Cool For The Summer - Caleb + Erica

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Cool For The Summer - Caleb + Erica

Indlæg  Admin on Ons aug 09, 2017 3:06 am

Caleb Max Hudson
Photostudie i England
Marts 2054 omkring kl 12.
Outfit


Foråret nærmede sig, hvilket betød at designerne var klar med deres bud på, hvordan sommerens badedragter, bikinier, solhatte, solbriller og alt hvad der ellers fulgte med til, at blive sommerklar. Det betød også at Erica havde været på siden klokken halv otte i morges. Hun elskede sit arbejde mere end noget andet, men det var bestemt også krævende, især fordi hun altid var utrolig afhængig af, at tænke på, hvad hun også lavede i sin fritid. Hun kunne ikke lave noget, hvor der var risiko for, at hun ville få blå mærker eller andre former for skræmmer. Hun kunne ikke bare spise hvad hun ville, da hun skulle passe på hun ikke tog på. Hun skulle træne dagligt for at holde sig i form.
Denne dag havde da indtil videre heller ikke været anderledes. Hun stod foran kameraet og poserede, kun iført bikini og accessories. Hun var dog ikke den mindste smule blufærdig, det duede trods alt ikke i hendes fag, når der stod ret mange mennesker omkring hende. Hendes hud glinsede, så det lignede hun var våd efter en tur i det falske standvand som fyldte baggrunden ud. Det var egentlig utroligt, hvordan man kunne snyde øjet, ved hjælp af et kamera og det rette lys.
"Perfekt. Okay den er i kassen. Vi skal have ryddet op her og ny baggrund ind. Jeg vil have noget lys, som giver varme som aftensolen. Erica, du har pause en time, og så står du tilbage her omklædt og klar til at forsætte," lød det fra en af fotograferne, hvilket fik Erica til at nikke før hun knipsede en gang med fingrene og en ung mand kom med det samme løbende med hendes silkekåbe, som hun svang over sig, dog uden at binde den. Hun viftede den unge mand væk igen med et lille håndtegn, og gik så hen til et langt bord, hvorpå der stod nogle flasker vand, noget frugt og lidt små ting. Hun tog hatten og solbrillerne af, og tog så ud efter en vandflaske, som hun åbnede og tog en tår af.

Caleb havde forvildet sig til et studie i London og ville lige nu ønske at han ikke havde haft givet sig selv fri for faktum var bare at han godt vidste at han skulle bruge sin fri dag på nok den sidste ting her i verden han havde lyst til: at lege babysitter for Finlay. En ting som ikke lige fremme var blevet bedre af at den mand som Finlay åbenbart var ganske vild med havde skredet efter Danni var gået fra selskabet. Caleb havde fået af vide af Danni at Finlay ville være på den adresse og derfor var han mødt op. Han gik derfor i sin egen lille forvirret verden. Han var ikke van til modeller ligesom Danni var og han ville ærlig talt heller bruge sin fri dag på sit arbejde som ejer af Azkaban end det her. Ikke fordi han ikke nød synet af de smukke piger der var til stede på settet, men mere fordi han havde en grim fornemmelse af at Finlay ikke var at spotte nogle steder. Han valgte derfor at opsøge den første kvindelige model han kunne finde som bar en morgenkåbe og dermed burde at have pause og lige havde lagt sin solhat for at høre om hun vidste hvor hans skøre fætter var henne i verden. ”Undskyld mig frøken” sagde han ganske roligt og med et let smil over sine læber for at gentage sig selv endnu engang blot for at sikre at hun havde hørt ham da han gerne vilel være høflig. ”Kender De en Finlay Hudson?” spurgte han ganske roligt og så sig om blot for at se om han var her et eller andet sted. Fandens til lille møgunge der bare ikke kunne klare sig selv og tydeligvis var på vej ud i mere lort end han kunne holde hovedet oppe fra.

Erica kunne være noget så højrøvet, især når hun var på arbejde, fordi hun vidste at mange af de øvrige modeller og ikke mindst fotograferne, lysmænd og hvilke andre hankønsvæsner der ikke rendte rundt, godt kunne være ret så sleske, og de skulle under ingen omstændigheder tro, at de bare kunne komme i bukserne på hende. Dette var også en af årsagerne til, at hun startede med at ignorer den fremmede mands forsøg på, at fange hendes opmærksomhed. En af de andre grund var, at hun ikke havde blikket i hans retning og dermed ikke havde set, hvor lækker han var, før han endnu engang undskyldte sig og forsøgte at fange hendes opmærksomhed.
Hun sukkede arrogant og rullede med øjnene, da hun vendte rundt på dit høje stiletter, og satte sin frie hånd i siden, som hun lod sit blik vandre op af ham, ganske langsomt, til hendes blik faldt på hans ansigt og det smil hun blev mødt af. "Jeg troede ikke de mandlige modeller skulle komme før efter pausen," sagde hun ganske roligt, fuldstændig ligeglad med hendes krop var ret så blottet, foruden den bikini og silkekåbe hun havde taget over sig.
Hun rynkede dog lidt på panden, da han spurgte efter hendes bedste ven, "Selvfølgelig gør jeg det. Hvem spørger?" vendte hun hans spørgsmål, dog stadig i et ganske roligt toneleje og sendte ham et smil, før hun tog en tår mere af sin vandflaske.

Caleb hævede let begge sine øjenbryn og så undrende på hende. ”Så er det sørme godt jeg ikke er model” sagde han en anelse forundret og blikkede let med begge sine øjne. Ikke fordi han havde noget imod at piger kunne være sådan, men mere fordi han var ganske overrasket over at hun faktisk havde troet at han var model. Det var kun Danni som havde været model udover Finlay som trods alt stadig var det. Han rakte sin hånd ud imod hende da hun spurgte hvem der spurgte. De der modeller der ville han nok aldrig komme til at forstå helt. ”Caleb Hudson” præsenterede han sig med et smil over sine læber og så sig en anelse omkring da han godt vidste at Hudson i sig selv ikke var en indikator på at de var i familie. ”Møgungens fætter” tilføjede han ganske hurtigt da han virkelig blev distraheret af at der var sådan gang i det trods for at der lige nu var pause. Han vidste godt at mange i den der branche nok ikke så Finlay som at være en møgunge, men det var heller ikke dem som spildte deres dag på at skulle være hans babysitter og så havde han endda den frækhed ikke at være på arbejde alligevel. Han vidste bare at han skulle bruge sin dag på at finde ham og det var virkelig ikke det han gad. Det var virkelig bedre at være på arbejdet mod det her hvis han skulle være ærlig. Deusden var han også en anelse undrende over at kvinden foran ham ikke vidste at han var leder af Azkaban når det ikke var fordi han var en mand der undgik medierne.

Erica skød begge øjenbryn en smule op af overraskelse, da manden foran hende afslørede, at han ikke var model. Han så bestemt godt nok ud til, at være det, hvis man spurgte hende. "Oh, well, tag det som et kompliment," svarede hun og blinkede til ham. Hun var ikke typen man bare lige kom tæt på, ikke ind på livet af hende i hvert fald, fysisk var nok en helt anden sag.
Hun vendte blikket mod hans hånd, da han rakte den frem mod hende, før hun gav hans hånd et blidt klem med sin slanke hånd, og vendte så blikket mod ham med et imødekommende smil, "Erica McSeeley," præsenterede hun sig med de nøddebrune øjne hvilende på ham, før hun slap hans hånd igen. "Arh, 'møgungens' bedste veninder og kollega," sagde hun som hun lavede et anførelsetegn med sine fingre, da hun brugte hans ordvalg om Finlay. Hun elskede sin bedste ven og så ham bestemt ikke som en møgunge, men hun vidste godt, at mange som ikke selv var eller havde været i modelbranchen nok aldrig rigtigt ville forstå, hvordan det var.
Erica elskede sit arbejde, hun elskede opmærksomheden, photoshoots og gangen med af catwalken. Hun var ligeglad med, at stå halvnøgen foran fremmede, det var nok nærmere hendes forældre som kunne have det lidt stramt over, at gå forbi et busstoppested og se deres datter hænge på plakaterne. "Anyway, De har lige misset ham, han tog ud for at spise frokost for en halv time siden, men han kommer nok igen indenfor en times tid, vil jeg tro," sagde hun og sendte Caleb et nyt venligt smil. Hun var dog ikke hundrede procent sikker på, om Finlay skulle være med til næste del, men hun kunne næsten ikke forestille sig andet.

”Gør jeg bestemt også” sagde han med et ganske let smil og tænkte ved sig selv det da også kun var fordi hun så godt ud. Han var trods alt virkelig glad for sit arbejde og ville ikke skifte det ud. Også selvom mange mente at hans job måtte være hårdt. At lede sådan et fængsel var trods alt ingen dans på roser, men det gjorde ham nu intet. ”Smukt navn” påpegede han med et smil over sine læber da det trods alt var sandt uden at afslutte det med en cheese bemærkning om at det var hun også. Hun var model så det vidste hun sikkert godt selv og selvom det ikke gjorde at hun nok godt kunne li at høre det så var han ikke typen der blot gav komplimenter blot for at gøre det. Der skulle være en mening med det. ”Arh sorry. Det var ikke ondt ment. Han er min fætter trods alt” sagde han med et smil da han havde opdaget hendes anførselstegn. Han havde aldrig været i modelbrancen og ville næppe komme det heller. Sådan var hans del af familien ikke. Det holdte han mere til Danni og Finlay selvom Danni heller ikke var i branchen mere. Desuden så var han trods alt sendt ud for at være hans babysitter selvom det havde han ikke tænkt sig at sige. Der var ingen grund til at ødelægge det for Finlay heller. ”Hmm ja ok. Tror bare hans bror er bekymret for ham og så var det mig som havde fri i dag” forklarede han med et smil og kløede sig ganske let i nakken da han lidt overvejede hvad han så skulle gøre. ”Hvad med dig selv. Skal du ikke have frokost?” spurgte han ganske roligt da han skulle have tiden til at gå mens han ventede på Finlay ville komme tilbage.

Et roligt, selvsikkert smil meldte sig på Ericas læber, "Godt," sagde hun som det selvsikre smil stadig legede på hendes læber. Hun var ikke bleg for at indrømme når hun fandt nogen attraktive, men hun gjorde det ikke bare ud af den blå luft. Hun havde oprigtigt troet at han var model, han var jo lækker nok til, at det ville være en realitet. Hun trak lidt på den ene skulder, "Det skal jo passe til resten af mig, ikke sandt?" spurgte hun og blinkede til ham. Hun vidste godt selv hun var en smuk kvinde og det steg hende nok ret ofte til hovedet, især når hun var på arbejde eller i byen.
Hun satte hænderne i siderne og tippede hovedet en smule til den ene side, mens hun lod sit blik hvile på ham, "Det skal du ikke tænke på," sagde hun roligt, godt nok ville hun til hver en tid forsvare Finlay uden tøven, men Caleb havde jo afsløret at de var i familie, så hun regnede ikke med, at det havde været ondt ment. Lidt ligesom når hun selv sagde mindre pæne ting som sine brødre eller deres lillesøster, ligesom de sikkert også gjorde om hende. Sådan var det jo gerne i de fleste familier. Selvom man elskede dem, så kunne de jo også være skide irriterende, i al fredsommelighed.
Hun bed sig svagt i læben, da han fortalte om Finlays bekymret bror. Hun vidste ikke hvor meget eller lidt, Finlay var interesseret i at hans familie vidste, men hun var jo også selv bekymret for ham. "Modelbranchen er ikke altid lige let," svarede hun roligt, selvom hun inderst inde godt vidste, at det ikke så meget havde noget med det at gøre. Dog vendte smilet ret hurtigt tilbage på hendes læber, "Var det en invitation?" spurgte hun direkte og blinkede til ham.

Han nikkede ganske let til at det var godt. Desuden kom komplimentet fra en smuk kvinde så han kunne ikke se hvorfor han ikke skulle tage det ganske positivt. Han kunne også godt li det selvsikre smil over hendes læber. Hun ikke alene lignede en selvsikker kvinde da hun ligesom gik rundt i næsten ingenting, men hun udstrålede det også blot endnu mere med den måde hun smilede på og det gjorde bestemt hendes selskab mere attraktivt. ”Sandt at sige. Jeg ville lyve hvis tanken ikke slog mig” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv og havde et let glimt i øjet. Han kunne skam godt sige komplimenter, men de skulle komme ganske naturligt og lige det der med at sige at et smukt navn og et smukt udseende ville hænge sammen så synes han faktisk det virkede alt for cheesy hvis han skulle være ærlig. Desuden var det ikke lige fremme fordi det var skønheder han så på hver dag da han trods alt var leder af Azkaban hvor langt de fleste enten lignede nogen der var døden nær eller meget hurtigt ville gøre det efter en kærlig behandling fra dementorerne. ”Det glæder mig” sagde han med et ganske let nik da han ikke kunne lade være med at være glad for at hun ikke tog det så tungt. De var trods alt i familie så derfor havde Caleb bare en speciel måde at omtale Finlay på. ”Se det kan du godt bilde mig ind, men jeg ville aldrig bytte den ud med at arbejde i Azkaban” sagde han med et ganske let nik og vidste så godt det ikke kun var derfor at Danni var bekymret for Finlay. Det havde han bare ikke tænkt sig at sige højt og slet ikke lige her. ”Så det med at nogen mener at modeller er dumme passer altså ikke. Ja det var skam en invitation” sagde han med et glimt i øjet der var en anelse drillende og kunne ikke lade være med faktisk at nyde at folks ord om modeller ikke passede. Han vidste også godt det måske var lidt at gå over grænsen, men han var sikker på at hun kunne høre at han drillede da han trods alt var i familie med en model og en tidligere model og derfor godt vidste at den myte var lige til at lukke op og skide i.

Erica havde lige fra helt lille været utrolig glad for opmærksomhed, selvfølgelig var det blevet bedre med alderen og hun var jo ikke et lille barn mere eller teenager, men hun havde stadig høje tanker om sig selv, og det ville nok aldrig ændre sig. Et tilfredst smil meldte sig på hendes læber, "Se det kommer ikke bag på mig," svarede hun med et let drillende glimt i øjet som matchede det blink hun sendte ham. Hun var vant til, at få af vide hun så godt ud, men det gjorde det ikke mindre rart at få det af vide, især når det var fremmede som fortalte hende det og det ikke var fordi de bare var fulde.
Hun smilede lidt til ham, "Jeg tænker ikke du ville være her, hvis du ikke holdt af din fætter, så at kalde ham en møgunge, er vel bare lidt som når jeg kalder mine søskende det," svarede hun og førte en mørkebrun hårtot om bag det ene øre, før hun trak roligt på den ene skulder. Hun kunne jo også sagtens snakke mindre pænt om sine søskende eller øvrige familiemedlemmer, men så længe folk vidste, at det var kærligt ment, så overlevede alle det jo nok. Hun hævede lidt overrasket det ene øjenbryn, ikke fordi det overraskede hende, at han var magiker, når han var i familie med Finlay, men fordi det overraskede hende, at han antog hun også ar magiker. "Azkaban? Modigt, at antage jeg er ved hvor du snakker om," sagde hun og smilede til ham, da hun jo vidste præcis hvor det var han snakkede ham, at han arbejdede, men hun ville hellere vente og så spørger ind til det, når de var et andet sted, hvor mugglerne ikke vrimlede omkring dem.
"Nej, vi kan skam andet end bare se godt ud," svarede hun og blinkede til ham, hun vidste skam godt at mange så ned på modeller og så dem som hjernetomme zombier, men det var fint nok, hun vidste selv hvad hun kunne og så elskede hun at overraske folk. Hun lod sit blik hvile lidt på ham og nikkede så, før hun tog silkekåben af igen og trak en oversize striktrøje over hovedet, som lige præcist dækkede hvad den skulle. Hun var nok lidt den type som så mange andre kvinder hadede, da hun virkelig bare så godt ud ligemeget hvad hun tog af tøj. Selv en søndag eftermiddag, alene hjemme i sit joggingtøj og kaninsutsko. Hun flippede det lange, mørke hår ud over trøjen og tog så sin taske og vendte blikket mod ham, "Du viser an," sagde hun med et smil på læberne. Nu havde han inviteret, så var det vel også mest fair, at han valgte stedet.

”Nej det tænkte jeg nok. En selvsikker kvinde som dig kan næppe blive overrasket over den slags udtaleser” sagde han med et varmt og charmende smil over sine læber. Han kunne godt fornemme hun var vant il at høre den slags ting, men det gjorde ikke at hun ikke kunne tåle at høre det en gang mere. Især en kvinde som hende kunne ikke få den slags af vide nok hvis man spurgte ham. Dog skulle det komme naturligt for ham i samtalen for at han ville pointere hvor smuk han synes hun var og chessy var ikke lige ham. Han nikkede ganske let enigt. ”Helt bestemt. Kærlige drillerier” sagde han med et ganske let grin da det var lige præcis hvad det var. Nok var han ikke ligeså tæt med Finlay som Danni og Dylan var, men han benægtede da bestemt ikke at han holdte af Finlay også. Han skulle bare spørges før han ville indrømme det, men det var ligeså meget med de andre i hans familie også som det var med Finlay. ”Modigt vil jeg ikke kalde det” sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv da han altid kunne undskylde sig med at han havde sagt noget forkert og dermed fået hende testet. Desuden vidste han godt at hvis Finlay hæng ud med en muggler så ville Danni slå hånden af sin lillebror og det elskede Finlay sin bror alt for højt til at ville gøre. Derfor lå det lidt i kortene hun var magisk uden han gad forklare om Dannis hæng til at være til mørk magi. Han var alligevel ikke en del af Garden og så var Caleb tilfreds.

”Ja jeg er blot glad for at blive bekræftet i min teori om det netop er sådan tingene hænger sammen” sagde han med et ganske let glimt i øjet da han trods alt godt var klar over at modeller ikke var tomhjernet personer. Det var derfor han var glad for at nogen kunne slå den form for fordom hårdt i jorden. ”Så hvad kunne du tænke dig? Sushi? Britisk?” spurgte han ganske roligt som han begyndte at gå mens han havde et øje på hende for at være sikker på at hun var med ham.

"Det kaldes hverdag," svarede Erica og blinkede til Caleb, hun var skam fuldt bevidst om, at hun var smuk ellers ville hun ikke være noget inde for modelbranchen. Det var jo ikke unormalt at fotograferne sagde kameraet elskede hende, eller de mandlige modeller lagde an på hende, men hun havde været i branchen i så mange år efterhånden, at hun havde lært at mærke forskel på hvornår nogen rent faktisk mente det og hvornår de bare sagde det for at komme i bukserne på hende. Godt nok var hun meget som Lucas på mange punkter, men hun gik bestemt ikke i seng med hvem som helst. Hun havde både sin stolthed og sit ry at tænke på.
Hun smilede venligt til ham, "Det tænkte jeg nok," sagde hun roligt og nikkede lidt. Hun holdt utroligt meget af Finlay, og havde det været ondt ment da Caleb havde kaldt ham for en møgunge, så havde hun bestemt heller ikke taget det så pænt, hun var nok nærmere gået lidt amok. "Ikke? Hvad ville du så kalde det?" spurgte hun og tippede hovedet lidt til den ene side med et roligt smil på sine læber. Hun havde altid været en ret smilende kvinde, men det lå nok ret typisk til familien og det faktum at hun intet havde at klage over. Hun mente selv at hun havde et godt liv og hun nød det.
Hun grinte let, "Well, jeg kan selvfølgelig ikke svare på alle mine kollegaers vegne, men der gemmer sig rent faktisk inde i det her kønne hoved," sagde hun morende og blinkede til ham, selvfølgelig var der typiske stereotyper i modelverden, men hun mente bestemt ikke selv, at hun på nogen som helst måde var tomhjernet, måske heller ikke den klogeste i verden, men hun havde gradueret fra Hogwarts med nogle flotte karakter og hun havde kunne blive så meget andet end model med dem, hvis det havde været dét hun havde ville. Hun lavede en mindre gestus med den ene hånd, "Du inviterer, du bestemme," svarede hun, da hun egentlig gerne ville se hvor hans standarter lå, hun var jo ikke ligefrem en billig kvinde, så stod det til hende så var valget nok nærmere landet på sushi end britisk. Hun fulgte med ham ud på gaden. Okay det var en del køligere end hun havde regnet med, men det var fint nok. Hun ville hellere se godt ud og fryse, end hun ville se dum og og have det tilpas.

”Det undre mig på ingen måde” sagde han med et ganske let nik da han godt lige kunne forestille sig det. Nu havde han heller ikke noget imod at en kvinde havde en idé om hvor smuk hun var og man kunne ikke nægte hun var smuk. Ellers var hun jo nok heller ikke ansat hvor hun var. Så vidt han vidste så ansatte man i hvert fald ikke grimme mennesker i den branche alt andet ville være meget mærkeligt. Desuden måtte kvinder godt have selvtillid og selv være bevidst om de var smukke bare der stadig var plads til at give dem komplimenter. Det var til en hver tid bedre end dem som søgte bekræftelse 24/7. Caleb selv havde intet imod at kvinder havde erfaring, men han kunne godt li kvinder med respekt for sig selv også. Han nikkede let til hendes ord om at hun havde forstået ham korrekt omkring kærlige drillerier. Nu vidste han så heller ikke at Finlay var en del længere ude end Danni havde beskrevet det. Så havde han jo aldrig gjort det og det var uanset om Finlay havde hørt det eller ej. ”Skal vi ikke bare sige jeg kender min familie?” påpegede han med et ganske let nik da han selv følte det var ganske logisk i hans familie, men han gad ikke gå i dybden med det. Mest af alt fordi det ikke var Finlay der var besat af tanken om mugglere ikke skulle være til. Han var ikke selv sådan og derfor var der ingen grund til at skubbe hende væk på det grundlag.

”Som sagt er det blot en lettelse for sådan en uvidende fyr der ikke bevæger sig i model verden” sagde han med et ganske let nik. Han havde jo ingen forstand på model verden så det var kun blot at vide det ikke altid var. Han havde behov for at vide at der var håb for hendes verden. ”Jamen så lad os få almindelig mad” sagde han med et nik og begyndte at gå. Han valgte så intet af det og valgte i stedet for en lidt mere high class fransk restaurant. Han var hverken specielt til sushi eller britisk. Han var til ting med lidt prestige.

Erica sendte Caleb et roligt smil. Hun vidste godt selv, at hun var en smuk kvinde, men det betød ikke at det ikke var rart at høre det alligevel. Dog kunne det også hurtigt blive for meget og ende ud i en masse platte komplimenter som endte med at lyde falske i det lange løb, og var der noget hun slet ikke kunne snuppe, så var det falske mennesker, dem var der desværre bare alt for mange af i hendes hverdag, hvis hun skulle være helt ærlig.
Hun bed sig ganske let i læben og nikkede så lidt, "Kan vi da godt, hvis du syntes," svarede hun med et mildt skuldertræk. Hun var selv mugglerfødt og bestemt i den overbevisning at alle var lige uanset hvilket blod de så end havde. Hun gik langt mere op i hvordan folk så ud, deres dufte, deres attitude og deres udstråling. Nåh ja og selvfølgelig deres personlighed også, hvis det skulle være andet end bare foreksempel et photoshoot.
"Well, nogen skal vel bryde kæden," sagde hun roligt og førte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår. Hun var godt nok vant til at få tingene som hun ville have dem, langt de fleste i hvert fald, men hun var også vant til selv at arbejde for føden og selvom hun tjente godt, så var det jo ikke fordi hun havde nogen fast indkomst hver måneden og nogle måneder kunne det se virkeligt sort ud, mens andre var fantastiske. Heldigvis havde hun Joey til når de tider kom.
Hun fulgte med ham, som han viste vej til restauranten. Hun nikkede en smule anerkendende, da hans valg endte på en så fin restaurant, som han oven i købet definerede som almindelig mad. Hun måtte nok indrømme, at hun altid havde haft en svaghed for penge, selvom hun ikke altid havde haft ret mange af dem, så nu hvor hun havde, så skulle det da også udnyttes. "Sååh, du er måske fangevogter i Azkaban?" spurgte hun, som tjeneren havde anvist dem til et bord, mens hendes blik hvilede ned i menukortet.

Caleb brød sig bestemt heller ikke om falske mennesker. På den anden side hvem i al verden kunne dog også li det? Det var de færreste hvis overhovedet nogen som kunne li falske mennesker og han ville mene at hvis de kunne så var de i hvert fald selv mindst ligeså falske som dem de omgik. Han nikkede ganske let da han bestemt ville mene at han kendte sin egen familie. Det kunne godt være hun var muggler og det næppe ville falde i god jord hos Danni, men det betød ikke at hun i hvert fald ikke var magikere for så ville helvedet bryde løs hos Danni og hvis der var nogen her i verden som Finlay respekterede så var det Danni og derefter Caleb og hans bror. Caleb selv var ganske ligeglad med blodstatus, men han vidste at Danni gik op i det skidt og guderne måtte vide hvorfor. ”Sandt, men din bestie eller hvad man nu siger er alt for glad for sin big bro’ til den slags” sagde han med et ganske let glimt i øjet. At Finlay så randte og tog stoffer hvilket var grunden til at han var der var så straks en anden sag, men nogle ting havde Finlay ikke lyst til at gå imod med sin bror og det vidste han. Caleb vidste godt han havde et let forskruet syn på nogle ting, men det var ikke fordi lige det her var en af de ting han anså som at være lige netop det. Han gik altid efter australsk fordi det var Downunder han kom fra eller også var han over i fine ting og det var ikke fordi han var sikker på Erica ville bryde sig om at spise krokodille. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej chefen” sagde han med et let smil og tog selv imod menukortet inden han fandt det som han ville have. ”Vin?” spurgte han da han trods alt vidste han selv ville bestille det.

Erica kendte ikke rigtigt noget af Finlays familie, selvom han var hendes bedste ven, så var det jo netop ham som var det, og ikke resten af hans familie. Erica havde nok nogle ret så høje tanker om sig selv, hun havde haft mange flirts her og der, men ikke rigtigt nogle seriøse forhold, eller nogen som hun havde tænkt kunne være værd, at slå sig ned sammen med. Hun kunne alligevel ikke se nogen grund til, at slå sig ned i første omgang. Det kunne godt være hun nærmede sig de 30 år, men hun følte sig stadig lækker, ung og frisk, hvorfor så stoppe nu, når hendes karrierer gik så godt som den gjorde? Hun så i hvert fald ingen grund til det. Hun gjorde et lille ryk med hovedet, "Arha, så min 'besties big bro' er måske ikke så glad for mugglere?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, hvori hendes attitude nok tydeligt skød lige i gennem. Hvor hun dog noget så inderligt hadede blodfanatiske magikere. De var nok noget af det værste.
Hendes blik skimtede menu-kortet igennem, men da han svarede på hendes spørgsmål måtte hun dog kigge op fra kortet, hvortil et anerkendende smil meldte sig på hendes læber, "Det må jeg nok sige, imponerende. Hvor gammel er du?" spurgte hun roligt og vendte blikket tilbage på menukortet til hun fandt hvad hun ville have. Chefen af Azkaban. Der havde nu altid været noget ved mænd i uniformer, det vidste enhver, men mænd med magt? Det var jo nærmest toppen. Hun lukkede menukortet og tippede hovedet lidt til den ene side, "Teknisk set, har jeg kun pause, jeg skal møde ind på settet igen," sagde hun, da han tilbød vin til maden, men på den anden side, så skete der vel næppe noget ved, at hun drak et enkelt glas, hun ville bare ikke risikere at blive sendt hjem fordi de kunne lugte det.

Caleb vidste også godt man ikke kunne vide alt om ens bedste venner, men det kom jo også helt an på hvad det var man snakkede med dem om. Han betvivlede faktisk ret så meget at Finlay ville råbe højt om at hans bror var dødsgardist tilhænger. Caleb selv havde heller ikke spor travlt med at slå sig ned, men det var mere fordi han ikke havde mødt nogen der sagde ham noget. Han havde alt andet i sit liv som han gerne ville have det. Han havde et job han elskede, et dejligt sted at bo og så manglede han sådan set blot kvinden i sit liv. Han rystede ganske let på hovedet. Danni var også bare lidt kliché på det punkt for han havde været overhoved for Slytherin i en periode og han var ikke glad for mugglere. Det var virkelig.. Ja..

”31 år” sagde han med et ganske let smil og vidste godt selv var det imponerende. Han havde startet som fangevogter i sin tid og havde arbejdet sig op med lynets hast. Som en hver anden Hudson var han målbevist. Det var faktisk kun hans halv uduelige fætter Clay der virkede lidt sløv i betrækket og så alligevel havde han selv ansat ham som fangevogter i håb om at han ville finde sin plads i samfundet. Han nikkede ganske let. ”Et glas burde du godt kunne tillade dig og det bedste vin i verden har godt af at blive nydt i de rette mængder” sagde han ganske roligt og valgte at bestille vand i stedet for til dem begge to. Mest af alt for hun ikke skulle sidde og føle at hun var kedelig for at afslå et glas god vin. ”Så har jeg en god undskyldning for at byde dig på vin en anden gang” sagde han med et varmt smil over sine læber da han bestemt gerne ville have en undskyldning for at invitere hende ud igen. Og denne gang uden der var en stop i den anden ende i form af hun skulle på arbejde igen.
"Men ikke mere om mig smukke. Så hvad fanger din interesse ved siden af jobbet?" spurgte han med et smil og kort tid efter blev der sat et glas med vand foran dem hver.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum