I wanna be like most girls - Mayson + Blake + Arian

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I wanna be like most girls - Mayson + Blake + Arian

Indlæg  Admin on Ons aug 09, 2017 6:18 am

link
Arian Herakles Mason - Mayson Carver
Juni 2054
Gangene på første sal, udenfor MH lokalet
Klokken ca. 14
Blake havde haft fri hele dagen til at læse til eksamen. Hans eksamer var vigtig da han trods alt godt vidste hvad det var han ville. Han ville ind i ministeriet og han havde jo allerede et fritidsjob der så det var ikke fordi det var skrubharmende umuligt for ham. Blake var også blevet en del mere selvsikker at han ikke længere skulle skjule hvem han var og hvad han tændte på. Det var også derfor han ikke længere var helt så bange for det der med at være tæt på fyre længere. Nu havde Frances’ bare bedt ham om at prøve sin nye kjole som han skulle have på til det første show efter sommerferien var gået i gang. Floyd havde da også været efter ham og virkelig bare udfordret ham til at have den på når han var i skole. Floyd vidste godt selv han var streng når han vidste han prikkede til Blake på den der måde, men Blake havde bare troet at Floyd ville ham det bedste og derfor ikke for to sekunder tænkt over at det havde været for at skade ham.

Blake havde aftalt at mødes med Arian ved Magiens historie lokalet for at få det sidste rettet og for at få sin makeup lagt da det stadig hæltede en anelse hos Blake og Arian som også selv var homo havde en vis chance for at kunne hjælpe ham med hvad der så godt ud sammen. En vis sans for stil så at sige. Desuden havde Blake lettere glemt han faktisk også havde en aftale med Mayson om at læse eksamen sammen da han virkelig bare ville øve sig for at Floyd ikke skulle være så led ved ham som han var. Blake havde nemlig ikke opdaget at han var hadet af Floyd. Så havde han jo sagt noget til Frances. Blakes blik hvilede også mest af alt på sine høje hæle for ligesom at finde balancen. Ikke fordi han ikke kunne finde ud af at holde den og gå med hæle, men mere fordi han skulle vene sig til et par nye sko. Det var ikke altid lige nemt.
Slet ikke når de var så høje som de var og han godt vidste man altid fik ondt i fødderne de første par gange i et par nye sko.

Arian havde efterhånden opgivet alt det med eksamen. Han vidste, at uanset hvad skulle han gå om. Det var helt sikkert også for det bedste, for det sidste år havde han ikke fulgt med i noget som helst. Det havde intet at gøre med Jasper og det faktum, at han havde lavet et par forbudte ting med ham, men nærmere det faktum at hans forældres alt for tidlige død stadig fyldte hos ham. Han var blevet ligeglad med alt. Det var jo ikke fordi han var dum og ikke kunne finde ud af det, næ. Han havde bare mistet interesse for det meste af det, der plejede at interessere ham og så havde han også svært ved at motivere sig selv til at ordne sådan noget som lektier. Arian havde smidt en del make up i sin taske og hvad de ellers skulle bruge for at Blake kunne blive klar. Arian var selv stor fan af Heaven og Hazel Temples og drømte om, at kunne designe det tøj, de havde på, på scenen en dag.

Arian traskede mod lokalet, som Magiens Historie fandt sted i og fik da også øje på Blake. "Så er jeg her," sagde han og lagde sin taske på et bord, inden han så bedømmende på Blake. "Du skal stå ordentligt på dine sko. Det ligner du ikke kan gå i dem," kommenterede han, som han pegede på hans bens holdning, inden han begyndte at pakke ud af sin taske. "Skal vi starte med at rette på kjolen?" spurgte han og lænede sig ind mod Blake for at give hans læber et blidt kys. Mest af alt bare for at sige hej, for det var sådan han var. Det var også blevet nemmere efter Blake var sprunget ud som homoseksuel, da han ikke længere var bange for at være tæt på ham. Sådan oplevede Arian det i hvert fald.

Mayson havde ikke flere timer denne dag. Eksamen nærmede sig og han var sikker på at han aldrig ville overleve. En smule dramatisk måske, men for pokker han havde aldrig været til en eksamen før. Jo han havde da taget de forskellige tests som det krævede, men dem havde han jo taget hjemme eftersom han havde været hjemmeskolet.
Dette her var anderledes. Her skulle han overbevise andre om at han kunne finde ud af tingene. Det kunne han jo sådan set godt. Det sidste halve år havde været helt fantastisk, han fulgte godt med i timerne og havde fået en masse venner, mange af dem var endda villige til at hjælpe ham med alle de ting han ikke kunne finde ud af eller ikke forstod. Og så var der selvfølgelig the hogsquard som sørgede for at hans dagligdag aldrig var kedelig.
Med andre ord havde han nok ikke det store at frygte, han vidste at han kunne finde ud af tingene, det var bare nervøsiteten over at skulle stå overfor professorer og en sensor fra en anden skole der gjorde ham nervøs. Professoererne kendte ham jo, men sensor var nye mennesker og han gav tydeligvis ikke altid det bedste førstehåndsindtryk.

Lige nu var han på vej mod Magiens Historie fordi han havde glemt sin bog derinde fra tidligere. Han håbede bare ikke at nogen havde snuppet den. Ikke fordi han regnede med det, skolebøger lå ikke i særlig høj kurs på skolen. Ikke for de fleste elever i hvert fald.
Han drejede om hjørnet og så hvad han gik ud fra måtte være et kærestepar stå og kysse foran døren. Mayson satte farten lidt ned og blev overrumplet af den akavethed det var at vade ind på folk på den måde. Han var selv iført dele af skoleuniformen - sorte bukser, hvis skjorte og det gulsorte slips der indikerede at han var fra Hufflepuff kollegiet. Narturligvis havde han også sit vejleder emblem på.
Som han gik tættere på forsøgte han virkelig at fokuserer på målet som var døren. Han skulle bare hente sin bog og så skulle de nok få deres privatliv. Desværre gjorde hans udseende det lidt svært at gå i et med væggen når det var lyst.
Lidt undskyldende rettede han blikket mod parret og der var det at to ting gik op for ham. 1: Det var ikke bare et kærestepar, det var Blake. Dette burde måske havde beroliget ham, men så kom punkt 2: Blake var iført en lyserød kjole! Hvorfor var BLake iført en lyserød kjole?! Mayson havde troet det var en pige ved første øjekast.
Det måtte da være en form for joke eller noget? Det gik op for ham at han nok havde stirret lidt for længe på nuværende tidspunkt. At Blake kyssede en fyr var akavet nok for Mayson, ikke at han havde noget imod det det var bare lidt underligt for ham. Men kjolen? "Øhm..hej Blake," hilste han med et lidt akavet smil og kunne simpelthen ikke stoppe sig selv i at stirre selvom det var en af de ting han hadede allermest når andre gjorde mod ham. Mayson kendte ikke Arian, men han havde da set ham et par gange på skolen.

En rød kulør gled hurtigt indover Blakes kinder da han hørte Maysons stemme. Ikke så meget fordi han havde kysset med en fyr for Mayson vidste jo godt at han var homo og det egentlig blot ville bevise at han fulgte hans råd om ikke at være sammen med Tobias hvilket stadig gik ham grænseløst på. Også selvom han faktisk havde set Tobias mindre og derfor var hans følelser så småt gået væk, men mere det at Mayson havde blandet sig i noget han jo godt selv havde vidst ikke var skide smart. Han var bare ikke herre over sine egne følelser, men nu kunne Mayson da selv se at han ikke var sammen med Tobias. Det var mere det faktum at Mayson ikke vidste han var drag queen og her stod han i sit tøj som Arian havde designet til ham. ”He… Hej Mayson” sagde han ganske forlegen og bed sig hårdt i sin underlæbe da han virkelig synes det her var underligt. Især når han kaldte Mayson for en af sine bedste venner. ”Jeg går ud fra jeg har glemt at fortælle om mit lille hemmelige liv” sagde han stille og kløede sig let i nakken da han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. ”Øhm og det er Arian” sagde han stille og pegede på Arian mens han stadig følte hans kinder var ildrøde. Han havde dog ikke tænkt sig at bryde ud i alt muligt om at de ikke var kærester og alt muligt så længe Mayson ikke selv spurgte. Lige nu var han dog kun glad for det faktum at Mayson faktisk kunne genkende ham. Det var jo præcis det her liv som Tobias havde opdaget og kysset Blake første gang de havde kysset. Så det var ikke fordi det var unormalt for ham at folk vidste det her om ham. Bare at Mayson ikke gjorde. Og han ik lige fremme råbte højt om det.

Arian betragtede kjolen, som Blake havde på mens han bedømte, hvor der skulle rettes. "Det kommer nok til at stikke lidt," advarede han som han begyndte at sætte nogle synåle på kjolen, hvor den skulle rettes til. Han drejede langsomt sit hoved, da han hørte en ny stemme. En stemme, han ikke kendte. Han vurderede derfor, det var en yngre elev. Hans blik faldt på en blå, umenneskelig lignende tingest som var trådt ind i lokalet. Arians øjne blev hurtige store og overraskelsen var tydelig svær for ham at skjule. Han havde godt hørt noget om, at der gik noget blåt rundt men han havde troet det var en omvandrende joke. Han havde ærlig talt mere travlt med sig selv og være et center for opmærksomhed end at lægge mærke til den slags ting. Hele året, havde han sådan set også haft sit eget at kæmpe med. Efterhånden som han havde stirret i hvad der nok svarede til 60 sekunder, gik det op for ham at hans mund var åbnet i overraskelse og han lukkede den brat. Han vurderede kort situationen og fandt et venligt smil frem. Han havde trods alt stirret ret længe, men drengen var jo blå! Ikke, at han synes Mayson var et misfoster, men det var underligt. Han var iøvrigt heller ikke i en situation, hvor han kunne kommentere sådan på andre. "Hej Mayson," kommenterede han, da Blake introducerede ham. Han havde trods alt hørt hans navn fra Blake og havde bidt mærke i det, da hans tanker alligevel var blevet forstyrret i det han havde gang i. Han bed sig lidt i læben, da han synes stemningen var akavet i lokalet og så da også skiftevis på Mayson og Blake, da han i et kort sekund ikke anede, hvad han skulle gøre af sig selv. "Uhm, jeg kan godt gøre det her om et par timer, hvis det er, Blake?" foreslog han og lod sin hånd finde sin nakke for at klø sig let på den. Han begyndte også allerede mentalt at pakke sine ting sammen. Ikke fordi han ikke kunne finde ud af nye mennesker, for det var han egentlig meget glad for. Han vidste bare ikke om Blake ville gå rundt i en kjole, når det var en af hans andre venner, der tydeligvis ikke kendte til den her side af ham.

Mayson var komplet lamslået lige nu. Han åbnede munden for at sige noget, men intet kom ud. Det var som om at han ganske enkelt havde mistet evnen til at tale. Hans øjne viste ham billeder som han på ingen måde anede hvordan han skulle håndterer. "Øh du har kjole på.." Han kunne have slået sig selv efter den kommentar brød ud gennem hans læber. Så skulle han nok heller bare have valgt at holde sin mund lukket.
"Jeg mener...øh" igen en akavet stilhed imens han forsøgte at finde på noget - hvad som helst - der kunne redde ham ud af den situation han havde sat sig selv i. "Hvorfor har du kjole på?" Og her kunne han have slået sig selv over nakken. Det gjorde på ingen måde situationen bedre kunne han godt se nu, men han var bare slået helt ud af kurs.
Halen piskede fra side til side fordi han var virkelig ikke kunne finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. "Undskyld, det kom ud helt forkert." Sagde han lidt skamfuldt og holdt en trefingret hånd mod sin pande som han lige forsøgte at samle tankerne.

Det var omkring nu at det gik op for ham at Blakes ven...kæreste..hvadend han nu var stod og stirrede på ham. Mayson krøb en lille smule under blikket, men var også godt klar over at han på ingen måde kunne tillade sig at blive irriteret når han lige havde stået og lydt ufattelig fordomsfuld overfor Blake.
Ikke at det irriterede Mayson når folk kiggede, det gjorde ham bare ufattelig nervøs og utilpas. "Hej Arian," Hilste Mayson tilbage og rakte lidt tøvende en hånd frem mod fyren før hans opmærksomhed igen blev rettet mod Blake og det mystiske syn.
"Hvilket hemmelige liv snakker du om?" Spurgte han, var dette her en stil Blake kørte? Mayson var ellers ret overbevist om at det måtte være for sjov, at Blake havde tabt et væddemål eller et eller andet i den stil. Det var da dejligt at han lod til at have fundet sig en kæreste som var på hans egen alder, men det forklarede da ikke dametøjet. Det var simpelthen for syret og Mayson havde tusindvis af spørgsmål stående i kø i den forbindelse

Han nikkede ganske let til det nok ville komme til at stikke lidt. Det var han sådan set van til kunne man sige. Det var bare som om at det var en ting der hørte med at få noget syet direkte til en. Det havde han jo trods alt prøvet et par gange før når Frances havde gjort det. Det her var bare noget andet fordi det var på skolen og Arian aldrig før havde lavet en kjole til ham så han kunne godt forstå at han ville være sikker på at han vidste det. Blake havde ikke opfattet hvor længe Arian havde stirret på Mayson da han trods alt havde travlt med at skulle redde sig selv ud af Maysons ord. ”Ej det havde jeg slet ikke lagt mærke til jeg havde” sagde han med et ganske let grin til at han havde kjole på. Det vidste han jo sådan set godt selv han havde. ”Fordi jeg er drag queen i min fritid Mayson. Har jeg aldrig sagt det?” spurgte han med et let smil inden han bed sig selv ganske let i læben. Nok mest af alt fordi han havde lidt regnet med den her reaktion fra Mayson af uden det var negativt. Han kunne jo godt forstå den. Det var slet ikke det. Han havde jo heller aldrig tænkt på det hvis ikke det var for Frances. ”Overhovedet ikke. Jeg forstår godt du synes det er underligt når du ikke har set det før” sagde han en smule undskyldende da han virkelig godt selv kunne forestille sig hvordan det måtte være at komme ind midt i at Blake var ved at prøve en kjole når han aldrig havde oplevet det før. Han havde sikkert også selv opført sig på samme måde hvis det havde været ham for det var ikke normalt med fyre i kjoler. Så Mayson var ganske undskyldt hvis han skulle være ærlig. Han kunne godt selv huske hvordan han havde reageret første gang Frances havde præsenteret ham for det at gå i kjoler. Han havde bare mere set det som en nem udvej at ligge an på fyre mens han selv gemte sig en anelse.


”Nej, nej det er ok. Jeg havde bare glemt jeg havde to aftaler” undskyldte han sig og bed sig ganske let i indersiden af sin kind da han forsøgte at få overblik over hvad han skulle gøre. Han regnede ikke med det var umuligt at være sammen med begge venner på en gang. Han skulle nok bare hoppe ud af sin kjole. ”Jeg lever intet hemmeligt liv Mayson. For det første er Arian en ven og for det andet så er drag queen når man som fyr står på en scene, laver et show og optræder som kvinde. Jeg troede faktisk jeg havde sagt det til dig” sagde han med et ganske let smil i håb om at Mayson ville begynde at forstå. Han havde jo intet væddemål tabt. Det her var ham når han var i London og derfor havde han tit stukket af om aften. Især nu hvor han ligesom ikke kunne få lov til at være sammen med Tobias og havde lagt et ordenligt låg på at se ham andet end når han havde latin.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum