Salvador + Charles 2

Charles var inde på sit værelse. Det var rodet. Han havde tydeligt ikke orket at rydde op længe. Tøj lå spredt over det hele, pizzapakker, flasker og alt muligt andet underligt. Han selv havde fundet plads i sin seng, mens han ved siden af sig havde en flaske ren Morgan, som han drak med glæde. Salvador elskede ham ikke. Den tanke havde han fået. Den gamle Charles var ellers tæt på at komme tilbage, men nu var den Charles han var nu, kommet rigtigt igen. Salvador kunne lide Holly. Den tanke havde han fået, fordi Salvador kun gad hænge ud med ham i ny og næ. Det føltes ikke længere som om, at Salvador elskede ham.. Så han måtte elske Holly. Charles var så fucked op i sin tankegang og han nægtede virkelig al kontakt med Salvador. Han skulle holde sig væk. Han havde fucking Holly. Charles havde ikke rigtig bevæget sig udenfor længe og når han havde, var det for det meste for at købe smøger., alkohol og en anelse mad Skolen var han færdig med – heldigvis. Arbejde? Det havde han ikke fået endnu. Charles var iført en alt for stor skjorte og nogen røde bukser. Ikke rigtig det store. Han skulle alligevel ikke noget. Der var sat musik til. Noget heavy metal. Han var ikke fuld overhovedet, men han var også vant til at drikke. Han tog en smøg frem og gav sig til at ryge og kiggede lidt på nogen tilfældige sms'er. Salvador ville aldrig komme og besøge ham og være bekymret over, at han var væk. Næ nej! For igen, så havde han jo Holly. Bare det, de en gang flirtede og uvisheden hvor vidt, de stadig gjorde det, fik det hele til at ramle for ham. Selv hvis de havde været sammen, ville han have været bange for det. Det kunne slå ham ihjel, bare at tænke på det. Men han ville aldrig sige det.

Salvador havde for længst opdaget at Holly var falsk og hun havde bildt Charles en masse ind der ikke passede og han var virkelig noget så sur over at hun havde fundet på den slags ting. Det var ikke fordi han havde brugt tid med Holly. Han havde ikke kunne komme i kontakt med Charles særlig tit og havde mest af alt ladet ham falde en smule tilbage i sit gamle jeg. Han var dog ikke typen der bare gav efter og hvis der var noget han ville have så gik han også ganske målbevidst efter det og især hvis det var Charles for han elskede ham jo stadig. Han havde fået tævet hende gul og blå uden at han havde sagt noget til Charles. Selvom han elskede ham så var det virkelig ikke alt her i verden der vedkom Charles hvis han skulle være ærlig. Salvador havde planlagt at begynde at vise Charles at han elskede ham og han ville have ham igen. Han ville dog sige det på sin egen brutale måde. Salvador havde ikke så meget som skrevet til Charles, men han vidste jo hvor han boede så det var langt fra noget problem. Han troppede op foran hans lejlighed og bankede på med et bestemt og hårdt bank hvilket næsten kun kunne være ham. I hvert fald hvis man spurgte ham. Han havde trukket i et par sorte skinny jeans, havde nogle nittebælter på over sin hofter. Han havde som altid sat sit hår på samme altid og havde tænkt sig at vise ham en smule af hans beskyttende side samtidig med at hans brutale del ville han bevise sin kærlighed. Han var bedre til at vise det fysisk end rent faktisk sige det. ”Charles din gnom. Op så op!” råbte han med en bestemt stemme og var ligeglad med sit ordvalg for Charles kunne tage det.

Charles var stadig utrolig ked af det, han havde jo valgt at tolke det som om, at der rent faktisk var noget mellem Holly og Salvador. Det eneste Salvador og ham havde lavet sammen var at de en gang havde været oppe og sloges med nogen underlige dudes og derudover, så havde de haft lidt sex. Sex kunne man også have med nogen man ikke elskede, og nu hvor Holly var inde i billedet igen, så kunne det jo også være, når han ikke kunne få noget af hende. Han ville på et eller andet punkt bare ønske, at Salvador bankede ham gul og blå. Han var faldet fuldstændig tilbage til det jeg, der ikke kunne se andre mennesker i øjnene eller være glad. På nogen måde. Han vidste jo intet om at hun var blevet tæsket gul og blå. Han vidste intet om at Salvador elskede ham, for han kunne ikke se det måske ville han ikke se det, men han var ret sikker på, at det ikke var det. For han var selv helt vildt forelsket i Salvador. Ubegribeligt meget. Han tænkte på ham hele tiden. Han fyldte hans tanker evig og altid. Han kunne ikke undgå at tænke på Holly også. Han vidste at de havde været kærester. Bare det, de havde flirtet om det så var for sjov eller alvor - hvor lidt Salvador så så i det, så betød et meget for Charles. Det gjorde ondt på ham at tænke på det. Holly var en kælling. Alt en tid de ville komme til at tilbringe sammen – ham og Holly, gjorde ondt. Lige meget, hvad der skete. For han kunne ikke behjælpe sig i at følge sig vraget. På en eller anden måde. At den anden på det punkt var så meget vigtigere. Holly ville jo ikke se på Charles alligevel. De hadede hinanden. Så at sætte dem i samme rum, kunne ikke en gang gå. Det ville være synd for Salvador, men det ville også være synd for den, der skulle se sin elskede hengivne sig selv til en anden. Charles hørte banken og gik ud til døren. ”Nej gå nu væk, jeg gider ikke..” råbte han ud til døren, der faktisk ikke var låst. Hvorfor skulle han også det? Han fik jo ikke ligefrem besøg.

Salvador tog fat i håndtaget og trykkede det ned. Han fandt hurtigt ud af at døren ikke var låst og åbnede døren. ”Så er det sq da synd og skam din dør ikke er låst var Charles din fucking dumbass” sagde han med en let hånlig latter og en del spot over sit stemmeleje. Han kunne slet ikke lade være. Jo mere det var gået op for Salvador at han stadig elskede Charles, jo mere voldelig og hånede var han blevet da han virkelig havde forsøgt at skjule samtlige af sine følelser, men nu gad han fandme ikke den leg mere. Han fandt da også Charles hurtigt efter han havde lukket døren og låste døren indtil værelse. Godt nok kunne Charles stadig komme ud siden han jo bare kunne låse døren op, men ikke desto mindre betød det at det ville tage længere tid for ham at komme væk derfra fordi han skulle bruge tid på at låse døren op. Han tog fat i hans tøj og løftede ham op i kraven og så ham dybt ind i øjnene. ”Hey Charles. Små uartige lorte unger skal straffes. Ved du godt det?” spurgte han med et grin og bankede ham hårdt ind i væggen med en hånlig latter. Salvador sagde aldrig direkte når han kunne li en, men han kunne godt finde på at sige ting der virkelig knapt kunne misforstås da han ikke kun viste når han kunne li en. Det var kun når han faktisk ikke mente det at han overdyngede folk med ’kærlighed’ med direkte ord selvom de dog ikke kom ind bag hans hårde ydre. Han holdte ham ind mod væggen med den ene hånd over sengen da Salvador ikke var uden muskler inden han slap ham så han ville falde ned på sengen for at skubbe ham i brystkassen og sætte sig indover ham og ganske uden tøven lagde han sin hånd på hans hals for at klemme let mens han begyndte at knappe hans skjorte af. Hvis Charles vidste at Salvador havde fået tæsket Holly ville han sikkert fatte en del mere.

Charles kiggede op på Salvador, da han kom ind. Han bed sig i læben. Han ville ikke se på ham, så han skyndte sig at kigge væk. Han elskede ham jo ikke. Hvorfor kom han her? ”Gå din vej.. Jeg vil ikke have dig her, gå!” råbte han frustreret og hørte godt den måde han talte på. Han forstod virkelig intet lige nu. Han kunne selvfølgelig godt tage den måde Salvador var på. Han vidste godt at Salvador var voldelig og sarkastisk for det meste, og det var heller ikke det, der generede ham. Overhovedet ikke. Det var det, han elskede ved ham. Charles ville ikke prøve på at komme væk – han boede her trod alt. Den eneste der skulle væk var dumme Salvador. Han ville jo ikke på nogen måe det her. Han mærkede at han tog fat i hans tøj og derefter hans krave. Han kiggede væk fra hans blik, han ville ikke se på det. Selv var hans eget blik dybt sorgmodigt, men det ville Salvador selvfølgelig ikke kunne se eller kigge på overhovedet. ”Jeg har ikke gjort dig noget, Salvador.. gå nu bare væk.. Du har Holly, så skrid nu...” mumlede han. Han orkede ikke Salvador. Han orkede ikke, at skulle føle sig ødelagt eftere Salvador var gået. Der måtte have sket noget mellem ham og Holly – hvorfor skulle han ellers være her? Havde han altid bare været erstatning for Holly? Det kunne vel på en måde godt være rigtig? Selvom Holly havde sagt noget der mindede til Charles og han ikke længere troede på det, så kunne det godt være det her. Det virkede også mere logisk. Han mærkede væggen hårdt ind mod sin ryg og måtte hive efter vejret for en stund. Han mærkede at han gav slip og lod sin krop falde ned i sengen og mærkede at han blev skubbet i brystkassen, faldt bagover med et bum. Heldigvis var han seng så en smule blød. Selvom Charles ikke havde noget imod smerte. Han prøvede at skubbe ham væk, da han prøvede at få hans skjorte af. Han kunne mærke tårerne i hans øjne. Han var ikke... ”JEG ER IKKE ERSTATNING FOR HOLLY! GÅ NU VÆK!” græd han og prøvede stadig at få ham væk og sparkede vildt ud med sine ben. Han vidste jo intet.

Han lagde godt mærke til at han kiggede væk, men lige nu var han faktisk også ligeglad. Det skulle han nok rette senere for han fik ikke lov til bare sådan at kigge væk. Det kunne nemlig ikke kun ses som at han var underdanig, men også at han forsøgte at flygte med sit blik og det var virkelig det sidste han skulle lige nu. Han skulle bare adlyde sin herre og så var den sådan set ikke længere. Han svarede ham ikke, men rystede blot på hovedet da han ikke havde tænkt sig at gå lige nu. Det måtte forblive en dagdrøm. Han ville ikke kunne se det sørgmodige blik om så han kiggede efter for han ville ikke se den slags hos ham. Han vendte ganske med vilje det blinde øje til. ”Så hold dog din kæft din lille møgunge” sagde han med det lumske smil over sine læber inden han stak ham en lussing med håndryggen da han lige nu ikke havde andet nær sig for ellers havde han fået med en pisk eller noget i den stil. Han tog sig heller ikke af han var nød til at hive en smule efter vejret bare fordi han holdte ham op i kraven. Så kunne han da lære det. Da han mærkede skubbet i brystkassen greb han ud efter flasken og holdte den over natbordet mens han kiggede på ham ganske intenst og holdte fast i hans hals. ”Du vil måske gerne dele værelse med Holly på hospitalet efter jeg smadrede hende skiderik?” spurgte han med det lusket og hånlige smil for så kunne han ligeså godt smadre flasken mod bordet og bruge glasskårene til noget fornuftigt. Han vidste godt at Charles nok ville fatte noget mere nu hvor han sagde sådan og det var også derfor han holdte en kort pause, men at skulle gøre mere lige nu selvom han havde lyst til det for han havde svært ved at holde sig væk fra ham på alle mulige leder og kanter. Han var bare blevet godt sur over at han var faldet for Charles igen for han gjorde ham svag på en måde følte han.

Charles ville på ingen måde adlyde Salvador lige nu . Han skulle gå væk! Salvador elskede ham ikke, så han skulle ikke komme her, og bruge ham som erstatning på nogen måde. Forstod han ikke, at det gjrode noget så ondt på ham? Han ville ikke behandles som en dum og dårlig erstatning, han ville være det vigtigste der var for Salvador. Nogensinde. Han ville være den, der fik Salvadors hjerte til at pumpe så hurtigt, at det var svært for ham at få luft. Han ville være den, der fik Salvador t il at gøre det mest underlige ting, det skulle Holly ikke være! Det var hans plads! Han kunne bare ikke kæmpe for noget, hvis hjerte, allerede havde udvalgt en anden. Han forstod det ikke. Hvad havde Holly, som han ikke havde? Hvorfor kunne Salvador ikke se, at den eneste Charles nogensinde ville have, var ham? Lige meget om der var andre der ville have ham, så ville han stadig kun have Salvador. Han var ligeglad med at Salvador vendte det blinde øje til. Han ville bare gerne have han åbnede hans ører, så han kunne skride. Han ville simpelthen ikke have ham her! ”Ku vil jeg ej, du skal gå væk!” græd han og mærkede hans håndryg over sin kind. Han bd sig i læben. Han kiggede på flasken. ”Nej, det gør du ikke! Der er stadig noget i!” sagde han vredt. INGEN skulle røre hans alkohol, hår eller smøger! Han mærkede hans tag om sin hals og shørte hvad han sagd.e Han bed sig læben og forstod ikke rigtig noget... havde han banket hende? For hans skyld? Så gav det her så meget mere mening. Han lod sine hænder finde Salvadors trøje og hev lidt i den, for at kunne holde bedre fast. Han havde mest af alt lyst til at kramme ham og lade det ende i sex bagefter – det var den eneste måde, han kunne sige, at han gengældte det på. Han var bare lige pludselig så glad, at det føltes helt galt. ”Salvador..” mumlede han og lod de tårer falde, der stadig gled ned af hans kinder, for han gad ikke til at tørre dem væk.

Salvador elskede ham jo inderligt. Det var kun Charles der kunne få hans hjerte til at pumpe som en gal og få ham til at smile bare en lille smule og faktisk gøre ham kærlig til en vis grænse, men fordi han ikke havde ville erkende at han var faldet for Charles igen havde han været blevet mere og mere voldelig. Han havde ikke ville indse at han faktisk kunne li ham selvom han godt vidste at han kunne for Salvador var ikke blind overfor sine egne følelser af nogen grad. Han gad bare ikke altid se dem. Det var ikke det samme. Han vidste godt hvad det betød når hans hjerte hamrede nær Charles eller når hele verden var ligegyldig nær ham. Han havde bare ville udnytte og ydmyge Holly. Han havde bare ikke fortalt noget til Charles, men det havde sådan set heller ikke vedkommet ham af nogen art hvad han lavede og ikke lavede. Der var en grund til han havde den tattoo han havde. Han havde jo aldrig mistet sine følelser for Charles og ville nok heller aldrig kunne det. Det havde bare gjort ham vred at vide at Charles havde kommet sammen med en anden bag hans ryg. Eller i hvert fald haft noget med en anden fyr. Charles var hans ejendom og det var der ikke nogen som der skulle prøve at ændre på. Sådan var det bare. ”Jeg er da pisseligeglad med om der er noget i eller ej! Du har bare at fatte du er mit stykke legetøj og hvis jeg så meget ser dig med en anden så gennembanker jeg personen og fjerner deres klamme hænder fra din krop. Er det forstået?” spurgte han hårdt og bestemt da det var hans måde at sige at Charles og ham skulle være sammen igen. Han ville ikke have andre og hvis Charles var for dum til at fatte det så måtte han jo bare blive klogere i en vis fart. Han sætte flasken tilbage da Charles tog fat i hans trøje og mærkede han hev i den. Han lænede sig ned for at hviskede ham blidt ind i øret. ”Jeg slår dig ihjel hvis andre rør dig. Du er min” hviskede han lavt i et bestemt tonefald og gav ham et kys på munden for at løsne grebet ved halsen så han kunne trække vejret i mens og lod hånden glide ned over hans krop for at åbne hans bukser. Han var nød til at komme af med noget af al sin frustration. Han fik også hans bukser ned og lod sin hånd glide over hans lem. Han skulle nok være mere hård senere, men Charles kunne godt tåle at se en mere let ’blid’ side for at anerkende at hans antagelser var rigtige.

Charles kunne godt lide når Salvador var kærlig, men han kunne som også godt lide, når han var voldelig. Han elskede alt ved Salvador. Ifølge Charles, havde Salvador ingen fejl. Det var vel på en måde også det kærlighed var. At synes den person, man elskede, var komplet fejlfri, fordi man elskede alle sider af personen. Sur, glad eller voldelig. Det var lige meget. Der var ikke nogen side, der var så forfærdelig, at man forlod personen man elskede. Charles havde egentlig vist kunne lide Salvador fra den gang han mødte ham og så til nu. Han kunne stadig huske, hvordan de mødtes – hvilket egentlig ar ret utroligt, at det ikke var blevet drikket væk. Charles' hjerte gik fuldstændig amok, når Salvador var i nærheden. Når de havde sex, var der ild inde i ham. Salvador gjorde generelt Charles sindssyg. Charles mente nu, at det egentlig havde ankommet ham. Salvador kunne vel regne ud, at han ville blive ked af det, ved ikke at vide. Ogå fordi at Holly havde ødelagt så meget for Charles. Han havde virkelig selv lyst til at tage hævn – og den hævn, skulle han nok få. Selvfølgelig uden Salvador's hjælp. Holly havde heller ikke fået Salvador's hjælp til at få ham ud af byen. Desuden så kunne han godt selv. Han havde ikke noget behov for at gemme sig bag Salvador. Charles eneste grund til, at han var kommet sammen med en anden var på grund af at Holly havde bildt ham alt muligt løgn ind om Salvador og sagt, at de hade noget sammen. Han havde derfor tænkt at det hele var tabt og derfor var han kommet sammen med Alexander. Han havde på ingen måde elsket ham. Charles hørte hvad han sagde, og var tæt på at smelte. Han nikkede en smule. Han havde forstået det. Han var bare så langt væk i en glædedesrus. Han holdt stadig fast i Salvador's trøje, mens han hev efter vejret. Han hørte Salvador's hvisken og lukkede øjnene kort. ”Kun din..” kom der fra hans mund med en hæs og lille stemme, da han trods alt stadig havde sin hånd der. Han mærkede hans læber mod sine og at grebet om sin hals blev løsnet. Han gengældte kysset og mærkede hans hånd ned af sin krop og ned over sine bukser. Han lod Salvador åbne hans bukser og mærkede hånden ned over sit lem og sukkede nydene. Han havde ikke noget imod at opleve en blid Salvador, så længe han også ville få hård sex.

Salvador elskede jo Charles og han havde det bedst med at være hård, men nogle gange fik Charles gjort ham mere.. Ubevidst blød i knæene. Salvador synes heller ikke Charles havde nogle fejl, men modsat ham ville han bare ikke indrømme når han gjorde det. Salvador var alt for stolt til den slags ting. Salvador havde aldrig holdt op med at elske Charles, men han havde ikke elsket ham siden første gang han havde mødt ham. Han havde dog haft noget for ham første gang han havde mødt ham og så var det stille kommet snigende. Han havde som sagt aldrig holdt op med at elske ham. Så havde han jo aldrig fået den tattoo med hans initialer i nakken. Salvador havde jo netop smadret Holly fordi hun havde ødelagt hans Charles på den der måde og han ville ikke tvivle med at gøre det igen. Han havde jo forsøgt at smadre Holly mentalt også. Holly skulle ikke have lov til at nærme sig Charles igen og hvis hun gjorde skulle han personligt sørge for hun blev smadret gang på gang for at slå hende ihjel ville være en for nem straf for hende og hun var heller ikke det værd. Salvador vidste godt at Charles nok et sted ville tage hævn over hende, men han måtte vente til hun kom ud igen og han havde det bedre end han havde lige nu for Salvador ville til en hver tid ikke have der skete Charles noget som han ikke selv havde været skyld i. Det som havde plaget ham mest af alt havde været tanken om Alexanders hænder over Charles. Det var virkelig for klamt. Sådan en lille mide skulle ikke røre ved hans Charles selvom han gerne havde måtte røre ved Holly. Det var jo en helt anden sag. Han mærkede hvordan Charles holdte fast i hans trøje stadig og hørte det som kom ud af hans mund. En mindre grimasse kom frem på hans læber da det var et forsøg på at smile, men det var langt fra noget han var god til at gøre og derfor blev det mest af alt en sjov grimasse. Han mærkede hvordan han gengældte kysset og mærkede glæden sprede sig i hans indre og gav hans indre en vis ro uden det ville gøre at han ville være blid mod ham. Han ville aldrig kunne gi ham blid sex. Det bilde ville maks ligge i hans ordvalg eller at han fik ham til at bløde en smule mindre da han havde haft lyst til at være så voldelig at Charles ville ende på hospitalet bagefter hvis Charles nægtede ham. Han flyttede sin hånd fra hans lem at tage fat i en kniv og skær hans boxers op da han faktisk lige nu var ligeglad med hans tøj. Han lod kniven forsætte op på hans side mens han stadig kyssede ham, men han havde en god fornemmelse af hvor dybt han skær og ikke skær ham da han havde prøvet det før. Han brød lidt efter kysset og lagde kniven for hans strube. ”Hvis du så meget som ser ham drengen igen så skal jeg personligt smide ham samme vej Charles. Han skal aldrig røre dig igen” sagde han en smule vredt da han faktisk var jaloux på ham inden han sætte kniven i bordet ved at hamre den ned i så den stod fint med spidsen i bordet inden han sætte Charles op for at fjerne hans t-shirt.

Charles vidste godt at Salvador aldrig ville give ham blød sex. Det ville han heller ikke have. Han kunne også godt være knap så provokerende, men han var det af natur og han kunne altid godt lide at provokere Salvador. Men lige nu var han så paf, at han ikke kunne tænke provokerende tanker og det var så mærkeligt. Charles havde også været utrolig stolt en gang, men alt den stolthed var blevet erstattet med ydmygelse. Den voldtægt han havde oplevet den nat, var det mest ydmygende han nogenisinde havde prøvet og det mest ydmygende, der kunne ske for nogen overhovedet – hvis man spurgte ham i hvert fald. Charles havde ikke været forelsket før han mødte Salvador. Han havde egentig bare kneppet nogen tilfældige, været kærester med nogen, bare or at få lidt sex ind i mellem og sådan noget. Men da han havde mødt Salvador, var han faldet pladask og det havde så vist sig at være fuldstændig uhelbrdeligt. Charles havde fået tatoveret hele Salvador's navn hele vejen ned af sin arm. Der pyntede den virkelig også flot og han kunn godt lide at se på den. Generelt kunne han så tilgengæld også godt lide de fleste af sine tatoveringer. Charles var glad for at Salvador havde smadret Holly. Det havde hun jo ogås fortjent og hun var egentlig også bare en dum sæk, der burde falde om at dø. Han hadede hende og mente som også, at han havde hver eneste ret i denne verden til at hævne sig på hende. Og han skulle nok sørge for, at hævnen kunne ødelægge hende af og med sikkerhed kom til at gøre det. For hun var da virkelig verdens største skank. Charles ville jo egentlig heller ikke ha' haft Alexander. Han var egentlig ret så ligeglad, han havde bare brugt Alexander til at få lidt på den dumme og så blive tilfredstillet en smule ellers. Charles kunne dog ikke se nogen som helst forskel på at han var sammen med en anden, og mente, at han havde haft alt muligt ret til det han gad bare ikke diskutere det. Charles så godt hans grimase, men sagde ikke noget. Han hev bare trøjen af Salvaor, da han ville se hans krop lige nu. Charles havde fået en del mere tatoveringer siden sidst han havde værret nøgen med Salvador. De prydede hans krop ganske vidunderligt. Charles lod kysset forsætte og nød det virkelig. Det var så lang tid siden, han hav de mærket Salvadors læber mod sine og det var et utopia. Han ville slet ikke lade dette øjeblik passere forbi. Tiden stod helt stille lige nu. Charles vidste godt at han nok var endt på hospitalet, men det havde helt ærligt heller ikke på nogen måde gjort ham noget. Han elskede jo når sex var voldeligt – lige meget hvilken grund det så var. Det var skønt alligevel. Han mærkede kniven der flænsede hans underbukser op og mærkede den på sin krop, det fik ham til at hive nydende og febrislk efter vejret. Hvor var det skønt! Han gengældte forsat kysset og kiggede på Salvador da kniven pludselig var ved hans strube. Det gjorde ham ikke bange. ”Javel ja.. men det er din skyld, at jeg snart ikke har flere underbukser” sagde han så og lod sig sætte op og hjælp Salvaddor med at få sin trøje af.

Salvador elskede når Charles provokerede ham og jo mere han provokerede ham jo hårdere blev deres sex fordi det gik direkte ind i han system og begyndte at irriterede ham på en måde hvor han stadig kunne kontrollere hvad det var der skete og ikke skete. At Charles ikke kunne provokere ville dog ikke gøre at deres sex ville blive blid. I hvert fald ikke hvad andre betegnede som blidt, men for Salvador og Charles ville det være blidt. Det at blive voldtaget ville på de fleste være ganske ydmygende så den del ville Salvador godt kunne følge ham i, men nogen gjorde det blot stærkere mens andre mere ville begynde at blive knækket op indeni. Salvador var stadig lige sur over at der var nogen der havde behandlet hans Charles på den der måde og mest af alt i verden over det var Holly der havde været hjernen bag det hele. Hvis det stod til ham skulle hun dø, men nu var hun også endt på hospitalet og havde ikke kunne få sig selv den vej så det var mere end rigeligt tilfredsstillende lige nu. Hvis hun så meget som nærmede sig Charles eller Salvador ville Holly også være en pænt død chick. Salvador selv havde kun haft Holly han havde haft elsket engang i fortiden. Charles havde hurtigt svøbet ham væk på en måde der ikke var til at forklare da det var kommet så snigende som det var. Han havde ikke engang selv lagt mærke til at han pludselig havde ubeskrivelige følelser for Charles. Grunden til det nok havde været kommet snigende var fordi Salvador havde en ubeskrivelig træng til at undertrykke sine egne følelser da han ikke ville gøres svag af nogen anden person. Hans følelser for Charles var dog langt stærkere og noget mere ubrydelige end de nogensinde havde været for Holly og derfor følte Salvador ikke altid han faktisk havde elsket Holly. Det havde han i hvert fald ikke været anden gang de havde været sammen. Salvador havde godt fået øje på tatoveringen på Charles’ arm, men han vidste ham slet ikke hvor glad det faktisk gjorde ham for faktum var at det varmede i det hårde hjerte, men man det var ikke til at se på ham. Salvador ville ikke have det store mod som sådan hvis Charles selv tog hævn over Holly også. Det var mere en form for bekymring for at der skulle ske Charles noget igen og det faktum han mere eller mindre ville slå hende ihjel hvis hun kom for tæt på Charles om så det var Charles der havde opsøgt hende eller ej. Salvador vidste jo godt at Charles havde haft ret til at være med en anden og da især når han selv havde randt rundt sammen med Holly, men ikke desto mindre så var Charles Salvador’s ejendom så han var ikke spor glad for tanken i sig selv. Han lod Charles rive trøjen af sig mens han selv hjælp en smule til for at få trøjen af da han havde en stor lyst til ham lige nu. Salvador nød til at høre hans reaktion på kniven over hans krop. Han elskede at vide at han gav Charles nydelse på den der måde og elskede at lytte til hans vejrtrækning. Det var sikker også derfor han nød at lave breath control på ham. Han elskede at lytte til det febrilske åndedræt der forlod Charles’ læber hver gang han gav ham nydelse. Han smilede et ganske smalt smil ved hans ord om sine underbukser og blinkede let til ham. ”Så er det jo godt jeg har penge til at købe dig et par nye din dirty lille dreng” sagde han med et glimt i øjet og lavede et fint cut nedenunder hans hals blot for at understrege at han mente det. Han løftede Charles’ ene ben op for at tage fat i kniven igen for at begynde at skære op af hans ben. Salvador var trods kun lige gået i gang og det var ikke fordi han gad at have sex i sengen i sidste ende. Det var en smule for kedeligt og man kunne ikke være så voldelig som han havde lyst til på samme måde. Han lavede nogle fine snit ned af hans ben der startede ved hans inderlår og hele vejen ned til knæet. Han lavede et par stykker velvidende at det ikke ville være nok for Charles. Desuden skulle han have lov til at nå til et nydelsespunkt hvor han ville tigge og bede om mere.

Charles kunne godt lide at provokere Salvador, men han kunne jo også meget godt lide hård sex. Han syntes sex var kedeligt, når det var blidt og så blev han på ingen måde overhovedet tilfredsstillet. Generelt så var det kun Salvador der kunne gøre ham tilfreds. Alexander havde godt nok behandlet ham, sådan som han gerne ville behandles, men det ændrede ikke på, at han ikke var blevet tilfreds. Han kunne bare ikke provokere lige nu. For han var så nærmest helt mundam over, at Salvador kunne lide ham og havde tæsket Holly. Charles havde opført sig blandet med hensyn til sin voldtægt. Han havde først været knækket, men det var mest af alt fordi han ikke havde Salvador. Efterhånden var han kun blevet stærkere af det. Men han havde godt nok frygtet Holly, første gang han havde set hende. Men det var på sin vis også klart. Det havde kort fået ham tilbage i sit egt mønster – og så det med at vide, at Salvador var der, men at man ikke måtte snakke med ham. Han kunne stadig huske deres fælles drøm. Den havde også gjort ondt på ham, da han havde vågnet. Det var som om, at Salvador havde været så tæt på ham og så alligevel ikke. Charles havde ikke elsket nogen, før han var blvet forelsket i Salvador. Det var også kommet som et chok for ham, og i starten havde han også nægtet det. For han kunne da i hvert fald slet ikke forelske sig i nogen, og da slet ikke en som Skylar. Men faldet for ham, var han. Og det var ikke noget han fortrød. Det var så aldrig nogensinde gået væk, til deres begge held så at sige. Charles hadede dog Holly, og kunne ikke forstå, at nogen på nogen måde kunne elske hende. Hun var en forkælet møgso. Charles havde aldrig nogeninde været forkælet af sin far, bare fordi de havde mange penge. Heller ikke af sin mor. Han var blevet behandlet som en hver anden teenager, og det var han faktisk glad for i længden. Han ville så heller ikke forkæles, og Salvador ville heller ikke få lov til det. Det havde han aldrig fået lov til. At Salvador måske kunne finde på det alligevel, var jo en hel anden sag. Charles kunne godt regne ud, at han helt sikkert var glad for den. Han var oså selv ret glad for den. Han havde efterhånden også prydet sin krop med ret så mange tatovringer, men det var stadig hans Salvador tatovering, han var allermest glad for. Og det ville nok heller ikke ændre sig nogensinde. Charles vidste godt at Salvador ville smadre Holly, hvis det var. Han kunne godt finde ud af det selv. Han kunne også godt slå et menneske ihjel, uden at det gjorde ham noget. Han havde da også lyst til at tage hævn over, hvad Holly havde gjort, men det var ikke sådan at det brændte inden i ham. Han vasr trods alt kommet sig over oplevelsen og holdt ikke fast i den. Charles betragtede Salvadors krop og kørte sin hånd over den. Den var lige så smuk, om han huskede den. Charles kunne mærke sin lyst stige, ved alt det Salvador gjorde. Det var virkelig skønt. Han havde virkelig savnet hans berøring noget så meget. Han havde så aldrig nydt den så meget, som nu. Han kunne ikke få nok af ham. Han kiggede på ham ved hans ord og drejede kort sit ansigt ind mod ham. ”Mmmh.. de..det...vel...rigtig nok...”[/b] hviskede han mod hans øre og bed ham lidt øret. Han mærkede cuttet ved sin hals og stønnede nydende og mærkede blodet køre fra sin hals og ned mod hans kraveben. Han lod ham løfte hans ben og mærkede kniven køre fra hans inderlår og ned mod hans knæ og et par andre små snit ved det også. Han stønnede højt og nydende og kunne virkelig ikke holde sig tilbage. Han synes også selv at sex i sengen hurtig kunne blive kedeligt, så han var ærlig talt ligeglad med, hvor de så end havde det henne. ”M....m..mere Salvador....” bad han meget tiggende og bedende.