Arian+Jasper - And He Said I've Lost My Head

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Arian+Jasper - And He Said I've Lost My Head

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 4:53 am

Denne tråd er tilegnet Jasper Rider  og det er November 2053. Det er i besværgelses klasselokalet, undervisning med 7 årgang.
Advarslen skyldes seksuelindhold

Arian sad bagest i klasselokale iført sin skoleuniform med det velkendte røde og gule slips, da han trods alt var en Gryffindor. Han var iført en masse forskellige armbånd og var ligeglad med om det var imod relgerne eller ej. Han hørte ikke efter og henvendte sig til en af sine kammarater "Det sagde min mor også igår..." sagde han med et grin, der var ret højlydt og daskede ham den ene på skulderen. Klokken var lidt over 13, og der var ikke længe til at undervisningen var slut. Det var en af grundene til han var mere højrøstet end han ellers var. Hans tålmodighed var ved at løbe fra ham, og han ville bare gerne ud fra det her lokale. Han var ligeglad med at få opgave tilbage og han var ligeglad med hvordan andre mente han opførte sig lige nu. Hans kammerat morede sig over hans kommentar. De så ned i bordet og begyndte at tegne frække tegninger på et stykke pergament, hvilket også fik dem til at grine. Generelt var de egentlig ret irriterende at høre på. For Arian handlede det dog også om, at han ikke var særlig god til besværgelser, og han følte at han aldrig nogensinde kunne blive det. Man kunne trods ikke være god til det hele.

Godt nok havde Jasper ikke arbejdet på Hogwarts ret længe, men han havde allerede sat sig i respekt hos langt de fleste elever. Hans ene øje slog derfor et let trick, da han stod med ryggen til klassen, for at skrive på tarvlen, men kunne høre hvisken nede fra bagerste række.
"Keder mine timer Dem, Mr. Mason?" spurgte han, mens han skrev sin sætning færdig på travlen, hvorefter han drejede rundt så han stod med fronten mod klassen igen, mens han lod kridtet rulle lidt rundt i sin håndflade, som han afventede et svar. Jaspers blik hvilede på Arian et øjeblik, før han vendte sig om, og lagde kridtet på sin plads, før han vendte sin opmærksomhed tilbage på Arian, "Men jeg går selvfølgelig ud fra, at det er fordi De har så godt tjek på Den Ubrydelige Ed, at De kan aflevere en ti sider report på mit kontor senest fredag" sagde han og sendte et lettere flabet smil til ham.

Arian så trodsigt op på sin professor, inden han brød ud i et grin. "Jeg har kun det sjov jeg selv laver. De sørger jo ikke for at underholde mig," svarede han med et tilfreds smil over sine læber, over han rent faktisk fik opmærksomhed. Det var typisk ham, for det var hvad han ofte søgte. Vennen ved siden af ham, kunne ikke lade være med at slippe en latter over Arians svar på Professor Riders spørgsmål. Arian fniste ned i sin arm og lod sit blik hvile fast på professoren. "Åh ja? Jeg kan alt. De skulle bare vide," svarede han med et selvstændigt nik, selvom han var udemærket klar over, at han ikke kunne finde ud af, at skrive en opgave på 10 sider om noget, han ikke vidste noget som helst om. Han kunne godt lide, at Rider så ud til at have det sjovt - for ja, det var det flabet betød i hans verden. Det kunne selvfølgelig ganske enkelt også være fordi, han vidste hvem der havde magten når det egentlig kom til stykket.. For Arian vidste sådan set godt, det ikke var ham selv. Han trippede lidt med sit ben, som han ventede på undervisningen ville lakke mod enden. "Det her er kedeligere end astronomi." brokkede han sig med et højlydt suk.

Et meget anstrengt smil meldte sig på Jaspers læber, "Meget vel, Mr. Mason. Så lad mig da endelig høre, hvordan jeg kan gøre mine timer mere spændende for Dem?" sagde han og lagde sine armene over kors, mens han flyttede vægten lidt fra det ene ben til det andet, og tilbage igen et par gange.
Jasper nød nok til tider lidt for meget, at udstille sine elever foran de andre elever. Hans øjne lyste derfor op som et barns øjne, når de fik af vide, de måtte åbne en julegave før tid. "Arha! Jamen helt perfekt! Jeg har en del som skal ordnes efter time her, så det kan De jo nemt bruge Deres eftersidning på," sagde han og blinkede til Arian. Jasper vidste godt, at han måske ikke var som så mange andre professorer på skolen, men ja, han gav eftersidning.
"Ti point fra Gryffindor," sagde han, efter at have vendt sig mod tarvlen igen, for at skrive videre, men kunne høre Arians stemme nede bagved igen. "Var der andet Mr. Mason? Jeg mener, eftersidning, kollektiv afstraffelse i form af minus point. Skal vi smide opvasken efter aftensmaden oven i? Det bliver husalferne sikkert rigtigt glade for," spurgte han hårdt. Nu kunne han godt mærke, at han grænse var ved at være nået.

Arian smilede tilfreds, da han kunne se professoren var anstrengt. Han kunne godt lide at ramme et nervepunkt, for det betød han lige nu havde Jaspers udelte opmærksomhed. "Jeg tænker mandestrip ikke ville gøre undervisningen dårligere, tværtimod ville det måske øge kvaliteten," svarede han hurtigt med et flabet smil over sine læber. Hans smil blev kun bredere af, at hans medelever grinte omkring ham. Han vidste han var meget homo, og han var så ligeglad med om folk accepterede det eller ej, men lige nu kunne han mærke han morede dem alle sammen. Han så trodsigt på Jasper, da han snakkede om opvask. "Hvis du virkelig ikke kan finde ud af det selv," svarede han med et glimt i øjet. Arian hørte folk buh'e i det, der blev trukket point fra Gryffindor. "Årh common. Kan du virkelig ikke klare en smule sjov?" kommenterede han igen knivskarpt, og lavede en grim grimasse, da han snakkede om opvasken. "Måske et blowjob?" spurgte han med et grin over sine læber.

Lige nu kunne Jasper virkelig ikke komme i tanke om, helt præcist, hvorfor han havde sagt ja til det her job. En magiske kost/efterskole lignede arbejdesplads, med hormonfyldt teenager. Det havde lydt som en god idé, men lige nu var han faktisk slet ikke så sikker. "Ønsker De mandestrip er jeg sikker på, at De godt vil kunne snige Dem ind på Night In Heaven, eller De kunne selv stille op, det er jeg sikker på, at pigerne ville elske," sagde han i en ligegyldig tone og rullede let med øjnene.
Han sukkede tungt, mens han lod kridtet rulle rundt i sin hånd igen, før han vendte blikket mod Arian igen, med et lettere flabet smil. "Jeg kan sagtens selv, men hvorfor skulle jeg, når jeg kan sætte Dem til det Mr. Mason?" spurgte han og blinkede til ham. "Ork jo, problemet er bare, at De tror, De er sjov når De egentlig ikke er det," svarede Jasper med et roligt skuldertræk.
Som Arians spørgsmål omkring et blowjob lød, knækkede filmen dog for Jasper. "Så det nok!" hævede han stemmen, mens han gik målrettet mod døren, "UD! Alle sammen," sagde han hårdt før han pegede direkte på Arian, "Undtal Dem Mr. Mason, De bliver præcis hvor De er," sagde han og holdt døren, mens de andre elever fik fart på med at komme ud.

