Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Go down

Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  Admin on Man maj 07, 2018 2:21 am

[a href="https://urstyle.com/styles/1412821"]Outfit[/a]
Tilegnet @ferris
December 2054
Hjemme hos Zach i L.A.

Zach havde inviteret Ferris til at komme forbi. Faktisk var det den anden ferie hvor han havde inviteret Ferris til at komme på besøg. Ferris havde ikke været hjemme forbi til Thanksgivining som han faktisk havde lovet Zach og Zach havde haft noget så ondt i sit hjerte over det. Han forstod slet ikke hvorfor det var han havde haft så ondt over det. Han følte sig noget så såret, men alligevel havde han inviteret Ferris til at komme for at holde jul med ham. Zach vidste jo godt at Ferris havde sit job uden han helt vidste hvad det var han lavede. Mest af alt fordi Zach aldrig havde gået mere op i det end at Ferris underviste nogle unger på en skole for særligt talentet børn. Zach vidste godt han var hjemme og det måske var en smule fjollet at han havde taget sko på, men det var mest af alt fordi han havde forsøgt at hoppe i det pæne tøj som Evelyn havde lagt frem til ham nu hvor Ferris ville komme forbi og så var støvlerne hans måde at komme igennem det at skulle have pænt tøj på. Også selvom han godt vidste støvlerne ikke passede til resten af settet, men det var bare som om han havde det en anelse svært ved det at gå virkelig pænt klædt. Han gjorde det dog gerne for at gøre Ferris glad. Ligesom han fik det helt underligt når han så Ferris. Han blev helt fyldt op med en lykke som kun Ferris kunne give ham. Evelyn mente at Zach var forelsket i selv samme person, men Zach selv mente at det var han bestemt ikke. Måske fordi han var bange for at blive såret eller at Ferris ikke havde det på samme måde. Zach havde da også pyntet hele sit hjem op med jul som den amerikaner han var og endda sat blinkede lys op ude foran. Han havde da også købt en gave til Ferris. Det ville sige. Han havde faktisk købt to. En giga gave man slet ikke kunne undgå at se og en lille bitte en der lå ovenpå den. Zach følte også han havde en hel hær af sommerfugle i sin mave mens han gik frem og tilbage mens han ventede på Ferris ville komme.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1526
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  JeromeWinther on Tirs maj 22, 2018 3:45 am





.Ferris havde transporteret sig til L.A med magi og landede nogle få gader fra der hvor Zach boede. Han begyndte også med det samme at gå resten af vejen. Han havde taget et par flasker vin med og ellers en gave til Zach. Han vidste godt, han ikke var kommet til Thanksgiving. Noget af det havde været for at undgå ham, men noget andet var også, at han rent faktisk havde haft travlt op og ned af det. Han havde jo normalt kun sig selv til den slags højtider. Han så ikke sin familie og han hægtede sig ikke på nogen af de venner han havde. Han plejede at fejre det med en flaske vin og bare være sig selv. Ferris havde som sædvanligt også det pæne tøj på, som han plejede. Ferris gik kun i t-shirt, når han var derhjemme og skulle i seng og han frøs. Selv når han bare gik derhjemme, så var han pænt påklædt og havde som det mindste en pæn skjorte, bukser og sko på. Han bevægede sig hen til den lejlighedsbygning, Zachs enorme penthouse var i og valgte da også at tage elevatoren, da det virkede som mange trin og han nødigt ville have sved på panden. Han havde en meget cool måde at være på, så selv når han var nervøs, så kunne det ikke ses på ham. Han ringede på døren da han ankom. Han vidste ikke hvad han skulle sige til ham. Et eller andet sted frygtede han, at Zach skulle åbne døren. En del af ham, havde ikke lyst til at se ham overhovedet. Ferris vidste nemlig godt, han var forelsket i Zach og han vidste, han havde svigtet og undgået ham. Ikke altid svaret ham eller afskrevet ham. Han ville ikke trække Zach ind i alt det drama og lort, han havde i sit liv. For ham var det nemmere at skubbe folk ud ad det end at give dem chancen. Han var bange for, at folk ville komme tæt på og ende med at forlade ham, når de så, hvad der gemte sig bag det nydelige og kontrollerede ydre. Der var en grund til, han aldrig rigtigt snakkede om sig selv. En grund til, at Zach vidste standard ting om ham og det var det. Han lod Zach tale og vidste efterhånden også ret mange ting om ham. 

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 594
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  Admin on Tirs maj 22, 2018 4:36 am

Zach måtte da også virkelig dy sig fra ikke at løbe hen til døren da det ringede på til det store hus som Zach boede alene i. Mest af alt fordi man godt kunne høre ham løbe grundet hans støvler og lige netop den dag havde han givet personalet fri fordi han bare ville bruge tiden med Ferris alene. En stor del af Zach havde lyst til at stikke Ferris en lussing for ikke at have været kommet til Thanksgivning, men han havde ikke lyst til at skræmme ham væk. Han lod derfor i stedet døren åbne og kløede sig let i nakken med den hånd havde brugt til at åbne døren da han havde lyst til at give ham et kram og kysse ham, men heller ikke det kunne han få sig selv til. Det ville vise alt for meget det savn han havde og den smerte i hans brystkasse der virkelig havde spredt sig. Han vidste også godt han burde byde ham velkommen, men det var som om ordene ikke ville glide over hans læber da hans hjerte smertede samtidig med at hans mave kildede helt forfærdeligt meget. "He…. Hey" blev det derfor til ganske stille efterfulgt af han bed sig hårdt i sin læbe så hans underløbe skød en smule ud til siden. Det var virkelig længe siden han havde haft det sådan her og det skræmte ham nok så meget. Han skubbede blidt døren i efter Ferris og selvom det ville krølle deres tøj kunne han ikke lade være med blidt at skubbe Ferris ind i mod døren bag ham for at tage blidt fat i hans krave og kyssede ham ganske dybt. Også selvom Ferris nærmest kun lige var kommet ind af døren. Han holdte da også kysset nogle minutter inden han slap det ved at flytte sig et skridt baglæns og rettede på Ferris' krave da han trods alt havde presset sig selv ind imod ham. "Kom" sagde han med et varmt smil over sine læber og træk ham blidt imod stuen. Det første Ferris ville blive mødt med var da også den kæmpe store gave. "Og ja jeg forsøgte at klæde mig bedre for din skyld for det første og nej jeg har ikke hørt om at begrænse mine gaver" sagde han stille med en ganske svag, men dog hjertelig latter. Alt i ham gjorde ondt lige nu og han havde ikke lyst til at give udtryk for denne smerte. Han flettede let deres fingre sammen og rakte sig på tå for at række Ferris den lille gave, gav ham et blidt kys på kinden og slap hans hånd kun for at Ferris kunne åbne gaven. "Det er for resten ingenting" mumlede han lavt om den lille gave og vidste godt det måske endda var en smule for meget, men det var en pin til hans slips med et Z på. Nok vidste Zach godt de ikke var kærester, men så følte han blot han ville være nær ham hele tiden. Bare et lille bitte stykke af ham.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1526
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  JeromeWinther on Søn maj 27, 2018 4:39 am

Ferris vidste godt, det ikke var i orden, han ikke var kommet til Thanksgiving. Han havde dog ikke regnet med, at Zach havde været helt alene. Han var blevet forhindret i at komme og normalt var det jo heller ikke noget, han fejrede. Han fejrede jo heller ikke jul normalt, da han ikke havde en familie at fejre det med og han normalt også var ret ligeglad. Det var han jo helt generelt, for ting for ham var næsten aldrig det værd at være interesseret eller investeret i. Han vidste, han ville blive skuffet i sidste ende. Han havde dog brugt lang tid på at finde en gave til Zach, så han håbede da også, at han ville blive glad for den. Ferris så op, da døren gik op og smilede kort, da han fik øje på Zach. Han ville ikke indrømme det, men han var forelsket i ham. Følelser var dog en skræmmende ting. "Hey," svarede Ferris på Zachs hey og bed sig kort i læben. Han lod blikket glide ned af ham og gik i stå ved hans sko. Alt det andet så så nydeligt ud... men skoene. De passede ikke rigtigt til det andet. Han nåede dog ikke at sige noget, mens han gik ind, før han mærkede døren mod sin ryg og Zachs tag i hans krave. Han gengældte kysset og kunne også mærke, hvordan hans ben begynde at blive bløde og gummiagtige. Da Zach gav slip og rettede hans krave, smilede han lidt. Så havde han alligevel respekt overfor tøjet. "Okay," svarede han hurtigt, inden han blev trukket ind i stuen. Han satte vinen et sted, hvor der var plads og fik så øje på den gigantiske gave, der stod inde i hans stue. Han kunne ikke rigtigt fjerne blikket fra den igen også selvom han snakkede til ham. "Skoene." kommenterede han i sin trance. "Alt det andet er nydeligt og passer," roste han og så så hen på ham. "Nej.. nej det har du vist ikke, Zachary," kommenterede han og vidste slet ikke hvad han skulle sige eller gøre af sig selv. Det var længe siden, han havde fået en julegave og lige nu stod der en gigantisk gave, der ventede på, at han skulle åbne den. Han lod deres fingre flette sig sammen og rakte Zach den gave han selv havde med, så han kunne tage imod den gave, Zach rakte ham. Han mærkede kysset mod sin kind og pressede blidt sin kind ind mod hans læber for at lade det vare et par sekunder mere. Han gav slip fra hans hånd og begyndte at åbne, mens han forventede Zach også åbnede hans. Ferris havde valgt et slips til ham, som han kunne have på til de mange awards og galla shows, han vidste han tog til samt en sten, han kunne have i en halskæde, som bragte lykke, men det kunne Zach ikke vide det var, for han kendte ikke til magi. Som han åbnede den lille pakke, smilede han lidt. "Den er fin, mange tak," svarede han. Det var så længe siden han havde fået en julegave, så selv når Zach mente det var en lille ting, var det stort for ham og også selvom det var tiltænkt en kæreste, men det tænkte han ikke over. 

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 594
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  Admin on Man jun 11, 2018 1:20 am

Zach vidste jo også godt et sted han var forelsket i Ferris, men han ville for det første ikke indrømme det overfor sig selv eller andre og for det andet var det svært at indrømme overfor Ferris når han ikke ville indrømme det overfor sig selv. Hans søster Evelyn mente jo også at han var forelsket i Ferris, men hver gang begyndt Zach jo bare at grine og sige at hun havde spist noget hun ikke kunne tåle. Han ville helt sikkert også bare vende det til en joke overfor Ferris i det han var bange for at Ferris ikke havde de samme følelser og han ville ikke såres igen. Det havde gjort alt for ondt på ham da ham og Donovan havde slået op selvom han stadig snakkede med ham og anså ham nu som en form for ven. Zach selv blev jo også helt blød i knæene når han kyssede Ferris og han hadede sig selv for det. Han var ganske sikker på han var alene om de følelser. Ellers havde Ferris vel for helvede kommet til Thanksgivning som han havde lovet ham? Zach var jo også helt ved siden af sig selv. Han var så glæd for at se ham og på samme tid var han såret over at han ikke var kommet sidst. Det lignede jo heller ikke Zach at hakke sådan i sit ordvalg. "Skoene er mit oprør mod dig og Evelyn vil have jeg skal klæde mig pænere så lige nu må du leve med det" sagde han med et ganske let uskyldigt smil over sine læber som på ingen måde var uskyldigt og derfor blot blev helt drenget at se på. Zach lagde ikke mærke til at Ferris forsøgte at presse kysset ind i sin hud da han havde travlt med at pakke den gave op han havde fået af Ferris. Et sted var Zachs gave til ham også et voldsomt hint om han ønskede at være Ferris' kæreste fordi han ikke bare kunne sige det direkte. Han gav sig straks til at tage stenen på selvom han ikke lige synes det var noget for ham, men han gjorde det alligevel fordi den kom fra Ferris af.
"Du skal ikke takke før du har åbnet den store gave" sagde han med et stort og nærmest let barnligt smil over sine læber da han var så glad. Den store gave bestod mest af alt af en stor kasse hvor der i bunden lå et sæt tøj som Evelyn havde hjulpet ham med at finde, plus et par tilhørende sko og en billet til den røde løber på den nærmeste præmier som Zach skulle til. Han vidste godt at gavens størrelse havde snydt lidt, men det var også mest af alt fordi Zach bare godt kunne li at få Ferris til at føle han virkelig havde brugt mange penge på ham og han havde jo også gjort det. Bare på en anden måde end det var en stor ting. Han havde også bare gerne ville vise Ferris hvor meget han betød for ham og for Zach var det igennem en stor gave. Nu var Zach også bare meget sin alder og derfor havde han til tider en mere barnlig tankegang. Han var trods alt kun 19 år og han kunne da også godt mærke nogle gange at han bare havde en anden tilgang til tingene end Ferris der trods alt var ældre og det pissede ham grueligt af når han ikke bare kunne sætte sig ind i Ferris mere voksne tankegang. Han følte tit han skulle leve op til en masse som Ferris aldrig havde pålagt ham. Zach blev jo også snart 20 år og livet havde været som en leg for ham indtil nu.
Desuden vidste Zach slet ikke hvordan han skulle spørge Ferris om han ville deltage i det event for sidst var Ferris blevet så skide sur over han var spurgt som nummer 2 efter hans søster, men Zach havde jo været van til bare at have Evelyn med og så var det nemmere at spørge igennem en gave. Zach begyndte da også at klø sig selv i nakken mens Ferris åbnede gaven da han var nervøs for han havde skudt ved siden af og Ferris ville sige nej. Alt ved Ferris gjorde Zach så skide nervøs at det sket ikke var til at holde ud.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1526
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  JeromeWinther on Ons jun 13, 2018 8:35 am

Ferris var klar over, han var forelsket i Zach. Hos ham var der dog mange faktorer der spillede en, og derfor sprang han ikke ud i kærligheden. Han var ikke ligeså ung og naiv, som han en gang havde været. Det gjorde, han ikke bare gik efter den han ville have, uden at tænke over konsekvenserne først og hvad hvis. Foruden var Zach no-maj, hvilket gjorde tingene mere kompliceret end Ferris følte han kunne forpligte sig til. Det var en af grundene til, han holdt igen. Foruden, Ferris ikke var vant til at have et ansvar overfor andre end sig selv. Hans familie havde forkastet ham og slået hånden af ham for blandt andet at være homoseksuel, hvilket også havde gjort det svært for ham at være i et forhold med en anden mand også selvom han accepterede hans egen homoseksualitet og hvilede i den, og blandt andet også for at have fået sine små brødre sendt et andet sted hen, hvor de ikke kunne finde dem. Han holdt ikke Thanksgiving og han tænkte ikke, at Zach havde været alene. Han tænkte ikke, han havde svigtet ham. Han vidste, han havde en stor familie og havde regnet med, han skulle være sammen med dem. Han så på det drengede smil, han fik fra ham og sukkede opgivende inden han smilede ganske kort. "Så kan jeg vel godt leve med det," påpegede han drilsk. Han så ham, som han tog halskæden på. Han havde brugt langt tid på at designe den selv, så der lå mange timer i det og han var startet forfra flere gange. Han vidste godt, Zach ikke gik med halskæder, men han ville gerne give ham lykke til hans karriere. Han så som sagt gaven som en venskabelig ting - en friendly reminder på, at Zach altid ville være der og ikke som en hentydning. 

"Den store?" spurgte han og lagde mærke til det barnlige smil før han flyttede sit blik og igen fik øje på den store gave. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde ikke rigtigt fået julegaver eller holdt jul hele hans voksenliv. Han huskede knapt barndommens naivitet og glæde omkring denne højtid. For ham var det bare forbundet med smerte, præcis som alle andre amerikanske højtider. Han bevægede sig over mod gaven og begyndte at åbne, inden han fik øje på det sæt tøj, der så pænt var pakket sammen og betragtede det. Han var ligeglad med den store pakke var et spil fra galleriet. Det var ikke det, der betød noget. Han betragtede detaljerne i skoene, før han lagde mærke til den billet, der hørte med gaven. Han læste hvad der stod, før han drejede over mod Zach. Hans ansigt sagde ingenting. Ikke en eneste følelse, men det betød ikke, han ikke var glad for den. Han sank den klump i halsen der efterhånden var ved at bygge sig op, inden han besluttede sig for, det var bedst for ham at svare og at han havde stået længe nok i stilhed. "Mange tak, Zachary." svarede han som han bevægede sig over mod ham. Han havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre af sig selv. "Jeg vil gerne med," sagde han med et kort smil, inden han lagde sine arme om ham. Kunne de gå i gang med den del, han var god til snart? Nemlig at drikke de vinflasker, han havde haft med. Han følte sig så forkert, fordi Zach gjorde ham forkert. 

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 594
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  Admin on Fre jun 22, 2018 5:46 am

Zach vidste jo slet ikke magi var til. Han drømte om det var. Han håbede det var. For nok havde hans far det bedre af ikke at have taget stoffer i alle de år, men han kunne sagtens få det bedre endnu og det var ikke noget no-maj medicin kunne klare. Derfor havde Zach en konstant drøm om der var magi til. Og ikke den falske slags man så på TV. Nej. Ægte magi. En healende magi der ville kunne give hans far et bedre liv for hans hukommelse var bestemt svækket af alle de stoffer han havde taget i sine unge dage og Zach elskede sin familie højt. Det var også en af grundene til han faktisk var røv dårlig til at være alene, men normalt omringede han sig med venner eller bekendte ved at holde en masse fester i det store hus. Samtidig med at han påstod at han havde det godt med at bo alene i det store hus i stedet for at bo sammen med nogen. Det gjorde han bare ikke. Han savnede en at dele sit liv med, men han turde ikke springe ud i det fordi han var bange for det endte samme sted som med Donovan som han faktisk virkelig havde elsket. "Det håber jeg for det er det eneste som forbliver som det er" sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Han var nu glad nok for halskæden alligevel. Han kunne jo godt se der var lagt meget kærlighed i den uden at han kendte til dens magiske evner.

Han nikkede ganske ivrigt til det var den store han hentydede til. Zach stod spændt som et andet lille barn og betragtede Ferris mens han små hoppede ganske let på stedet med sine fødder ved hele tiden at løfte sin hæl op i vejret. Han var så spændt og det gjorde ham intet at Ferris ikke fortræk en mine. Så godt kendte han ham trods alt efterhånden. Han slog sine arme omkring ham som han svarede og kyssede hans bløde læber ganske blidt fordi han ikke var så god til at Ferris faktisk havde sagt ja. Mest af alt fordi hele hans krop igen var i ophav og han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han havde det jo ligesom Ferris. Han ville også bare gerne drikke og kysse selvom han havde en del frygt for at hans følelser skulle komme op til overfladen når han begyndte at drikke. For Zach betød alle de amerikanske højtider så også bare i forvejen en del grundet hans store familie hvor han jo havde ikke mindre end 5 søskende. Han slap hans læber igen kun for at nikkede mod flasken som Ferris havde måtte sætte på bordet mens han havde åbnet gaverne. Han kunne trods alt lige nu ikke finde ord for hvad han ville sige da en del af ham havde lyst til at fortælle ham hvor vild med ham han var og så alligevel ikke fordi han var bange for udfaldet. Og derfor kunne han heller ikke finde ord til at spørge om de skulle drikke vin nu.

Admin
Admin

Antal indlæg : 1526
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Rescue me from the demons in my mind - Ferris og Zach

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum