So this is your secret? - Milo + Floyd

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

So this is your secret? - Milo + Floyd

Indlæg  Admin on Ons aug 09, 2017 6:28 am

Milo James
December 2053
Lucas' dansestudio
Egentlig var alle gået hjem for den dag. Det ville sige den sidste Floyd havde set på stedet for Milo som var bogholder der, men Floyd ikke rigtig brugte tid på. Han brød sig kun om at bruge tid på folk der gav ham opmærksomhed og det var sikkert også en af grundene til at han igen den dag havde blandet pigetøj og drengetøj som han selv ville. Det og så at han faktisk ikke mente man sådan kunne sætte køn på tøjet da det jo bare var tøj og noget af det bare var syet til der skulle være plads til bryster. Floyd var dog ikke nået at komme meget længere end 10 min væk derfra inden han kom i tanke om at han havde glemt nogle af de ekstra sko han altid havde liggende da han havde haft lånt et par af sine pigesko ud til en da af eleverne uden han mente det var noget som vedkom Lucas da han trods alt forsøgte ikke alene at holde sin homoside nede, men også sin dragside nede for Lucas ikke skulle blive stødt over det uden Lucas faktisk havde bedt ham om andet end at lade være med at ligge an på ham og det havde Floyd det fint med selvom han godt kunne se hvad al den foss was about når det kom til Lucas. Mest af alt fordi Floyd altid havde været til bad boys og det måtte man sige at Lucas var. Floyd fandt derfor sine nøgler frem i sin taske og låste sig selv ind af personale indgangen da han trods alt skulle ind og lede efter sine sko og var helt sikker på at han var alene. Nok var der mange der mente Floyd var homo, men han mente selv at han var panseksuel så derfor kunne han virkelig ikke se hvad der var galt i at han var sig selv, men det ændrede ikke på han tonede ned for sit feminine ydre omkring Lucas. Floyd stoppede pludselig op midt i det hele da han var sikker på at han synes han hørte noget. Han rystede ganske let på sit hoved og fandt sine sko som han lagde i sin taske med det samme da der var masser af plads i en rigtig kvinde taske.

Milo havde siddet med sit hoved begravet i papirer hele dagen, men det var jo trods alt også hans job. Dog ville han ønske han stod inde i en af salene og lærte de unge en fantastisk koreografi, som han selv havde fundet på. Han havde altid drømt om at danse og vise sit talent, men han vidste at hans forældre ikke ville bryde sig om det. De så dans som noget for homoseksuelle og hvis han begyndte at danse offentligt ville de måske finde ud af hans rigtige seksualitet. Han hadede sit liv, fordi han skulle holde sit sande jeg hemmeligt, men af en eller anden grund, så respekterede han dem for meget til at springe ud. Han var mørkhåret, men han ville så gerne farve det og have en blanding af mørkt, hvidt og pink, men han kunne ikke få sig selv til det. Han prøvede at skjule sit sande jeg, ved at klæde sig som en rigtig mand, med pæne bukser og en skjorte, men det var ikke ham. Det var ikke fordi det var forkert til ham nogle gange, men han ville gere være lidt mere fri. kvindetøj var for meget, men man kunne sagtens være kreativ.

Da han troede, at alle var gået hjem, klædte han om til sit træningstøj og gik ind i den lille sal, som han altid gjorde, når de andre var taget hjem, Der begyndte han så at øve sig på at danse og vise sig selv det han altid gerne ville vise til andre. Han havde sat en slags hip hop musik på og begyndte så at danse, efter at have strukket lidt ud. Han elskede det og han lagde ikke mærke til at døren til dansestudiet gik og at han faktisk ikke længere var alene.

Floyd stoppede op igen da han var sikker på at lydene nu havde udviklet sig til musik. Han gik derfor hen mod salen og skubbede ganske let døren op uden at han fik det til at larme. Det var også så heldigt at musikken overdøvede det, men han ville da vide hvem det var er dansede efter alt var lukket og alle var taget hjem. Det var han i hvert fald sikker på at alle var til han fik øje på en der dansede på gulvet. Han klemte ganske let sine øjne sammen da navnet lige var forsvundet for nogle få sekunder. Var det virkelig ham der bogholderen? Hvad var det nu han hed? James? Milo? Floyd var jo godt klar over mange forbandt det at danse med at være homo, men faktum var at Lucas dansede og han var nok den mindst homo type som Floyd sådan lige kunne støve ud af sin gemmer og han var bestemt ikke en der virkede til at kunne vende om så man prøvede for det for damn hvor ville Floyd gerne slå sine fingre i Lucas om ikke andet blot for et øjeblik. Bare flå hans… Floyd stoppede sine egne tanker som hans blik igen blev fanget af denne her bogholder hvis navn han virkelig slet ikke kunne placere. Han vidste heller ikke om han burde blande sig, men det var svært at lade være når han altså missede et par trin. Også selvom hip-hop ikke lige var det som Floyd gik mest op i, men som danselærer kunne han lidt af hvert. Det var bare ikke hans ekspert område. Han skubbede derfor yderligere til døren og klappede ganske let af Milo da han var sikker på at han kunne afbryde ham uden han ville falde helt på røv og albuer da det trods alt ikke var det som han ønskede. ”Bravo” sagde han med et bredt smil over sine læber og satte sin taske ved indgangen. Han overvejede lidt at skifte bukser da stramme jeans ikke altid var det bedste at danse i, men han gad ikke lige nu. ”Men altså du skal gøre sådan her” sagde han med et smil og viste ham et af de trin han havde misset.

Milo havde danset lige siden han var barn, men det var mest på værelset eller i parker, hvor han forældre ikke kunne se ham. De kendte ikke hans rigtige jeg og det gjorde ham ked af det. Dog ville de heller ikke komme til det, for han turde ikke at dele sin historie med dem. Det var sørgeligt, men sandt.
Han kunne mærke sveden på sin pande og hvordan hans vejrtrækning blev hurtigere, men han elskede det. Han elskede at bevæge sig og han gjorde det lige så tit som han kunne komme til det.
Da han pludselig hørte en stemme, var han tæt på at falde ind i spejlet foran sig. Han vendte sig forbløffet om og frygtede at se Lucas. Han brugte jo sådan set lokalet, uden at spørge om lov. Ingen måtte jo vide det. Da han så, at det var Floyd, som var en af danselærerne, blev han lettet, men dog kun en smule.
"Du forskrækkede mig." Sagde han og lagde armene i siden og prøvede at få vejret igen. Han lagde hovedet let på skrå, da Floyd begyndte at fortælle ham hvordan han skulle danse. Nu var det jo sådan set Milo's egen koreografi, men han havde dog haft lidt problemer med et trin, så han ville selvfølgelig tage det til sig.
"Åh.. Øh..." Han var stadig overrasket i at der var kommet en ind. "Vil du vise mig det igen? Jeg danser ikke så tit. Jeg tænkte jeg bare lige ville prøve." Sagde han og prøvede at lyde casuel, men det var tydeligt en løgn. Han håbede bare ikke at Floyd lagde mærke til det. Milo vidste godt at han havde talent, men måske Floyd ikke havde set det.

Floyd kunne ikke lade være med at grine en anelse mildt over han havde reageret som han gjorde. ”Sorry det var ikke min mening” sagde han ganske undskyldende og bed sig ganske let i læben da han trods alt ikke burde blande sig da det tydeligvis var noget han selv havde sat sammen, men Floyd var ganske perfektionist når det kom til det der med at danse så det var svært at lade være med at blande sig. ”Det var kun et par få trin der ik virkede korrekt. Du kan jo altid rette mig hvis jeg tager fejl” sagde han med et smil der var ganske varmt og venligt. Han kunne så også godt forstå hvis Milo var bange for at det var Lucas. Han var trods alt nogle gange selv jumpy når det kom til Lucas mest af alt fordi han ik ville have at Lucas troede han lagde an på ham da Lucas desværre var hans type, men siden Floyd elskede sig selv højere end nogen andre her i verden, ja endda højere end sin bedste ven så kunne han omvendt heller ik overtænke tingene for så ville Lucas for alvor misforstå tingene. Han nikkede ganske let til om han kunne vise ham dem igen og gjorde det da også igen. Nok var hip-hop ikke lige Floyds stærkeste side, men han skulle helst have lidt styr på lidt af hver som danselærer. ”Var det sådan du mente? Det der hip-hop er ik helt mig” sagde han med et ganske let nik og gjorde plads til at Milo kunne vise tingene igen for at ligesom vise om han kunne følge de få ting som Floyd ville rette. Floyd lagde skam ikke mærke til hans løgn. Han havde trods alt langt mere travlt med sig selv, men han havde en ret så god idé om at det ikke var nyt for Milo at danse og han ville bestemt have det hvis han tog rettelserne til sig allerede og fik dem til at sidde perfekt i skabet.

Milo sendte blot, Floyd et skævt smil, da han undskyldte. Han havde håbet at ingen ville opdage at han dansede, for det måtte bare ikke komme ud. Han vidste godt, at bare fordi man dansede, behøvede man ikke være homo, men hans forældre måtte ikke vide det og så måske begyndte at lægge to og to sammen.
Han kiggede nøje efter som Floyd igen viste ham de trin som han synes der skulle rettes. Milo ville rigtig gerne have hjælp og kritik, da han jo gik meget op i det at danse, men han måtte heller ikke virke for ivrig, for så ville hans hemmelighed ikke forblive en hemmelighed.
"Det var lige præcis det ja. Tak." Sagde han og gik så lidt tættere på spejlet, for bedre at kunne se sig selv som han selv lavede trinene endnu engang. "Var det bedre?" Spurgte han så da han var færdig og vendte sig om mod Floyd. "Jeg ved heller ikke hvad der er noget for mig endnu, da jeg jo ikke har prøvet så meget." Løj han igen. Nu kendte han ikke Floyd, så han vidste ikke om han var til at stole på. Han vidste blot hvem han var, da de jo arbejdede samme sted. Milo holdt sig dog til sig selv, da det officielt var der han passede bedst ind. Han vidste godt, at han nok passede perfekt sammen med de andre, men det gjorde intet godt for ham og hans hemmelighed.

”Så lidt” sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Han ville heller end gerne hjælpe og især når det betød at han delvist var ham er var i midten. For lige nu var de kun de to personer og det betød at han havde hans fulde opmærksomhed. En ting som Floyd elskede mere end noget andet. Ja det eneste som han faktisk elskede højere var sig selv. Han var trods alt fuldt ud narcissist. ”Tænk det tror jeg ikke helt på når du er så dygtig som du er” sagde han med et smil over sine læber og tog så sin ene finger op til sine læber for at vise at han godt kunne holde på en hemmelighed da han spidsede sine læber ganske let for ligesom at sige shh. Han kunne ikke se hvorfor han skulle gøre tingene besværligt for Milo. Sådan var han ikke. Slet ikke hvis det kom til hans fordel. Han synes selv der var en vis fordel i at holde Milo på sin side trods for han naturligvis ikke kunne lave fusk med tingene for ham. ”Men bortset fra det så udover dans og være her har du så nogle planer for i aften?” spurgte han med et smil over sine læber da han ligeså godt kunne få en samtale ud af det. Floyd var virkelig åben med at han ikke alene var til sit eget køn, men også at han var drag i sin fritid. Også selvom det ikke blot var en fritid for ham. Han tjente gode penge på det ved siden af at være danser for Lucas.

Milo vidste godt, at han ikke var særligt overbevisende. Han havde jo danset hele sit li og han havde jo et talent indenfor det, så det var klart, hvis Floyd ikke troede på ham, når han sagde, at det ikke var noget han gjorde tit.
"Hmm.." Sagde Milo bare og prøvede at smile, men det gik ham på, at han ikke længere var den eneste der kendte til hemmeligheden. Det så dog ud som om, at Floyd ville holde på hemmeligheden, så det var da et plus.
"Tak." Sagde han, da han heller ikke ville virke utaknemmelig. "Det er bare ikke en ting jeg vil have frem. Derfor, de sene aftenstimer." Det var måske uforstående for Floyd, som bestemt ikke virkede som typen der havde hemmeligheder om sig selv, men hvis han bare holdt det her hemmeligt, så var Milo glad. Han ville så gerne have at hele verden skulle kende til dette, men han var sikker på, det aldrig ville komme til at ske. Hans sande seksualitet ville heller aldrig komme frem. Ikke for offentligheden, ihvertfald. Han havde været sammen med en fyr før, men han var ikke sammen med nogen, han ikke stolede på ville holde det for sig selv.
Han kiggede lidt forundret på Floyd.
"Nej. Ikke rigtigt. Hvorfor?" Spurgte han og lagde hovedet let på skrå og førte en hånd igennem det mørke hår

”Hmm hva? Tror du ikke at jeg kan genkende en med talent?” spurgte han med et ganske let drillende smil over sine læber selvom han faktisk mente det. Floyd havde trods alt også danset en stor del af sit liv ligesom havde lavet drag en stor del af sit liv så han af alle burde kunne genkende et talent når han så et. Han var svær at skjule noget for på det punkt i hvert fald og indtil videre var det ikke fordi Milo gjorde modstand så han kunne sagtens have fat i den lange ende. ”Så lidt. Jeg siger aldrig ting som jeg ikke mener, men bare rolig. Jeg siger ikke noget til nogen hvis du ikke vil have det” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Floyd kunne skam godt holde på en hemmelighed. Han forstod bare ikke at folk ikke var ærlige. Det var så også bare fordi han selv var hudløst ærlig omkring virkelig mange ting. Alt fra at han var til fyrer, selvom han selv mente han var panseksuel og dermed til begge køn, at han lavede drag ved siden af danseskolen. Det eneste han lagde en dæmper på var det faktum at han faktisk også led af diagnosen narcissist, men det var så nærmest også kun fordi Frances havde sagt til ham et par gange at det ikke var noget man skulle råbe højt med. ”Fordi jeg godt kunne bruge en tur i byen og tænkte på om du ville med i stedet for jeg skal gå alene” sagde han ganske direkte selvom han godt vidste det måske var underligt med en han først lige havde sådan begyndt at snakke lidt med, men omvendt var det bare ikke værre end at møde en i byen man begyndte at snakke med hvis man spurgte Floyd og det kunne han sådan set havde ret i.

Milo vidste godt, at han havde talent indenfor dans, men derfor blev han da stadig glad for at høre det, fra en fremmede. Eller helt fremmede var han jo heller ikke, men de havde aldrig talt sammen, udover et hej i ny og næ, fordi de arbejdede det samme sted.
"Jeg ved godt, at det måske er mærkeligt, at jeg ikke vil have at folk skal vide det. men jeg har mine grunde." Sagde han og bed sig i læben. Han var ikke sikker på, at han havde lyst til at fortælle Floyd om sine problemer med forældrene, men det behøvede han nok heller ikke. De kendte jo ikke hinanden, så det at dele så private ting om hinanden var nok for tidligt. Det var dog svært at lade vær, for han havde virkelig brug for at komme ud med det, men det måtte vente.

Han lagde hovedet let på skrå og undrede sig lidt over, at Floyd ville have ham med i byen. Det skræmte ham også lidt, for hvor ville han tage ham hen?
"Øhmn.. Tjoo, det kunne vi da godt. Har du et bestemt sted i tankerne?" Spurgte han en smule nervøst, men han prøvede at skjule det. Han vidste ikke præcist, hvilke eller hvilket køn, Floyd var til, men hvis han nu var homoseksuel, ville Milo være bange for, at de skulle på gaybar. Det kunne Milo ikke få sig selv til, for han var slet ikke klar til at tage det skridt. Han havde været sammen med en fyr, men det havde været så hemmeligt.

”Og det skulle være? For jeg har svært ved at se hvorfor man ikke skulle stå ved at man kan danse” sagde han med et ganske let hævet øjenbryn, men det var så også mest af alt fordi han aldrig selv havde lagt skjul på hvem han var. Ligesom han gerne råbte højt om at han var til sit eget køn og han var drag queen. Han havde også før mødt op i pigetøj for at forsøge at ligge an på Lukas foran alle de ansatte hvortil han havde fået af vide at det måtte han aldrig gøre igen og så havde han ladet være med det. I hvert fald den del med at det var off limit at ligge an på Lukas. Ellers holdte han ikke sig selv i tøjler for nogen. Nu var Floyd også bare heldig at være i en meget open minded familie. Det hjælp en helt del på det kunne man så sige. Ellers var han sikkert også bare skredet hjemmefra for at være sig selv.


”Altså nu kender jeg ik så mange hetero steder at det gør noget så jeg tænker du vælger for ellers hiver jeg dig bare med på homobar. Så er du advaret” sagde han med et ganske let grin da det trods alt var hans scene. Det var der hvor folk vidste hvem han var og der han kom. ”Og i så fald skal jeg skifte først for er ret så sikker på jeg får tæv for at være feminin med en pigetrøje og en kvindetaske selvom jeg blot troede at tøj var tøj” sagde han med et ganske let grin og hev en anelse ud i sin lyserøde trøje som trods alt var designet til kvinder. Ikke at man kunne se det på den, men fordi han var så tynd som han var kunne man tydeligt se hvor feminin han kunne være at se på trods alt at han også var ganske maskulin på andre tidspunkter. Han mente selv han var panseksuel selvom faktum var han flintrende homo selv og aldrig havde lavet noget med en kvinde der ikke i virkeligheden havde været en mand i dametøj.

Milo følte sig en lille smule utilpas ved deres samtale, selvom han selv havde startet den. Hvordan skulle han forklare Floyd om hans grund, uden at fortælle ham, at han i virkeligheden var til mænd? Nu var det ret tydeligt hvem Floyd var, og han ville da ikke være den værste at fortælle det til, men han var stadig bange for at det ville komme ud til en masse mennesker. Han kendte jo ikke Floyd ret godt og han vidste jo ikke om han ville kunne stole på ham.
"Det vil jeg gerne holde for mig selv." Sagde han og puttede hænderne i sine lommer og træk på sine skuldre. Han måtte holde lav profil, for ikke at komme til at fortælle det hele. Det kunne også ende med, at det var alt for tydeligt.

Milo kiggede en smule chokeret op på Floyd og han kunne mærke, at han begyndte at svede. Mere end hvad han gjorde i forvejen på grund af dansen. Han ville nu gerne på homobar, da det var der han følte han hørte til, men det ville han helst ikke sige.
"Jeg går ikke ret tit i byen, så jeg kender ikke rigtigt nogen steder." Sagde han og prøvede så casual som muligt at trække på skuldrene. Han vidste ikke helt om Floyd kunne gennemskue ham, men han kunne vel altid benægte. "Jeg er altså ikke sippet. Bare man kan få en øl." Han sendte Floyd et lille nervøst smil og kiggede hen mod spejlet.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum