Halloween everywhere (åben)

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Halloween everywhere (åben)

Indlæg  Admin on Ons aug 09, 2017 3:12 am

Halloween i Hogshead 2053

Liam var ligesom mange andre elever taget til Hogsmeade i anledningen af Halloween. Der var pyntet op med spindelsvæv, græskar med lys i og skiletter over det hele. Der var border over det hele fra butikkerne der servererede både græskarjuice, varm kakao og nogle af dem solgte halloween slik der lignede f.eks. spøgelser. Det var en ganske festlig tid i Hogsmeade og byen var fyldt med eleverne fra skolen. Der var en helt speciel stemning i forhold til alle andre weekender da det var sidste weekend i oktober. Liam selv havde da også klædt sig ud som vampyr og skræmte nogle af de yngre elever. Han var trods alt 17 år gammel og selvom han gik på Ravenclaw kunne han godt lide at drille de yngre elever. Dog undskyldte han hvis de blev alt for bange for han var trods alt ikke ondsindet.
Klokken var omkring de 15 og en ganske svag vind løb igennem byen, men fordi der var så mange til stede som der var kunne man næsten ikke mærke det. Når mørket ville begynde at falde på ville byen for alvor være uhyggelig, men så måtte de yngste heller ikke være til stede. Femte årgang og op efter havde dog fået tilladelse til først at være tilbage kl 22 da der ville være en særlig mini fest for de ældste klasser den aften i Hogsmeade.

Frej elskede halloween, det var uden tvivl hans ynglings tid på året. Han havde altid haft lidt for meget krut bagi, der skulle helst ske noget hele tiden, hvilket også var en af grundene til, at han valgt at tage med på dette års halloween udflugt til Hogsmeade.
Han stod ved en af boderne og havde netop købt sig en kop varm kakao til, at varme sig lidt på, det var trods alt ret køligt efterhånden. Han havde valgt at klæde sig ud som varulv, han havde dog ikke gjort det helt store ud af det, men et par spidse øre og tænder, samt 'pels' på hænderne var det da blevet til.
Som han fik drejet sig rundt for, at give plads til næste i køen, mærkede han dog, at han kom til, at gå ind i en anden, "Shit.. Ej, det må du undskylde," udbrød han før han fik kigget op, fra sine fingre som var blevet ramt af den varme kakao, hvilket fik ham til, at ryste lidt på hånden.

Liam selv var også ret så glad for Halloween. Han kunne godt lide det med at han kunne skræmme de yngre elever uden at de blev alt for bange. Han var trods alt bare glad for lidt skæg og ballade. Selvom han var en Fitzgerald var han trods alt ikke ond. Det var trods bare sære, men de var ikke onde eller Garden-tilhængere normalt. Han selv var på vej over mod kakao-boden idet en elev gik ind i ham da han var på vej ind i køen. Det lignede mest af alt en varulv hvilket var enormt morsomt når han selv var vampyr. "Jeg tror altså ligeså meget det var min egen skyld" sagde han med et varmt smil over sine læber. Nogle gange var han virkelig glad for at han ikke var endt på Gryffindor alligevel så han ikke skulle være alt for tæt på sin fætter Orin. Det var mere end rigeligt nok at skulle have ham som professor i timerne. "Så ingen grund til at undskylde. Navnet er Liam forresten" præsenterede han sig selv med et smil over sine læber og rakte ham hånden. Det smil kunne godt virke skræmmende når han havde blod løbende ned af sin kind og sin hage, men han var sikker på at fyren godt selv kunne se det var et kostume. Liam måtte så også ærlig erkende at han var synes han så køn ud.

Vanessa var taget alene ned i Hogsmeade, for at se hvordan alt så ud dernede. Hun havde altid elsket Halloween og alt hvad det indebar. Hun havde endnu ikke fået nogle venner, selvom hun nu havde gået på skolen i nogle måneder. Det var ikke nemt at være tilflytter fra en anden skole og det hjalp nok ikke, at hun brugte ordet 'ækel' i hver anden sætning. Hun måtte virkelig se at vænne sig af med det, men der var bare så mange ulækre ting rundt omkring hende. Alt for mange elever havde tudser med sig og hun kunne slet ikke klare det. Nu ville hun tage i Hogsmeade og måske hun kunne finde sig nogle venner dernede?

Hun havde valgt at klæde sig ud som heks, som mugglerne så dem. Hun vidste godt at nogle hekse gik med en spids hat, men det var bare ikke det der var kendetegnet ved en rigtig heks. Hun havde valgt at droppe den grimme næse med vorten, for det var simpelthen for ækelt. Hun havde taget en sort kjole på og en spids sort hat. Det måtte være fint. Rundt omkring i Hogsmeade var der pyntet så flot og hun kunne mærke hvor meget hun egentligt elskede denne tid på året. Det var jo ikke til at få nok af. Hun gik hen til en bod og købte sig et æble, da hun faktisk var blevet en smule sulten. Hun gik forbi to drenge, som hun synes så bekendte ud, men hun kendte ikke ret mange. Hun sendte dem et svagt smil, som hun prøvede at komme forbi dem, men der var så mange mennesker på dette tidspunkt at det var en lille smule svært.

Blake selv var på 7. årgang og selvom hans familie kom fra USA og han selv var født der havde han boet i UK siden han var 11 år. Det ændrede bare ikke på at han virkelig nogle gange ville ønske at han var i USA i stedet for. Nok også mest af alt fordi han var der hver sommer og aldrig helt havde lært at kunne følge med britter og deres mærkelige vaner. Han selv havde valgt at tegne et candy skull der trods alt blev forbundet med Mexico og dermed næsten derhjemme da han var fra Florida. Ellers havde han en sort læderjakke på og et par sorte jeans. Han vidste også godt mange så på ham som ham der snakkede mærkeligt da han trods alt stadig ofte snakkede mere amerikansk end engelsk og derfor ikke udtalte alt på samme måde som hans klassekamerater.

Han synes også det var underligt og dog hjemmeligt at folk her holdte Halloween siden det mere var noget man fejerede derhjemme hvor han kom fra. Han overvejede lidt at købe sig noget kakao, men droppede det da han fik øje på køen. Dog kunne han ikke lade være med at smile for sig selv da han fik øje på en pige der tydeligvis havde klædt sig ud som en som mugglere ville se det. Nok var han selv fuldblods og kom fra en familie der var meget splittet når det kom til mugglere, men ikke desto mindre kunne han godt se hendes idé. Han holdte sig helst fra de to fyrer, mest af alt fordi han var bange for at alle skulle finde ud af han var til sit eget køn og da de begge var kønne fyrer så var han sikker på hans 'radar' ville gå amok eller noget i den stil. "Nice outfit" sagde han med et smil til pigen der måtte være omkring hans egen alder uden at tænke over om hun egentlig var en fremmede eller ej.

Frej rystede lidt på hovedet, "Nej, nej, jeg kunne bare have set mig for, før jeg bare drejer omkring," sagde han med et venligt smil på læberne. Godt nok gik Frej på Slytherin, men han var ikke rigtigt som så mange andre på hans kollegium. Han vidste blot hvad han ville, og når han først havde fået sig en idé om, hvordan tingene skulle være, så blev det også sådan.
Han smilede roligt til fyren han var gået ind i, "Hyggeligt, at møde dig Liam, jeg hedder Frej," præsenterede han sig ligeledes og trykkede hans hånd. Frej måtte nok indrømme, at Liam var en ret tiltrække, good looking fyr.

"Oh, undskyld, står vi i vejen?" spurgte han, som en pige lignede en der gerne ville forbi, hvortil han rykkede sig, så meget han nu engang kunne for hende, hvilket resulterede i, at han kom ret tæt på Liam. Han rømmede sig lidt og vendte så blikket lidt væk fra Liam. Ikke fordi, de fleste på skolen vidste godt, at Frej var biseksuel, men alligevel. Han skyndte sig derfor, at tage en tår af sin kakao.
Han vendte blikket mod pigen, "Hey, du er Vanessa, er du ik?" spurgte han, da han syntes han kunne genkende hende fra timerne på skolen, de var jo trods alt samme årgang. Han vendte blikket mod den nye dreng som også var ankommet, dog var det ikke en Frej lige umiddelbart kendte. Det var mest dem på hans egen årgang, han vidste hvem var.

Han rystede ganske let på hovedet. ”Og jeg kunne have set mig for så kan vi ikke være enige om at være uenige?” spurgte han med et ganske let grin da han virkelig synes at det var fjollet. Liam havde så på ingen måde styr på hvem det var som var til hvilket køn. Han havde mest af alt travlt med at slippe væk fra sin irriterende fætter og var faktisk lidt glad for at det ikke lod til denne fyr anede noget om det. Nok var Fitzgerald normalt et efternavn, men to af samme slags på skolen ringede en klokke hos de fleste. Det kom sig nok mest af at denne fyr vist ikke var på hans årgang for de vidste det bestemt nærmest alle sammen.

”I lige måde” sagde han med et bredt smil over sine læber og vendte blikket mod de nyankommende. Han lod Frej snakke til de andre for at høre om de stod i vejen. Det ville i hvert fald ikke undre ham for han havde kort været væk i drenges udseende. Liam hævede dog øjenbrynet da han fik øje på ham den underlige fra hans klasse. Ham der som altid gik en stor bue udenom hver gang han fik øje på en og bestemt ikke en Liam brugte tid sammen med. ”Og katten har lukket Blake ud. Hold da op” sagde han en anelse ironisk selvom han faktisk ikke havde lyst til at virke ond i Frejs selskab, men Blake virkede bare underligt og det var var aldrig faldet Liam ind at Blake sikkert havde sine grunde til at være som han var. Nu faldt det så også bare Liam utrolig meget naturligt at være udadvendt.

Vanessa kom forbi de to drenge, fordi en af dem flyttede sig så hun kunne. Hun sendte ham et smil og nikkede som tak. Hun skulle lige til at gå videre, da han spurgte til hende. Hun vendte sig helt om mod ham og så måske lidt overrasket ud, da hun ikke var klar over at folk vidste hvem hun var. Hun havde da set ham før, men hun var ikke helt sikker på hvem alle var endnu. Hun synes dog svagt at kunne huske at han hed Frej.
"Jo det er mig." Sagde hun med et smil og prøvede at komme sig over overraskelsen over at han vidste hvem hun var. "Du er Frej, ikk?" Hun havde frygtet at spørge, men hvis hun tog fejl kunne hun altid undskylde med at hun kun havde været på skolen i lidt over en måned.

En anden fyr og ham kunne hun godt genkende. Han havde et meget specielt udseende, men et udseende som Vanessa synes var rigtig godt og interessant. Hun havde ikke et crush på ham, men han var en man lagde mærke til og vanessa havde altid overvejet at tale til ham, men han var ældre end hende. Nu talte han dog til hende. Hun fik først et chok da han kom, men det var fordi hans ansigt var så perfekt malet.
"Wow!" Sagde hun da hun fik et chok over ham. Så begyndte hun dog at grine. "Det er virkelig godt malet, Blake." Sagde hun med et stort smil. "Og tak." Hun sendte ham endnu et smil. Hun lagde mærke til at han holdt lidt afstand til de to fyre og hun hørte også hvad den ene af drengene sagde og det irriterede hende faktisk. Hun vidste intet om Blake, men hun synes han virkede flink. Især fordi han faktisk kom hen og komplimenterede hendes kostume, uden at kende.

Blake vendte blikket mod Liam og sendte ham et ondt blik. Han vidste jo godt at Liam kendte ham ikke alene fra kollegiet, men også fra når de havde timer sammen da de trods alt var lige gamle. ”Meget muligt katten har lukket mig ud, men i det mindste er det ikke mig som har en professor som fætter Fitzgerald” sagde han med et ganske let smil over sine læber inden han vendte blikket mod pigen i stedet for. Blake var måske også en anelse bange for at Liam måske havde gennemskuet ham af en art. Det skulle i hvert fald ikke undre ham.

”Tak.. Var det Vanessa der blev sagt du hed?” spurgte han med et smil over sine læber da han synes det var det han havde opfanget hun hed. ”Du har da også et temmelig imponerende kostume selv og endda langt bedre end lidt maling og alm. Tøj” sagde han med et varmt smil over sine læber da han virkelig synes at det hun havde lavet var pænt. Han vidste slet ikke at hun havde overvejet at snakke med ham mange gange. Så havde han bestemt taget kontakt til hende. Alt kunne kun være bedre end at snakke med Skyler Brown der havde mere travlt med sig selv, men det ændrede ikke på at han brugte virkelig meget tid med hende. Det var først da Blakes blik gled over mod den dreng der havde brugt hendes navn at der gik et lys op for ham og en svag rød kulør løb over hans kinder. Han bad til at man ikke kunne se det for ansigtsmalingen og han håbede bare at Frej ikke kunne huske hvem han var for han ville virkelig ikke afsløres og da slet ikke overfor Liam. Nu havde han så også gjort et større nummer ud af at han faktisk ikke var sprunget ud af skabet, men stadig

Frej lo let, "Ja, okay, så pyt da," sagde han i et stort smil og blinkede til Liam. Lige bort set fra det faktum, at Frej var ret genert anlagt, så elskede han at være social, han elskede at møde nye mennesker og snakke med dem. Han var stort set altid glad og smilende at se på, og der skulle en del til, at ødelægge hans dag. "Tak," sagde han da Liam sagde i lige måde, selvom han gerne ville have sagt noget mere, så vidste han bare ikke lige hvad det skulle være.
Han mærkede en indre sejrer over, at han havde husket Venessas navn rigtigt, hvilket fik smilet på hans læber til at vokse, hvorefter han nikkede, "Jo, der er jeg skydig," sagde han en smule drillende, men på en venlig måde. Han havde aldrig nogensinde oplyst sine efternavne til nogen, og hvis folk spurgte brugte han blot sine adaptivforældres efternavn.

Frej rynkede mildt på panden, da Liam pludselig ændrede attitude, dog ikke overfor Frej, men overfor fyren med ansigtmalingen. Vent. Kaldte Venessa og Liam, fyren for Blake? Pudsigt, for Frej havde da engang haft en kæreste som hed Blake, men det var over et år siden, og det havde kun været over en sommerferie.
Alligevel vendte Frej blikket mod Blake, hvortil han mærkede sit hjerte slå et ekstra slag. Han stod nok lidt for længe og bare gloede på Blake. Han vidste ikke om, han skulle sige hej eller om han bare skulle lades som ingenting. Han rømmede sig lidt, og kløede sig så lidt i nakken, "Ehm, Blake Jackson?" spurgte han lidt forsigtigt, det kunne jo også være det var en anden. Det var jo alligevel et år siden og Blake var ikke ligefrem nem at genkende med al den maling i ansigtet.

”Det skal du da ikke takke for” sagde han med et glimt i øjet til Frej. Han vidste godt han ville hoppe ud af sit charmerende jeg når han fik øje på Blake, men han var altså virkelig mærkelig. Han holdte sig altid på stor afstand af de fleste drenge som om de var giftige. Han regnede bestemt ikke med det var hende der Brown der fik den slags indflydelse på ham da hun trods alt skulle være virkelig glad for drenge.
”Av ja for jeg nyder at have Orin randede rundt mens jeg går på skolen. Det må jeg sige. Jeg har ondt af de stakkels løver der skal have ham som overhoved” sagde han med et ganske dybt suk over kommentaren om Orin. Det var ikke fordi det var en fordel at have en fætter randende rundt på skolen altid trods alt. Slet ikke når man var Liam.


Liam kunne dog godt fornemme at hvis han skulle have denne Frejs opmærksomhed så var det nok ikke lige Blake man skulle være efter. Han nikkede ganske let til om Frejs spørgsmål. ”Ja Blake Jackson. Barnebarn af Joshua Jackson, butik og restaurant ejer” sagde han med et ganske let nik og bed sig en anelse i læben over at Frej kendte ham. Så kunne han ikke være sig selv nær ham for han synes virkelig bare at Blake var helt igennem underlig. ”Så du kender ham måske? Det er ellers sjældent at Blake snakker med drenge” sagde han med et smil da det lidt undrede ham, men det var ikke fordi han kunne se noget forkert i det. Egentlig ville det også lettere rede Blakes røv at Liam sagde sådan for så ville Frej sikkert kunne huske det med at Blake var bange for andre fyrer.

Vanessa synes at Blake virkede utrolig flink, så hun kunne ikke forstå den afstand som den anden dreng tog til ham. Det kunne dog være der havde været nogle stridigheder imellem dem før, som Vanessa ikke kendte til.
"Vanessa ja. Har kun gået her siden september." Sagde hun med et skuldertræk, som var det ingenting, men det var faktisk utroligt svært for hende at være den nye. Hun havde jo ingen venner endnu, selvom hun meget gerne ville. Hun var måske bare nogle gange lidt for snobbet anlagt.
"Tak, men jeg synes stadig din maling er super imponerende." Sagde hun og sendte ham et varmt smil.

Hun følte ikke rigtigt at hun kunne være med i denne samtale. Der så ud til at være en masse spændinger mellem de tre drenge og ikke på den gode måde. Hun overvejede at gå igen, da hun egentligt bare skulle forbi dem, men af en eller anden årsag blev hun stående, selvom hun havde en fornemmelse af at det godt kunne gå hen og blive en smule akavet. Efter et øjeblik blev hun dog irriteret på den anden dreng, som vidst hed Liam. Han talte ikke ret pænt til Blake og nu svarede han også på Blakes vegne? Hun kunne mærke hvordan hendes ene næsebor vibrerede, ligesom det åbenbart altid gjorde, når hun blev irriteret.
"Jeg tror godt, at han kan svare for sig selv." Sagde hun og prøvede at lyde rolig, men det var lidt svært. Desuden fortrød hun også lidt, at hun havde sagt noget for hun ville helst ikke op at diskutere med nogen, men nogle ting var svære at holde tilbage og nu var det ude.

Blake skulle lige til at svare Frej da han trods alt godt kunne huske ham og var stadig virkelig glad for at han havde maling i hovedet for han kunne godt mærke varmen i sine kinder der ofte kom sig af at være flov og rød i kinderne.
”Din fætter hedder stadig professor Fitzgerald så længe du er i skole Liam” sagde han med et smil over sine læber og slog kort tid efter blikket ned da Liam lige skulle ligge hans farfars navn på bordet. Blake var trods alt Ravenclaw og de fleste i hans familie havde gået på Slytherin. Han så op for at se mod Vanessa der forsvarede ham. ”Liam og jeg går på samme årgang og samme kollegium og han har ret. Jeg snakker ikke ofte med fyrer så det er skam ok. Ingen grund til at blive sur på ham” sagde han med et varmt smil til hende for ligesom at sige det var helt ok. De fleste drenge han snakkede med var trods alt Skylers venner eller kærester. Desuden håbede Blake måske også bare lidt at Frej ville huske hans regler så han var egentlig lidt taknemlig for Liams dumsmarte bemærkning. Han vendte blikket mod Frej. ”Men ja. Jeg har mødt ham i en ferie Liam. Er du jaloux?” spurgte han drillende da han godt havde lagt mærke til at Liam havde stået tæt på Frej. Blake havde ikke altid sine følelser med når han var sammen med nogen i en ferie, men når han havde var det altid hovedkult forelsket og så forsvandt det nærmest ligeså hurtigt som det var kommet. Frej var en af den sidste type fyr.
Han var faldet præcist ligeså hurtigt som for William Brown og det var forsvundet ligeså hurtigt igen da han ikke havde set ham igen før nu. Skolen var virkelig nogle gange for stor, men det var også mest fordi han ofte gik buer rundt om samtlige fyrer på skolen. I sidste ende var han egentlig også ret så glad for Vanessa havde forsvaret ham og det gav hende klart et par plusser i hans bog. Han håbede lidt at løbe ind i hende igen for hun virkede virkelig sød.

Mayson stoppede op for enden af den lille by. Han havde aldrig været i Hogsmeade før, men havde hørt så mange fantastiske ting om den lille by og han glædede sig til at se den rigtigt. Det passede faktisk heller ikke helt for han havde været her to gange før, men den ene gang havde været sent om aftenen hvor stort set alt havde været lukket og den anden gang havde været sammen med hans mor en formiddag.
Han havde aldrig været her alene før. Denne dag myldrede med elever og andre magikere både fra skolen, men også bare generelt dem der enten boede her, arbejdede her eller bare var ude for at nyde dagen og se de flotte dekorationer.
Han kiggede ind mod festlighederne og forsøgte at overtale sine fødder til at bære sig derind, men det var grænseoverskridende. Han havde gået på Hogwarts i snart halvanden måned og heldigvis havde de fleste elever vænnet sig til ham, han krøb ikke så meget mere, men det kom altid til ham når der var mange nye mennesker. Det var nok heller ikke så underligt når man tænkte på hvor mange år han havde levet i skjul.

Med en dyb indånding fik han taget sig sammen og gik ind mod mængden, han tvang sig selv til at rette ryggen og bare holde sig oprejst, der var jo ikke noget særligt - forsøgte han at overbevise sig selv om.
Han trådte ind mellem folkemængden mange var iførte kostumer og der lod ikke til at være nogen der rigtigt lagde mærke til ham, de troede nok at han selv var iført kostume. Han havde været med til halloween en del gange i Diagonalstræde med sin mor og søster.
Længere fremme fik han øje på en bod der solgte kakao og han lyste op. Det kunne han virkelig godt drikke og det så da også ud til at nogen fra skolen allerede var derovre. Langsomt gik han hen til dem med et forsigtigt smil. "Hej," hilste han med en hævet hånd. Han var blevet bedre til at henvende sig til folk, maven vendte sig lidt i nervøsitet hver gang, men det blev lidt bedre for hver gang. Han genkendte hurtigt Blake og smilede venligt.

Frej så lidt fra Liam til Blake, og derefter på Vanessa i et lille håb om, at hun måske vidste, hvad der foregik, for lige nu følte han sig faktisk en smule fortabt og blev blot mere og mere forvirret, som de to drenge stod og hakkede ned på hinanden. Det hele virkede pludselig ret akavet, og han overvejede lidt, om han måske kunne snige sig væk, uden nogen ville bemærke det.
Dog blev han slået ud af sine tanker, da Blake rent faktisk var ærlig og fortalte, at de havde mødt hinanden på en ferie. Han skyndte sig at tage en tår af sin kakao, for ikke at komme til, at sige noget dumt.
Frej bed sig lidt i læben, og nikkede til Liams spørgsmål, "Ja.. På en ferie, ja," sagde han og vendte blikket mod Blake, og spærrede øjnene en smule op, da han spurgte Liam om, han var jaloux. Var Blake sprunget ud eller hvad? "Blake stop, det er længe siden, lad det nu lægge," sagde han, da han hentød til dengang de var gået fra hinanden. Han blev dog hevet ud af sine tanker, da den blå dreng fra skolen slog sig til. Frejs læber gled op i et venligt smil, "Hej, Mayson ik? Jeg hedder Frej," præsenterede han sig og rakte hånden mod ham. Han havde godt set Mayson på skolen, og han havde forsøgt at lade vær med, at stirre alt for meget, men det var altså et ret usædvanligt syn, selv i magikernes verden.

Blake stolede nu på at Frej overholdte sit løfte om ikke at sige det til nogen. Også selvom det var ved at være noget tid siden de havde været sammen. Det var jo ikke fordi han var flov over Frej for han var en virkelig køn og dejlig dreng. Det var bare det der med ikke at være sprunget ud af sit skab der plagede ham.
Blake kunne ikke lade være med at smile for sig selv da Frej bekræftede det var en ferie de havde mødt hinanden. Han vidste godt han ikke burde hakke på Liam og normalt ville han heller ikke gøre det, men egentlig forsvarede han sig mest af alt og ikke så meget andet. ”Undskyld Frej” sagde han stille og bed sig ganske let i læben inden han slog sit blik ned. Han havde bestemt tænkt sig at stoppe nu. Han lyste da også helt op ved synet af Mayson. ”Hey Mayson” sagde han med et varmt og bredt smil over sine læber da han var glad for at se ham komme udenfor skolen. Han vendte blikket mod Vanessa. ”Du skal sige til hvis jeg skal lære dig at male sådan” sagde han med et ganske let nik da han trods alt var tryg ved en pige.

Han hævede let det ene øjenbryn da Blake sagde han havde mødt ham i en ferie og skulle lige til at sige noget til det for han kunne sagtens være jaloux på at Blake havde lært en at kende før ham selv som han synes så godt ud, men han nåede ikke at sige noget da Frej reagerede. Liam kunne ikke lade være med at bide sig i læben da Frej bad Blake om at stoppe. Han ville gerne vide hvad det var som han skjulte for det virkede bestemt som om de to gemte noget for de andre, men han vidste også godt han nok ikke skulle prøve på at finde ud af det lige nu hvis han ville beholde Frej som selskab. Han havde trods alt opfattet af Vanessa ikke var specielt glad for ham som tingene stod lige nu. Liam havde da heller ikke regnet ud at denne Mayson faktisk så sådan ud normalt. Han havde ikke så frygtelig travlt med andre. Ikke fordi han havde noget imod det som sådan, men mere bare fordi han trods alt havde en fætter der var professor og overhoved for Gryffindor at han faktisk bare ikke havde travlt med at følge med i hvem andre var for han vidste mange af dem vidste hvem han var. En anelse selvoptaget var han måske.
”Så Frej hvad siger du til at smutte herfra inden Blake eller jeg kommer til at gøre noget dumt?” spurgte han med et ganske let smil over sine læber. Også selvom han godt kunne forstå hvis Frej ikke ville med når han snakkede sådan til en han kendte, men omvendt virkede det bare som om Blake ville få det bedre af at han smuttede. Det var ikke lige fremme fordi ham og Blake var de bedste venner.

Mayson smilede venligt som drengen lod til at kende hans navn. Det gjorde ham altid en lille smule lettet, nok mest fordi at så havde folk da lagt mærke til ham som andet end "ham den blå fyr". Han nikkede som svar og rakte en lille smule tøvende hånden frem for at trykke Frejs alt imens en lille triumferende stemme jublede i baghovedet. Dette her måtte da være første skridt på vejen til accept.
Han gik roligt op og hentede en kop kakao inden han stillede sig nær Blake som var det eneste kendte ansigt for ham her. Eller de andre kendte han også, men han havde ikke rigtigt snakket med dem, så man kunne vel blot sige at han vidste hvem de var. "Hej," hilste han glad.
Et lidt forsigtigt smil blev sendt mod de andre der stod samlet. Halen havde han skjult under kappen som han var iført, ikke fordi at den gjorde den store forskel for hans udseende, men han det fik ham alligevel til at føle sig lidt mere menneskelig når ikke den var synlig for alle og enhver.

Til trods for at han havde lyst til at spørge ind til hvad de snakkede om. lod han være. Det vedkom jo nok ikke ham og han ville ikke mase sig på. Bare det at stå i en mindre flok elever var en ret stor ting for ham - også selv hvis de pludselig sendte ham væk igen.
Uden at sige noget smilede han lidt prøvende mod de andre og tog så en tår af sin kakao og brændte næsten hele munden. Den var langt varmere end han lige havde regnet med og han skar en grimasse i smerte, men genvandt hurtig kontrollen over sin ansigts-mimik og håbede bare ikke at de andre havde set det. Han ville så gerne byde ind med et eller andet, men han anede ikke hvad det skulle være.

Vanessa smilede til den nyankomne dreng. Hun havde set ham før på skolen, men det var nu heller ikke så svært at overse ham, nu hvor han var blå. Først havde hun da været lidt skræmt og det ville ikke komme bag på hende, hvis hun havde brugt ordet ækel i sine tanker om ham, men alle havde vel sine fordomme. Okay hun var måske ikke den bedste person altid, men hun var da ved at forandre sig lidt.
"Hej." Sagde hun til Mayson med et smil. Et oprigtigt smil endda. Hun ville ikke virke fordomsfuld. Nu havde hun også vænnet sig til ham, eller hvad man sagde.

Hun smilede til Blake som tilbød hende at male hende i ansigtet engang. Normalt ville hun sige nej, men det tiltalte hende faktisk en smule og hun synes Blake var super sød, så hvorfor ikke?
"Det kunne være fedt!" Sagde hun med et stort smil. Udover at tale lidt med Blake engang imellem, følte hun ikke rigtigt hun var en del af dette selskab, så hun overvejede lidt at gå. Hun kiggede lidt rundt og bestemte sig så for at gå lidt mere rundt i gaden.
"Jeg tror jeg vil smutte." Sagde hun lidt akavet. Det var faktisk bare akavet at stå der sammen med de drenge hvor der tydeligvis var en tension imellem som hun sagtens kunne undvære.
"Vi ses nok på et tidspunkt." Sagde hun til de andre, men mest henvendt til Blake. Hun smilede til de andre og vendte sig om og gik. Hun kiggede tilbage imens hun gik, men forsvandt derefter i mængden af mennesker.


// Out (Undskyld det sene svar)

Frej så lidt på Blake, da han undskyldte, og endte blot med, at nikke til ham. Han ville ikke begynde på noget som helst her, som kunne skabe drama, det magtede han slet ikke. Det kunne godt være, at Frej gik på Slytherin, men han var faktisk ret meget nede på jorden. Han vidste bare hvad han ville have, og for det meste vidste han også hvordan han skulle få det, og ellers skulle han skam nok finde ud af det.
Han slog tanken lidt ud af hovedet, og gengældte Maysons venlige smil. Han følte ikke rigtigt, at han af alle havde nogen som helst ret til, at dømme nogen som helst, hverken på grund af deres udseende eller baggrund. Han havde selv en crazy mor og player far, ikke ligefrem de bedste gener han havde i kroppen.
Han vendte blikke mod Liam og nikkede så lidt, "Yeah.. Lad os det," sagde han roligt, før han vendte blikket mod først Blake, "Vi ses," sagde han roligt, han vidste jo godt, at de nok blev nødt til lige, at mødes på skolen på et tidspunkt og få snakket tingene igennem. Han vendte så blikket mod Mayson, med et smil på læberne, "Det var hyggeligt, at møde dig, vi ses nok på skolen," sagde han roligt og løftede den ene hånd i en kort håndbevægelse, før han begyndte at gå med Liam.

//OUT

Liam kunne ikke lade være med at følge at en lille del af ham havde vundet over Blake for nu. Det var egentlig underligt at have det sådan for det var jo ikke fordi han var vild med Frej eller noget, men han var bestemt interesseret i at lære ham bedre at kende. Han måtte da også dy sig fra ikke at ligge en arm over skulderen på Frej, men han valgte at lade være da han ikke ville starte en spændning til Blake. Hvad Blake og Frej så havde af fortid var han ikke så sikker på han ville vide det. Han havde haft alt for travlt med at få Frej væk derfra til at hilse på den ny ankommende. Han gik derfor bare med Frej og blinkede drillende til Blake uden at Frej ville opdage det blot for at understrege at han havde lidt vundet for nu.

//out

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum