Jeston+Malvina - You, Me And Some Cake

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Jeston+Malvina - You, Me And Some Cake

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 4:41 am

Jeston Lucius Harris - Night In Heaven - december 2053 - Outfit

Malvina havde været på arbejde de sidste to timer, ikke at det gjorde hende noget, da hun virkelig elskede sit job, selvom hun var en McKenzie. Hun havde masser af penge, så det var ikke for pengenes skyld. Et sted så elskede hun nok bare, at pisse sine forældre, især sin far, af.
Hun var en smule forpustet, da hun trådte ned fra en af scenerne, det krævede mere end man troede, at bevæge sig rundt på den måde hun gjorde, derfor var hendes krop også meget veltrænet, og blufærdighed ejede hun bestemt ikke.
Hun gik om bagved, og fandt sit tøj i omklædningsrummet. Nu var det hendes tur til, at stå i baren de næste par timer indtil hun skulle på scenen igen. Hun stillede sig klar bag ved baren, hvor hun fandt et flirtende smil til sine læber, som hun lænede sig frem, så hendes albuer hvilede på disken, så hun elegant kunne presse sine bryster en smule sammen, så hendes kavalergang blev mere tydelig, selvom der ikke skulle meget til, da de ikke var helt naturlige. "Hvad kan jeg gøre for dig, skat?" spurgte hun, trods manden foran hende var fuldstændig fremmede for hende.

Jeston var taget hen til det her sted med en kammerat i god tro. Han skulle virkelig stoppe med at være naiv, for hans kollegaer elskede at drille ham. Han havde hurtigt fundet ud af at dette var et sted, hvor kvinder smed tøjet, hvilket gjorde, han ikke ville se. Ikke fordi det var uanstændigt eller at han så ned på deres job. Han var al for genert til at kunne kigge på det og nyde det. For ikke at nævne i de tilfælde hvor han for det meste så en nøgen krop, så var det fordi personerne var døde.... Han havde stillet sig hen i baren for at få noget at drikke, men han havde ikke haft held med at skaffe sig nogen form for serverisering. Han var vel for nem at overse, også fordi han ikke gjorde opmærksom på sig selv. Han foretræk nærmest faktisk at være sammen med de døde - for de hverken kunne snakke til ham eller med ham. Sociale situationer var ikke ligefrem dem han befandt sig bedst i det. Han gav et lille hop fra sig, da en kvindestemme lød i nærheden af ham. Han havde ellers stået og kigget ned i bordet, fokuseret på egne tanker og idéer. Han så op på hende og kløede sig i nakken. Han havde set hende før.... kunne det passe? "Øh." lød forvirret fra ham, mens han kløede sig gennem håret. "W...whisky, ne...neat." fremstammede han og så ned i bordet igen. "Har....var d..du ikk..." prøvede han sig frem, inden han bed sig hårdt i læben. "Død.. er du ikke, Mega..Megan?" spurgte han, tydeligvis forvirret.

Malvina kunne ikke lade vær med, at morer sig lidt over mandens kludren i sin sætning. Hun var vant til lidt af hvert, men det kunne nok heller ikke rigtigt undgåes i hendes branche. Dog var det ikke så ofte at de blev helt mundlamme, dem som kom sådanne nogle steder som Night In Heaven, var jo ofte liderlige mænd, eller folk som skulle på porteralpen, selvfølgelig var der også stamkunderne, og alle de unge i den anden ende som brugte diskoteket.
Hun lænede sig en smule længere frem så hendes kavalergang blev mere tydelig, "En whisky? Så gerne," sagde hun og blinkede til ham, før hun vendte omkring så det lange hår hvirvlede omkring hende. Hun hældte op til ham, og stillede glasset for han og rynkede lidt på panden. Okay, nu begyndte det bare at blive mærkeligt, da han slet ikke var til at forstå. Han var nok bare fuld.
Dog fik hans sidste ord hende til, at spærre øjnene op. "Navnet er Mal, Megan er min tvilling, du kender hende måske?" spurgte hun, velvidne om, at hendes far ville gå amok, hvis han fandt ud af, at hun fortalte folk, at hun var i familie med dem, men helt ærligt, hende og Megan lignede jo hinanden som to dråber vand, hvem ville ikke kunne lægge to og to sammen? Hun var uden tvivl familiens sorte får, men hun nød det i fuldedrag.
Det gjord dog også, at hun ikke havde kontakt til nogen af dem, hvilket dermed også ville sige, at hun ikke havde snakket med nogen af dem siden hun var gået ud af skolen og var blevet smidt ud hjemmefra, så hun vidste ikke engang hendes tvilling var død, eller at hendes forældre var blevet skilt. Hun vidste ikke engang, at hun snart skulle være storesøster.

Dressed to impress

Jeston brød sig ikke om at være steder som disse. Mest af alt fordi han virkelig ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. Han følte sig akavet i nærmest en hver social situation, så det var ikke fordi det som sådan var noget nyt. Han betragtede hende og rødmede ved synet af hendes kavaliergang. Dog var ret sikker på, han havde set hende før. Han tog fat om glasset, da hun langede det ind foran ham og tog en står tår. Var Megan ikke død? Hvorfor stod hun så der? Han måtte indrømme at omgivelserne spillede hans hjerne et puds, for han var ikke i stand til at tænke en lige tanke. Han hadede steder, hvor folk smed tøjet og der var så meget barm, at det halve var nok. Selvfølgelig ville hans hjerne slå fra, for han var jo en mand... men det var ikke som den gjorde ved andre. Han sukkede, da han hørte det ikke var Megan. Det var ikke til at vide om han var lettet eller opgivende, et eller andet sted begge dele. Han havde lidt håbet på at Megan på en eller anden måde havde snydt... Måske ikke. "Ja, eller, jeg kendte hende.." svarede han og så ned i barbordet og drak en tår af hans whisky. Det skar ham i halsen. Lortet var simpelthen så stærkt, hvilket kortvarigt fik ham til at skære en grimase. Det var nemmere bare at omgås lig hele dagen. "Men, du...du er Mal, siger du?" spurgte han, mest af alt for at få bekræftigelse. "Jeg vidste ikke hun havde en søster," forsatte han.

Malvina hævede lidt det ene øjenbryn. Langt de fleste fyre plejede ikke at kunne få øjnene fra hverken Mal selv eller de øvrige stripper og bartender, men det virkede næsten som om, at han ikke kunne få sig selv til, at kigge ordenligt på hende. Hun rynkede let på panden. Han var godt nok svær, at aflæse, hvilket hun ellers normalvis var ret hurtigt til, men det var nok fordi det oftes var de samme typer som kom.
"Well, tillykke med det, jeg kender hende ikke," sagde hun med et roligt træk på skulderne, hun havde ikke snakket med et eneste familie medlem i utrolig mange år efterhånden, hvilket passede hende fint. De havde afskrevet hende, fordi hun havde haft nogle lidt andre interesser end mørk magi. At det så var endt for hende med at hun strippede for at tjene penge nok, elskede hun faktisk bare. Udelukket fordi hun vidste det pissede hendes far af.
Hun nikkede lidt før hun hoppede op og satte sig på bardisken, drejede rundt, og svang benene om på mandens side af baren, hvor hun satte en fod på hver side af ham, på stolkantet. Albuerne satte hun mod sine lår og lænede sig en smule frem, "Ja, jeg er Mal," gentog hun og smilede til ham. Dog fik hans næste ord hende til, at rynke på panden igen, "Hvorfor bliver du ved med at tale om hende i datid?" spurgte hun så, da det nu var anden gang hun hørte ham gøre det, første gang havde hun blot antaget det var fordi han ikke snakkede med Megan mere.

Jeston følte sig ikke tilpas her. Han havde protesteret mod at komme her, men hans kollega havde holdt fast. Han skullle se andre end de døde, havde han sagt. Men Jeston havde intet imod det, for han vidste han var dårlig til mennesker og det havde han alle dage været. Også da han var forelsket i Megan og nærmest havde viet sit liv til hende. Han havde altid været ham den mærkelige og det var han stadig. ”Kender du hende ikke?” spurgte han overrasket, og kunne mærke hvordan hans hjerte sank. Dels fordi hun havde været et helt fantastisk menneske (Følge Jestons 15 årige hjerne) og ikke mindst fordi de var jo søstre! Han tog endnu en tår af sin whisky og mærkede, hvordan det brændte nede i halsen. Whisky var omtrent noget af det eneste alkohol, han kunne lide og kunne drikke. Han så overrasket på hende, da hun satte sig over bardisken og rykkede sig en anelse tilbage, da han virkelig ikke brød sig om at have nogen helt tæt på. ”Øh.øh..” lød det fra hans læber, inden han kløede sig i nakken. Hvorfor var det hans kollega havde sat ham i den her situation? ”Øh, i datid? Det skyldes at jeg ikke snakker med hende mere.” svarede han med et kortvarigt nik, inden han bed sig i læben. Teknisk set løj han ikke, for han kunne jo ikke rigtig snakke med hende mere. Hun var stenkold død. ”Men øh, hyggeligt at møde dig, øh, Mal… Jeg øh..” mumlede han, mens han prøvede at spotte den nærmeste udgang. Det eneste han så var dog kvinder der smed tøjet, hvilket fik en fin rød kulør frem i det blege ansigt. Shit. Hvorfor kunne han ikke komme væk herfra? Han vidste godt, at han ville fortælle den fulde sandhed, hvis hun blev ved med at spørge.

Malvina trak lidt ligegyldigt på skulderne og rystede så lidt på hovedet, "Nix bassemand. Hun er død for mig og jeg er sikkert også død for hende og resten af familien," sagde hun og blinkede til ham. Selvom hun ikke gav den mindste lille antydning til, at det tanken sveg en smule, så gjorde den nok på et eller andet punkt. Mest af alt fordi det ikke havde været hendes valg, at blive smidt ud af familien. Jo hun havde nok været ret vild og styrlig i sine teenageår, mere end Megan, hvilket ellers ikke sagde så lidt, hvilket havde gjort, at hendes far havde skrevet hende ud af familien og testamenter og alt hvad der ellers fulgte med.
Hun kneb øjnene en smule sammen som han begyndte sine stamme lignede lyde. Hun åd dog hans ord rådt, "Arh, endnu en fyr hun har pisset på, gætte jeg mig til," sagde hun og blinkede til ham igen. Hun var nok bare ret flirtende af natur, det var nok derfor hun var endt i den her branche. Hun gik dog ikke i seng med nogen for penge, hun strippede kun og stod i baren i sine 'pauser' for at tjene lidt ekstra, desuden var der mange mænd som gav ekstra gode drikkepenge til stripperne når de stod i baren.
"Du hvad? Må videre? Come on, natten er stadig ung," sagde hun med et smil på læberne og hældte et nye glas op til ham, "På husets," sagde hun med et flirtende glimt i øjet.

Han så ned i bardisken, som hun nævnte ordet død. Jestons tanker faldt på, om hun ville have det anerledes, hvis hun vidste om Megan var død. Ikke bare død for Malvina, men rent faktisk død. Så stendød, som man kunne være. Det havde gjort ondt på Jeston at se, selvom han ikke havde haft kontakt til hende i mange år. Det havde bare været mærkeligt at se hende ligge der, så fredsfyldt, velvidende at hendes død næppe havde været sådan. Det havde været underligt at tænke på, at hun havde været så vigtig for ham for så mange år siden, og hun efterfølgende havde fyldt så ganske lidt i hans liv. At de begge var gået i hver sin retning uden sikkert at skænke hinanden en varm tanke. Specielt netop Megan, havde ikke sendt ham nogle tanker. "Ah... Jeg forstår.." sagde han kortfattet.
Han rystede på hovedet med et kortvarigt smil med tanken om hende. "Nej, jeg gik i skole med hende. Jeg tror ikke, det gik op for hende jeg eksisterede." svarede han ærligt og så ned i sin whisky. Nej, det opdagede hun nok aldrig. Ikke sådan rigtigt, i hvert fald. Han havde vel nærmere været et værktøj, men det havde Jestons teenage hjerne tilladt ham. "Uhm, ja videre.. Ser du, jeg kommer normalt ikke ud... jeg drikker normalt heller ikke andet end ét glas." svarede han hende og så hjælpeløst til, som hun hældte et nyt glas whisky op til hende. "Uhm, det.. det behøver jeg ikke..." svarede han mindst ligeså hjælpeløst som hans ansigt så ud lige nu.

Et lidt drilsk smil meldte sig på Malvinas læber, "Vel gør du ej, men point for, at prøve," sagde hun roligt og blinkede til ham. hvem ved sine fulde fem, ville kunne forstå, hvordan en så ung kvinde som Malvina, kunne sidde og ønske hele sin familie døde, inklusiv sin egen tvilling. Der var så mange som sagde, at tvillinger var uadskillige, at de havde et eller andet helt unikt bånd i mellem dem, som kun andre tvillinger ville kunne sætte sig ind i. Den følelse havde Malvina aldrig haft med Megan. Jo de var en på rigtigt mange punkter, foreksempel, var de begge to bange for mørke, de kunne begge to synge og så havde de haft samme opdragelse.
hun tippede hovedet lidt til den ene side. Hvor var det dog typisk. "Arha. Ligesom det sikkert ikke gik op for dig, at du også gik på skole med hendes tvilling," sagde hun en kende flabet og blinkede til ham. Godt nok var hun blevet smidt ud, før hun nåede at blive færdig med 6. årgang, men stadig.
Et lettere flirtende smil meldte sig på hendes læber, "Well, forandring fryder, som man sige," sagde hun roligt, det var jo hendes job, at få gæster til, at bruge penge, hvis man kunne sige det sådan, og ofte, hvis man gav en enkelt på husets regning, så kom det helt af sig selv, at de begyndte at drikke mere, hvilket gav flere penge i kassen. Win-win.
Hun lod sin ene pegefinger ganske blidt, bare lige strejfe hans kæbeparti, mens hendes blå øjne søgte hans. "En enkelt mere. Det kan da ikke være farligt, mr..?" hendes toneleje var ganske uskyldigt, selvom hendes attitude ikke rigtigt var det.

Han så det drilske smil, og kunne ikke lade være med at frygte for den shitstorm der ville komme om lidt. Han så forbavset på hende, som hun sagde han ikke forstod det. Nej, det gjorde han nok ikke. Han var ikke i stand til at tænke en negativ tanke om nogen. Han var al for venlig til det og han ville virkelig altid gerne se det bedste i folk. Hvad han så i sig selv, var til gengæld noget helt andet. Han kendte til had, dog. Han kløede sig i nakken, som han forundrede sig over, hvad han skulle svare. "Nej, det gør jeg vel ikke," svarede han med et skuldertræk. Han kendte hende ikke og han hvde heller ikke kendt Megan særlig godt. Han havde været forelsket i hende, alene på grund af hendes smukke udseende. Han bed sig hårdt i læben om, at han ikke havde lagt mærke til hende heller. Nej, det havde han ikke, men det var vel ikke hans skyld? Han så ned på sin drink. "Nej, det gik ikke op for mig, men...." mumlede han inden han tog en tår af det, der var i hans glas. "Men det gik vel heller ikke op for dig, at jeg var der?" spurgte han henkastet, da han havde det fint med at ingen så ham. Han foretrak det. "Ja...men jeg...jeg drikker..i..ik..ikke rigt..igt." fremstammede han, denne gang også chokeret over, at hun virkede intimdirerende og underlig. Nej, det var ikke gået op for ham, at hun flirtede med ham, eller, i hvert fald smilede flirtende til ham. Han mærkede hvordan han blev helt rød i hovedet, da hendes finger strejfede hans kæbeparti. Han stirrede på hende med store øjnene "E...eh.." svarede han, som hans øjne mødtes hendes. "J..ja, øh...o..okay," fremstammede han nervøst og og gned sin tommelfingre op af pegefingeren, da han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv.

Malvina rystede lidt på hovedet. Hun var overbevidst om, at ingen ville kunne forstå hende, men nu var hun så heller ikke det mest åbne menneske, mest fordi hendes far betalte hende en gang om måneden, for at holde sin mund lukket. Det var ikke noget stort beløb hun fik, men det var nok til, at dække de fleste af hendes udgifter. "Har du søskende?" spurgte hun roligt, ikke at det kom hende ved, overhovedet, hendes job var at smide tøjet, servere drikkevare og uddele lapdance, men det virkede han ikke lige som typen der var interesseret i.
Hun rullede let med øjnene, da han indrømmede han ikke havde lagt mærke til hende, det havde altid været Megan som alle havde set og hørt, selv deres forældre. Malvina havde nok altid holdt sig mere for sig selv, rendt rundt og været en af pigerne blandt de hårde drenge, med andre ord, Malvina havde været tvillingen i det dårlige selskab. Dog blev hendes blik en del mere overrasket da han vendte spørgsmålet mod hende, "Nej," svarede hun roligt, før hun hoppede ned fra bardisken og satte sig på skødet af ham, "Men jeg ser dig nu," forsatte hun og lod en finger glide op og ned af hans brystkasse og mave.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, "Hvordan drikker man da forkert?" spurgte hun i en uskyldig undertone og blinkede til ham. Normalvis var det, når mændene begyndte, at få for meget at drikke, at de blev røde i hovedet, eller hvis de var kommet ind uden at være gamle nok og lidt for hurtigt fik stådreng, men det virkede ikke som tilfældet her. Hun tog blidt fat i hans ene sele, uden at kommentere på hans rødme, og vendte så blikket mod ham, "Er du altid så nervøs omkring kvinder, eller skal jeg føle mig speciel?" spurgte hun før hun rejste sig fra ham igen, selvfølgelig ikke uden lige at gnide sin bagdel en smule i mod ham. Hun satte hænderne mod hans lår og lænede sig lidt frem, så hendes læber var ganske få centimeter fra hans. Ikke at hun havde tænkt sig at kysse ham. "Du virker anspændt, hvad med at lade mig løse dit lidt op?" spurgte hun og lod sine hænder glide op af hans lår.

Jeston ville heller ikke mene, at han var et åbent menneske. Det var han faktisk langt fra, men han var også utrolig genert og havde det bedst i sit eget selskab. Han havde derfor ikke mange venner, og det var heller ikke fordi han havde brug for det. De fleste kvinder synes han var uhyggelig på grund af hans arbejde, men det gjorde ham heller intet. Kærlighed var der ikke tid til med hans karriere og han måtte samtidig også erkende, at han havde det fint med det. Så kunne han bruge tid på at udfolde sin egen kreativitet når han ikke var på arbejde. Han så på hende undrende ved hendes spørgsmål. ”Uhm.. ja..” svarede han til hendes spørgsmål om han havde søskende. Han vidste han var den mærkelige af hans søskende, men han havde generelt altid været anerledes end hans søskende. Han havde det fint med det. Jeston stivnede, da hun satte sig på hans skød. Han var ikke helt sikker på, hvad hun havde gang i og han var ikke sikker på han kunne lide det. Hans reaktion blev, at hive sig selv lettere bagud fra stolen, mens han lod sine sko holde fast på stolkanten, så han ikke mistede grebet. Han prøvede at glide sig selv længere bagud med hele kroppen, da hun lod en finger glide op og ned af ham. ”Uh…” svarede han forvirret og kunne mærke hvordan hans hoved begyndte at få en rød kulør. Forhåbentligt var det så mørkt herinde, at det ikke kunne ses. Hans hoved blev dog rødere ved hendes drillende spørgsmål. ”Uh, buh…. Eh.” svarede han denne gang, mens hans øjne i højere grad hvilede på Malvinas bryster, da hans hoved var kommet langt bagud. Han så ned ved hendes spørgsmål. ”Jeg, øh… Jeg, ah… Jeg er ikke så god til at være tæt på andre, slet ikke… ja.. slet ikke levende af slagsen..” svarede han sammenbidt og legede med sine fingre, for at berolige sig selv. Han mærkede hvordan hun begyndte at gnide sin bagdel mod ham, inden hun rejste sig og så hende i øjnene, da hun lagde sine hænder på hans lår. Han forsatte med at kigge hende i øjnene også selvom hun var få centimeter fra hans læber. ”Nej øh, jeg er ret sikker på, at jeg skal hjem nu..” svarede han og kløede sig i nakken. Hvor var udvejen?

Malvina havde det bedst med så mange mennesker omkring sig som overhovedet muligt, udelukket fordi hun så slap for at være alene med sine tanker. Faktisk slap hun helt for at tænke overhovedet, når hun var på arbejde. Så kunne hun nøjes med, at gøre hvad hun selv mente hun gjorde bedst. Smide tøjet for penge og servere drinks til alt for fulde, liderlige mænd. Der skulle jo som regel ikke meget til, at gøre sådan nogle glade.
Hun nikkede lidt til hans svar, "Så ved du sikkert også hvordan det er, at skulle dele alt med dem, eller de i hvert fald forventer det," sagde hun ganske roligt. Hun havde engang været ret tæt med Megan, men de var vokset fra hinanden allerede på Durmstrang, hvor de var begyndte, at se forskelligt på familiens penge. Megan var begyndt at gøre alt for at stille deres forældre tilfredse, hvorimod Malvina havde gjort det stik modsatte.
Hun blev siddende på hans skød, selvom hun godt kunne fornemme, at det gjorde ham ret ukomfortabel. Hun bemærkede dog ikke hans rødme. Hun tippede dog hovedet en smule til den ene side, da han ikke rigtigt svarede hende med andet end lyde. Hun opfangede dog hurtigt, at hans blik hvilede på hendes bryster, hvilket fik hende selv til, at se lidt ned af sig selv, før hun vendte blikket tilbage på ham med et nye flirtende smil, "Du må gerne røre," sagde hun roligt, som var det en hundehvalp hun havde, at som hun gav han lov til at klappe.
Hun rynkede dog lidt på panden ved hans svar, "Ikke levende?" spurgte hun, var han nekrofil? Selvfølgelig hver sine lyster, men det var måske alligevel en anelse for sært, selv for hende, og hun havde ellers prøvet en del i gennem sit unge liv. Hun lod sine hænder glide roligt længere op af hans lår, "Allerede? Natten er ung og det samme er vi," sagde hun stille mod hans læber, før hun bed sig ganske let i underlæben. "Jeg skal på scenen igen om lidt, bliv i det mindste og se mig. Det ville gøre mig så glad," forsatte hun med en sensuel undertone.

Jeston brød sig ikke om store forsamlinger og han var ikke tryg ved at skulle tale foran dem. Han var dog blevet bedre til det gennem hans arbejde, da han trods alt nogle gange skulle underrette de andre aurorer om, hvad ofret var død af og hvad de skulle være opmærksomme overfor. Han selv var dog sjældent med på missioner, da det ikke ligefrem var hans… Evnerækkevidde. ”Uhm, n…nej, de…de…lagde aldrig mærke til mig,” forklarede han med en nervøst antrækning. Ikke at han ville have, at hun skulle have ondt af ham eller at han var ked af, over ikke at have været det barn, som fik opmærksomhed. Overhovedet ikke. Hans brødre havde været meget sportslige og hans søster havde været meget glad for mode og make up, og Jeston var alligevel aldrig faldt ind i nogle af de kategorier. Ikke andet end han var utrolig klog og han derfor havde læst healer uddannelsen på kortere end normereret tid og han var også kommet gennem auroruddannelsen forholdsvis hurtigt, det eneste han dog ikke var god til var det de fleste aurorer faktisk gjorde, men alligevel var der et behov for hans hjerne og hans flair. Jeston bed sig hårdt i læben. Han brød sig virkelig ikke om denne form for nærkontakt og han følte sig generelt bare utilpas, i den situation han var blevet sat i. Hans kollega måtte være sadist for at sætte ham netop i denne her situation. Jeston stirrede på hende med et langt ansigt, da hun fortalte at han gerne måtte røre. ”Nej, nej.. E…Ellers tak,” anmodede han med en smule væmmelse i ansigtet. Hvorfor ville hun dog være interesseret i ham? Han grinte lidt, en blanding af nervøsitet og så fordi han var glad for sit arbejde, trods alt. ”Ser du, døde mennesker du ved. Jeg uhm, jeg er retsmediciner, så jeg undersøger hvad uhm, folk er døde af.” forklarede han og måtte koncentrere sig undervejs for ikke at komme med forskellige facts omkring alt muligt forskelligt. Han strammede sig sammen i sin krop og stivnede helt til i overkroppen samtidig. ”Ja, øh.. arbejde i morgen…” svarede han og så væk. Ikke fordi han direkte løj eller noget i den dur, men fordi hun havde sine læber så tæt på hans og han brød sig ikke om det. Han rystede på hovedet og prøvede at ignorere den måde, hun sagde tingene på. ”Jeg er ked af det, frøken, men det kan jeg ikke blive til,” pointerede han, mens han så stift ned i gulvet.

