Wanna be mine forever? - Blaze & Skylar

Det var en torsdag eftermiddag hvor Skylar havde sørget for at lade Blaze løbe arner hele dagen så han ikke ville være hjemme og være sammen med Jerome så han var helt sikker på at Blaze ikke ville komme hjem før klokken var 18.00. Skylar havde brugt måneder på det mest perfekte her i verden som skulle få Blazes verden til at spinde 10 gange eller mere: hvordan han skulle fri til Blaze.
I gangen var der helt mørkt bortset fra nogle starinlys der ville lyse gangen op. På det spejl der var næsten lige indenfor døren som både Skylar og Blaze altid brugte for at sikre sig de så godt ud inden de skulle ud af døren sad der en lille gul seddel med et hjerte på. Hvis man vendte den om stod der: Jeg er hjemme skat, men du skal følge mit hjerte.
Under den lille gule seddel sad der nemlig en pil der var lavet af klistermærke i sort som viste ind mod stuen. Man kunne høre en svag musik fra stuen.
Når man kom videre igennem døren og til døren indtil stuen sad der igen en lille seddel hvorpå der stod: Ved du godt jeg elsker dig Blaze? Hvis ja så træd indenfor.
Stuen havde samme svage belysning som gangen og der var roser i alle mulige afskygninger i op til flere vaser rundt omkring uden at de ville være i fare for at blive brændt ned. Indenfor døren stod Skylar og ventede. Desuden duftede der af kage i hele lejligheden og god mad også.

Blaze havde løbt ærinder hele dagen og havde ellers slappet af med Jerome. Han havde også leget lidt med Rijo, da han elskede børn og de gav ham ro fra hans sygdom. I hvert fald de dage, hvor det var aller værst. Det kunne dog også give ham stress. Han gik op af trapperne da de trods alt boede i samme kompleks, Skylar og Blaze bare lidt højere oppe. Blaze åbnede døren og kiggede sig omkring i gangen. Han kiggede lidt på stearinlysene og smilede lidt. Ville Skylar være romantisk? Blaze tog sine sko af og kiggede sig ind i spejlet for at tjekke om han så okay ud og kiggede på den gule seddel. Han smilede lidt og fulgte pilen og gik hen mod døren til stuen. Blaze kunne godt dufte kagen og maden og var derfor blevet mere overbevidst om det var romantisk middag det her drejede sig om. Blaze kiggede på den gule seddel og skulle ikke så meget som et sekundt overveje om han elskede Skylar eller ej. Han åbnede døren og skulle til at sige noget da han bemærkede den svage belysning og roserne. Hvad skete der? Var det her virkelig en del af en romantisk middag? Blaze kiggede op på Skylar og bed sig lidt i læben. "H..hva?"

Skylar smilede let for sig selv da han opdagede at døren blev åbnet og var godt klar over at maden ville få Blaze til at tænke på romantisk middag, men det var langt fra hovedmålet for den dag. Den var der også lidt for at hylde Blaze helt ud af den. Da han hørte hans ord bed Skylar sig ganske let i læben og trådte ud af sin skygge for at gå hen til Blaze uden et ord. Han tog hans hånd og gav håndryggen et blidt kys. "Min skat skulle forkæles" hviskede han blidt og gav ham et kys på kinden uden at slippe hans hånd. Skylar sætte sig derefter på knæ foran Blaze mens han stadig holdte hans hånd for at fiske en lille boks op af sin baglomme. Han fik boksen op med en finger og så op på Blaze. "Blaze Ace Chandler" sagde Skylar og sank en klump i halsen da han virkelig var nervøs selvom han var sikker på svaret var som han håbede det. "Vil du min højtelskede skat gøre mig den ære at være min mand med ring og det hele?" spurgte han roligt selvom man for en gangs skyld godt kunne høre at han var nervøs trods for at Skylar normalt aldrig var den slags. Han var trods alt van til taler og styre et helt firma og være til møder, men det her gjorde ham vildt nervøs. "Fra nu og til døden tager mig fra dig?" tilføjede han og holdte ringen frem mens han stadig holdte Blazes hånd og gav den et svagt klem i håb om at stoppe sin nervøsitet.

Blaze kiggede på Skylar og blinkede lidt da han ikke sagde noget i starten. Han mærkede kysset på håndryggen og smilede lidt ved både kysset men også ved hans ord. "Jamen... jamen" sagde han og var lidt mundlam, men langt fra ligeså mundlam som han ville blive lige om lidt. Det havde han jo så bare ingen idé om endnu. Han mærkede kysset og holdt forsat fast i Skylars hånd. Han smilede lidt for sig selv. Blaze kiggede lidt på Skylar da han satte sig og knæ og lod sin ene hånd svæve op til hans mund. "Nej!" sagde han overrasket, da han godt kunne regne det ud da Skylar fandt en lille boks frem. Han kiggede ham i øjnene da han sagde hans navn og kunne godt høre han var nervøs for en gangs skyld. Det havde han alligevel aldrig hørt for. Blaze kunne så også allerede mærke hvordan hans hjerte hamrede hurtigere og hans øjne blev fugtige af ren lykke over Skylar ville giftes med ham. Han kunne mærke hvordan tårerne begyndte at løbe ned af ham da Skylar rent faktisk rigtig spurgte. Han mærkede godt klemmet og skulle ikke en gang som så meget som et øjeblik tænke over svaret. Han elskede Skylar og ville ikke være med nogen andre end ham. Han ville være hans for altid og netop til døden skilte dem af. "Ja!" sagde han og nikkede flere gange for at understrege det. "Ja, ja, ja, ja!" sagde han med grådig stemme og var sikker på at han var så lykkelig lige nu, i dette øjeblik, at han ville dø af lykke.

Skylar modsagde ikke Blazes jamen da han godt vidste at han ikke ville komme langt med det og desuden var han så fastsat på hvad der skulle ske om lidt at han ikke havde lyst til at begynde en lang diskussion med om ham han skulle forkæles eller ej. Skylar hævede let det øjenbryn da Blaze sagde nej, men han havde ikke tænkt sig at spørge hvorfor. Måske fordi Blaze godt kunne regne ud hvad der skulle ske og en del af ham var bange for det bare var en drøm og han sov. Skylar vidste godt Blaze ikke havde set ham nervøs før og selvom han godt vidste at Blaze ville sige ja, ville der altid være en del af ham som var bange for at Blaze sagde nej til at blive gift. Da Blaze havde sagt ja første gang sætte Skylar stille og roligt ringen på Blazes finger og gav hans håndryg et kys mere. Han sank atter, men denne gang var det for at holde sine lykkelige tåre tilbage selvom han burde give slip på dem når Blaze gjorde det. Skylar rejste sig roligt op og lagde sine arme om ham for at lade sine egne lykketåre få frit spil ned mod Blazes skulder som han holdte om ham. "Du gør mig til den lykkeligste mand her i verden skat. Ved du godt det?" spurgte han i en mild hvisken der var knækket en smule over og holdte bare Blaze tæt indtil sig. "Du må heller ringe til Julian og sige du skal giftes min skat" hviskede han blidt da han var sikker på Blaze for det første ville råbe det ud til hele verden og selvom Julian og Skylar også var bedste venner ville han have at Blaze og Julian snakkede sammen igen og lige nu ville være en god undskyldning for det.

Blaze havde sagt nej i ren overraskelse da han havde regnet ud, hvad det var, Skylar skulle til at gøre. Det havde gjort ham så glad, men samtidig havde det også gjort ham hel paf. Det var ligesom ikke hver dag ens kæreste lige pludselig bare faldt ned på knæ foran en. Så måtte der jo være noget under opsejling. Blaze smilede da Skylar gav ham ringen på og så var det da ikke kludret men elegant. Blaze betragtede ringen med et smil.  "Hvor er den flot min skat" sagde han smilende. Han mærkede kysset på sin hånd og tørrede sine øjne med sin frie hånd. Han var så lykkelig det halve kunne være nok. Blaze mærkede Skylars arme om sig og kom sine egne arme omkring ham. Han mærkede godt tårerne ned mod sin skulder, men sagde ingenting. Han kyssede ham dog i stedet på håret og hev ham en smule mere indtil sig. Han smilede ved hans spørgsmål og hørte også godt den knækkede stemme. "Du gør også mig mere end lykkelig" hviskede han og nikkede. Han havde lige nu glemt at han var sur på Julian over at ha hevet informationer ud af ham. "Selvfølgelig" sagde Blaze og løftede Skylars hoved for at kysse ham. "Jeg skal bare ha' mit kys først" hviskede han. Derefter fandt han sin telefon og ringede Julian op.

Skylar fandt det bare sødt at Blaze var så paf som han var. Skylar var jo også nervøs fordi det var en stor dag og han ville aldrig glemme det. Skylar lod Blaze betragte ringen da han ville se hans reaktion inden han ville rejse sig op. "Jeg er glad for du kan li den skat" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Skylar smilede for sig selv da han mærkede Blazes arme rundt om sig og kunne ikke lade være med at smile en anelse for sig selv. Skylar var glad for at Blaze ikke kommenterede på hans tåre, men bare lod dem være der da han trods alt bare var lykkelig som bare pokker og ikke kunne håndtere det. Selvom han gerne ville vise Blaze hvor lykkelig han var brød han sig ikke om det kom frem i form af tåre og at han fik et kys på håret fik ham da også til at slappe af. "Gør du også mig Blaze" hviskede han ganske blidt og smilede da Blaze sagde han nok skulle snakke med Julian. "Selvfølgelig" sagde han med et smil over sine læber og flyttede sit hoved for at give ham et blidt og kærligt kys på munden der varede nogle minutter. Skylar lod ham ringe til Julian i håb om de ville holde op med at være uvenner på den der måde.

Julian tog sin mobil i Japan selvom det ville være dyrt, men han vidste Blaze kun ville ringe hvis det var vigtigt og Skylar betalte alligevel. Desuden havde de en billig linje til lige netop Japan. "Blaze? Er det dig?" spurgte Julian med glæde i stemmen og skruede ned for den musik han havde haft i baggrunden. Han savnede ham trods alt.

Blaze smilede for sig selv. "Selvfølgelig kan jeg lide den. Jeg har jo fået den af dig, ikke?" sagde han og betragtede stadig ringen. Tænk at Skylar havde friet til ham. Tænk han ville være sammen med ham fra nu af, og til den dag, han døde. Blaze ville aldrig nogensinde kommentere at Skylar græd. Han ville bare lægge sine arme om ham og lade ham, om det så var af glæde eller af sorg, så ville han være der. Altid. Han hørte hans hvisken og smilte. "Altid?" spurgte han og kiggede ham i øjnene og lod kysset være i et par minutter. Hvor han dog elskede sin Skylar. Blaze vidste godt de havde et billigt abonnement til Japan da alt andet forretningsmæssigt også ville være dumt for Skylar når man tænkte over, hvad det egentlig var han arbejdede med. Blaze kunne trods alt godt finde ud af at være buisness minded og komme med innovative idéer. Han ville tit og oftest bare være et bedre ansigt ud af til fordi han var så udadvendt og de fleste kunne lide ham ret hurtigt. Nogle fordele skulle der jo være ved at være psykisk syg. "Ja det er mig Julian. Hvordan går det?" sagde han med et smil og var da også glad for at høre hans stemme. Sandheden var trods alt at han havde savnet Julian. "Skylar har friet til mig og givet mig ring på fingeren og alt muligt. Og der er roser og levende lys over det hele... og iiih, jeg er så glad" begyndte han at fortælle.

"Det betyder ikke den ville falde i din smag" sagde han med et smil over sine læber da det var sandt nok. At han havde fået det fra ham betød ikke at han ville kunne li det. Det andet var vist Blaze logik. Skylar ville heller end gerne giftes med sin Blaze. Han elskede ham så uendeligt meget og efter Blaze havde gjort det klart overfor ham at Harry kun betød noget for ham som en ven så havde det været en hel del lettere for Skylar at elske sin Blaze. "Ja altid" sagde han med et varmt smil over sine læber og kiggede ham tilbage i hans øjne. Blaze gjorde ham altid glad. Selv når det havde været allerværst kunne Blaze gøre ham glad igen.
Skylar kunne godt li sit arbejde og han elskede sit firma, men han brød sig virkelig ikke om at være ansigtet udadtil. Han havde altid holdt sig i baggrunden og ladet andre være forreste når det kom til arbejdet selvom det altid havde været ham der havde trukket de sidste tråde. Det var også derfor han havde kunne finde sammen med Blaze da han var yngre uden at nogen havde ondt i røven over han var sammen med en mindre årig, men nu var Blaze var gået hen og ikke været en mindre årig mere så var de begge kommet mere frem i lyset af den simple grund at Blaze så gerne ville det. Det var virkelig en fordel at have Blaze med når man skulle til forretningsmøder. Det var både sikkert og vist.

"Åh hvor har jeg dog savnet dig Blaze, men du må have en nyhed siden du ringer" sagde han med en glad stemme og var egentlig ligeglad med hvor stor nyheden var bare han ringede. Han savnede ham virkelig og havde været trist over de havde været uvenner. Han nåede heller ikke rigtigt at fortælle hvordan han havde det, men det var også irrelevant lige nu. Han ville vide hvorfor Blaze ringede. "Det var også på tide han tog sig sammen. Jeg er så glad på jeres vegne. I er så søde sammen" sagde Julian stadig lige glad og var virkelig næsten ligeså langt op at køre som Blaze på deres vegne. Julian vidste godt at Skylar havde gået og overvejet hvordan og hvorledes nogle måneder og havde ikke ville tage imod input. Desuden var Julian og Blaze så gode venner at Skylar faktisk havde bedt Julian nærmest om tilladelse. En tilladelse Julian havde givet uden at så meget som blinke med sine øjne

"Det vil den fordi det er en du har købt specielt til mig" svarede han med et bredt smil. Han elskede Skylar så højt, og fra nu af, ville de lave et løfte om at være sammen i al evighed. Han kunne ikke vente. Det var alt han nogensinde havde drømt om, og han håbede virkelig Harry kunne tilgive det her og ville smile for ham, hvis han kunne se det her et eller andet sted. Det håbede han lidt. Blaze vidste godt, at Harry altid havde ønsket at Blaze bare ville blive lykkelig. Det var han nu mere end nogensinde. Han havde dog nærmest kun være lykkelig sammen med Skylar. De havde haft nedture, men altid kommet igennem dem. Blaze elskede jo opmærksomhed og var også god til at tiltrække den, så hvorfor ikke hjælpe Skylar med et godt ansigt ud ad til? Desuden hvis det blev for meget for ham, så kunne han jo bare tage sin medicin. Blaze smilede. "Det har jeg også! Det er en mega god nyhed.. og jeg er sikker på at du skal være forlover... ellers tvinger jeg bare Skylar til at vælge dig.. og vi skal have børn og Jerome og Jaylen skal være gudfædre.. og ja.." han smilede stort mens han snakkede. Han havde allerede de helt store planer og ville allerede imorgen gå i gang med at tænke hvordan de skulle giftes. "Tak jeg er også mega glad.. iiih han er dejlig.. og her er blomster og levende lys og det hele.. han er så sød.." smilede Blaze stort og fældede endnu en tåre i glæde. Hvordan kunne man være så fucking glad? "Men Julian.. jeg må nok hellere lægge på.. for Skylar har ligesom lavet mad.. og vi skal også ha' forlovetsex.. og alt det der.. og fejre det her på forskellige måder.. nu bliver Skylar endelig min rigtige mand jo" forklarede han storsmilende.

"Det er så sandt nok. Faktisk er det en familiering. Det er min mors hun havde på da hun var gift med far" sagde han ganske roligt så faktisk var det slet ikke Skylar der havde købt den. Han havde haft besøg af sin mor og fået den. Skylar kunne trods alt godt li sin mor, men han brød sig virkelig ikke som sin far. Skylar glædede sig også noget så meget til han skulle giftes med Blaze, men han viste det på en anden måde. Han nød virkelig bare tanken om Blaze sikkert ville gå helt amok og mere eller mindre planlægge det selv og bare have Skylar til at kigge for at betale.

"Ja kan jeg høre. Jeg er virkelig glad på jeres vegne. Nu har han snakket om det i flere måneder og selvfølgelig bliver jeg det. Jeg er hans ældste ven søde" sagde Julian med et smil over sine læber i den anden ende af telefonen mens både Skylar og Julian bare fandt det sødt at Blaze allerede havde tusind planer. Julian lod Blaze snakke videre og grinte hjerteligt af ham. "Selvfølgelig må du lægge på søde. Bare ring en af dagene ikke? Jeg savner dig sådan" sagde Julian med et smil og lagde på efter Blaze havde svaret.

Skylar gik hen til Blaze og lagde sine arme om ham. "Så vi skal have børn?" spurgte han med et bredt varmt smil og vendte Blaze om og kyssede ham på munden ganske blidt. "Så må vi jo heller igang ikke? Du skal være min dessert Blaze, men mad først inden det bliver koldt" sagde han kærligt og tog blidt hans håndled for at gå hen til maden og sætte sig ned.

Han rødmede lidt, da Skylar fortalte det var en familiering. "Den er flot" sagde han smilende. Blaze vidste ikke rigtigt om han ville invitere sin egen mor. hun havde jo selv sagt at hvis han flyttede fra L.A til N.Y ville hun aldrig se ham igen. Men han savnede sin lillesøster ret så meget. Han magtede dog ikke sin stedfar eller sin mor, der begge var imod hans seksualitet og hans kæreste. Hans stedfar så ham mest af alt også allerhelst død. "Eeeej, så har du bare vidst det og al muligt... iih din snydepels! Og ja... men.. tænk hvis han havde set en anden helst skulle være det i stedet for dig.. heldigvis er det mig, som bestemmer" grinte han, og henviste mest af alt til at han næsten altid fik sin vilje lige meget hvad. "Det skal jeg nok... jeg savner også dig.. hej hej" sagde han og lod Julian ligge på. Han lagde sin mobil fra sig og mærkede Skylars arme om sig og puttede sig en smule indtil ham. Blaze nød virkelig tanken om at skulle planlægge brylluppet. Han fungerede også ret så meget som en tøs på det punkt. "Selvfølgelig skal vi have børn. En af hver og gerne flere" sagde han og lod sig vende om. Han gengældte så kysset og smilede lidt. "Jo det har du helt ret i.. sådan noget kan jo godt tage tid.. og jeg vil gerne være din dessert"sagde Blaze med et frækt glimt i øjnene. Han nikkede til de skulle have mad først og lod sig trække med derud. Han satte sig så på sin stol og betragtede ganske let maden. Det så godt ud.

Skylar strøg ham over kinden da Blaze rødmede. Han nikkede ganske enigt til den var flot da han også selv kunne li den. Ellers havde han jo heller ikke bedt sin mor om han ikke nok måtte få den til sin Blaze. Nok var hans søster forlovet, men Skylar var den i familien som ingen havde lagt mærke til og derfor havde hun synes han fortjente den mest. SKylar ville ikke have nogen til deres bryllup der ville have noget imod deres forhold.

"Jeg ved det, men vi er også bedste venner og tror jeg nu ikke han har søde. Han har allerede sagt jeg skulle være det hvis du sagde ja" sagde han med et grin og nikkede selvom Blaze ikke kunne se det. Faktum var bare at Skylar havde været nød til at høre om hans idéer havde været helt henne i vejret og intet andet. Julian var glad for Blaze havde ringet og var sikker på de ville kunne redde deres venskab på den der måde. Så manglede han bare at redde sit forhold med Akia selvom det stadig ikke gik alt for godt.

"Jeg stemmer for flere. Så længe det er med dig så vil jeg gerne have en masse Blaze" sagde han med et hjerteligt smil over sine læber og nød at mærke hans kys. "Ja det kan nemlig og så kan vi jo altid begynde på at lave børn ikke?" spurgte han en anelse drillende selvom han godt vidste de ikke kunne lave børn selv, men det var en meget god undskyldning for at have sex med ham. Skylar valgte at ligge noget mad på hans tallerken så Blaze virkelig kunne føle sig forkælet. Det her ville helt sikkert være en aften de aldrig ville glemme. Skylar ville i hvert fald ikke. Han havde aldrig været så forelsket han havde overvejet at forlove sig før han havde mødt Blaze

Han smilede da han sagde, at han gerne ville have en masse børn med ham. Det gjorde ham også glad. "Så må vi hellere snart se at komme i gang, når vi skal have så mange. En dreng først. Så han kan få en lillesøster og passe på hende" sagde han og nikkede bestemt for at understrege det en smule. Han smilede da han kunne mærke Skylars smil i kysset. "Jo det er nemlig også det. Og vi to kan jo kun få smukke børn, når man tænker på hvor godt vi ser ud fra naturens side.. ikke?" grinte han og vidste jo godt at det pga. biologi ikke hang sammen på den måde, at to mænd kunne få børn sammen på en naturlig måde. Han kunne dog godt lide at lade lidt som om, da det var sjovt og fik det at være en god undskyldning til at have sex med ham. Han smilede da Skylar øste op på hans tallerken og ventede på Skylar også selv havde taget noget med at begynde at spise. "Det smager virkelig godt" sagde han glad og spiste videre. Han blev også godt mæt i sidste ende. Han følte sig så tilgengæld også på alle mulige leder og kanter forkælet lige nu. Tænk Skylar virkelig havde gjort alt det her for ham. Det var virkelig helt uvirkeligt for ham. "Tak for mad" sagde han og smilte til Skylar. Han havde altid gerne ville giftes, men han havde haft aller størst lyst med Skylar og det var også det længste forhold han nogensinde havde haft.

"Så må vi få det min skat. Jeg vil gerne have børn og med den alder jeg har må vi heller igang jo" sagde han med et glimt i øjet. "Jamen jeg er helt enig skat" sagde han med et varmt smil og tænkte at de bare kunne gøre ligesom Jaylen og Jerome for at der faktisk var en smule biologisk over det selvom de ville skulle finde en kvinde og betale dem. Han ville nemlig gerne have et barn der lignede Blaze af udseende og ellers måtte de adoptere. Lige nu var det bedst bare at have det som en god undskyldning for at have sex med Blaze. Skylar hældte skam også noget op til sig selv med det samme, men tog ikke en bid før Blaze havde smagt på det selvom han godt selv vidste hvordan det smagte. "Er jeg da glad for du synes" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. "Så lidt min smukke, men nu er det vist tid til dessert" sagde han med et smil og løftede Blaze op for at ligge ham på sofaen. Lige nu var han i sit romantiske og blide hjørne og på den her måde ville de kunne komme til at gøre det i starinlysenes skær i stedet for de ville skulle hen og slukke det først. Han hev Blazes trøje af og bed sig let i læben ved synet. "Du er virkelig det smukkeste jeg har set her i verden" hviskede han blidt og gav hans brystkasse et kys for at kysse ham ned mod maven

"Det har du helt ret i. Du er jo ved at blive gammel trods alt. Men jaa børn.. så skal vi mindst have to.. gerne flere, ikås Skylar?" spurgte han og ville nu også gerne en der lignede Skylar trods alt. Ellers ville det i hans hoved bare føles en smule forkert. Han nød også det var en undskyldning for at have sex med Skylar, mest af alt fordi den var en smule sjov. Blaze nød smagen af maden. Hans Skylar var trods alt god til at lave mad, mens Blaze kun sådan var rigtig god til at lave pommes frites og pasta eller noget der lignede. Han kunne dog godt lide at lave desserter. "Din mad smager altid godt skat" sagde han med et stort smil over sine læber. Blaze nikkede til det var tid til dessert og lod sig løfte op og lagde sine arme om Skylars nakke. Han lod sig derefter ligge ned på sofaen og synes det her var noget så romantisk. Det var lige før han ikke kunne klare at være så lykkelig som han var lige nu, for hans hjerte hamrede stadig afsted og det blev bare værre af at se på Skylar. Han lod Skylar hive hans trøje af og hev op i Skylars trøje, da han også gerne ville se hans overkrop. Han smilede ved Skylars ord, men rødmede også en smule. "Du er ellers den smukkeste mand jeg nogensinde har set" hviskede han og mærkede kysset på brystkassen og derefter ned af sin mave, mens han sukkede nydende.

"Ja jeg er nemlig og jeg vil også gerne have mindst to børn med min smukke Blaze" sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv da han virkelig gerne ville have børn med Blaze. To måtte dog være nok, men hvis det endte med tre ville det ikke gøre ham så meget. Skylar regnede også med at de skulle have en der lignede Blaze og en der lignede ham selv et sted. Desuden var han ligeglad med chancen for at Blazes sygdom ville kunne smitte barnet for det var bare noget man måtte tage med.
"Derfor bliver jeg stadig glad når jeg høre dig sige det" sagde han med et varmt smil og nikkede let for sig selv. Hvem ville ikke blive glad for at høre den slags selvom man havde hørt det før?
Skylar mærkede hans arme om sin nakke og smilede let for sig selv. Skylar var godt klar over Blaze ikke helt kunne håndtere at være så lykkelig som han var, men derfor var han nu stadig sikker på Blaze nok skulle klare den så længe han var der. Blaze fyldte trods alt også Skylar med lykke, men han var nok i sidste ende bedre til at håndtere det. Skylar lod Blaze løfte sin trøje op og bemærkede godt hans rødmede. Det var virkelig et smukt syn hvis han skulle være ærlig. "Jamen jeg er ikke helt enig" sagde han med et glimt i øjet og hev ned i hans boxers for at lade sin tunge glide rundt om spidsen på hans lem. Han lod derefter tungen glide op af hans lem fra roden af for at tage spidsen i munden. Blaze skulle lige have lidt ekstra ud af det hvis man spurgte Skylar. Han begyndte ikke længe efter at bevæge sin mund over hans lem.