Valeria+Sebastién - Bury Me Alive

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Valeria+Sebastién - Bury Me Alive

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 7:09 am

L.A. down town
Juni 2054
Valeria Luciana Capello
Det var fuldmåne og det kunne kun betyde en ting. Séb havde hverken ville lænke sig som da han havde været barn og han ville ikke bestemt heller ikke tage en dum eliksir for at lukke sit indre dyr inde hvilket da også betød at han godt vidste han ville komme til at forvandle sig den aften. Han var dog skide ligeglad med det faktum. Han nægtede at lukke sit dyr inde. Det var jo direkte synd for den hvis man spurgte ham. Det var jo også derfor han havde fået forvandlet en tøs før som ikke havde været hans mening. At hun så ikke ville se sin herre var da helt igennem hendes problem. Han var ligeglad med alle andre end sin lillesøster. Og han vidste hun var i sikkerhed på Ilvermorny så der var ingen grund til at frygte noget som helst. Om ikke andet så var hun i hvert fald ikke i L.A. ligesom ham selv denne lune sommernat og det var sådan set det vigtigste. Séb var trods alt halvt mexicansk så han var van til at hans indre dyr blev behandlet med frygt og som noget djævlen havde skabt.
Det var da heller ikke tilfælde for ham at han var ude i midtbyen som den varulv han var for det var trods alt midt om natten på en ganske almindelig torsdag og så måtte folk lade være med at være ude når det var fuldmåne. Den slags ansvar gad han ikke tage sig. Ikke mindre han faktisk blev opsøgt fordi han havde fucked op igen og bidt nogen han ikke burde. Han var dog ikke meget for at slå et menneske ihjel og det var da også den eneste del i ham som han faktisk kunne styre. Altså medmindre det var en der havde gjort ham noget. For Séb var godt nok i politiet, men han var ganske korrupt på samme tid. Det var ikke fordi det der med morale var hans stærke side hvis han skulle være ærlig.
Lige nu virkede det også mest af alt som om byen var ganske affolket, men det ville da ikke undre ham hvis den ikke var helt så affolket som han selv synes den burde være det.

Dressed to impress
Valeria havde været i byen og feste. Hun kunne mærke alkoholen i hele sin krop, selvom hun som sådan ikke havde drukket ret meget. Hun var dog spinkel af bygning og derfor skulle der heller ikke meget til, at alkoholen kunne mærkes. Hendes hoved snurrede rundt og hvert skridt hun tog, var mest af alt en kamp om at nå frem til det rigtige sted. Hun var alene og festen var forbi, mens musikken og larmen stadig rungede i hendes ører. Hun var i godt humør. Fuld og lykkelig, kunne man sagtens sige. Vejret var lunt og derfor frøs hun heller ikke på sine ben – ikke at hun ville fryse generelt, for alkoholen i hendes blod holdt hende varm. Hun havde shorts på, så benene var blottet. Skoene var et par sorte converse, mens hun havde en farverig top på, der præcis ramte hende lige over navlen, men afslørede resten af hendes maveregion indtil shortsene stoppede de centimeter af bleg hud, der kunne spottes på hende. Hun havde en skjorte i denim på for at holde armene varme. Hun stoppede og så sig omkring for at et, at orientere sig hvor hun var henne i verden og to, for at stablisere sig selv. Hun lagde mærke til, at hun ikke var langt fra sin venindes lejlighed. Hun mærkede dog langsomt at en klump begyndte at bevæge sig op i hendes hals og hun kunne ikke gøre meget for at stoppe den, inden hun lod sine hænder ramme den kølige cement mod en bygning og bukkede sig forover, for at lade sin mavesyre blandet med alkohol og den smule pommes frites hun tidligere, havde spist, ramme flisserne. Hun havde sine solbriller på, så hun kunne heldigvis ikke se farven på det, men det lugtede. Hun rettede sig op igen og tørrede sig om munden med sin håndryg, inden hun lod en latter glide forbi hendes læber. ”Fuck,” sagde hun i et grin.

Sébastian kunne lugte en virkelig forfærdelig stank som fik ham til at søge i den retning hvor det kom fra. Mest af alt fordi han ville vide hvad det var i hans egen lille varulve state of mind og ikke fordi han ikke havde en god idé om det. Det var problemet med at man kun havde lært at styre sig sådan for nogle få år siden. At der stadig var mange lugte som man ikke havde helt styr på og det var trods for han var van til en masse lugte hvor han befandt sig. Det gjorde bare ikke at han ikke havde lyst til at finde ud af hvad der foregik og derfor bevægede sig mod lugten. Desuden var den blandet med en virkelig sødelig og tiltrækkende lugt. Han stoppede ganske let op efter han havde bevæget sig nogle gader hen og fik øje på en pige der var stoppet op midt i det hele. Den søde og tiltrækkende duft blandet med den væmmelige lugt tog til og hev og flåede i ham. Det var også derfor han satte farten op hen mod pigen da han trods alt kort havde betragtet hende for noget tid da han kunne se en del længere end hun kunne plus hun var fuld så hun sikkert alene der havde nedsat funktionsevne. Da han kom nærmere satte han da også sit tempo endnu mere op da han virkelig måtte tættere på hende for at finde ud af hvor den søde duft kom fra og da især fordi den overskyggende den væmmelige lugt. Da hun ligesom prøvede at stikke af gjorde det også blot han for alvor fik sat sit instinkt ind overfor hende og derfor hurtigt fik overmandet hende. Nu var det så heller ikke så svært at overmande en fuld tøs kunne man så sige. Han satte derfor sine tænder i hende for at hun skulle blive hvor hun var og ikke løbe da han ville vide hvor lugten kom fra.

Valeria rettede hovedet op og gjorde sig egentlig klar til at gå i det hun kunne mærke noget, der stirrede på hende. Nærmest som var det en gennemsporende følelse, der prøvede at at række ind i hendes sjæl. "Fuck dig din stodder... Lad vær med at klog på min røv," lød hendes stemme rapkæftet, som hun drejede blikket mod kilden for stirreriet. Hun spærrede øjnene op, ikke fordi hun var skræmt, men fordi hun vidste hvilke slags ulve der var i L.A by på dette tidspunkt og det var næppe de almindelige slags. "Fuck," mumlede hun for sig selv, som hun begyndte at sætte i løb, da hun så at ulven kom nærmere hende. Hun var ikke bange for ham og hun var ikke bange for at dø eller for at blive bidt, men det var ikke fordi hun var interesseret i det. Hun var bare ikke bange for noget som helst. Hun kiggede bag sig og satte farten op, så godt som hun kunne. Men det var svært fordi hun så dobbelt og anede ikke hvad hun lavede. Hun vidste ikke hvor hun skulle løbe væk og hvem hun skulle bede om hjælp, for der var ingen herude og hun var i et lejligheds kvarter. Som hun overmandede ham faldt hun ned mod fliserne med ryggen først, med en grimase. Hun prøvede desperat at flygte sig væk fra ham ved at kravle på sine ben, men det hjalp hende ikke meget. Som hun mærkede hans piercierende bid og tog sig selv i at skrige højt, Hun så væk fra ham, som hun skreg og skar grimasser i smerte.

Da han havde bidt hende hvilket ville komme til at forvandle hende fremover til en varulv bed han godt fast i hendes arm for at begynde at slæbe hende mod den nærmeste gyde som heldigvis ikke var langt derfra. Det var mere held end forstand at hun ville komme itl at overleve det. Han sikrede sig at hun blev hvor hun var ved at han knurrede af hende for hun blev hvor han var og vovede over hende for at hun ikke skulle stikke af. Han vidste godt det ville blive en lang nat, men heldigvis var den snart ovre og fordi hun lod til at være i live havde hans indre ulv sagt ham at han skulle passe på hende. Han ville trods alt gerne tage sig af sit lille ’afkom’.

Da han næste morgen forvandlede sig havde han da heller intet tøj på, men han var faktisk lidt ligeglad. Mest af alt fordi Séb var sådan i kontakt med sin indre ulv og havde lært at håndtere den bare en smule. Desuden var det jo ikke hans skyld at hun havde duftet så godt. Han greb da også blot fat i det første og det bedste stykke pap for at have for sit nedre. ”Det må du altså undskylde. Det var ikke min mening at bide dig” sagde han med et ganske let suk da han trods alt godt selv vidste hvor ufedt det havde været for ham da han var ung, men nu elskede han det. ”Og hvor end du kan li det eller ej så siden jeg har bidt dig så er det også mig som har ansvar for at lære dig hvordan det er at leve med det her så hvis du stikker af skal du vide min ulv kan finde dig” sagde han ganske roligt selvom han ikke lige fremme regnede med en positiv tilgang til det her fra hendes side af, men han havde bestemt ikke tænkt sig at efterlade hende i stikken ligesom hans tidligere afkom havde afskrevet ham.

Hun jamrede sig ved smerten over bidet og skar nogle smertefulde grimasser, mens hun var sikker på at hun skulle dø. Hun vidste det var ret reelt, og alligevel ville hun ikke give ham fornøjelsen af, at man kunne se hun var bange for ham. Hun mærkede taget i sin arm og lod sig slæbe med, da hendes krop begyndte at fryse og samtidig med smerten tog til. Det nyttede ikke at stikke af, og selvom hun ikke var sikker på, om han ville tage hende nogen steder hen for at spise hende levende, så var hun lige nu ligeså uduelig som en no-maj. Hun mærkede hvordan hun efterhånden kunne mærke sig selv blive træt, samtidig med at alkoholen og smerten, blandede sig sammen til en samtidig bedøvelig, men også smertefuld kombination. Hun lå sig ind mod hans pels og håbede på, at hun ville overleve til næste morgen, varulv eller ej.

Valeria vågnede langsomt op, men hun havde svært ved at finde sig selv. Hendes reaktion var langsomt at åbne øjnene, hvor hun langsomt mærkede en varme sprede sig og kunne høre et åndedræt. Hun kunne lugte sit opkast om det så var fordi hendes mund stadig smagte af det, eller hun kunne lugte det på trods af det var 10 meter fra dem, vidste hun ikke. Hun satte sig langsomt op og lod sit blik dreje forvirret rundt, mens hun mærkede en klump i halsen og en smule koldsved. Var det tømmermænd eller var det bidet? Følelsen af at skulle dø var stadig en gennemborende mekanisme i hele hendes krop. "Hvad fuck?" råbte hun, som hun rejste sig op og sparkede ud efter hans ædlere dele. "Tror du det hjælper at fucking undskylde?" spurgte hun med en provokerende stemme, som hun lod det ene øjenbryn løfte. "Undskyld, jeg bed dig.... og du muligvis dør eller bliver til et monster," provokerede hun mens hun foregav hans stemme og sparkede ud efter hans ædlere dele. "Nåh, så det skal du? Well, fuck dig!" svarede hun mens hun rullede øjnene af ham. "Fuck dig!" gentog hun som hun lod ham se hendes midereste fingre på begge hænder, inden hun træk været tungt og prøvede at støtte sig op af væggen. "Så lær mig det," beordrede hun med den mest bitchy stemme hun kunne få. Hun var stadig bange og ville ikke lade ham se det. Den blege hud var blegere... Hun vidste ikke hvad hun håbede på lige nu.

//Out//

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum