Eydís/Diego - You're the only thing that I can't quit

Diego havde iklædt sig ene sort tøj fra top til tå. Sort trøje, sorte bukser, sorte sko... det hele skulle bære præg af mystik, for sådan var aftalen. Eydis havde planlagt at denne nat skulle finde sted, mens Diego måtte finde overraskelsesmomentet og tage kontrollen derfor. Han synes egentlig tildels det hele var frækt og lækkert, og så alligevel så følte han sig perverteret. Men det var jo så at sige en slags spil, de havde, de to. Desuden ville Diego give Eydis alt hvad hun ville have, ikke fordi han var forelsket i hende, for det var han på nuværende tidspunkt ikke. Men det var trods alt en af hans bedsteveninder på denne jord. Diego havde brugt aftenen på at betragte Eydis i sine omgivelser og gjort alt for ikke at have været bemærket. Men nu var det nat, og om ikke så mange timer igen ville det være morgen. Han var klar og balanceret på det der skulle ske, men han måtte også gøre sit for at holde gejsten oppe. Ikke at han forstod at voldtægtsmænd kunne få den op og stå bare lige sådan over at skulle være sammen med nogen så ufrivilligt, som det var for anden part. Heldigvis for dem, var det jo ikke helt sådan den var skruet sammen.. Men det skulle jo føles rigtigt.

Eydís havde et andet problem. Hun var glad for Diego og så ham som sin ven, men hun var vel et sted små vild med Jules. Kunne man egentlig skille det af? Det kunne hun i hvert fald. Nu var hun så heller ikke verdens mest normale tøs. For det første var hun barn af et hjem der var det man vel godt kunne kalde for f**ked up på alle mulige leder og kanter. Hun vidste godt hvad hendes bror lavede for mafiaen og alligevel var hun ligeglad og var gået i modsatte retning af begge sine forældre. Det ville sige at hendes far, Alex, var i politiet, men det havde han jo ikke altid været.

Hun brød sig heller ikke specielt meget om at miste kontrol. Hun var ikke som alle andre kvinder og ville lade sig styre af en mand. Hun var en kvinde med ben i næsen, men det var også svært andet med hendes familie og det måtte man bare tage med. Hun var som snydt ud af sin far, Lokes, billede og hun var helt igennem ligeså anderledes som alle de andre. Hun havde kun godkendt at miste kontrol på den her måde fordi det var hendes idé. Hun vidste dog ikke hvornår det ville ske, men hun vidste det ville ske. Hun gik derfor i sin egen verden med sin pistol ved sin side som altid grundet hendes erhverv, en lille kort nederdel der sad stramt ind imod hendes lår fordi hun kunne og en lille top for hun havde været i byen. En top der glimtede og mest af alt fik hende til at se ud som om hun blot var 18 år gammel, men på mange punkter var hun heller ikke mere end det når man så på hende normalt og det var blot en fordel i hendes erhverv.

Diego betragtede hendes tøj og lod sine øjne fokusere på hendes flotte former og flotte hudfarve. Et eller andet sted var det heldigt for Diego, hun var Samlejeet klædt på. Det gjorde det nemmere at skulle være liderlig på kommando, så at sige. Han synes dog altid hun var smuk og Samlejeet at se på, men det undrede ham nu ikke at det var netop sådan noget tøj hun havde taget på i byen. Diego vidste ikke, at Eydís kunne lide Jules på den måde, hun kunne. Han ville ikke forstå, hun kunne skille det ad. Dog alligevel, kunne han nu godt se det. For han så jo helt anerledes ud og opførte sig anderledes. Han begyndte at gå efter hende med rolige skridt, da han ville have tættere på en af de mange gyder, der var i det omkringliggende område. Han sørgede for at holde sig godt og vel 20 meter fra hende. Han sørgede jo også for ikke at være genkendelig gennem sit sorte tøj og han kunne jo lave sit udseende om, som han gjorde når han var i drag. Da hun var tættere på den gyde han havde udset sig, satte han i løb. Han tog fat i hende og trak hende ind i gyden og pressede hende op ad væggen. Han kunne godt regne ud, at hun havde våben på sig. Han kendte jo til hendes erhverv, og han kendte hendes storebror. De to havde bare en eller anden ting for våben, havde han bemærket. Diego fastholdt hende op af muren og holdt fast i hendes hænder stramt, så hun ikke kunne slå på ham.

Eydís fik et chok da hun pludselig blev revet ind i en gyde og træk sin pistol af ren og skær reaktion på hvad der skete. Hun nåede ikke at gøre meget før hun mærkede væggen mod sin krop og forsøgte at få et bedre greb på sin pistol uden at det lykkes. Hun kunne ikke fordrage at føle sig magtesløs. Hun var dominatrix uden lige og det var virkelig kun fordi det var hendes idé at hun var gået med til det her. Hun var ved at tabe sin pistol fordi han holdte hendes hænder på den der måde. "Jeg slår dig Pising ihjel" hvæste hun lavt og vred sig. Selvom det sagtens kunne være Diego skulle han virkelig passe på selvom det var aftalt for netop med hendes erhverv kunne hun vride sig ud af meget. Selvom der skulle være overraskelse i det var hun stadig nød til at have et svagt tegn på det var Diego for at give bare en smule efter og ikke komme til at skyde ham.


Diego smilede lidt for sig selv, da hun rent faktisk prøvede at få fat i sin pistol. Han tvang hende tættere ind mod væggen, da hun ikke skulle have chancen for at nå den. Han kunne godt regne ud, at hun nok ikke havde regnet ud at det var ham. "Nej du gør ej din kælling" sagde han med en hård tone, så man kunne høre det var hans stemme, så hun vidste hvad det hele drejede sig om. Han begyndte at hive ned i hendes nederdel for at de kunne komme videre. Det skulle være helt rigtigt og han ville ikke have hun skulle tage over, selvom han nød at hun var en dominatrix, så ville han gerne have lov til at bestemme præcis hvad der skulle ske lige nu. Da han havde fået hevet hendes nederdel en smule ned tog han fat i hendes trusser for også at hive ned i dem. Han sagde ikke så meget, andet end han fokuserede på at presse sin vægt ind mod hende uden at kvæle hende.

Hun mærkede hvordan væggen maste hendes bryst og en svag smerte skød igennem hendes krop. Da hun hørte stemmen lod hun også sin pistol falde for at vise at hun vidste det var ham, men hun havde ikke tænkt sig at stoppe kæmpen helt. Det havde ikke taget hende lang tid at sætte stemmen sammen med Diego da hun trods alt kendte den virkelig godt. "Det er vi så to om at bestemme" sagde hun vredt selvom hun egentlig ikke var det, men hun kunne godt lide at være i rollen som offer lige nu. Hun mærkede nederdelen begynde at forsvinde ned af hendes ben selvom hun egentlig ville mene at den ligeså godt kunne have været kørt op selvom den var utrolig stram, men det gjorde at hendes former var mere tydelige. Hun vred sig for at prøve at komme fri. Hun havde ikke bare sådan tænkt sig at give op lige nu. "Tænk at få stådreng på over at angribe små piger" hvæste hun af ham som han træk ned i hendes trusser og forsøgte at sparke ud efter ham selvom hun ikke ramte lige nu fordi han sådan pressede sin vægt ind imod hende.

Da hun sænkede sin pistol, kunne han regne ud, at hun vidste det var ham. Det var positivt, for så vidste han i det mindste at han ikke ville få hovedet skudt af i dag. Så kunne han fokusere på det de skulle til lige nu. "Nej, det er vi så ikke kælling" sagde han endnu en gang hårdt. Han ville gerne leve sig ind i rollen, så det var sjovt. Det var jo nærmest rollespil, men det havde de så prøvet før. Det var med til at gøre det hele lidt sjovere. Han vidste godt han i princippet bare kunne køre den op, men dels vidste han ikke hvor stram den egentlig var og derudover, så havde hans sans for tekstil et sart forhold til hvad der skete med tøj. Han ville helst gerne passe på det så meget som muligt. "Og hvad så?" lød hans stemme koldt, mens han kørte en hånd op ad hendes inderlår. "Og lille og lille. Du går klædt som en en lud er, så du er selv uden om det" forsatte han med et koldt smil over sine læber. Han holdt hende forsat ind mod væggen, dog ikke så hårdt denne gang da han nu var sikker på, hun vidste hvem han var. Han tvivlede på, at hun ville stikke af nu.


Eydís elskede rollespil. Hun var så også en ganske kinky type, men det vidste Diego jo også godt. Det var trods alt en af de ting de gjorde sig meget i og det var med til at gøre deres venskab med fordele en helt del sjovere. Hun elskede trods alt rollespil. Ellers havde hun jo heller ikke fået den her idé. Hun var ligeglad med om der ville ske hendes nederdel noget. Det var ikke fordi hun ikke havde råd til at købe en ny hvis det var. "Du er virkelig en prick" sagde hun vredt og forsøgte nok engang at sparke ud efter ham da hun mærkede hans hånd op af hendes lår. "Giver dig fan dme ikke ret til at skulle gøre det der" hvæste hun og mærkede stadig væggen mod sin krop hvortil hun forsøgte at skubbe sig ud fra væggen med sine skuldre hvilket var ret så svært med hans vægt bagved sig. Hun ville heller ikke stikke af. Hun spillede blot med på det for hun havde regnet ud hvem det var. Hun valgte dog ikke at nævne hans navn for det ville virkelig bare ødelægge det hele. Tværtimod var hendes krop ved at dø af spænding på hvordan han ville gå videre end det han var igang med nu.

Diego kunne også godt lide rollespil. Sikkert ikke ligeså meget som Eydís, når det handlede om kinky stuff. Han nød dog at have et venskab med fordele, det ville han ikke benægte. Han nød også at lade dig dominere af hende. Han synes der var noget fræ kt ved at lade sig dominere af en kvinde. Han var dog glad for han ikke vidste, at hun foretrak ham når han var i drag end når han var helt almindelig. For ham var der trods alt ikke meget forskel på at være Jules og Diego. "Whatever." lød han stemme hård og kold. Han gav ikke en skid for hvad hun mente lige nu - eller, voldtægtsmanden gjorde ikke. Han mærkede hendes forsøg på spark og skubbede hende hårdt ind i væggen, så det et kort øjeblik ville kunne tage pusten fra ham. Han lynede sine bukser op og hev dem og sine boxers ned over sin bagdel. "Jo det gør. Hvis det ikke er meningen jeg må behandle dig som en lud er, så lad vær med at gå klædt som en" svarede han hårdt tilbage inden han løftede hende op over sit lem for derefter at trænge hårdt op i hende.