"Hvis jeg skal strippe bliver det sgu da ikke for at gøre pigerne glade. Så er det da for at gøre fyrene glade" svarede han med et flabet grin i øjet, mens han inden i sig selv tænkte han havde gjort et godt comeback. Han kunne ikke vide helt præcis hvor vred Jasper ville blive, men om ikke andet så havde han en sjov historie til senere, hvis det virkelig gjorde ham vred. Det her fag var ikke det Arian klarede sig bedst i - men så måtte skolen jo eventuelt også, overveje om de overhovedet skulle ansætte attraktive mandelige professor. Det var jo ikke fair over for de mandelige homoseksuelle elever, for ja, Arian kunne vende et hvert ansvar fra hans side af væk. "Hvorfor ikke være en rigtig mand og gøre det selv?" spurgte han henkastet og slog ud med hånden for at vise, at Jasper ikke var en rigtig mand. Han lod en let latter glide forbi sine læber. "Åh Professor Rider, problemet er, at du ikke anerkender jeg er sjov." sagde han med et selvsikkert smil over sine læber. Hans medelever var efterhånden ved at være utryg, men Arian fandt det morsomt. Arian havde dog haft svært ved at tilpasse sig efter hans forældre døde, og derfor kunne han godt lide at opføre sig som om der ingen konsekvenser var for ham. Desuden var al opmærksomhed god opmærksomhed. Arian klappede ganske let i sine hænder, da han hævede stemmen. Arian fuglte Jasper med øjnene, og skulle til at rejse sig da han bad dem alle gå ud. Han satte sig med et stort tøvende suk og et højt bump ned i sin stol igen, og lod øjnene hvile målrettet på Jasper. "Hvad er problemet, professor Rider? Kan du ikke klare at blive lavet lidt grin med?" spurgte han triumferende.

Jasper sagde ikke et ord mere til Arian før resten af klassen havde forladt klasselokalet. Han svag sin stav mod døren, så et lille klik lød fra den, hvilket afslørede at døren nu var låst. Han vendte rundt på hælene og gik imod Arian med langsomme skridt, uden et eneste ord, selvom Arian snakkede.
Han stoppede først op da han stod lige foran den unge Gryffindor elev. Han satte sine håndflader mod bordet foran Arian og bøjede sig en smule fremover, så de var i øjenhøjde, hvortil et slesk smil meldte sig på hans læber. "Oh jeg har skam intet problem med flabet elever Mr. Mason," sagde han i en nærmest kold tone, som alligevel var ret eftertænksom.
"Rejs dig op," sagde han og droppede for nu den formelle tiltale, som han selv rettede sig op igen og gik hen til katederet og gjorde tegn til Arian om, at han skulle følge med. "Stripshows og blowjobs, hører ikke til i mine timer," sagde han hårdt og så på den unge fyr. Et lettere flabet smil meldte sig på hans læber, "Derfor måtte jeg jo stoppe undervisningen, hvis du har så stort et behov for at give mig et blowjob," sagde han og gjorde en gestus med sine hænder, som tegn på, at hvis det virkelig var dét han ville, så måtte han da bare gå i gang.

Arian hørte klikket fra døren, da den låste og var ærligt ikke sikker på, hvad det egentlig var der skulle ske nu. Han så op på Jasper, da han var nået helt hen til ham. Arian så ham i øjnene med et ligegyldigt blik og lænede sig helt tilbage i stolen. Han var ikke helt sikker på, hvor Professor Rider ville hen lige nu, for han vidste godt det havde været en af de slemme ture, han havde givet ham i dag. Det var hans måde at håndtere hele sin situation på. Hans forældre var døde og han var ked af det. I stedet for at håndtere det blev han vred eller brugte humor for at glemme det. Den eneste professor det efterhånden ikke gik udover, var Fitzgerald. ”Ikke det?” spurgte han henkastet. Professor Rider var alligevel kold, så hvorfor ikke? Arian så undrende på ham, da han blev bedt om at rejse sig. Han rullede med øjnene inden han valgte at rejse sig og følge med ham over til katederet. Hans spærrede øjnene op i det Jasper rent faktisk gjorde gestus til, at han bare kunne gøre det, hvis det var det han ville. Han knyttede sine hænder sammen og bed sig hårdt i læben. ”Og du er ikke bange for jeg sladre til Rektor Crowe?” spurgte han, og droppede også den formelle tone, inden han bevægede sig helt tæt på professoren. ”Du tænker måske tit på mig?” spurgte han i en lav hvisken tæt ind mod hans øre.

Jasper vidste godt, at det her var noget af en chance at tage. I det store løb, ville det kunne koste ham sit job, men på den anden side, så ville det være ord mod ord, hvilket gjorde at han egentlig ikke var særligt bekymret. Han sukkede lidt, "Nej," svarede han roligt. Han havde skam ikke noget imod, at eleverne lavede lidt sjov i hans timer, men det skulle være på et plan, hvor alle kunne være med. I hans øjne var der virklig ikke noget værre end mobning, og selvom det ikke var mobning Arian havde lavet, så havde det alligevel været over grænsen, hvis man spurgte Jasper.
Jasper så blot afventende på Arian, og kunne ikke lade vær med, at morer sig lidt over den unge drengs reaktion. Han trak let på skulderne, "Næh egentlig ikke. For det første, ville det være ord mod ord. For det andet, vil du aldrig få chancen igen, hvis du sladre. Se det som en tillidsprøvelse," svarede han ganske afslappet, som et skævt smil meldte sig på hans læber, da Arian kom tæt på. Han kneb dog øjnene en smule sammen, da hvisken lød i hans øre, "Jaja, hvis det gør noget for dig. Bliver det til noget? Jeg har ikke hele dagen," svarede Jasper roligt. Han var ikke den blødsødende type, det havde han aldrig været og det ville han nok heller aldrig blive. Han ville dog heller ikke presse den unge dreng til noget, da Japser trods alt ikke vidste noget om, hvad Arian havde prøvet og hvad han ikke havde prøvet. Han vidste jo heller ikke noget om, om det bare var tomme ord, som drengen ikke turde gøre mere ved end at sige dem højt. Dette var også årsagen til, at han ikke bare åbnede sine bukser, men han ville have at Arian selv skulle have lyst og selv skulle gøre det.

Arian var ikke normalt typen, der samlede snavs om nogen som helst. Han var ligeglad med folks drama, så længe han kunne få lov til at være ude af det. Han var dog samtidig også tiltrukket af det, mest af alt fordi det kunne skabe noget opmærksomhed omkring ham som person - hvis ikke det gjorde det, så var han ligeglad. Det føltes nu alligevel befriende at have noget dirt på sin professor - ikke mindst ville professoren have et blowjob, men han virkede også til rent faktisk at kunne lide hankønsvæsner. Hvem vidste? Måske ville den info en dag blive nyttig. "Hm" svarede han og kløede sig lidt i nakken. Arian kunne virkelig ikke se, det han havde gjort var forkert.
"Hvor føler jeg mig beæret. Så hvor mange elever sutter pik på dig månedligt?" spurgte han med et flabet glimt i øjet. Han ville gerne vedholde sin stolthed, og ikke mindst ville han gerne vise at Professor Rider ikke kunne knække ham, hvis det var det han troede. Ingen skulle kunne hive Arian ned... Men han var også hevet ned i forvejen. Der var et savn, et savn som kun han kendte og som kun ham mærkede og så. Et hul... Og folk var ligeglad med ham! De så ham kun som ham den sjove, der kunne give et godt og billigt grin. Han nød opmærksomheden, men han vidste jo godt den svandt igen. Han satte sig ned på sine knæ og lod sine fingre finde hans bælte. Han åbnede ganske roligt op for det inden han fandt lod sine fingre slingre sig op til knappen for at løsne den. Han hev ned i lynlåsen og tog fat i kanten af hans bukser samt boxers for at hive ned i dem begge samtidig. Han så op på ham inden han valgte at have fokus på det, han var blevet bedt om. Han lod derfor sin tunge glide rundt om hovedet og derefter ned af skaftet.


Jasper var en meget privat person, han åbnede sig ikke op for nogen og der var ikke nogen som kom ind på livet af ham. Sådan havde han dog ikke altid været. Han havde engang haft både en kone og ikke mindre end to dejlige børn, som han havde elsket over alt på jorden. Men han var enkemand og børneløs nu. Efter det var havde han aldrig været den sammen. Han var hård og kold, og kunne til tider endda fremstå direkte følelsesløs. Det betød dog ikke, at han også kunne være kæk og flabet.
Et seltilfredst smil meldte sig da også på hans læber, da det virkede som om, at Arian ikke rigtigt vidste, hvad han skulle svare, da hans korte 'hm' blot lød. Om det havde været direkte forkert, det som Arian havde lavet, var det jo egentlig ikke. Det var nok nærmere Jasper som havde tolket den unge mands humor, som noget andet.
"Eftersom jeg kun har været professor her i to uger, så får du æreren af, at være den første. Nu kan du føle dig beæret," svarede Jasper roligt tilbage og blinkede til Arian, som han fulgte ham med blikket, da han satte sig ned på knæ foran ham. Han smilede lidt for sig, da Arian gav sig i kast med bæltet. Han satte sine håndflader mod katederet som han stadig stod og lænede sig op af. Han overvejede et kort øjeblik, at sige der ingen tvang var, mest fordi han trods alt ikke vidste hvor meget eller lidt den unge mand havde prøvet, selvom han var 17 år, så betød det jo ikke, at det var al verdens. Jasper ombestemte sig dog hurtigt, da Arian forsatte med at lukke Jaspers bukser op. Teknisk set tvang han jo ikke nogen til noget, han havde jo ikke fat i ham, og han kunne til hver en tid sige nej og gå. Jasper havde jo kun låst døren, for at undgå de ville blive afbrudt.
Han skubbede sig lidt fra bordet, så Arian kunne trække hans bukser og boxers ned. Han smilede svagt ned til ham, da han kiggede op på ham. Ingen tvivl om, at han følte sig magtfuld lige nu, og han elskede følelsen. Han lod sit hoved tippe bagover, da han mærkede Arians tunge mod sit nedre. Varmen spredte sig i hans krop, og han mærkede hvordan blodet søgte nedad.

Arian kendte ikke noget til Jaspers tragiske baggrund og måtte ærlig talt også indrømme han var ligeglad. Han kendte ham ikke og havde ikke nogen intentioner om at lære sin professor at kende. For ham, var det en der arbejdede her og hvis at give et godt head kunne få ham ud af hans problemer, så gjorde han det, vel at mærke hvis han synes professoren så godt ud rent udseendsmæssigt og det var en mand. Han var trods alt selv homoseksuel og tændte på ingen måde på nogen form for kvinde. Han valgte dog at se det gode i alle mennesker, om end det var svært lige nu efter hans forældres alt for tidlige død. Han havde brug for at handle på det og brug for at få sin smerte ud på en eller anden måde. I dag var det gået ud over Jasper og imorgen ville det gå udover nogen andre. Hvis Jasper var tilfreds, så måtte han jo komme igen. Han vidste, han var god til det han lavede og han havde trods alt lavet noget, trods han var 17 år og hans erfaring ikke var noget sammenlignet med Jaspers. Det vil sige - det vidste han jo ikke. Han vidste ikke en gang om Jasper var til fyrer og kun det eller om han var til kvinder og så sit udtog til at udnytte en mandlig elev. Hvorvidt Jasper forestillede sig en anden, måske en kvinde, var han rent faktisk ligeglad med. Det var jo ikke fordi han var forelsket i Jasper og han havde heller ikke planlagt at forelske sig før han var mindst 30. Det var Arians idé om verden. Han kunne slet ikke forstå Dorran lod til at være ret glad for den her pige - han var jo så ung, så hvorfor allerede nu vælge at slå sig ned nærmest? Det virkede i hvert fald sådan på ham. "Det må jeg sige jeg gør, Professor.." svarede han med et glimt i øjet og et frækt smil over sine læber. Han kunne ligeså godt tilføje noget til stemningen nu når han rent faktisk havde tænkt sig at gøre det her. Arian så hans smil og tænkte for sig selv, at han måtte være godt på vej til i det mindste at gøre ham tilfreds. Om ikke andet, så var det da en smule beroligende - det var ikke fordi han gjorde det her for alle sine mandlige professorer og dem han havde gjort det ved før, havde trods alt været på hans egen alder. Hvor vidt Jasper havde følelsen af at være magtfuld eller ej, det var Arian sådan set også ret ligeglad med. Hvis det gjorde noget for ham, så havde han tilladelse til at føle sådan. Han kiggede kort op til ham, som Jasper tippede sit hoved bagover, hvilket gav ham mod på at være lidt dristigere. Han lod derfor blidt sin tunge massere hans hoved, for derefter at gøre det samme ned af skaftet og op igen. Inden længe, lod han også sin mund omslutte hans manddom for at lade sit hoved bevæge sig ned mod roden, dog ikke helt ned. Ikke endnu. Han gentog bevægelsen et par gange, inden han endnu en gang lod sin tunge massere ham rundt om hovedet.


Jasper havde ikke haft planer om, at lave noget som helst med ene eneste elev, da han havde sagt ja til jobbet for omkring to uger siden, men når nu Arian stod der og mere eller mindre tilbød sig, hvorfor skulle han så sige nej? Så kunne han da ligeså godt bare nyde det. Det var jo ikke rigtigt udnyttelse, når den unge mand gerne selv ville.
I bund og grund så kunne han ikke se noget forkert i det, selvom han godt vidste det måske ikke var helt lovligt, ikke kun på grund af Arians unge alder, men også fordi de var elev og professor, og det var nok ikke det bedste måde at lægge ud på, efter kun to uger på arbejdet.
"Fornuftigt," svarede han med et skævt smil over sine læber. Det var jo ikke fordi han havde tænkt sig, at lade hvilken som helst elev komme så tæt på. Han vidste godt det måske var dumt at stole på at Arian ikke ville melde Jasper eller noget som helst, men på den anden side, så var jo stadig ord mod ord.
Det eneste han manglede lige nu, var en ildwhisky og en smøg, så ville han være godt på vej til himlen. Han kunne bestemt godt mærke, at det ikke var første gang Arian gik ned på nogen, hvilket var en befrielse, da han lidt havde frygtet, at han ville blive mødt af tænder og et ustyrligt mundvand. Det var heldigvis ikke tilfældet. Han sukkede nydenede og lod sin ene hånd glide ind i Arians hår, som han tog en smule bestemt fat i, ikke at han ville styre tempoet, for det skulle Arian selv have lov til, men bare fordi han godt kunne lide, at have fat i håret på ham. Jasper stønne og lod sine øjne glide i, da Arians mund omsluttede hans nedre. Han prøvede lidt, at holde det tilbage, men det var nu rart.

Arian havde som egentlig heller ikke nogen erfaring med at være sammen med sine professorer. Hverken ved at gå ned eller ved rent faktisk at have samleje med dem. Jasper var en ny underviser - derfor et nemt mål for Arians nyfundne vrede, hvor han brugt humor for at komme igennem det samt så hadede han Besvægelser. Han var virkelig dårlig til det og han vidste det godt. Han havde dog ikke regnet med at Jasper ville tage ham på ordet og rent faktisk bede ham om at give ham det hoved, han havde snakket højt om i undervisningen. Hans 'du er til det og det køn' censor havde ikke sat sig i gang ved Jasper, overhovedet. Normalt kunne Arian nemlig godt mærke, hvem han skulle lægge an på og derfor havde han aldrig lagt and på en, der ikke var interesseret i ham - sikkert også derfor han var blevet god til at give et godt hoved til roden.
Han lyttede til Jaspers lyde og kunne ikke lade være med at være en smule selvtilfreds. Han fik sin gamle professor til at sukke nydende over det han gjorde og han så ud til rent faktisk at kunne lide det. Mon det ville hjælpe på hans karakterer i det her fag? Om ikke andet, så vidste Arian da, at han måske kunne lokke Jasper til det. Han mærkede Jaspers ene hånd i sit hår og hvordan han tog fat i det. Arian så op på ham kortvarigt, da han godt kunne lide en mand, som ville bestemme. Det kunne være meget frækt når det gjaldt sådan noget som det her. Han hørte Jaspers støn, hvilket gav ham mere mod til at forsætte. Han ville gerne høre ham nyde det. Han satte derfor tempoet sætte sig en anelse op, samtidig med hans lod hans fingre finde Jaspers pung for at nusse den, mellem sine fingre.


Arian hørte klikket fra døren, da den låste og var ærligt ikke sikker på, hvad det egentlig var der skulle ske nu. Han så op på Jasper, da han var nået helt hen til ham. Arian så ham i øjnene med et ligegyldigt blik og lænede sig helt tilbage i stolen. Han var ikke helt sikker på, hvor Professor Rider ville hen lige nu, for han vidste godt det havde været en af de slemme ture, han havde givet ham i dag. Det var hans måde at håndtere hele sin situation på. Hans forældre var døde og han var ked af det. I stedet for at håndtere det blev han vred eller brugte humor for at glemme det. Den eneste professor det efterhånden ikke gik udover, var Fitzgerald. ”Ikke det?” spurgte han henkastet. Professor Rider var alligevel kold, så hvorfor ikke? Arian så undrende på ham, da han blev bedt om at rejse sig. Han rullede med øjnene inden han valgte at rejse sig og følge med ham over til katederet. Hans spærrede øjnene op i det Jasper rent faktisk gjorde gestus til, at han bare kunne gøre det, hvis det var det han ville. Han knyttede sine hænder sammen og bed sig hårdt i læben. ”Og du er ikke bange for jeg sladre til Rektor Crowe?” spurgte han, og droppede også den formelle tone, inden han bevægede sig helt tæt på professoren. ”Du tænker måske tit på mig?” spurgte han i en lav hvisken tæt ind mod hans øre.

Jasper vidste godt, at det her var noget af en chance at tage. I det store løb, ville det kunne koste ham sit job, men på den anden side, så ville det være ord mod ord, hvilket gjorde at han egentlig ikke var særligt bekymret. Han sukkede lidt, "Nej," svarede han roligt. Han havde skam ikke noget imod, at eleverne lavede lidt sjov i hans timer, men det skulle være på et plan, hvor alle kunne være med. I hans øjne var der virklig ikke noget værre end mobning, og selvom det ikke var mobning Arian havde lavet, så havde det alligevel været over grænsen, hvis man spurgte Jasper.
Jasper så blot afventende på Arian, og kunne ikke lade vær med, at morer sig lidt over den unge drengs reaktion. Han trak let på skulderne, "Næh egentlig ikke. For det første, ville det være ord mod ord. For det andet, vil du aldrig få chancen igen, hvis du sladre. Se det som en tillidsprøvelse," svarede han ganske afslappet, som et skævt smil meldte sig på hans læber, da Arian kom tæt på. Han kneb dog øjnene en smule sammen, da hvisken lød i hans øre, "Jaja, hvis det gør noget for dig. Bliver det til noget? Jeg har ikke hele dagen," svarede Jasper roligt. Han var ikke den blødsødende type, det havde han aldrig været og det ville han nok heller aldrig blive. Han ville dog heller ikke presse den unge dreng til noget, da Japser trods alt ikke vidste noget om, hvad Arian havde prøvet og hvad han ikke havde prøvet. Han vidste jo heller ikke noget om, om det bare var tomme ord, som drengen ikke turde gøre mere ved end at sige dem højt. Dette var også årsagen til, at han ikke bare åbnede sine bukser, men han ville have at Arian selv skulle have lyst og selv skulle gøre det.


Arian var ikke normalt typen, der samlede snavs om nogen som helst. Han var ligeglad med folks drama, så længe han kunne få lov til at være ude af det. Han var dog samtidig også tiltrukket af det, mest af alt fordi det kunne skabe noget opmærksomhed omkring ham som person - hvis ikke det gjorde det, så var han ligeglad. Det føltes nu alligevel befriende at have noget dirt på sin professor - ikke mindst ville professoren have et blowjob, men han virkede også til rent faktisk at kunne lide hankønsvæsner. Hvem vidste? Måske ville den info en dag blive nyttig. "Hm" svarede han og kløede sig lidt i nakken. Arian kunne virkelig ikke se, det han havde gjort var forkert.
"Hvor føler jeg mig beæret. Så hvor mange elever sutter pik på dig månedligt?" spurgte han med et flabet glimt i øjet. Han ville gerne vedholde sin stolthed, og ikke mindst ville han gerne vise at Professor Rider ikke kunne knække ham, hvis det var det han troede. Ingen skulle kunne hive Arian ned... Men han var også hevet ned i forvejen. Der var et savn, et savn som kun han kendte og som kun ham mærkede og så. Et hul... Og folk var ligeglad med ham! De så ham kun som ham den sjove, der kunne give et godt og billigt grin. Han nød opmærksomheden, men han vidste jo godt den svandt igen. Han satte sig ned på sine knæ og lod sine fingre finde hans bælte. Han åbnede ganske roligt op for det inden han fandt lod sine fingre slingre sig op til knappen for at løsne den. Han hev ned i lynlåsen og tog fat i kanten af hans bukser samt boxers for at hive ned i dem begge samtidig. Han så op på ham inden han valgte at have fokus på det, han var blevet bedt om. Han lod derfor sin tunge glide rundt om hovedet og derefter ned af skaftet.


Jasper var en meget privat person, han åbnede sig ikke op for nogen og der var ikke nogen som kom ind på livet af ham. Sådan havde han dog ikke altid været. Han havde engang haft både en kone og ikke mindre end to dejlige børn, som han havde elsket over alt på jorden. Men han var enkemand og børneløs nu. Efter det var havde han aldrig været den sammen. Han var hård og kold, og kunne til tider endda fremstå direkte følelsesløs. Det betød dog ikke, at han også kunne være kæk og flabet.
Et seltilfredst smil meldte sig da også på hans læber, da det virkede som om, at Arian ikke rigtigt vidste, hvad han skulle svare, da hans korte 'hm' blot lød. Om det havde været direkte forkert, det som Arian havde lavet, var det jo egentlig ikke. Det var nok nærmere Jasper som havde tolket den unge mands humor, som noget andet.
"Eftersom jeg kun har været professor her i to uger, så får du æreren af, at være den første. Nu kan du føle dig beæret," svarede Jasper roligt tilbage og blinkede til Arian, som han fulgte ham med blikket, da han satte sig ned på knæ foran ham. Han smilede lidt for sig, da Arian gav sig i kast med bæltet. Han satte sine håndflader mod katederet som han stadig stod og lænede sig op af. Han overvejede et kort øjeblik, at sige der ingen tvang var, mest fordi han trods alt ikke vidste hvor meget eller lidt den unge mand havde prøvet, selvom han var 17 år, så betød det jo ikke, at det var al verdens. Jasper ombestemte sig dog hurtigt, da Arian forsatte med at lukke Jaspers bukser op. Teknisk set tvang han jo ikke nogen til noget, han havde jo ikke fat i ham, og han kunne til hver en tid sige nej og gå. Jasper havde jo kun låst døren, for at undgå de ville blive afbrudt.
Han skubbede sig lidt fra bordet, så Arian kunne trække hans bukser og boxers ned. Han smilede svagt ned til ham, da han kiggede op på ham. Ingen tvivl om, at han følte sig magtfuld lige nu, og han elskede følelsen. Han lod sit hoved tippe bagover, da han mærkede Arians tunge mod sit nedre. Varmen spredte sig i hans krop, og han mærkede hvordan blodet søgte nedad.


Arian kendte ikke noget til Jaspers tragiske baggrund og måtte ærlig talt også indrømme han var ligeglad. Han kendte ham ikke og havde ikke nogen intentioner om at lære sin professor at kende. For ham, var det en der arbejdede her og hvis at give et godt head kunne få ham ud af hans problemer, så gjorde han det, vel at mærke hvis han synes professoren så godt ud rent udseendsmæssigt og det var en mand. Han var trods alt selv homoseksuel og tændte på ingen måde på nogen form for kvinde. Han valgte dog at se det gode i alle mennesker, om end det var svært lige nu efter hans forældres alt for tidlige død. Han havde brug for at handle på det og brug for at få sin smerte ud på en eller anden måde. I dag var det gået ud over Jasper og imorgen ville det gå udover nogen andre. Hvis Jasper var tilfreds, så måtte han jo komme igen. Han vidste, han var god til det han lavede og han havde trods alt lavet noget, trods han var 17 år og hans erfaring ikke var noget sammenlignet med Jaspers. Det vil sige - det vidste han jo ikke. Han vidste ikke en gang om Jasper var til fyrer og kun det eller om han var til kvinder og så sit udtog til at udnytte en mandlig elev. Hvorvidt Jasper forestillede sig en anden, måske en kvinde, var han rent faktisk ligeglad med. Det var jo ikke fordi han var forelsket i Jasper og han havde heller ikke planlagt at forelske sig før han var mindst 30. Det var Arians idé om verden. Han kunne slet ikke forstå Dorran lod til at være ret glad for den her pige - han var jo så ung, så hvorfor allerede nu vælge at slå sig ned nærmest? Det virkede i hvert fald sådan på ham. "Det må jeg sige jeg gør, Professor.." svarede han med et glimt i øjet og et frækt smil over sine læber. Han kunne ligeså godt tilføje noget til stemningen nu når han rent faktisk havde tænkt sig at gøre det her. Arian så hans smil og tænkte for sig selv, at han måtte være godt på vej til i det mindste at gøre ham tilfreds. Om ikke andet, så var det da en smule beroligende - det var ikke fordi han gjorde det her for alle sine mandlige professorer og dem han havde gjort det ved før, havde trods alt været på hans egen alder. Hvor vidt Jasper havde følelsen af at være magtfuld eller ej, det var Arian sådan set også ret ligeglad med. Hvis det gjorde noget for ham, så havde han tilladelse til at føle sådan. Han kiggede kort op til ham, som Jasper tippede sit hoved bagover, hvilket gav ham mod på at være lidt dristigere. Han lod derfor blidt sin tunge massere hans hoved, for derefter at gøre det samme ned af skaftet og op igen. Inden længe, lod han også sin mund omslutte hans manddom for at lade sit hoved bevæge sig ned mod roden, dog ikke helt ned. Ikke endnu. Han gentog bevægelsen et par gange, inden han endnu en gang lod sin tunge massere ham rundt om hovedet.

Jasper havde ikke haft planer om, at lave noget som helst med ene eneste elev, da han havde sagt ja til jobbet for omkring to uger siden, men når nu Arian stod der og mere eller mindre tilbød sig, hvorfor skulle han så sige nej? Så kunne han da ligeså godt bare nyde det. Det var jo ikke rigtigt udnyttelse, når den unge mand gerne selv ville.
I bund og grund så kunne han ikke se noget forkert i det, selvom han godt vidste det måske ikke var helt lovligt, ikke kun på grund af Arians unge alder, men også fordi de var elev og professor, og det var nok ikke det bedste måde at lægge ud på, efter kun to uger på arbejdet.
"Fornuftigt," svarede han med et skævt smil over sine læber. Det var jo ikke fordi han havde tænkt sig, at lade hvilken som helst elev komme så tæt på. Han vidste godt det måske var dumt at stole på at Arian ikke ville melde Jasper eller noget som helst, men på den anden side, så var jo stadig ord mod ord.
Det eneste han manglede lige nu, var en ildwhisky og en smøg, så ville han være godt på vej til himlen. Han kunne bestemt godt mærke, at det ikke var første gang Arian gik ned på nogen, hvilket var en befrielse, da han lidt havde frygtet, at han ville blive mødt af tænder og et ustyrligt mundvand. Det var heldigvis ikke tilfældet. Han sukkede nydenede og lod sin ene hånd glide ind i Arians hår, som han tog en smule bestemt fat i, ikke at han ville styre tempoet, for det skulle Arian selv have lov til, men bare fordi han godt kunne lide, at have fat i håret på ham. Jasper stønne og lod sine øjne glide i, da Arians mund omsluttede hans nedre. Han prøvede lidt, at holde det tilbage, men det var nu rart.

Arian havde som egentlig heller ikke nogen erfaring med at være sammen med sine professorer. Hverken ved at gå ned eller ved rent faktisk at have samleje med dem. Jasper var en ny underviser - derfor et nemt mål for Arians nyfundne vrede, hvor han brugt humor for at komme igennem det samt så hadede han Besvægelser. Han var virkelig dårlig til det og han vidste det godt. Han havde dog ikke regnet med at Jasper ville tage ham på ordet og rent faktisk bede ham om at give ham det hoved, han havde snakket højt om i undervisningen. Hans 'du er til det og det køn' censor havde ikke sat sig i gang ved Jasper, overhovedet. Normalt kunne Arian nemlig godt mærke, hvem han skulle lægge an på og derfor havde han aldrig lagt and på en, der ikke var interesseret i ham - sikkert også derfor han var blevet god til at give et godt hoved til roden.
Han lyttede til Jaspers lyde og kunne ikke lade være med at være en smule selvtilfreds. Han fik sin gamle professor til at sukke nydende over det han gjorde og han så ud til rent faktisk at kunne lide det. Mon det ville hjælpe på hans karakterer i det her fag? Om ikke andet, så vidste Arian da, at han måske kunne lokke Jasper til det. Han mærkede Jaspers ene hånd i sit hår og hvordan han tog fat i det. Arian så op på ham kortvarigt, da han godt kunne lide en mand, som ville bestemme. Det kunne være meget frækt når det gjaldt sådan noget som det her. Han hørte Jaspers støn, hvilket gav ham mere mod til at forsætte. Han ville gerne høre ham nyde det. Han satte derfor tempoet sætte sig en anelse op, samtidig med hans lod hans fingre finde Jaspers pung for at nusse den, mellem sine fingre.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Arian+Jasper - And He Said I've Lost My Head

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 4:57 am

Jasper havde egentlig ret svært ved, at se sig selv i et forhold med en af sit eget køn, men på den anden side, så havde han generelt ret svært ved, at se sig selv i et forhold igen. Men der var efterhånden gået så mange år, siden hans kone og børn var blevet slået ihjel, at han var kommet til et punkt, hvor han sagtens kunne være sammen med andre, uden følelsen af, at han var sin kone utro. Dette var nok også en af grundene til, at han tillod sig selv, at nyde Arians behandling af hans nedre.
Han måtte nok indrømme, at han faktisk var ret så overrasket over, hvad den unge dreng kunne præstere, for det var bestemt ikke skidt overhovedet. Tværimod, så måtte Jasper nok indrømme, at lysten til mere steg i ham. Hans greb i Arians hår, blev derfor en del mere bestemt, da han mærkede tempoet blev sat op og Arians fingre begyndte at nusse Jaspers pung, hvilket fik et par tunge støn til, at forlade hans læber. Det var en virkelig skidt måde at starte et nyt arbejde på, men for pokker det var skidt på en god måde. "Er du jomfru?" spurgte han stønnende. Han vidste godt, det kun var et hoved, han havde fået tilbudt eller hvad man nu end skulle kalde det, men hvis han kunne få lov til lidt mere end det, så ville han bestemt ikke klage, dog ville han heller ikke være en så ung drengs første gang. Så skulle han i hvert fald, være helt sikker på, at det foregik ordenligt og ikke på den her måde.

Arian havde aldrig været i et forhold og det var heller ikke fordi han havde planer om at skulle være det. Ikke før han var mindst 50 eller sådan noget. Han skulle være tøjdesigner og leve det vilde jetset liv, så meget havde han da planlagt. Han kunne ikke se, hvad han skulle bruge halvdelen af sine fag på Hogwarts til, når det var det han gerne ville være. Han kunne trøste sig med, at hans forældre altid havde været støttende i forhold til hans drøm om at blive designer. Hans mor havde købt ham hans første symaskine og var der noget han kunne samle sig om at lave, så var det tøj. Han savnede hende så meget, at det gjorde ondt i hans hjerte og det bristede en lille smule mere og en smule mere, hver eneste gang han tænkte på hende. Selvfølgelig også på sin far, det var ikke det. Men som den klicheé af et gay kid, han nogen gange kunne være, så var mor altså bare vigtigst. Han mærkede hvordan grebet i hans hår tog til, og han så op på ham med et uskyldigt blik i øjnene. Han gav slip fra hans private dele, og slikkede sig kort om læberne. ”Hvad tror du?” spurgte han udfordrende samtidig med at han havde en hel uskyldig tone i sin stemme. Han ville gerne vide, hvad præcis Jasper troede han var og så måtte han tage den derfra. Han havde en idé om at hvis han sagde han var jomfru, hvilket lang fra var sandheden, så ville Jasper føle sig tvunget til at være utrolig blid.. Og han virkede ærlig talt som typen, det ville irritere.

Jasper havde været lykkelig i sit ægteskab. Richel og børnene havde været hans et og alt, hvilket de sådan set stadig var. Han ville altid elske dem og altid mindes dem. Han var sikker på, at han aldrig ville kunne elske nogen igen, hvilket nok var årsagen til, at han oftes bare udnyttede dem han var sammen med. Han havde ikke nogen drømme i livet, han var begyndt på et nyt kapitel i sit liv her på Hogwarts, selvom det var underligt, at være tilbage på skolen efter så mange år.
Det uskyldige blik i Arians øjne da han kiggede op på Jasper, tændte ham kun endnu mere. Han elskede følelsen af, at han havde kontrollen og han bestemt. Fjerne andres uskyldighed, satte bare prikken over det berømte i. Han læber smilede ned til den unge fyr, selvom der ikke var noget smil at spotte i hans øjne. "Det er lige meget hvad jeg tror. Er du jomfru, så forsætter du bare. Hvis du ikke er, så smid bukserne," svarede han roligt som om det var det mest logiske i verden, før han selv tog fat om sin dillerbob, for ikke at miste lysten. Det irriterede ham nu mere, at Arian ikke bare svarede på hans spørgsmål, men vendte det imod ham. Han havde ikke tænkt sig, at være en elevs første gang og slet ikke når det var en anden af samme køn, selvom det selvfølgelig kunne gøre ligeså ondt på en pige første gang, eller i hvert fald tæt på.

Arian havde elsket sine forældre så højt, og han vidste ikke hvad der var sket helt præcist. Han vidste de var blevet dræbt, men ikke af hvem. Han vidste ikke om det var et uheld eller om det havde været fuld overlagt. Han havde en masse vrede inde i sig, mest af alt fordi han var ked af det. Vreden og tristheden slog dog primært igennem ved at bruge humor som et våben. Han havde fundet ud af, at han kunne komme ind i alverdens problemer, og det gjorde ham ærlig talt heller ikke noget, for så slap han for at tænke på noget som helst. Arian så på ham som han smilte og lagde godt mærke til, at det ikke nåede hans øjne. Han forsatte det uskyldige blik, og bed sig en anelse i læben. ”Du er godt nok ligefrem Professor Rider…” erklærede han, som han overvejede hvad han ville. Han satte eftertænksomt sin finger på sine læber. Hvad skete der mon, hvis han træk lidt ud i det? Ville Jasper mon blive utålmodig? Hvor han dog håbede det! ”Du er måske bange for at være en elevs første?” drillede han. Jasper ville så ikke være Arians første, men det var så en hel anden side af historien. Han havde været sammen med et par stykker og nogle af dem gik endda her på skolen. Det var trods alt ikke alle der turde stå ved, at de var gay.

Jasper kunne tydeligt mærke, hvordan dette her ikke var noget som ligefrem holdt hans nedre tændt, og han måtte ærligt indrømme, at det irriterede ham en hel del, da den unge dreng ikke bar kunne være ærlig og svare på hans spørgsmål. "Selvfølgelig er jeg ligefrem, tror du det er for sjov eller hvad?" spurgte han og lagde ikke skjul på sin irritation i sit toneleje, eller på hans manglende tålmodighed.
Han bed tænderne hårdt sammen, ved Arians spørgsmål. "Nej. Men jeg tvivl på, at du har lyst til, at flække hvis jeg stikker pikken lidt for hårdt op i dig," svarede han sammenbidt. Selvfølgelig var der nogen som tændte på den form for smerte, men han tvivlede nu på, at en ung fyr på 17 år, var interesseret i, at gå som en der havde skidt i bukserne de næste par dage. Desuden var Jasper, trods alt, heller ikke interesseret i, at det skulle gøre ondt. Han kunne sagtens nøjes med det de havde gang i lige nu. Han fik jo nydelse uanset hvor langt de gik, med mindre Arian havde tænkt sig at blive ved med, at bruge munden til, at snakke med i stedet for det som han var blevet bedt om. "Enten, så forsætter du, eller også smider du bukserne og lader mig komme til. Alternativet er, at du skrider ud af mit klasselokale og så klare jeg selv det sidste. Og hvis du fortæller nogen som helst om det her, så vil jeg personligt gøre resten af dit liv her på Hogwarts til et helvede," sagde han ganske roligt.

Arian så analyserende på ham, inden han satte sin finger foran sin mund for at tilbageholde et grin ved de ord han sagde. Han kunne trods alt godt høre, at al hans tålmodighed var brugt op. Det morede ham et eller andet sted. "Oh, er du utålmodig, Jasper?" spurgte han, mens han overvejede hvad han ville. Han kunne godt forestille sig selv bare give sig ud i, at have sex med ham.. Og så dog, ville han så have en grund til at komme igen? Arian så på Jasper med et skarpt blik, da han begyndte at tale sammenbidt. Han mærkede hvordan en varme spredte sig rundt i hans krop, da han virkelig på en eller anden måde kunne lide hans måde at snakke på. Han satte hovedet eftertænksomt på skrå. Han var så fandens destruktiv og han gik bevidst efter dårligt selskab og ting, der kunne ødelægge ham. Hvis han forsatte med blæset, så kunne det være at han kunne blive ved med at ødelægge sig selv lidt mere næste gang? Så ville Jasper ikke bare miste interessen endnu. Han nåede ikke at svare ham, før han smilte drilsk og destruktivt over hans ord. "Aha." svarede han. Han havde en rigtig stor plan og dårlige tanker og en af dem var, at Jasper skulle vedholde interessen. "Jeg er godt klar over, jeg ikke skal sige noget.." pointerede han skarpt, inden han smed sig ned på sine knæ og betragtede hans lem. Måske ville det her gøre ham mere eftertragtet hos ham? "Så har du en god grund til at komme igen," påpegede han, inden han endnu en gang lod sin mund omslutte hans lem i et rytmisk bevægelse. Arian kunne altid gå ud for sig selv og færdiggøre sig, men når han først var gået i gang med nogen, så skulle de da ikke lide nød.

Jasper havde ikke altid været en hård mand, han havde engang været en kærlig familiefar, som ville have gjort hvad som helst for sin kone og sine børn. Han havde heldigvis stadig Lawrence, selvom han jo var blevet voksen, så så Jasper ham jo stadig som sit barn, også selvom det ikke var biologisk. "Mmh," svarede han blot, han var utrolig utålmodig, især når det kom til sådan noget her. Når han først havde set sin chance for, at få noget på den dumme, så gik der en klap ned og så så han ikke andet end det. Det var tortur, at skulle stå og vente og bare høre på Arian blev ved med, at bruge sin mund til at snakke med.
Det var jo ikke fordi han havde planer om, at det her skulle være andet end en engangsfornøjelse, men han ville da heller ikke sige nej, hvis Arian tilbød sig. "Godt," sagde han en smule hårdt, han vidste dog ikke helt, om det ville være en god idé, at få den unge fyr til, at aflægge en ubrydelig ed, bare for at være helt sikker på, at han ikke ville sige noget om det her til nogen. Jasper ville trods alt kunne miste sit job på det. Heldigvis var Arian dog ikke mindre årig, men det gjorde det ikke ligefrem bedre, når han stadig var elev.
Han fulgte ham med blikket, da han gik ned på knæ foran ham igen, med et ret så tilfredst smil på sine læber. Han lod sin ene hånd tage fat i skrivebordet bag sig, mens han lod den anden glide ind i Arians hår. Ikke for at styrer ham, han skulle have lov til, at gøre det i sit eget tempo, men nu havde Jasper heller ikke fået noget svar på, om Arian var jomfru eller ej, så han vidste ikke hvor meget eller lidt han havde prøvet. Han lukkede øjnene da han mærkede den varme følelse omkring sit lem, og snart begyndte nogle tunge, støn da også at forlade hans læber, i takt med Arians bevægelser. Okay, måske han godt kunne overveje at komme igen.

"Det må være hårdt for dig," drillede Arian med et smil over sine læber. Arian var typen, der tog det hele som en leg. At hans forældre var døde komplicerede den leg. Han følte for alvor den var blevet slået i stykker, for han var tvunget til at forholde sig til det der var sket i virkeligheden. De kunne ikke komme igen. Han havde haft et så tæt forhold til sin mor, at han følte sig i stykker inden i. Han havde ikke regnet med, at skulle være forældreløs i en alder af 17 år, og han havde måske haft den barnlige tro, at hans forældre selvfølgelig først døde om mange år. Der kunne ikke ske dem noget. Ud ad til, viste han ikke nogen, at han havde ondt ind i sjælen og så alligevel kom det udtryk. Han var mere flabet end han plejede at være og han havde fået en større kærlighed for at rode sig ud i problemer. Han skulle nok knække en dag, for lige nu var han mest af alt en tikkende bombe. "Aha," svarede han med et smørret smil over sine læber. Arian ville ikke gå med til at skulle indgå en ubrydelig ed, bare fordi Jasper ikke stolede på, at han ikke ville sige det videre til nogen højere op i systemet eller sprede rygter. Den eneste han ville sige det til, ville være hans bedsteven. Arian stolede på Dorran og vidste, at han ikke ville sige det videre. Han ville måske dømme ham for det, men det var vist noget helt andet.
Han mærkede Jaspers hånd i sit hård og så kortvarigt op på ham. Han så ud som om, at han nød det, hvilket var nok for ham. Han ville gerne gøre ham afhængig af ham på en eller anden måde, og nok havde Jasper ikke fået svar på hvor vidt han var jomfru eller ej - men det ville han altid kunne få en anden gang. Han satte tempoet en anelse op og lod endnu en gang sine fingre nusse hans pung for at give Jasper ultimativ nydelse.


Jasper nikkede blot. Han var en mand af få ord. Eller det var han blevet med tiden. Der var nok ikke mange som ville tro på, at han engang havde været lykkeligt gift, haft børn og tilmed overskud til også at adoptere et barn. Han havde været en rigtigt familiefar, levet det søde liv, med en smuk kone som han elskede og som også havde elsket ham. Men det blodbad han var kommet hjem til, hjemsøgte ham stadig når han sov. Præcis ligesom Arian havde sit, at slås med, havde Jasper også sit. Selv efter så mange år, fik han stadig vredeudbrud.
Det kunne godt være, at Jasper ikke havde været ansat på skolen ret længe, men han havde allerede fået tillagt sig et rygter, som værende nutidens svar på Professor Snape, rent personlighedsmæssigt. Om det var et rygte han skulle være stolt over eller ej, vidste han så bare ikke, men han kunne dog godt forstå mange elever havde den opfattelse, men nu kendte de jo heller ikke til Jaspers baggrund. Der var jo en grund til, at han var som han var.
Han tippede hovedet en anelse tilbage af nydelse, som hans hånd stadig havde fat i Arians hår. Han mærkede den unge mand satte tempoet op og kærtegnede hans nedre, hvilket fik ham sukke nydende. Hvor længe der gik, vidste han ikke, men som han mærkede sit klimaks nærme sig, besluttede han sig for, at det nok ville være en god idé, at advare. "K-kommer.." advarede han, så Arian ville kunne nå, at flytte hovedet, hvis det var dét han ville. Han slap derfor også taget i hans hår.

Arian var klar over at alle havde deres eget at slås med, hvilket også helt præcis var grunden til han ikke råbte højt om noget og ikke snakkede om det. Han ville ikke være påtrængende eller fremstå som om, han var den eneste i verden med problemer. Så ville han hellere opføre sig som en nar, blive sur eller være overfølsom overfor alt. Så kunne han også se om folk ville blive eller om de ville gå, fordi de synes han var nedern at være i nærheden af.
Da Jasper advarede om han snart ville nå klimaks, fjernede Arian sin mund fra hans lem. Ikke fordi han ikke var typen, der slugte overhovedet, men han ville ikke give Jasper alle fornøjelser på en gang. Han vidste der var fyre der tændte på den slags, og han ville trods alt gerne have hans interesse var vedvarende og ikke forære ham alt på en gang. Han rejste sig op og trådte ud af den såkaldte 'skudzone', inden han stillede sig hen ved siden af ham og bed sig i læben. "Ku du lide det?" hviskede han ind mod hans øre. Ung som han var, søgte han selvfølgelig anerkendelse fra en, der var langt ældre og logisk nok, nok også havde mere erfaring end sig selv. Det var dog ikke fordi han var en grønskoldning. Han havde lavet en del og det var egentlig ret muligt at slut shame ham, hvis det var det man ville. Han var dog ligeglad, for han følte sig ikke som en slut og det handlede om at nyde de små ting i livet, ikke? Han så afventende mod Jasper og bed sig en anelse i læben i mellem tiden.

Jasper vidste godt, at det her nok ikke var den bedste måde, at starte sit nye arbejde på, men helt ærligt, Arian havde jo mere eller mindre selv lagt op og Jasper kendte nok bare ikke rigtigt til ord som 'nej' eller 'fornuft'. Selvfølgelig vidste han godt, at han burde have tænkt sig om, men for pokker det var svært nogen gange. Han vidste dog godt, at det her var noget de begge to skulle holde for dem selv. Selv ikke Lawrence skulle vide noget, selvom han så den efterhånden unge mand, som sin egen søn. Måske faktisk netop af den grund.
Han mærkede den lettende følelse skylle indover ham, i et lavmeldt støn. Hans hjerte bankede hurtigt og hårdt, som han lukkede øjnene et øjeblik. Det var først da han hørte Arians hvisken mod sit øre, at han åbnede øjnene igen, hvortil et skævt smil meldte sig på hans læber. "Mmh.. Du skal bare lærer ikke, at snakke så meget," svarede han og rettede sig op for, at trække sine boksers og bukser op på plads, og lukkede bukserne og bæltet.
Han vendte hovedet i Arians retning, "Du er en modig ung mand, Arian," sagde Jasper i en rolig tone, men han mente det skam. Der skulle alligevel en del mod til, at gå ned på en som var så meget ældre og ikke mindst var hans professor oven i købet.


Arian var godt klar over, at han delvist havde lagt op og hvis han sagde noget videre, ville det være hans ord mod Jaspers. Der var jo også en hel klasse, der havde hørt ham provokere Jasper, men omvendt så kunne Jasper jo bare være professionel, når al kom til alt. Arian var ligeglad. Han var alligevel så destruktiv for tiden, at bare gjorde alt han kunne for at være så langt væk som muligt. Ikke at han drak eller tog stoffer, mere at han opførte sig præcist som han ville. "Så må du lære mig det," provokerede han og kyssede Jaspers kind inden han betragtede ham tage sine bukser på igen. "Jeg er også løve... rawr.." svarede han og vidste klør med sine fingre, inden han grinte ganske let. Han så mod uret i lokalet. "De må have mig undskyldt, Professor, jeg skal til time," påpegede han og afventede at Jasper låste døren op igen, inden han forsvandt ud af lokalet med et grin over sine læber.

//Out//

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum