I'm just a lost boy - Blake + Mayson

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I'm just a lost boy - Blake + Mayson

Indlæg  Admin on Ons aug 09, 2017 6:13 am

Mayson Carver
Udenfor Hufflepuff
Janaur 2054
Blake var gået mod der hvor han vidste at Hufflepufferne havde opholdsstue selvom han godt selv vidste at han ikke kunne gå ind. Heller ikke som vejleder. Han var gået direkte derned efter hans sidste lektion fordi han ville forsøge at fange Mayson inden han ville gå ind på sin opholdsstue. Det var trods alt ikke dem der skulle have vagt sammen lige den torsdag eftermiddag og han havde virkelig brug for at få aflivet nogle af alle de rygter om ham og Tobias. Ikke alene fordi han ikke ville risikere at Tobias blev fyret, men også bare fordi han stadig ikke var parat til at springe ud overfor nogen som helst. Det var slemt nok at Frej vidste det fordi de åbenbart gik på skole sammen og eftersom han ikke havde regnet med at det ville ske havde han slet ikke opdaget at den 2 år yngre dreng faktisk gik på skolen før den halloween hvor han havde snakket med Mayson foran Liam. Blake håbede bare han nåede det for han havde virkelig løbet fra eliksir og hele vejen derop fordi hvis der var nogen der fortjente at få det hele på det rene så var det Mayson for Skyler vidste jo godt at Blake var homo. Han vidste ikke helt om han faktisk skulle fortælle Mayson at han var til fyrer eller lade være, men det måtte tiden vise og især alt efter hvordan Mayson tog de dumme rygter. Han havde i hvert fald tænkt sig at gøre et større nummer ud af han intet havde med Tobias og det havde han sådan set teknisk set heller ikke. De havde kysset og intet andet. Heller ikke da Blake var blevet på skolen til jul blot for at fejre den med Tobias. Blake lod sit blik flække rundt for ligesom at holde øje med Mayson og hvis han ikke kunne få øje på ham måtte han jo forsøge at få fat i en anden elev for at give en besked videre for han nægtede at sende en ugle når de gik på samme skole.

Mayson svingede tasken på skulderen og forlod det halvtomme klasselokale. Han havde lige været til besværgelser hvor han stadigvæk haltede en lille smule bagefter, dog hjalp enetimerne med professor McKinnon en hel del. Han var blevet langt bedre og var ikke længere den dårligste i klassen, men han var bestemt heller ikke en af de dygtigste.
Denne eftermiddag havde været ekstra hård, Mayson havde ikke sovet så godt i nat han var ved at blive lidt forkølet og når han var sløj var han ikke det helt store værd. Det kom sig nok efter den tur i søen for noget tid siden. Han fattede ikke at han faktisk havde ladet sig overtale til at være med, det burde han jo slet ikke som vejleder, men det ville være løgn at sige at det ikke var sådan noget han havde håbet på - måske ikke lige nøgenbadningen, men det at være del af en gruppe hvor han blev accepteret fuldt ud.
Han tog sin kappe af og svingede den over den ene arm så han blot var iført de sorte bukser, hvis skjorte, grå trøje med v-skæring og selvfølgelig det gul/sorte Hufflepuff-slips. Han gabte en enkelt gang og overvejede om han skulle smutte forbi vejledernes badeværelse og tage sig et bad i det store bassin. Det lød ret tillokkende på denne kolde Januardag. Først måtte han dog lige gå op med tasken, den orkede han ikke at slæbe med sig.

Som han nærmede sig opholdsstuen fik han øje på Blake og han lyste op i et smil. Det var rart at have nogen forskellige venner, han følte sig virkelig som en normal dreng nu - næsten.
"Hej Blake!" Hilste han med hånden vinkende lidt over hovedet som han gik helt op til ham, "hvad laver du her?" Ikke at det var unormalt at der var folk på gange, men han lignede bare en der havde stået her i noget tid. De gule øjne hvilede på vennen og han rettede lidt på den tunge taske der gnavede sig lidt ned i skulderen nu hvor han stod stille.
Eftersom Mayson havde så travlt med at følge med i skolen og skabe nye venskaber, var han ikke typen der lyttede til eller gik op i sladder, det havde han alt for meget andet i hovedet til at koncentrerer sig om. Hans hale hang i en blød bue bag ham hvilket blot bevidnede om at han var helt afslappet. Ærmerne var smøget lidt op og slipset var blevet løsnet en lille smule.

Blake gjorde så også en dyd ud af at hjælpe Mayson alt det han kunne når han altså ikke var på vagt eller han hæng ud med Skyler, Tobias eller Frances. Ja eller var hos Bodin fordi han var i praktik hos ham. Han ville trods alt gerne hjælpe hvor han kunne og da især Mayson når nu de var venner. Blake kendte så heller ikke noget til turen i søen og hvis han havde gjort det ville han helt sikkert bare bekymre sig da han trods alt ikke selv ville være en del af det. I hvert fald ikke medmindre nogen spurgte ham direkte. Han var godt nok enormt socialt anlagt, men han var virkelig blufærdig for det første og for det andet var han virkelig en regelrytter. Der var virkelig en lang række do’s and don’ts og han havde svært ved at give slip på denne liste.


Blake så op ved lyden af sit navn og vinkede tilbage til ham med et varmt smil over sine læber. Han nød virkelig at snakke med Mayson og derfor følte han også han skyldte ham en forklaring på tingene. ”Er det forbudt at vente på sin ven?” spurgte han med et ganske let grin inden han puttede ham ganske blidt på skulderen. ”Ej jeg havde faktisk noget jeg ville snakke med dig om” sagde han med et ganske let nik og hans minde blev helt automatisk en smule mere alvorligt ganske ubevidst. ”Altså intet slemt, men sådan.. Du ved. Uden andre øre og alt det” sagde han stille med et svagt smil over sine læber inden han så sig om fordi han var bange for at folk skulle høre det. Der var rygter nok omkring ham og han ville bare gerne forklare Mayson hvad der skete.

Han rystede hurtigt på hovedet og flashede Blake et hvidt tandsmil. "Nej selvfølgelig ikke," svarede han og forsatte, "jeg havde bare ikke-" ansigtet formede sig i en sammentrukken grimasse og han gemte hurtigt sit ansigt i hænderne som et nys slog igennem. Mayson sukkede og tog en dyb indånding inden han atter forsatte, "-forventet at se dig. Ikke at det gør noget." Tilføjede han hurtigt.
Mayson var altid glad for at hænge ud med sine venner, han følte virkelig at han var ved at få skabt sig et godt netværk her på skolen og han elskede det. Tænk at han efterhånden havde så mange venner at han altid have nogen at sankke med, så kunne man da ikke være mere heldig end det.
Den blå dreng havde ikke den fjerneste anelse om hvad Blake refererede til så han så bare lidt foruroliget på vennen, "ehm..okay?" Sagde han lidt bekymret og fulgte Blakes eksempel på at kigge sig over skulderen.

"Hvor skal vi så gå hen?" Spurgte han og gik ud fra at Blake havde et forslag. For Mayson var det virkelig ikke en mulighed at en elev og en professor kunne indlede et forhold, ligeså vel som at han ikke tænkte at en professor kunne være medlem af dødsgarden. I Maysons hoved var Hogwarts et fejlfrit sted.
Han begyndte at gå ned af en af gangene bare for ikke at stå midt i det hele og blomstre. Endnu et nys brød stilheden og han kunne mærke hvordan børsterne på halen rejste sig hver gang. Han hadede at være sløj.

Blake hævede ganske let det ene øjenbryn da Mayson begyndte at nyse. Han havde godt lagt mærke til mange var begyndt at blive syge. Deriblandt Luke og Frej. Det var sjovt som de smittede hinanden, men Frej var venner med Luke så det gav mening. Så det var en anelse sjovt at Mayson også var blevet smittet. ”Det er jeg da glad for det ikke gør” sagde han stille og bed sig selv en anelse i læben da han var bange for et øjeblik at det gjorde ham noget at han var til stede. Faktum var bare at han havde behov for at snakke med Mayson om det her. ”Hvorfor går du egentlig og nyser hele tiden?” spurgte han roligt som han nikkede med hovedet til hvor de kunne gå hen af da han havde en god idé om hvor de kunne gå hen. Det var trods alt sidst på eftermiddagen så der var mange klasselokaler der var ledige og da de kom til det første klasse lokale der var ledigt lukkede Blake da også sig selv ind og holdte døren for Mayson. Han selv var også ret så regelrytter, men de gange han havde været med Tobias der havde de jo heller ikke været på skolen og det var ikke fordi de havde været intime. Det var jo heller ik fordi noget af det var planlagt eller noget, men han var virkelig glad for Tobias og det var ik fordi han var specielt sikker på om han følte for ham eller ej. Han var dog nysgerrig på det. ”Du ved. De rygter om Tobias og jeg?” spurgte han stille selvom han var ret så sikker på at Mayson ikke lyttede til rygter eller troede på dem, men han ville heller være sikker end Mayson troede alt muligt. Blake var også van til at sige Tobias i stedet for prof. McKerrisom.

Hvor han dog hadede at være syg. Det skete ellers virkelig sjældent for ham primært fordi han aldrig rigtig frøs og blev kold. Dog var det nok nær en umulig opgave ikke at blive kold når man badede i en så midt om natten i vinterperioden. Der havde jo ligget sne og alt muligt.
Dog fortrød Mayson ikke at han havde gjort det, det havde jo trods alt været sjovt og ufattelig grænseoverskridende for en som ham. Han kunne godt mærke at han havde lidt svært ved at koncentrerer sig om hvad der blev sagt fordi forkølelsen gjorde ham tung i hovedet og lige nu virkede et varmt bad og så bare i seng, som verdens bedste ide.
Dog var han alligevel glad for at snakke med Blake og det ville han jo helst heller ikke opgive. "Nyser?" Han tøvede lidt havde han lige nyst? Han havde nyset så meget de sidste dage at han dårligt selv havde bemærket når han gjorde. "Jeg er bare blevet forkølet," svarede han lidt henkastet, det var jo sådan set ikke løgn.

Mayson fulgte vennen ind i klasselokalet uden videre omtanke. Han følte virkelig at han var et andet sted i sit hoved halvdelen af tiden, hvor han dog bare glædede sig til at komme i seng i aften.
Han gik hen til en af bordene og satte sig op på det med tasken ved siden af sig og halen hængende afslappende ned ved siden af sig. Han rettede de gule øjne mod Blake. "Så hvad ville du gerne snakke om?" Spurgte han nysgerrigt.
Blakes hentydning hjalp på ingen måde på Maysons forvirring. Han så bare endnu mere spørgende ud og trak på skuldrene usikker på hvem Tobias var, "hvilke rygter? Hvem er Tobias?" Nogle gange kunne Mayson godt mærke at han ikke var vandt til at være omgivet af så mange mennesker hele tiden, der var simpelthen så mange ting at holde styr på at det næsten var en umulig opgave for ham.

”Ja nyser” sagde han stille og nikkede let da han trods alt var en anelse bekymret for ham. Da han sagde at han var forkølet overvejede han også lige nu om han overhovedet behøvede at tage den her snak med ham lige nu da han trods alt mest af alt følte at Mayson burde se at komme i seng hvis han var blevet forkølet. Han tænkte dog at han var nød til at tage den nu inden det spredt sig. Han synes det var vigtigt at Mayson hørte sandheden og så kunne han jo altid smide ham i seng bagefter. Det var i hvert fald hans tanke omkring det. Blake bed sig selv hårdt i læben da han vidste der ikke længere var nogen vej udenom hvad det var som han ville snakke om. Det var ikke fordi det lige fremmede huede ham det her, men det var virkelig stadig bedre end at han skulle hen og stå til ansvar bagefter hvis Mayson hørte det fra et andet sted. ”Professor McKerrisom der underviser i latin” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han var virkelig alt for van til at kalde ham Tobias og det var lidt noget skidt når Blake trods alt havde latin. ”Der.. Går rygter om..” sagde han stille og slog blikket ned da han virkelig ikke brød sig om det. Ikke så meget homo delen, men mere at der gik rygter om hvordan han brød loven og det var nok det værste for han elskede jo den slags ligesom Mayson gjorde. ”At McKerrisom og jeg.. Har en flirt. At jeg er til fyrer og sådan. At det er derfor jeg ikke bryder mig om at være tæt på fyrer” sagde han stille og gav sig til at tegne en lille cirkel med den ene fod på gulvet da han virkelig ikke anede hvad han skulle gøre ved sig selv.

Mayson havde ikke den fjerneste ide om hvad Blake ønskede at snakke om, han havde ikke hørt nogen rygter, men igen havde han jo heller ikke rendt rundt og lyttet efter dem. Der var så mange andre ting at tage stilling til. ”Øh..” Han forsøgte at erindre hvordan den omtalte professor så ud, bare for lige at få sat ansigt på eftersom Mayson ikke havde Latin, havde han kun en ringe ide om hvem manden var.
Et øjeblik passerede og Mayson fik et mere eller mindre mentalt gennembrud til hvem der blev snakket om, ikke at han på nogen måde kendte professoren, men nu havde han da en ide om hvem Blake refererede til. ”Nårh, jo det siger mig noget. Navnet altså.” Først nu undrede han sig lidt over hvorfor Blake kaldte ham ved fornavn, det have han ikke hørt nogen andre gøre af hvad han var bekendt med.
Han gav det dog ikke meget opmærksomhed som der lød forhastede skridt ude på den anden side af døren. De passerede dog hurtigt og blev atter svagere som personen forsvandt ned af gangen. Mayson rettede atter opmærksomheden mod Blake.

En lidt underlig fornemmelse begyndte at sprede sig i Maysons krop. Et ubehag som han ikke helt kunne slippe som han så hvordan Blake var påvirket af det han skulle til at fortælle. En del af Mayson frygtede nok det værste uden helt at vide hvad det værste var, men han havde næsten lyst til at stoppe Blake i at sige det han skulle til.
Han nåede det dog ikke. Et par lange sekunder passerede hvor Mayson bare stirrede på sin ven med et lidt spørgende udtryk. Han havde ikke noget imod homoseksuelle havde han erfaret den aften ved søen. Ikke at han selv var det og han kunne stadigvæk ikke helt få puslespillet til at gå op i hans hoved, men det var også en viden han nok helst var foruden.
Han havde ikke forventet at Blake var til fyre, nok mest fordi at Mayson var så blank når det kom til kærlighed, han kunne jo ikke engang selv finde ud af det, men det var dog ikke den del der bekymrede ham, det med professoren derimod. ”Er det så rigtigt?” Spurgte han blot hentydende til den del med om Blake skulle være til fyre, den del med professoren var for langt ude til han havde lyst til at tro på det kunne være sandt

Blake var godt klar over at det var mærkeligt at han brugte fornavn på en professor, men han brugte utrolig lang tid med ham hele tiden. Det var Tobias han gik til når han ikke havde det godt og det var Tobias han gik til hvis han var i tvivl om det at være homo. Det var en ven han havde sig i sin professor hvor han gik til når der var et eller andet han skulle lette sit hjerte om. ”Det var også forkert af mig at bruge hans fornavn” undskyldte han og bed sig selv ganske let i læben da han trods alt godt kunne forstå at det gjorde Mayson helt forvirret. Han havde ikke lyst til at fortælle ham alt om hvorfor han kaldte ham ved fornavn for faktum var jo at han også gik og kyssede med sin professor og var lidt for glad for ham hvilket han sådan set heller ikke brød sig spor om. Det der med at bryde reglerne var slet ikke Blake og det var en af de grunde til at ham og Mayson var sådan et godt vennepar hvis han skulle være ærlig.


Blake nikkede ganske let og slog sit blik ganske forlegen ned da han virkelig ikke brød sig om at så mange kendte hans hemmelighed. Skyler, prof. McKerrisom, Olive og nu Mayson. Det var alt for mange mennesker hvis man spurgte Blake. Risikoen for at blive busted i sin hemmelighed var alt for stor og han hadede de rygter der gik om ham. Det var derfor Olive og ham gik og legede kærester. Fordi hun ville vende tid til ham så han kunne undgå at springe ud. ”Skyler var den første som fandt ud af jeg var til fyrer. Så da du troede jeg blev forskrækket første gang vi mødte hinanden over dit udseende så var det mere det faktum du var en fyr der gik igennem min krop” sagde han stille og lod sit blik glide op i mens for at se på Mayson uden at virke som om han var lidt for meget en freak. Han var bare ik van til at være fysisk tæt på fyrer. At han så nu havde lært at håndtere det en smule ved at tage pigetøj på havde han så ikke lyst til at freake Mayson ud med for han havde en idé om det måske var lidt for meget for ham.

Lige nu var Mayson så forvirret at hans sløje hoved slet ikke kunne følge med den information Blake gav ham. Igen havde han intet imod at folk var homoseksuelle. Han var det ikke selv, men han var ikke fordomsfuld. Det føltes alligevel lidt underligt at få det at vide på denne måde. Ikke fordi Mayson havde et bedre bud til hvordan han skulle fortælle ham det, men han besluttede sig hurtigt for at være cool omkring det for det måtte jo være svært for ham at indrømme.
Naiv som Mayson var troede han jo – som alle andre – at Blake var sammen med en pige. ”Men..” han tænkte sig lidt om, ”er du ikke sammen med en pige?” De gule øjne hvilede spørgende på vennen. Alt det der forhold og kærlighed var super forvirrende for ham, han forstod slet ikke hvorfor nogen syntes det var så fedt, set udefra med øjnene fra en der ikke anede hvad det ville sige at være forelsket, virkede det bare virkelig forvirrende og besværligt.
Alligevel var der en del af ham der higede efter det, sådan havde det været siden Hazel havde forsøgt at kysse ham den aften i Astronomitårnet skønt han forsøgte at slå det lidt hen.

”Gik i..nååh” Mayson havde næsten glemt episoden, men det var rigtigt de var jo stødt sammen første gang de havde set hinanden på biblioteket. ”Men altså jeg er glad for at du vælger at fortælle mig det,” sagde han så stille og bed sig let i underlæben uden helt at vide hvad han ellers skulle svare eftersom han var mere bekymret for delen med professoren. Måske var det bare bedst hvis ikke han vidste det, på den anden side var han for nysgerrig anlagt til bare at lade den glide ind under tæppet.
De gule øjne var alvorlige, men stadigvæk venlige. ”Så det med dig og professoren...det er vel ikke sandt er det?” Han så bekymret på Blake, det var jo ikke bare uskyldige drengestreger, det var noget som ville kunne få en professor til at miste sit job og blive virkelig dårligt stemt. Det kunne spolerer hele mandens fremtid, men udnyttede han eleverne skulle det jo meldes.

Det var enormt svært for ham at indrømme. Han brød sig ikke om at sige højt at han var til fyrer. Det var også virkelig underligt at han havde det på den der måde når hans egen morfar var biseksuel. Han var bare virkelig bange for at blive udnyttet og han ville ikke være nogen piges tilbehør af en art fordi det var så fikst med en homo ven. Det var han slet ikke interesseret i. Han ville have venner der kunne li ham for den han var. Præcis ligesom Mayson kunne. Alt det andet kunne man jo ikke bruge til noget som helst. Det var jo falsk som bare pokker. Han nikkede ganske let til om han ikke var sammen med en pige. ”Jo Olive ville hjælpe mig med at skjule det så hun har ind villet i at lege min kæreste indtil jeg var klar til at springe ud” forklarede han sig stille og bed sig ganske let i læben. Det var godt med sådan nogle vejleder venner. Han vidste godt at det var svært med alt det der og især hvis man ligesom Mayson ikke helt gik op i det, men Blake gjorde og havde gjort det siden han havde været en 14-15 år. Han forstod dog godt at Mayson ikke gjorde det når han ligesom havde andre ting at tænke på end lige det. Så som sin blå hud. Blake vidste så intet om det med Hazel, men han ville elske at høre om det og drille ham med det.


Blake kunne ikke lade være med at grine en smule for sig selv da Mayson tydeligt havde glemt alt om deres første møde. Blake nikkede ganske let og bed sig let i læben. ”Er jeg også. Det er rart at sige det lidt efter lidt til folk” sagde han ganske stille og vidste tydeligt ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv og slet ikke efter at Mayson spurgte om det næste. Han fik meget hurtigt en rød farve i sine kinder der blev virkelig hurtigt kraftigt. Blake hadede at skulle bryde regler, men han ville ikke lyve overfor Mayson heller. ”Mayson jeg vil ikke lyve, men jeg ved du hader at bryde regler ligeså meget som jeg gør” sagde han stille og regnede med at Mayson var klog nok til at fange resten derfra. Han sank engang og havde virkelig lyst til bare at grave sig ned. Altså nok havde det kun været kys og Blake bær stadig den ring han havde fået af ham, men han vidste jo godt Tobias’ job var i fare. Det var bare ikke ham der havde kysset Tobias først. Det var omvendt og det var startet udenfor skolen.

Mayson trak sine ben op til sig som han sad på det ene af bordene. Han lod dem falde over kors så han sad i skrædderstilling og halen flad ned på modsatte side af bordet hvor den slog afslappede slag fra side til side. ”Så dig og Olive er kærester uden at være forelskede i hinanden?” Spurgte han for at være sikker på at han havde fanget det rigtigt.
Mayson kunne godt lide Olive, ikke på en kæresteagtigt måde, men han syntes hun var fascinerende på sin egen måde og hun var da tydeligvis en ufattelig god ven når hun lod som om at hun var Blakes kæreste for hans omdømmes skyld. ”Men er det ikke svært at holde det skjult? Jeg mener det er jo den du er,” sagde han undrende. I hans øjne burde ingen skjule hvem de var, nu var Mayson jo heller ikke ligefrem i stand til at skjule den han var, men uanset om det kunne ses eller ej så troede Mayson fuldt ud på at rigtige venner ville accepterer hinanden uanset hvad.

”Det forstår jeg godt,” medgav han roligt. Nu var han jo ikke selv mega god til det med piger, men han synes måske det var lidt fjollet ikke bare at være ærlig om den slags, så var det vel heller ikke værre? Han havde selv været offer for nogle temmelig grumme tilnavne, men han så jo også helt anderledes ud end alle andre.
Alle Maysons alarmer ringede lige nu, han så på Blake med store forfærdede øjne, ”så lad være og bare sig det,” sagde han alvorligt. Halen var begyndt at afspejle ængstelsen, han anede ikke hvordan han skulle reagerer hvis det var sandt. ”Han er vores professor Blake, I kan ikke være sammen.” Sagde han så stille og så på sin ven med et bekymret blik. ”Han kan miste sit job og du kan blive bortvist.” Tanken alene gav ham næsten ondt i maven. Hvis det var sandt burde de i hvert fald stoppe det omgående. Og hvad fanden var Tobias for en professor hvis han lod sig selv udvikle et forhold med en elev

Han nikkede ganske let og bed sig ganske let i læben. ”Du ved godt at være homo betyder jeg kun er til mit eget køn ikke sandt?” spurgte han stille med et ganske let hævet øjenbryn da han måske lidt betvivlede at Mayson var med så langt. Det var som om han var faldet ned fra månen på det punkt, men det var måske også lidt klart at han var lettere bagud når han sikkert havde haft nogle problemer med sin blå hud farve og han havde været hjemmeskolet. Det gav ligesom visse begrænsninger hvis man spurgte Blake. ”Jo det er. Det var også derfor da jeg sagde til Olive at jeg ikke var klar til at være mig lige nu så var det hende der foreslog vi kunne lege kærester. Jeg ville aldrig bede mine venner om den slags” indrømmede han stille og begyndte at pille ved sine negle for at rengøre sine ikke beskidte negle blot fordi det her faktisk bare ikke var nemt for ham og hans hjerte bankede sådan løs. ”Du må forstå at jeg har skjult det nogle år. Ligesom dine forældre har forsøgt at skjule dig. Det er blevet ren og skær mekanisme at skjule det” sagde han stille og bed sig ganske let i indersiden af sin kind selvom det gjorde ondt, men hans krop brød sig ofte ikke om at snakke om det her. Han havde også gået bagud mange gange da han havde indrømmet det overfor Tobias. Olive havde bare ligesom sat sig på hans skød så der havde han ikke kunne stikke af.


Blake sank engang da han virkelig var bange for Maysons reaktion. Blake brød sig jo heller ikke om at bryde reglerne. Han havde jo ikke tænkt sig at lyve overfor Mayson og da han dernæst sagde noget som han jo godt vidste kunne han mærke det gjorde ondt i hans hjerte. Det var nu ikke lige fremme det han havde regnet med hans krop ville gøre imod ham. ”Og det tror du ikke godt jeg ved?” spurgte han stille og kunne mærke det blev svært at få luft da han trods alt ikke havde sagt lige den del til nogen. Ikke engang til Skyler og det gjorde ham panisk. ”Vi er jo heller ikke sammen. Det var nogle kys udenfor skolen og ikke mere” sagde han stille og begyndte at lege med sine fingre i mangel på at berolige sig selv. ”Mayson du må ikke sladre til nogen. Jeg vil ikke miste det at have ham nær” sagde han ganske panisk og kunne virkelig mærke hvor ondt det hele gjorde i ham lige nu. Han var virkelig mere glad for Tobias end han havde regnet med at han var og han begyndte derfor nervøst at rette på ringen fra ham.

Mayson rømmede sig en lille smule. Han anede ikke særlig meget om seksualitet og det gjorde ham temmelig flov når han snakkede med folk om det eftersom de fleste lod til at have langt mere styr på det end han havde. Hell, han havde jo ikke engang skænket det den mindste tanke før episoden med Hazel og nu hvor han ligesom var blevet "præsenteret" lidt for det havde det startet en strøm af forvirrende følelser som han slet ikke kunne finde hoved og hale i, men han forsøgte at følge med.
"Jo det ved jeg..altså ligesom Frej og Liam." Han havde stadigvæk ikke helt fået bearbejdet det syn fordi det havde slået benene komplet væk under ham. Igen havde han ikke noget imod det, men han anede bare ikke at sådan noget faktisk foregik på Hogwarts. Derudover anede han intet om at Frej og Blake var tidligere kærester, egentlig var han lykkelig uvidende om alt indenfor det punkt.
Han sendte et roligt smil, "det er sødt af hende at hjælpe dig på den måde." Sagde han afslappet og så lidt frem for sig et kort øjeblik.

Mayson kendte desværre alt for godt til det med at forsøge at skjule sig væk fordi han frygtede hvad folk ville mene om ham hvis de så ham. Det havde jo også været derfor han først var startet på Hogwarts så sent og hele den første måned havde han spist ude ved marmortrappen for ikke at sidde blandt de andre elever.
Selvom tingene var anderledes nu og Mayson langt hen af vejen følte sig meget mere modig så var frygten der alligevel stadigvæk. Frygten for ikke at være god nok og for at folk frastødte ham på grund af hans ydre. Tankerne blev afbrudt som et nyt nys pressede sig på og han måtte gemme munden bag armen igen. "Undskyld," mumlede han skønt man vel ikke behøvede at undskylde for et nys. Han var virkelig blevet forkølet.
Igen blev de gule øjne store og halen urolig. "Har I..kysset?" Igen var Mayson på ingen måde ekspert på det område, men han var klar over at elev/professor forhold var strengt forbudt. "Blake.." sagde han tøvende og foldede benene ud så han kunne hoppe ned fra bordet. "Det er en ret stor ting at bede mig om." Hans stemme var lavmeldt og medfølende. Han kunne jo også komme i store problemer hvis han ikke havde gjort opmærksom på det. Han slog blikket lidt ned og hadede at han følte han blev nødt til at tale Blake til fornuft. "Du kan jo ikke være sammen med en professor. Det er ikke rigtigt." Sagde han og så forsigtigt på ham. Han ønskede jo ikke at blive uvenner med Blake over det.

”Og de er biseksuelle. Altså til begge køn. Jeg bør vide det. Jeg har datet Frej i en sommerferie” rettede han ganske roligt på sin ven med et varmt smil over sine læber. Det var næsten sødt hvordan Mayson virkelig ikke havde styr på alt det der, men det var selvfølgelig heller ikke nemt at have styr på alle de ting og slet ikke hvis man ikke var van til det hvilket han faktisk lidt gik ud fra at Mayson ikke havde eftersom han sikkert havde problemer nok i forhold til det at se anderledes ud. Han holdte nu af ham alligevel. Han nikkede ganske let til at det var sødt af Olive at hjælpe ham sådan. Det var han jo også ganske taknemlig over selv hvis han skulle være ærlig. Han følte sig heldig med venner som Mayson, Blake, Skyler og Olive ved sin side.


Havde Blake kendt Mayson da han havde siddet og spist alene havde han budt ham indenfor i storsalen. Også selvom de ikke sad ved samme bord for faktum var at Blake godt kendte det med at være anderledes. Bare på en mere ’almindelig’ måde end Mayson helt klart gjorde og Blake mente ikke at nogen skulle være alene. Blake sagde ikke noget til at han undskyldte for hans nys da han synes det var lidt sødt og også lidt fjollet for han kunne jo ikke gøre for det uanset hvad han havde lavet for at blive syg. Blake slog sit blik ned ved hans ord om de havde kysset. Han vidste jo godt det var forkert på alle mulige måder. ”Og det tror du ikke godt selv jeg ved det er? Mayson jeg vil ikke væk fra dig og de andre” sagde han stille og bedende da han godt vidste det var stort, men han ville ikke smides ud fra skolen. Det ville gå udover hele hans fremtid. ”Det er jeg jo heller ikke. Det er ingenting og jeg har ikke gjort det i virkelig lang tid Mayson. Please. Jeg beder dig. De smider mig ud fra skolen. Det har jeg ikke lyst til” sagde han stille og så bedende på sin ven. Han vidste godt det var forkert på alle mulige måder og han begyndte da også at lege med ringen igen som han havde fået af Tobias der hele tiden skiftede ord på latinsk for hver gang han drejede den. ”Jeg har heller ikke tænkt mig at være et par med ham. Ved du overhovedet hvordan det er at være vild med en? At føle man flyver på en lyserød sky hver gang man ser på personen og samtidig få noget så ondt i maven fordi man godt ved man ikke må? Jeg hader at bryde reglerne ligeså meget som du gør og jeg vil ærlig talt heller ha ondt i hele kroppen hver gang jeg ser Tobias end at satte vores fremtid i fare” sagde han stille og kunne godt mærke at han måske havde lydt hård, men det var svært at holde det tilbage når hans øjne på samme tid blev ganske fugtige. Han ville jo heller ikke være uvenner med Mayson, men Mayson var nød til at forstå at Blake ikke handlede på sine følelser selvom de gjorde virkelig ondt. Helt igennem. Det var en smerte han var nød til at leve med da de var forkerte på alle mulige måder og han vidste jo godt han havde lydt hård. Faktum var måske bare lidt at Mayson sikkert var for usikker til overhovedet at havde haft det sådan her for nogen.

Igen gled hånden gennem de mørke lokker som han forsøgte at holde styr på alle informationerne. "Ja, begge køn." Dem fandtes der jo også. Mayson havde det svært nok ved at finde ud af hvad normen var indenfor dreng-pige forholdene, så at der var så mange andre muligheder gjorde det på ingen måde lettere.
Han bed sig lidt i læben og så på vennen med et lidt nysgerrigt blik, "er du så tiltrukket af begge køn eller er det kun..drenge?" Han brød sig ikke rigtigt om at snage hvis nu ikke Blake havde lyst at snakke om det, på den anden side havde han jo selv bragt det på banen.
Det næste kom som endnu en overraskelse, "har du flirtet med Frej?" Spurgte han med vidt åbne øjne. Han var så forvirret lige nu, det havde Frej da aldrig sagt noget om.

Det mest mærværdige ved hele denne situation lige nu var at han på den ene side var nysgerrig efter at høre hvad der var sket mellem dem og på den anden side faktisk ikke havde lyst til at vide det. Han ville ikke selv ende i problemer med denne information, men samtidig ville han heller ikke stikke Blake. Han følte sig virkelig splittet mellem hans loyalitet overfor sin ven og loyaliteten overfor sit job og sin skole. Tænk hvis professoren også havde gjort det mod andre elever. Rendte der en eller anden pædofil professor rundt på skolen? Tanken gav ham næsten kvalme.
Han skar en mild grimasse da Blake sagde at han ikke ville væk fra dem allesammen, han ville jo eller ikke være den der fik ham sendt væk, men han kunne heller ikke bare vende det blinde øje til og lade som om at han ikke vidste det, det var for sent nu.
Den hårde tone ramte Mayson en smule fordi han havde en fornemmelse af at Blake allerede kendte svaret på hans spørgsmål, "nej det ved jeg intet om." Han var frustreret, ligende han måske en der burde vide den slags? Ingen fornuftig pige ville vel falde for en som ham, det var bare først begyndt at gå op for ham efter episoden med Hazel.
Efter at have taget en lidt dyb indånding med lukkede øjne, rettede han igen blikket mod Blake. "Vi kan lave en aftale." Begyndte han så og mærkede hvordan han var helt tør i halsen over det. "Hvis du lover mig at du holder dig fra ham..altså selvfølgelig ikke med undervisningen, men du ved hvad jeg mener. Så skal nok holde tæt omkring det." På den måde havde Blake da en chance. "Men er du sikker på at han ikke har..du ved..manipuleret dig til det?" Han skar en grimasse, hvis der var chance for at han kunne finde på at gøre det mod andre elever så skulle han jo stoppes.

Han nikkede ganske let til at der var nogen der var til begge køn. Han vidste godt det måske var lidt meget at sluge, men ikke desto mindre så var det sådan nogle ting forholdte sig. Nogen var til begge køn og nogen var til et. Nogen var endda ligeglad med køn, men det ville han ikke forvirre ham med da han tydeligvis allerede var ganske forvirrede omkring det hele. ”Kun drenge” sagde han stille og bed sig ganske let i læben for selvom han ikke regnede med at Mayson ville dømme ham på det så synes han stadig det var underligt at sige højt. Han nikkede ganske let til han havde datet Frej. ”Ja, men jeg fik ham til at være stille omkring det da jeg ikke bryder mig om at stå ved jeg er til fyrer” forklarede han selvom han godt selv kunne høre hvor dumt det lød. Især hvis man kendte hans familie og vidste mange af dem var i forhold med nogen af sit eget køn, men det ændrede bare ikke på hvordan han selv havde det. Desuden ville han ikke have at Frej skulle stå i dårligt lys for noget han havde fået ham til at love.

Blake ville så også kun svare på spørgsmål hvis Mayson lovede ikke at sige noget til nogen. Han følte sig jo også selv enormt splittet mellem hvad der var forkert og så de følelser som han godt vidste han havde for Tobias. Det skær i ham hver gang han så på ham velvidende at det var imod skolens regler at have det sådan. Blake var virkelig heller ikke glad for han havde været så hård overfor ham. Han kunne jo godt li Mayson som sin ven, men han ville jo ikke bringe nogen i fare. Hverken Tobias eller Mayson. Så heller det gik udover ham selv. ”Undskyld” sagde han stille da Mayson sagde de havde en aftale og slog blikket ned i skam. ”Det var ikke min mening at være så hård” sagde han stille og kunne ikke kigge op på ham lige nu. Ikke fordi han ikke mente hvert ord, men fordi han virkelig bare skammede sig helt igennem. Blake åbnede sin mund og vendte blikket op da han havde lyst til at sige noget til hans betingelse for ikke at sige noget. Det fik hans hjerte til at føles som om det var ved at knække over på midten og lagde sig i hans mave i tusind stykker. En stille tåre gled dog ned over hans kind da Mayson spurgte om det næste. ”Jeg er helt sikker. Han har ikke gjort det mod andre og det var mig som startede det. Jeg tænkte mig ikke om og som troede du ville forstå jeg hader at bryde reglerne” sagde han stille og tørrede sin tåre væk. Det hele gjorde ondt, men det var smerten værd. Også selvom han helt sikkert ikke ville kunne holde sig fra Tobias. Han kunne da godt lyve overfor Mayson. Kunne han ikke? Han var nu ret så sikker på at det nok var det sidste han kunne. Hverken Skyler eller Mayson. Så heller gå rundt med sin egen smerte.
"Vi har en aftale Mayson" sagde han stille blot for at understrege at han ville gøre alt hvad der stod i hans magt

Mayson rømmede sig lidt akavet og nikkede så. Han ønskede virkelig ikke at være nedern omkring det hele eller noget, det var bare virkelig forvirrende. "Hvordan fandt du så ud af at du var til drenge?" Spurgte han forsigtigt, han ville gerne udvise interesse for at han lyttede til hvad Blake fortalte, men samtidig så var han også bare bange for at lyde som om at han selv var interesseret, for det var han ikke lige på den måde, på den anden side var det vel heller ikke fordi Blake så ham på den måde, de var jo venner.
Det var nok lidt meget for Maysons hjerne at samle sig om, men han ville selvfølgelig gerne gøre et forsøg for Blakes skyld. Det var bare underligt når han selv først lige var begyndt at opleve alt det med at føle sig tiltrukket af piger og den slags, selvom han ikke var helt sikker på om det var det der var galt. Han følte sig i hvert fald underlig til mode når han var omkring Hazel.
”Hvorfor ikke? Det er der vel ikke noget galt i?” Sagde han så med et let skuldertræk. Han kunne i hvert fald ikke se noget videre problem i det, men nu havde han jo heller aldrig været i en ligende situation, så det var måske ”let for ham at sige”.

Heldigvis virkede undskyldningen Blake kom med kort efter sin ubetænksomhed temmelig reel. Mayson var godt klar over at han nok ikke havde sagt det for at såre ham, ikke at det gjorde mindre ondt af den grund, men han kunne bare bedre forholde sig til det. ”Det er fint nok.” Mumlede han lidt afværgende. Blake havde nok bare ikke lige tænkt sig om – det kendte Mayson jo også til fra sig selv af så han valgte at lade den glide i baggrunden.
Mayson bemærkede godt tåren og det freakede ham om muligt endnu mere ud fordi han aldrig vidst hvordan han skulle gebejde sig når folk græd foran ham, det var jo ikke ligefrem alle der havde lyst til at modtage et kram fra en blå pelsklump som ham og nok slet ikke Blake der jo lige havde fortalt at han hade berøringsangst.
”Det gør det ikke bedre hvem der startede, han burde være professionel nok til ikke at agerer på det.” Kommenterede han blot en smule mere afdæmpet da han jo ikke ville gøre Blake mere ked af det.
Mayson kunne godt se at det var svært for Blake, men det ville jo kun blive være for både ham og Tobias hvis ikke han tænkte sig om. ”Det er altså ikke for at straffe dig, men du bliver nødt til at tænkte på hvilke konsekvenser der kan være af de valg du tar¨” Sagde han stille og kunne mærke den dårlige samvittighed snige sig lidt ind på ham, ikke at det ville få ham til at ændre mening, men derfor var det stadigvæk ikke rart

”Jeg fik det vildeste sug i maven på en ferie over en fyr jeg havde mødt. Jeg var virkelig spændt hver gang jeg var nær ham og havde nærmest helt ondt i maven. Jeg kunne ikke andet end at tænke på ham og da jeg ligesom spurgte ham til råds fik jeg mit første kys. Lige siden har jeg vidst at jeg var til fyrer” forklarede han med et lille let smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Mayson skulle så på ingen måde være bange for at Blake ville tro den slags. Det var ikke fordi hans gaydar ringede nær Mayson what so ever og selvom han virkede en anelse aseksuel så var han så også sikker på at hvis han ikke var det så måtte han være hetero. ”Intet. Jeg har bare ikke lyst til at være det. Jeg er en anelse bange for at piger skal se mig som deres tilbehør. Jeg vil gerne forblive et menneske” sagde han med et ganske let nik og var sikker på at Mayson næppe kunne sætte sig i det. ”Har du aldrig selv været tiltrukket af en pige?” spurgte han ganske roligt ikke blot for at understrege at han faktisk var sikker på at Mayson var til piger, men også for ligesom at se om Mayson havde en referenceramme. Det ville gøre tingene meget nemmere. I hvert fald i forhold til at sætte sig ind i at Blake var til fyrer.

Blake mente det skam også og han vidste jo godt at Mayson ikke ville noget ondt med det. Det gjorde bare ikke at det gjorde mindre ondt for han vidste jo godt at han havde ret. Blake kom med et svagt smil da Mayson sagde at det var ok. Det hjælp i hvert fald en smule at vide at Mayson godt var klar over at han faktisk ikke havde ment noget ondt med det og han tilgav Blake for at have været lidt for hård at høre på. Blake havde så ikke som sådan berøringsangst for han kunne godt kramme piger. Han var blot virkelig varsom når det var en fyr og han vidste godt det ville afhjælpe bare at fortælle folk hvad han ville så han ikke behøvede afstanden. ”Jeg ved det godt. Det var bare som om ingen af os tænkte på det da det ikke var på skolen” sagde han stille og mærkede et par tåre mere trille ned over sine kinder for selvom han godt vidste at Mayson havde ret så gjorde det bare stadig ganske ondt og det indrømmede han også gerne. ”Jeg ved det godt og jeg var godt du har ret. Det er slet ikke det. Det gør bare ondt lige nu. Det er alt” sagde han stille og bed sig ganske let i læben og tørrede nok engang sine tåre væk for at Mayson ikke skulle få det alt for dårligt med sig selv. Det var jo heller ikke meningen. Han synes også det ville være underligt at bede om et kram selvom han faktisk godt kunne bruge et lige nu.

Mayson lyttede til hvad Blake forklarede og mærkede lidt til sin egen rædsel hvordan han kunne genkende nogle af følelserne når Hazel var i nærheden af ham. Han kunne da ikke være vild med hende. De kendte jo slet ikke hinanden. Han rørte lidt akavet på sig og svingede kortvarrigt med halen imens hans ansigt lå i lettere tænksomme folder.
Det var også kun fordi det var gået op for ham at hun ville have kysset ham. Havde hun aldrig indrømmet det havde han sikkert aldrig set sådan på hende. Hvorfor var det han havde det sådan og endnu vigtigere, hvordan fik han det til at stoppe? Der gik nok nogle sekunder hvor han virkede en smule fraværende fordi han gennemgik hele situationen inden i hovedet.
Da det gik op for ham at han havde været stille for længe rømmede han sig lidt for at bryde stilheden. "Nåh," kommenterede han blot og så lidt i den anden retning. Han kunne da ikke have et crush på Hazel, han kendte hende jo slet ikke, var det overhovedet normalt?

"Ser dig som tilbehør? Hvorfor skulle de dog det? Altså hvis folk kan se mig som et menneske kan de vel også se dig som et uanset om du er til piger eller drenge?" Mayson havde aldrig haft mulighed for at skjule sig i menneskemængder så han forstod godt trangen til ikke at ville være anderledes, men samtidig måtte folk jo også accepterer en hvor den man var.
Hans lettere afslappet holdning blev pludselig meget anspændt ved Blakes spørgsmål. Halen spændte op i afslørende slag og han rømmede sig en smule slået lidt ud fordi han ikke var helt sikker på hvad han skulle svare. Han turde jo ikke håbe på den slags så han havde aldrig rigtigt skænket det en tanke før Hazel. "Hvem mig?" En nervøs latter fulgte og de gule øjne gled rundt i rummet som han nervøst sank igen.
Mayson betragtede forsigtigt Blake som han snakkede om forholdet til professoren. "Jeg kan muligevis ikke gøre mig helt klog på den slags, men jeg synes i hvert fald ikke du skal være sammen med en professor, for jeres begge skyld." Sagde han roligt og slog armene en smule om sig selv i mangel på bedre.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum