Aislin/Archie - Acting is the dream
Ciel+Sebby :: BA
Side 1 af 1
Aislin/Archie - Acting is the dream
Archie var begyndt at spille teater ved amatør scenen hos Newcastle Theatre. Archie havde spillet skuespil før og det var derfor langt fra en ny ting for ham. Han havde før boet i New Zealand indtil for godt 7 år siden hvor han var flyttet til Rusland. Det var også her han havde bevæget sig ind i Strife Corperations, men nu hvor de var begyndt at komme til vesten havde været hurtigt til at flytte til Irland for at være tæt på sin familie igen. Archie havde da også været en del rundt omkring i verden og nu var det tid til at slå sig ned igen og være der for Jonathan i at blive præsident plus det at have tid til at spille skuespil igen. Rollelisten var da også kommet op og han vidste allerede hvem han skulle spille. Det undrede ham langt fra at han havde fået den rolle som han var for han vidste godt selv han var en anelse nørdet, men det var med til at få ham ud af sin egen skal. Det at spille skuespil for normalt var han virkelig genert og så alligevel ikke mere end han kunne have det arbejde som han gjorde. Det var sikkert fordi når han var på arbejde så var det ligesom at falde ind i en rolle. Præcis som når han var på teateret. Lige nu var han da også godt igang med at øve sig i en af de danse han skulle kunne. Det var som om den bare ikke ville sidde i skabet og selvom der var lang tid til endnu så var det ikke godt for hans perfektionisme. Han troede måske også lidt at han var alene der lige nu da han var der efter den tid de skulle være der faktisk var gået og det var rimelig sent
Aislin var ganske lige ankommet til England. Hun var flyttet med sin mor herhen, da hendes forældre var blevet skilt. Hun havde ellers boet på Island i 15 år, så det var ret underligt at være væk derfra. Hun kendte dog til det engelske sprog og talte det da også flydende, da hendes mor var engelsk og begge hendes forældre havde lagt vægt på at hun skulle lære hver deres sprog. Hun havde på Island tit spillet teater, og ville gerne opbygge et netværk, så der skulle hun også spille teater i det nye land, hun var kommet til. Hun havde været til audition og havde lige nu tjekket hvilken rolle hun skulle have, som på ingen måde overraskede hende. Hun følte faktisk, at den passede godt til hende. Nu hvor hun alligevel var her, så havde hun besluttet sig for at gå lidt rundt på New Castle Theatre, for at lære stedet at kende. Hun skulle trods alt bruge meget tid her efter skole tid. Hun fik forvildet sig ind i et lokale ganske stille, og opdagede at der stod en mand og dansede derinde. Hun betragtede ham ganske let, som han stod der. Var han med i hendes stykke? Hun var jo ny her, så hun kendte ikke nogen af dem i sin nærhed.
Archie stoppede op da han mærkede et sæt øjne på sig og sendte hende et varmt smil. Han var slet ikke god til kvinder. Han var genert og han ville helst være for sig selv og så alligevel kunne han godt være social nok til at være et sted som her. Han påtog sig så også en rolle når han var et socialt sted uden at give helt slip på hvem han selv var. Han havde også selv været til audition for ikke særlig længe siden, men det betød ikke at han tillod sig selv at fejle. Det var sikkert også derfor Evan havde ansat ham. Fordi Archie var udpræget perfektionist. ”Er du ny her?” spurgte han med et ganske let smil da han ikke havde set hende før. Han var så også selv rimelig ny. Han fik da også en svag rødmen i sine kinder fordi han var flov over at han ikke vidste om hun var ny eller ej.
Aislin så på ham, da han rødmede. Hun synes næsten det var sødt, at en mand kunne være så genert, når de mødte en anden. Selv var hun ret så selvsikker og der skulle meget til hun var bare den mindste smule genert. ”Ja, jeg er ny. Jeg er lige flyttet herhen for ikke så lange side.. Så jeg startet i dag.. Sådan ordentligt” svarede hun med et venligt smil, dog var det tydeligt at hun modsat ham var meget selvsikker. ”Mit navn er Aislin. Hvad hedder du?” skyndte hun sig at sige. Hun ville gerne forsætte med at snakke med ham, det kunne jo være han kendte stedet langt bedre end hun gjorde. Desuden så synes hun der var noget charmerende over en med så mange fregner og som tydeligvis virkede meget genert.
”Jamen velkommen til så” sagde han med et varmt smil over sine læber. Han selv synes ikke det var spor sødt at han var genert eller blev rød i kinderne. For ham var det en anelse en plage, men nu var han så også en Jarvis så det var ikke fordi det var velanset at han havde det på den måde. ”Hvor pudseløjerligt. Mit navn er Archie. Det starter også med A” sagde han med en ganske let latter. Archie var en nørd og det vidste han også godt selv. Der var jo en god grund til at han ikke kunne finde ud af det der med at snakke med kvinder. Det var fordi han var virkelig gammeldags på mange punkter og han snakkede til tider ganske mærkeligt. Det var især når han var nervøs at han brugte gamle ord. Han selv synes ikke det var spor charmende. Det var en belastning uden lige at have så mange fregner.
Hun så på ham med et smil. "Tak. Har du selv været her længe eller er du også selv lige startet?" sagde hun med en ganske rolig stemme. Aislin kunne ikke lade være med at synes det var ret sødt, at en mand kunne stå og rødme og så endda over en, der var langt yngre end ham. Hun bedømte i hvert fald ham til at være i midten af tyverne og selv, ja selv var hun ikke en gang rundet de 18 endnu. Aislin måtte kæmpe for at undertrykke et grin over hans ordforråd. Hun lagde hånden knyttet op foran munden, men det var dog tydeligt at hun i hvert fald smilte på hendes øjne, da de lyste ret så meget op. "Ja, det kan jeg høre" sagde hun og lo en smule. Han grinte jo selv. Hun var bare ret sikker på, han grinte på grund af de begge startede med A og ikke fordi han brugte ordet pudseløjerligt. "Så hvilken scene hører du til? Den lille eller den store?" spurgte hun nysgerrigt. Aislin var meget snaksaglig og ville da også gerne beskrive sig selv som typen, der kunne snakke med alle. Hun kunne dog godt forekomme som lidt af en snob, især fordi hun gik meget op i sit udseende og op i at tøjet sad helt korrekt. "Jeg er i hvert fald fra den lille scene.." forsatte hun, for at han ikke skulle til at spørge hende om noget.
”Jeg ankom ikke lang tid før Strife Corperation trådte ind i vesten så jeg er selv ny her på teateret” sagde han med et smil. Han havde trods alt boet mange steder i verden og om ikke andet havde han været meget på forretningsrejser rundt omkring for at sikre sig at teknologien var topklasse. Han kunne godt se at hun var yngre end han selv var, men hun lignede mere end på 18 end hun lignede en på kun 16 år. Havde han vist at hun var yngre havde han stadig rødmet, men hans indre havde nok kunne styre det en smule mere end det. Han kunne godt se at hun måtte undertrykke sit grin over hans ordvalg, men det var jo bare sådan han var. Hendes latter var ganske passelig til hende og han sagde intet til hende. Det var sødt hvis man spurgte ham at hun lo over det han sagde selvom han selv bare godt vidste han var kikset og især af en på 27 år. Han kunne jo godt høre det var over det med de to A’er og ikke det andet. Det med pudseløjerligt virkede mere som det var det hun undertrykte en grinen over. ”Lille. Amatør. Jeg har desværre ikke tid til at skulle være mere skuespiller end det ved siden af mit arbejde” forklarede han med et lille let nik og var godt klar over det var fordi han ikke havde nævnt sit job på et så tidligt tidspunkt det havde givet sig selv. ”Så hvilken rolle skal du spille?” spurgte han ganske nysgerrig da de trods alt skulle spille på samme scene og det var ganske fornøjeligt at skulle møde en man skulle spille sammen med sådan her. Han var ikke typen der sætte folk for meget i bås, men det ville også være mærkeligt hans familie taget i betragtning.
”Så er her i det mindste nogen at være ny med. Strife… har du så boet i Rusland?” spurgte hun med et venligt smil. Hun havde hørt om det der Strife, og så vidt hun havde forstået, var det et russisk firma, der efterhånden havde ekspanderet til Europa. Hun synes hans ordvalg havde været sjovt. Det var ikke ret tit, man hørte ordet pudseløjerligt, mest bare hos gamle mennesker. Hun sendte ham et smil, da han sagde hvor han kom fra. Selv var hendes drøm at kunne til at optræde på den store scene; hun ville gerne være professionel skuespiller og leve af det. Hvor vidt det så skulle være teater eller on screen vidste hun ikke endnu, men hun regnede nu alligevel med at hun ville prøve at balancere med begge dele. De to ting havde jo hver sine udfordringer. ”Så er du med i Rent” udbrød hun med et bredt smil. Hun synes han var sød og var glad for, at han var den første som hun havde stødt ind i. Det virkede som om han havde styr på det. ”Hvad er dit arbejde i Strife så?” spurgte han og havde en idé af at han havde et nørdet arbejde. Hun havde en fornemmelse af det sikkert var noget med teknologi og det var i hvert fald ikke marketing. ”Maureen Johnson” fortalte hun stolt og sendte ham et svagt smil. ”Hvem skal du selv være?” spurgte hun nysgerrigt.
Han nikkede ganske let. ”Ja i en ganske kort periode” sagde han med et smil. Det var ikke kun der han havde boet, men der var ingen grund til at kede hende med en masse detaljer. Så godt kendte han slet ikke hende endnu så det ville være bare blive at kede hende fuldstændig til døde og det var det sidste her i verden han ville. Han selv havde ikke behov for at blive professionel skuespiller. Han synes det var nok bare at have det som noget han lavede ved siden af. Han ville så heller ikke forlade sit job hos Strife og skulle til at risikere at miste sin indkomst ved at satse fuldt ud på skuespiller. Nej det her var meget bedre hvis man spurgte Archie. Han nikkede ganske let til at han var med i Rent. ”Naturligvis for det er jo den som er sat op på den scene” sagde han med et ganske let grin uden det var for at være ond overfor hende. Sådan var han trods alt slet ikke. ”Åh jeg vil ikke kede dig med en nørds kedelige arbejde, men teknologisk udvikler” sagde han og bed sig ganske let i læben da han virkelig synes at det også ville komme til at kede hende ganske frygteligt. ”Hvad laver du ved siden af at spille skuespil?” spurgte han med et ganske oprigtigt smil da han gerne ville vide det. Det var altid sjovt at høre hvad folk ellers lavede. ”Åh. Så skal du sørme spille min eks” sagde han og løftede ganske let det ene øjenbryn da det var en anelse sjovt at tænke på.
”Sejt” svarede hun med et smil. Hun havde kun boet på Island, men hun havde været meget i Skandinavien og hun havde som egentlig også været meget i Storbritannien, da hendes mor jo egentlig kom herfra. Generelt, havde hun set meget af verden. Også hvis hun selv skulle sige det. Hun selv havde store drømme om at leve af at spille skuespil. Hun var også på vej lige nu, men hun skulle først søge ind på en skuespillerskole, og hun havde lige brug for det ekstra erfaring, synes hun. Også selvom hun havde været amatør skuespiller længe, så ville hun gerne forsætte det lidt endnu. Modne lidt. Hun var 16 år, og havde stadig brug for at have det sjovt. ”Ja det jo det” svarede hun med et smil. ”Det lyder da spændende” sagde hun med et høfligt smil. Det var ikke en karrierevalg, som hun nogensinde selv ville vælge, men det var noget helt andet. ”Jeg er lige flyttet hertil. Så jeg laver ikke så meget andet end at prøve at skabe et netværk her.” svarede hun med et lille nik, for at understrege det. ”Ej hvor sjovt!” udbrød hun med et grin.
”Synes du? Det ligner ellers ikke piger at synes at nørde arbejde er spor spændende” sagde han med en ganske mild latter og lod lidt som om at han havde helt styr på det der med hvad piger ville have og ikke ville have. Selvom det havde han på ingen mulig måde. Det var nok det sidste her i verden som han havde styr på. Det var hvad piger eller i det hele taget kvinder ville have. Han duede slet ikke til det og kunne slet ikke finde ud af at score. ”Ah. Jamen så er det mig da bestemt en ære at være en af de første du har mødt så” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. ”Nu hvor du selv siger det så er det ganske pudsigt jovist. Så må vi håbe at jeg dur til at spille en rolle med noget jeg aldrig rigtig selv har haft” sagde han med en let betænksom og skæv grimasse da han virkelig aldrig rigtig havde haft en kæreste. Ja han var sågar endda også jomfru. Det der med damer var bare ikke hans stærke side og han var endda en Jarvis. Hvilken skamplet.
Aislin var ganske lige ankommet til England. Hun var flyttet med sin mor herhen, da hendes forældre var blevet skilt. Hun havde ellers boet på Island i 15 år, så det var ret underligt at være væk derfra. Hun kendte dog til det engelske sprog og talte det da også flydende, da hendes mor var engelsk og begge hendes forældre havde lagt vægt på at hun skulle lære hver deres sprog. Hun havde på Island tit spillet teater, og ville gerne opbygge et netværk, så der skulle hun også spille teater i det nye land, hun var kommet til. Hun havde været til audition og havde lige nu tjekket hvilken rolle hun skulle have, som på ingen måde overraskede hende. Hun følte faktisk, at den passede godt til hende. Nu hvor hun alligevel var her, så havde hun besluttet sig for at gå lidt rundt på New Castle Theatre, for at lære stedet at kende. Hun skulle trods alt bruge meget tid her efter skole tid. Hun fik forvildet sig ind i et lokale ganske stille, og opdagede at der stod en mand og dansede derinde. Hun betragtede ham ganske let, som han stod der. Var han med i hendes stykke? Hun var jo ny her, så hun kendte ikke nogen af dem i sin nærhed.
Archie stoppede op da han mærkede et sæt øjne på sig og sendte hende et varmt smil. Han var slet ikke god til kvinder. Han var genert og han ville helst være for sig selv og så alligevel kunne han godt være social nok til at være et sted som her. Han påtog sig så også en rolle når han var et socialt sted uden at give helt slip på hvem han selv var. Han havde også selv været til audition for ikke særlig længe siden, men det betød ikke at han tillod sig selv at fejle. Det var sikkert også derfor Evan havde ansat ham. Fordi Archie var udpræget perfektionist. ”Er du ny her?” spurgte han med et ganske let smil da han ikke havde set hende før. Han var så også selv rimelig ny. Han fik da også en svag rødmen i sine kinder fordi han var flov over at han ikke vidste om hun var ny eller ej.
Aislin så på ham, da han rødmede. Hun synes næsten det var sødt, at en mand kunne være så genert, når de mødte en anden. Selv var hun ret så selvsikker og der skulle meget til hun var bare den mindste smule genert. ”Ja, jeg er ny. Jeg er lige flyttet herhen for ikke så lange side.. Så jeg startet i dag.. Sådan ordentligt” svarede hun med et venligt smil, dog var det tydeligt at hun modsat ham var meget selvsikker. ”Mit navn er Aislin. Hvad hedder du?” skyndte hun sig at sige. Hun ville gerne forsætte med at snakke med ham, det kunne jo være han kendte stedet langt bedre end hun gjorde. Desuden så synes hun der var noget charmerende over en med så mange fregner og som tydeligvis virkede meget genert.
”Jamen velkommen til så” sagde han med et varmt smil over sine læber. Han selv synes ikke det var spor sødt at han var genert eller blev rød i kinderne. For ham var det en anelse en plage, men nu var han så også en Jarvis så det var ikke fordi det var velanset at han havde det på den måde. ”Hvor pudseløjerligt. Mit navn er Archie. Det starter også med A” sagde han med en ganske let latter. Archie var en nørd og det vidste han også godt selv. Der var jo en god grund til at han ikke kunne finde ud af det der med at snakke med kvinder. Det var fordi han var virkelig gammeldags på mange punkter og han snakkede til tider ganske mærkeligt. Det var især når han var nervøs at han brugte gamle ord. Han selv synes ikke det var spor charmende. Det var en belastning uden lige at have så mange fregner.
Hun så på ham med et smil. "Tak. Har du selv været her længe eller er du også selv lige startet?" sagde hun med en ganske rolig stemme. Aislin kunne ikke lade være med at synes det var ret sødt, at en mand kunne stå og rødme og så endda over en, der var langt yngre end ham. Hun bedømte i hvert fald ham til at være i midten af tyverne og selv, ja selv var hun ikke en gang rundet de 18 endnu. Aislin måtte kæmpe for at undertrykke et grin over hans ordforråd. Hun lagde hånden knyttet op foran munden, men det var dog tydeligt at hun i hvert fald smilte på hendes øjne, da de lyste ret så meget op. "Ja, det kan jeg høre" sagde hun og lo en smule. Han grinte jo selv. Hun var bare ret sikker på, han grinte på grund af de begge startede med A og ikke fordi han brugte ordet pudseløjerligt. "Så hvilken scene hører du til? Den lille eller den store?" spurgte hun nysgerrigt. Aislin var meget snaksaglig og ville da også gerne beskrive sig selv som typen, der kunne snakke med alle. Hun kunne dog godt forekomme som lidt af en snob, især fordi hun gik meget op i sit udseende og op i at tøjet sad helt korrekt. "Jeg er i hvert fald fra den lille scene.." forsatte hun, for at han ikke skulle til at spørge hende om noget.
”Jeg ankom ikke lang tid før Strife Corperation trådte ind i vesten så jeg er selv ny her på teateret” sagde han med et smil. Han havde trods alt boet mange steder i verden og om ikke andet havde han været meget på forretningsrejser rundt omkring for at sikre sig at teknologien var topklasse. Han kunne godt se at hun var yngre end han selv var, men hun lignede mere end på 18 end hun lignede en på kun 16 år. Havde han vist at hun var yngre havde han stadig rødmet, men hans indre havde nok kunne styre det en smule mere end det. Han kunne godt se at hun måtte undertrykke sit grin over hans ordvalg, men det var jo bare sådan han var. Hendes latter var ganske passelig til hende og han sagde intet til hende. Det var sødt hvis man spurgte ham at hun lo over det han sagde selvom han selv bare godt vidste han var kikset og især af en på 27 år. Han kunne jo godt høre det var over det med de to A’er og ikke det andet. Det med pudseløjerligt virkede mere som det var det hun undertrykte en grinen over. ”Lille. Amatør. Jeg har desværre ikke tid til at skulle være mere skuespiller end det ved siden af mit arbejde” forklarede han med et lille let nik og var godt klar over det var fordi han ikke havde nævnt sit job på et så tidligt tidspunkt det havde givet sig selv. ”Så hvilken rolle skal du spille?” spurgte han ganske nysgerrig da de trods alt skulle spille på samme scene og det var ganske fornøjeligt at skulle møde en man skulle spille sammen med sådan her. Han var ikke typen der sætte folk for meget i bås, men det ville også være mærkeligt hans familie taget i betragtning.
”Så er her i det mindste nogen at være ny med. Strife… har du så boet i Rusland?” spurgte hun med et venligt smil. Hun havde hørt om det der Strife, og så vidt hun havde forstået, var det et russisk firma, der efterhånden havde ekspanderet til Europa. Hun synes hans ordvalg havde været sjovt. Det var ikke ret tit, man hørte ordet pudseløjerligt, mest bare hos gamle mennesker. Hun sendte ham et smil, da han sagde hvor han kom fra. Selv var hendes drøm at kunne til at optræde på den store scene; hun ville gerne være professionel skuespiller og leve af det. Hvor vidt det så skulle være teater eller on screen vidste hun ikke endnu, men hun regnede nu alligevel med at hun ville prøve at balancere med begge dele. De to ting havde jo hver sine udfordringer. ”Så er du med i Rent” udbrød hun med et bredt smil. Hun synes han var sød og var glad for, at han var den første som hun havde stødt ind i. Det virkede som om han havde styr på det. ”Hvad er dit arbejde i Strife så?” spurgte han og havde en idé af at han havde et nørdet arbejde. Hun havde en fornemmelse af det sikkert var noget med teknologi og det var i hvert fald ikke marketing. ”Maureen Johnson” fortalte hun stolt og sendte ham et svagt smil. ”Hvem skal du selv være?” spurgte hun nysgerrigt.
Han nikkede ganske let. ”Ja i en ganske kort periode” sagde han med et smil. Det var ikke kun der han havde boet, men der var ingen grund til at kede hende med en masse detaljer. Så godt kendte han slet ikke hende endnu så det ville være bare blive at kede hende fuldstændig til døde og det var det sidste her i verden han ville. Han selv havde ikke behov for at blive professionel skuespiller. Han synes det var nok bare at have det som noget han lavede ved siden af. Han ville så heller ikke forlade sit job hos Strife og skulle til at risikere at miste sin indkomst ved at satse fuldt ud på skuespiller. Nej det her var meget bedre hvis man spurgte Archie. Han nikkede ganske let til at han var med i Rent. ”Naturligvis for det er jo den som er sat op på den scene” sagde han med et ganske let grin uden det var for at være ond overfor hende. Sådan var han trods alt slet ikke. ”Åh jeg vil ikke kede dig med en nørds kedelige arbejde, men teknologisk udvikler” sagde han og bed sig ganske let i læben da han virkelig synes at det også ville komme til at kede hende ganske frygteligt. ”Hvad laver du ved siden af at spille skuespil?” spurgte han med et ganske oprigtigt smil da han gerne ville vide det. Det var altid sjovt at høre hvad folk ellers lavede. ”Åh. Så skal du sørme spille min eks” sagde han og løftede ganske let det ene øjenbryn da det var en anelse sjovt at tænke på.
”Sejt” svarede hun med et smil. Hun havde kun boet på Island, men hun havde været meget i Skandinavien og hun havde som egentlig også været meget i Storbritannien, da hendes mor jo egentlig kom herfra. Generelt, havde hun set meget af verden. Også hvis hun selv skulle sige det. Hun selv havde store drømme om at leve af at spille skuespil. Hun var også på vej lige nu, men hun skulle først søge ind på en skuespillerskole, og hun havde lige brug for det ekstra erfaring, synes hun. Også selvom hun havde været amatør skuespiller længe, så ville hun gerne forsætte det lidt endnu. Modne lidt. Hun var 16 år, og havde stadig brug for at have det sjovt. ”Ja det jo det” svarede hun med et smil. ”Det lyder da spændende” sagde hun med et høfligt smil. Det var ikke en karrierevalg, som hun nogensinde selv ville vælge, men det var noget helt andet. ”Jeg er lige flyttet hertil. Så jeg laver ikke så meget andet end at prøve at skabe et netværk her.” svarede hun med et lille nik, for at understrege det. ”Ej hvor sjovt!” udbrød hun med et grin.
”Synes du? Det ligner ellers ikke piger at synes at nørde arbejde er spor spændende” sagde han med en ganske mild latter og lod lidt som om at han havde helt styr på det der med hvad piger ville have og ikke ville have. Selvom det havde han på ingen mulig måde. Det var nok det sidste her i verden som han havde styr på. Det var hvad piger eller i det hele taget kvinder ville have. Han duede slet ikke til det og kunne slet ikke finde ud af at score. ”Ah. Jamen så er det mig da bestemt en ære at være en af de første du har mødt så” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. ”Nu hvor du selv siger det så er det ganske pudsigt jovist. Så må vi håbe at jeg dur til at spille en rolle med noget jeg aldrig rigtig selv har haft” sagde han med en let betænksom og skæv grimasse da han virkelig aldrig rigtig havde haft en kæreste. Ja han var sågar endda også jomfru. Det der med damer var bare ikke hans stærke side og han var endda en Jarvis. Hvilken skamplet.
JeromeWinther- Antal indlæg : 594
Join date : 15/08/12
Ciel+Sebby :: BA
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum