælge. Hun daskede ham blidt på kinden ”Du er så åndssvag,” mumlede hun med et grin, inden hun gengældte hans kys.

Han rystede ganske let på hovedet. ”Så ville jeg jo ikke være mig. Det kan du godt se ik Keira?” spurgte han med et drillende glimt i øjet selvom det var sandt. Han ville jo ikke være sig selv hvis han ikke var ham der havde lidt for meget selvtillid. Det mente han i hvert fald selv. Det var jo en del af ham og det vidste hun også godt. Han ville endda vove at påstå at det var noget af det som gjorde at hun var vild med ham. Han var dog godt klar over at han sikkert havde rystet hendes selvtillid. Han ville så også gøre alt for at hjælpe hende med at få den tilbage. Han havde trods alt aldrig ville smadre hende på den måde selvom en del af ham godt vidste det var sket. Især nu hvor han faktisk turde at sige han stadig var vild med hende. ”Jeg tror du har glemt at se dig selv i spejlet så hvis du virkelig ikke selv kan se det” sagde han med et glimt i øjet og rystede let på hovedet af hende. ”Så lidt smukke” sagde han med et smil da han var overrasket selv også over at han faktisk havde fanget hende. Han havde været en del hurtigere end han selv havde troet. Han kunne ikke lade være med at grine let over hendes dask på kinden. ”Jeg troede lige vi var blevet enige om jeg var dejlig” sagde han med et glimt i øjet inden han smilede over at hun gengældte hans kys. Han satte hende stille ned og hev hende godt indtil sig inden han lod sin ene hånd glide op under hendes trøje og hev den ligeså stille af hende. Julepynten kunne vente lidt hvis man spurgte ham. Lige nu var der vigtigere ting i verden og det var helt bestemt at give Keira den opmærksomhed som han synes hun fortjente. Han begyndte ligeså stille at massere hendes ene bryst for ligesom at vise hvad han heller ville end den der julepyntning.

"Det kan jeg selvfølgelig godt se," sagde hun med et enigt nik og et mildt smil over sine læber. Hun havde altid kendt ham, som en der havde en masse selvtillid og aldrig lod sig kue af nogen som helst. Meget anerledes fra hende, da hun altid havde været den generte pige, der hellere end gerne havde holdt sig i baggrunden og tiet stille, indtil hun var blevet ordentligt venner med folk. Hun kunne end ikke sige, at det skyldes en japansk opvækst, for det gjorde det egentlig ikke. Hun havde jo primært brugt sin tid hos sin mor, og selvom hendes far opførte sig meget japansk, ja så var det ikke ens betydende med, at hun havde fået en opdragelse magen til hans. Det var bare sådan som hun var, som person. "Nej, jeg har næsten lige set mig i spejlet.." svarede hun med et skuldertræk. Hun kunne virkelig ikke se, hvad der skulle være specielt ved hende. Hun forstod virkelig ikke, hvad han så i hende og det havde hun aldrig gjort. Selvfølgelig var det dog mere behageligt, at han så noget specielt og dejligt i hende, i stedet for at behandle hende dårligt. "Jeg tror ikke vi blev enige," drillede hun og blinkede til ham. Hun lod sig sætte ned på gulvet, og ledte efter fodfæste, da hun følte sig blød i knæene samtidig med, hun stadig var i et chok over faldet. Hun lod sig hive indtil ham og lagde sine arme tæt omkring ham. Hun mærkede hans op under sin trøje og lod ham tage den af hende, inden han tog fat i hans læderjakke og hev den ned af ham.

//BLACK OUT//

Keira kunne mærke hvordan hendes krop føltes helt elektrisk og samtidig helt gummi-agtig, efter hun havde nået sit klimaks. Hun puttede sig tæt ind mod Alastair, da de var havnet i hendes seng. Hun tog fat i dynen med foden og fik fat i den med sin hånd og hev den over dem, som hun kyssede hans brystkasse. "Du er dejlig," hviskede hun med en lav fnisen, mens hun bare lod øjnene glide i.

Alastair var også helt elektrisk. Han var virkelig glad for Keira og deres sex var så meget bedre end med alle andre fordi han havde sine følelser med i det som han lavede. Han havde det som der ikke var noget som kunne skille dem af. Han lagde sin ene arm om hende da hun lagde sig indtil ham og nussede hende blidt ned af siden. Han kunne slet ikke få nok af det her. ”Du er mest dejlig. Tænk at jeg ikke bare kan blive her julen over” sagde han stille og sukkede ganske lavt for sig selv da han bare ville være sammen med ham. ”Jeg gider ikke hjem til min far. Han mener jeg åbenbart skal møde min stedsøster for første gang i hele mit liv og julen plejer at være min” sagde han med et dybt suk da han faktisk bare heller ville være der sammen med hende end han ville møde en eller anden tøs som han helt sikker ville komme til at hade helt vildt. Han holdte godt nok af sin far Kenji, men det betød ikke at hans datter var sød. Han følte trods alt at hun var skylden i at hans egen far Ethan aldrig havde haft tid til ham og han derfor blev sat til side. Ikke verdens mest fede ting her i verden hvis han skulle være ærlig. Han havde trods alt et virkelig dårligt forhold til sin far Ethan på den der bekostning.

Hun smilede, da han sagde hun var mest dejlig. Han lagde sig ind mod hans bryst for at gemme sig lidt væk. "Nej jeg er ikke," kommenterede hun, inden hun så op på ham. "Det er også dumt. Det kunne være hyggeligt at holde jul sammen," sammensvor hun, mens hun nussede hans mave og generelt nød at mærke hans berøring. "Føler du egentlig nogle gange hun tager alt fra dig?" spurgte hun ham, som han fortalte det med sin søster. Det virkede ikke som om han var glad for hende overhovedet, hvilket hun egentlig også godt kunne forstå, når hun fik så meget tid med ham. Nu hun tænkte over det, så så Ethan vist heller ikke rigtigt noget sin søn, hvilket altid havde undret hende. Det meste af tiden, havde hun trods alt været på Hogwarts men hjemme hos sin far i ferierne og halvdelen af sommerferien. Hun huskede også noget om, at hun skulle møde den såkaldte mystiske halvbror, hvilket hun egentlig heller ikke var helt tryg ved. "Jeg skal faktisk også møde min halvbror til jul. Det bliver meget underligt, for jeg har heller ikke mødt ham.. Jeg ved ikke hvordan han er, hvordan han ser ud eller om han overhovedet kommer til at kunne lide mig" mumlede hun og lod en finger glide ned af hans brystkasse og rundt om hans navle. Nej, det var ikke ligefrem noget hun så frem til og hun ville egentlig mest af alt ønske, hun kunne komme med sin mor til udlandet, for at holde jul hos dem i stedet.

”Når jeg siger det så er det sådan det er” sagde han med et ganske let nik da han faktisk synes at hun var den mest dejlige han overhovedet kendte. Det kunne hun ikke rigtigt ændre på og det ville hun nok heller ikke da hun godt vidste at han faktisk mente det. Han nikkede ganske let til at det ville være hyggeligt at holde jul sammen med hende. Han ville elske det. Han ville bare gerne være sammen med hende og ikke nogen andre. Han kunne ikke lade være med at smile over hun nussede hans mave på den der måde. Han træk ganske let på skulderen. ”Både og. Jeg har intet forhold til min far pga. det, men omvendt ville jeg ikke undvære det bånd jeg har med min stedfar. Jeg blev valgt fra over hende fordi min far mente at hun var vigtigere end mig” sagde han med et ganske let suk selvom han godt kunne følge at hun måtte være vigtigere for Kenji og for at han ikke skulle komme længere ned. Han ville trods alt gøre en del for Kenji. Det indrømmede han gerne. ”Skal du? Det er da sjovt” sagde han med et ganske let grin da han ligesom synes det bare var sjovt at deres historier bare mindende lidt om hinanden. Han kunne så heller ikke koncentrere sig når hun sådan nussede ham rundt på navlen. ”Jeg ville bare ønske at far Kenji lod mig blive her med dig i stedet. Jeg gider ikke se på Ethan og hans steddatter” sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet over at han ikke bare kunne blive sammen med hende. Han vidste jo ikke at det var samme fædre.

"Du kender virkelig ikke mange dejlige mennesker, hvis jeg er dejlig" påpegede hun og kyssede hans kind. Keira synes virkelig ikke hun var noget specielt, men det måtte han jo om. Så længe hun fik lov til at være uenig. Nu vidste hun så heller ikke hvor mange Alastair kendte og hvor mange af dem, han ville have i sin inderste cirkel af folk, han synes var dejlig. Han havde lige skilt sig af med to af dem og det var ikke fordi han virkede som typen, der ville have mange tæt på sig, men mere som typen der kendte mange. Keira kendte ikke så mange og hun havde heller ikke mange i den nære cirkel. Hun havde aldrig været typen der var populær blandt andre, men det var sådan set heller ikke et ønske hun hade. Hun lyttede forsat til ham, mens hun blev ved med at nusse ham rundt omkring på hans overkrop. "Åh, det er jeg ked af," svarede hun og kyssede hans kind. Hun kunne godt forstå, hvis det især havde været hårdt for ham da han var yngre. Keira vidste ikke at Ethan havde valgt sin søn fra fremfor hende. Hvordan skulle hun vide det? Det var ikke en ting, de snakkede om. "Ja," svarede hun med et hjerteligt smil og synes egentlig også det var ret morsomt, at de lignede hinanden meget på det punkt. Det kunne jo umuligt være de samme personer de skulle møde, men historier kunne jo godt være ens især i disse senmoderne tider hvor skilsmisse efterhånden var mere normalt en at gifte sig, selvom det var det, der førte til skilsmissen til at starte med. Keira kunne mærke farven forsvinde fra hendes ansigt og hvordan hun langsomt blev mere og mere grøn. "K..kenji?..E..Ethan?" spurgte hun med tydelige bange anelser og en stemme der knækkede, da hun havde en klump i halsen.

”Jo jeg kender en hel masse, men det er bare som om jeg altid ender ved at den dejligste jeg kender her i verden er dig” sagde han med et bredt og varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv inden han ikke kunne fjerne sit smil ved mærket af hendes læber mod sin kind. Hun gjorde virkelig ham helt elektrisk og han kunne ikke lade være med at fortryde at han havde glippet alle de år han havde misset med hende. Dog vidste han også godt han ikke skulle hvile i det for så ville han bare blive trist og man kunne ligeså godt nyde det man havde. Så var han også blevet mere moden i mellemtiden og det var næppe en ulempe. Hun måtte dog være ligeså uenig hun ville blot han selv havde lov til sin egen holdning. Alastair brød sig heller ikke om at have mange tæt. Det havde han heller ikke haft i skoletiden, men folk vidste ofte hvem han var. Måske fordi nogen ville mene at han skabte sig, men han var bare sig selv. Og så var der også mange der synes han var lækker. Det sidste var han dog ligeglad med blot Keira gjorde det. Det var nok for ham. Det var så ulempen ved Ethan var sammen med Kenji. Der var ligesom mange ting han ikke ville snakke om. Og så var han måske også bare på mange områder mand på det der område. Alastair havde jo heller den vilde følelse af at Ethan elskede ham og så alligevel vidste han det godt et sted. Alastair synes også lige nu det var en anelse morsomt som tingene hæng sammen da han trods alt ikke regnede med det ikke var direkte det samme de stod i. Alastair bemærkede godt den måde hun ændrede sig på og hævede let det ene øjenbryn. ”Ja min far hedder Ethan og er gift med Kenji. De mødte hinanden for mange år siden og Kenji var egentlig ikke glad for min far da han nemlig er læge” forklarede han ganske let for ligesom at møde hendes angst for noget som måske lidt var begyndt at gå op for ham også. Han håbede bare ikke det var de samme, men det kunne godt virke sådan ud fra hendes angst.

Hun smilede lidt ved hans ord. De varmede på et koldt sted og hun kunne trøste sig med, af at alle mennesker som Alastair nogensinde havde mødt, så var hun stadig den dejligste af dem alle sammen. "Hvor er du sød," hviskede hun med en blid stemme og kiggede op på ham for at se ham. Hun ville trods alt gerne kunne huske hans ansigt efter han havde fortalt hende, at hun altid havde været dejligere end alle andre han havde mødt. Det var surrealistisk for det havde hun ikke følt for nogle måneder siden. Han var virkelig noget langt og han havde virkelig bevist overfor hende, at han langt fra var den samme person, der den gang havde været led overfor hende og virkelig ødelagt en masse for hende. Denne gang kunne hun vinde noget af sin selvsikkerhed og sit selvværd tilbage, uden han rev det ned inden for et minut. Kenji og Ethan vidste jo godt, hun var blevet mobbet da hun gik i skole, men vidste ikke af hvem. Hun havde nævnt navnet, men de havde nok ikke tænkt over de var søskende. Der var mange i denne verden der hed Alastair, så hvor skulle de vide det fra. Alastair havde jo så også været ældre end hende, så hun havde ikke opfanget efternavn, men været beæret over, at nogen ville lægge mærke til hende i starten.
Som Alastair gav sig til at forklare om hans familie, blev hun mere og mere bleg i ansigtet. "Nej, nej, nej, nej, nej, nej," hviskede hun som han forsatte og bed sig hårdt i læben. Hun satte sig op i en hurtig og brat bevægelse. "Det er præcis min familie du beskriver," sagde hun og lagde sit hoved ned i sine hænder. "Det er præcis sådan min stedfar Ethan og min far Kenji er. Han havde en svær depression og min mor ville ikke have, jeg skulle se ham på grund af det.." forsatte hun og kunne mærke hvordan tårerne begyndte at presse sig på. "Vi er stedsøskende," hviskede hun, helt køligt og roligt. Inden i, var hun dog i et fuldstændig chok. Hendes krop kunne bare ikke rigtigt komme af med det. "Og vi har lige.... og vi har gjort det før..." mumlede hun og kunne mærke hvordan hun fik en stærk følelse af kvalme.

”Jeg er bare med” sagde han med et ganske let nik over sine læber og mente det virkelig. Han synes virkelig at hun var den dejligste her i verden. Han elskede virkelig ikke nogen højere end han elskede hende og det ville han sikkert aldrig komme til. Det håbede han i hvert fald ikke at han ville. Han ville være sammen med hende i et forhold og virkelig bevise overfor hende hvor meget han bare elskede hende. Han ville trods alt gøre alt for hende og det var han sikker på at hun vidste. ”Nej det kan ikke passe. Min far hedder Dekeyrel og Kenji hedder Tadao. Du hedder ingen af delene” sagde han med en skæv grimasse da han virkelig synes at det lød virkelig alt for tæt på til at det kunne være sandt. Han sætte sig op med et ryk så hun ville glide ned fra ham inden han tog sine hænder op til sit ansigt. ”Det er bare fucking løgn” sagde han i en ganske trist stemme som han gemte sig kort bag sine egne hænder. Det var virkelig alt for meget det her. Han nikkede let til de lige havde gjort det og flyttede sine hænder så han kunne se på hende. ”Keira vi kan ikke. Det er jo bare ulækkert” sagde han stille og rejste sig op for at lede efter sit tøj hvortil han begyndte at tage det på. Han var sikker på ingen af dem kunne det her. Det kunne han i hvert fald ikke. Han ville bare væk derfra igen og det kunne kun gå for langsomt. ”Undskyld Keira” sagde han stille og gav hende et kys på panden inden han gik. Der gik da heller ikke mange sekunder fra han var kommet ud af døren til der faktisk løb tåre ned af hans kinder da det bare ikke var fair.


//Out