Malvina tippede hovedet en anelse til den ene side, som hendes blå øjne stadig hvilede på Jeston. Hun ville nok kunne blive skuespillerinde, hvis hun ville, for hun var virkelig god til, at ændre attitude på et split sekund, lades som om, at hun lyttede til, hvad folk fortalte hende og alt til, at gå over i den stik modsatte blodgade og være virkelig hård og direkte ondskabsfuld. Hun vidste dog kun meget sjældent sine ægte følelser. "Det er jeg ked af, at høre," sagde hun i en trist mine og aede hans kind ganske blidt, før hun lod et par fingre glide ned af hans hals og om i nakken på ham, for at nusse ham blidt der.
Som væmmelsen meldte sig i hans ansigt efter hun havde tilbudt ham, at røre hendes bryster, rejste hun sig hurtigt fra ham, som havde hun brændt sig på ham. Hvorfor havde hun ikke aflæst det noget før? "Oh my.. Du er homoseksuel. Det må du virkelig undskylde," konstaterede hun, dog var hendes undskyldning oprigtigt. Hun var jo ikke ude på, at fornærme kunderne. Hun plejede ellers, at være ret så hurtig til, at gennemskue hvilket køn, hvem var til, og lige nu så hun ingen anden mulighed, end at Jeston var homoseksuel.
"Retsmediciner? Waw, det må give en bedre løn end det her," sagde hun en smule morende og blinkede til ham, denne gang dog ikke flirtende, men bare fordi det var en vane for hende. Hun trak hovedet til sig og rettede sig op, før hun i et elegant hop, hoppede op på bardisken igen. Han brød sig jo tydeligvis ikke om, at have hende så tæt på sig, og hvis han var til sit eget køn, så kunne hun da godt forstå det. "Frøken? Ej bare kald mig Mal," sagde hun en smule morende.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Jeston+Malvina - You, Me And Some Cake

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 4:43 am

Han så på hende med et undrende blik. Mente hun det? Han havde ret svært ved at tro på det og han havde heller ikke ondt af sig selv. "Der er ingen grund til at have medlidenhed over så lidt," svarede han med et skuldertræk. Han havde ikke ondt af sig selv, han havde jo trods nydt at han var gledet mere i baggrunden. Han havde ikke haft et behov for at få opmærksomhed, og det havde han heller ikke lige nu. Han mærkede hun aede hans kind og så på hende med et spidst blik, da hun nussede ham i nakken. Hvorfor ville hun være venlig overfor ham? Han så underligt på hende i det han hørte hendes ord om han var homoseksuel og grinte kortvarigt inden han sætte to knyttede fingre for sin mund. Han var ret tipsy lige nu, og det var ikke noget han var vant til. Han rystede derfor på hovedet. "Nej, jeg er ikke homo," forklarede han og spidsede sine læber eftertænksomt. Hvorfor havde hun dog troet det? Det var som sådan ikke hendes bryster, han væmmede sig over, men mere det faktum hun gav en som ham opmærksomhed. Han havde gjort præcis det samme hvis det var Megan. Han ville dog lyve, hvis han sagde han ikke havde haft syndige tanker om Malvinas tvillingsøster. Det havde han. Han havde dog aldrig været sammen med hende eller nogen anden kvinde. Han så på hende med et skarpt blik i det hun snakkede om lønnen på hans arbejde kontra hendes. "Man skal vel i sidste ende gøre det man vil og det man er god til," svarede han med et skuldertræk. Han lod sit blik følge hende, som hun bevægede sig op på bardisken igen. Han tog fat i sin whisky eller den resterende af den og tømte glasset. "Mal," gentog han sig og nikkede.

Malvina var nok lidt en farlig kvinde, at komme for tæt på. Hun vidste hvad hun ville have, og hun ville gøre stort set alt, for at opnå det. "Lidt? Det er da overhovedet ikke lidt, at blive ignoreret af sin egen familie," sagde hun og skød underlæben en smule frem. Hun vidste trods alt, hvordan den følelse var. Det var sådan hun var endt med at strippe på den her stripklub. Ikke fordi, hun elskede jo sit arbejde, så hun havde ikke noget at klage over.
Hun gengældte hans undrende blik, da han sagde han ikke var homoseksuel. "Ikke? Hvorfor vil du så ikke røre ved mine bryster?" spurgte hun uden at pakke noget som helst ind. Hun sagde hvad hun ville og som hun ville. De fleste kunne tage det, og resten kunne smutte.
Hun smilede lidt, da han tømte sit glas, og greb hurtigt flasken for at fylde det op igen, hvorefter hun blinkede til ham. "Mal, du er på om fem minutter," lød det fra en af de andre strippere, hvilket fik hende til, at nikke. Det betød hun skulle ud og skifte tøj og gøre sig klar. "Well, så kan du jo bedømme om jeg er god til mit arbejde lige om lidt," sagde hun med en sensuel undertone. Hun smilede frækt til ham, da han gentog hendes navn og blinkede flirtende til ham, "Lov mig, du er her når jeg kommer tilbage?" bad hun i en uskyldig tone, og aede hans kind, før hun gik om bag scenen for, at klæde om og gøre sig klar til at give et lille show.

Malvinas dans

Jeston var klog på de få områder, han var god til. De områder han ikke vidste noget om - hovedsageligt at snakke med mennesker, sige de rigtige ting og være tæt på dem - ja generelt alt social interaktion med andre, det var ikke ligefrem hans stærkeste side. Han knugede læberne sammen og trak på skulderen. "Jeg har aldrig tænkt over det som noget, jeg ikke brød mig om," svarede han, og havde ikke brug for, at hun havde ondt af ham. Ikke fordi hun bare var stripper eller bartender, overhovedet ikke faktisk. Hun kendte ham jo ikke, så hvorfor overhovedet gå op i, hvordan han havde det? Han følte dog han kendte hende, uden han gjorde. Hver eneste gang han så på hende, så han Megan. På én eller anden måde, så var Megan noget helligt for ham og noget han ikke bare kunne røre ved og besudle. Selv så mange år efter og selv efter han havde set hendes kolde lig lægge som fil på hans skrivebord og som en, han skulle obducere. Han rynkede på næsen. Hvorfor havde hun troet han var homoseksuel? "Uhm, fordi.. øh, jeg røre ikke ved fremmedes kvinder attributter," svarede han med et bestemt nik. Sådan var han ikke og sådan ville han heller ikke være. Han havde ikke lyst til at nævne at en af grundene var Megan. Nej, det var sagen ganske irrelevant. Jeston så rundt i lokalet, da der var en som snakkede til Mal. Han så fortabt på glasset, som hun fyldte op igen, mens han hørte en snakke til Mal om at hun skulle på og så det lidt som hans stikord til at forsvinde ud ad døren. Han stoppede dog op i sin egen planlægning af sin flugt, da hun sagde han kunne bedømme om hun er god og han skulle love at være der, og mærkede hendes hånd over sin kind. Han nåede dog ikke at svare. Han tog dog fat i sit nyopfydte glas og drak det hele i en mundfuld. Han lukkede øjnene kort, og kunne mærke hvordan hans hjerte pumpede alkoholfyldt blod rundt i hans krop. Whiskyen havde for alvor slået ham, men det var også hans tredje-fjerde glas, og han drak meget sjældent. Det var dog første gang han var fuld og før han overhovedet kunne sige til sig selv, han ikke skulle, havde han vendt sig om på stolen for at se Mal danse. Han sad nogle gange dog og holdt sig for munden og øjnene, og lignede nogen gange mest af alt en der havde taget crack end han var genert.


Selv var Malvina ikke ligefrem det største familiemenneske som fandtes på jorden. Langt fra faktisk. Jo mere hun kunne pisse sin familie af, jo mere gjorde hun det, hvilket også var den eneste årsag til, at hun ikke havde skiftet efternavn. Hun ville tilsvine McKenzie familiens navn så meget som det overhovedet var hende muligt. Hun nikkede lidt til hans ord, "Well, så er det måske heller ikke nogen dårlig ting," sagde hun i en rolig tone. Hun var i bund og grund ret ligeglad med mange ting, heriblandt også hvordan folk havde det, men hun var god til, at lades som om, at det rent faktisk interesserede hende, det var trods alt en del af hendes job, så de fik lyst til, at komme igen og snakke godt om stedet.
Hun havde antaget, at han var homoseksuel fordi, hvilken heteroseksuel fyr ved sine fulde fem ville helt seriøst afvise, at få lov til, at gramse lidt på et par bryster? Da hans svar lød måtte hun da også hæve det ene øjenbryn en smule, "Attributter? Ej, kald dem nu bare hvad de er. Patter," sagde hun og mærkede en svag væmmelse. Sådanne nogle ord skulle ikke pakkes fint ind. At det så også havde noget at gøre med hendes tvillingesøster, vidste hun jo ikke noget om, selvom han havde sagt han havde kendt hende.
Som hun blev færdig med sin dans, forlod hun scenen, og kunne høre mange af stamkunderne pifte og råbe hendes navn. Hun gik om bagved scenen igen og skiftede tøjet tilbage til det hun havde haft på før. Hun gik så tilbage til baren og stillede sig om bag ved bardisken igen, før hun satte albuerne mod den og lænende sig lidt frem mod Jeston, "Nååh? Hvad syntes du så?" spurgte hun og blinkede til ham.

"Ja," svarede han kortfattet. Han kunne ikke se, hvorfor hun skulle være helt oprindeligt interesseret i ham. De færreste var, hvilket han faktisk havde det fint med. Megan havde også været ligeglad med ham og han var også ret sikker på, at de fleste i hans familie var ligeglad med ham, ja, altså udover de søskende som i forvejen var. Det var ikke fordi han havde ondt af sig selv af den grund eller noget som helst i den dur. Han måtte erkende, at han var ligeglad og foretrak eget selskab frem for andres.
"Så frøken!" udbrød han febrilsk, da han ikke kunne lide ordet patter og han blev en anelse flov over, at hun var så direkte og han ikke var. Han ville jo bare respektere hende og han var virkelig ikke i et miljø, hvor han var i sit es. Udover det, så var han virkelig fuld og han kunne mærke hvordan alkoholen virkelig slørrede alle hans sanser og hans sunde fornuft.
Jeston havde egentlig regnet med, at han kunne nå at stikke af før hun nåede tilbage. Han blev dog klogere og så på hende med et rødmoset ansigt, da han virkelig var påvirket. "Øh, uhm," mumlede han, mens han kløede sig i nakken. Hvad skulle han svare? "Jeg uhm, jeg så ikke så meget af den..." svarede han stille og så kortvarigt op på hende. Det var tydeligt i hans øjne, at han var blevet påvirket af alt den whisky han havde indtaget. Han var trods alt en spinkel mand, så der skulle ikke meget til at det hele kunne mærkes. "Men, det så...vel fint nok ud," svarede han og så ned i gulvet med en rødmen på sine kinder.

Malvina havde været vant til, at klare sig selv i rigtigt mange år, hvilket hun sådan set ikke havde noget problem med. Hun vidste hun altid ville kunne afpresse sin far for penge, hvis det var dét hun manglede. Men hun elskede sit arbejde og på en god aften, så tjente hun jo også ganske udemærket, selvom det selvfølgelig altid ville være lidt federe, hvis hun kunne købe ting og tøj som det passede hende, men på et eller andet plan, var der en tilfredsstillelse over, at hun selv havde tjent pengene. Måske fordi både hende selv og Megan altid havde fået i hoved og røv.
Hendes læber gled op i et skævt smil, "Opfører jeg mig ikke ordenligt? Kommer jeg over skødet nu?" spurgte hun med en sensuel undertone, som alligevel på mange måder lød ganske uskyldig, hvilket nok bare understreget, at hendes bagtanke med sine ord, var alt andet end uskyldige.
Hun så lidt på ham, som hun afventede, at han ville kunne sige andet end lyde hun selv skulle gætte sig til, hvad betød. "Gjorde du ikke? Og hvordan kan det så være?" spurgte hun ganske roligt, som hun bevægede sig om bag ham og lagde sine hænder mod hans skuldre, som hun begyndte at massere. Hun kunne godt se på ham, at han nok ikke skulle have meget mere, at drikke, men hun ville gerne have, at han slap sine hæmninger lidt. Hun placerede ganske blidt et par kys mod hans nakke, "Kun fint nok?" spurgte hun stille, i en lettere skuffet stemme, som hun lod sine hænder glide fra hans skuldre og ned af hans brystkasse, før hun lænede sig frem og greb whisky flasken for, at hælde et glas mere op til ham.

Jeston kunne mærke hvordan han blev rød i hovedet over hendes ord og bed sig hårdt i læben, da han ikke vidste hvad han skulle svare hende. Han vidste, det ikke var sådan han havde ment det og han ikke var interesseret i at, øh, afstraffe hende. "N..Nej, frøken!" svarede han med en bestemt stemme, eller, han prøvede så godt han kunne at lave en bestemt stemme. Han kunne ikke en gang selv svare på, om hans forsøg var lykkedes, da han generelt følte sig ude på et usikkert hav. Han var også al for fuld til at kunne tænke lige tanker. Han var også flov over, der skulle så lidt til, at han blev påvirket. Han vidste godt det var fordi han aldrig drak og han var en lille og spinkel type, så det gav egentlig sig selv. Det var dog også ret tydeligt i hans ansigt at se, han var påvirket. Han var rødmosset omkring sine kinder, hvilket altid var en god indikator for fuldhed på en hud så bleg som hans. "For..fordi, uh, jeg synes ikke, det er pænt at stirre på kvinder som smider tøjet og som danser på den måde." svarede han og kløede sig i nakken, hvorefter det gik op for ham, at han lød dømmende. "I..ikke jeg dømmer!" udbrød han, da det ikke var sådan han mente det. "Det er mere, uhm, det er ikke noget som jeg kigger på og der er mange mennesker og sådan," forklarede han og indså ikke, det lød som om han gerne ville kigge hvis han havde en stripper eller en eksotisk danser i enerum. Han var mest af alt optaget af at forklare sig og opdagede derfor ikke, hun var gået om bag ham og stivnede i hele kroppen i det øjeblik hun tog fat i hans skuldre. Det blev ikke bedre af at hun begyndte at massere dem. Han mærkede et kys i nakken, hvilket fik ham til at bide sig i læben. Hvad lavede hun? Han så på hendes hænder som de bevægede sig ned af hans brystkasse og vidste ikke helt hvordan han skulle have det med, at hun frit gik og rørte ved ham. Alkoholen inde i ham, nød det dog alligevel lidt, kvindelig opmærksomhed kunne man jo altid bruge, når man var beruset, selvom det gjorde ham nervøs. Der var en grund til han ingen kæreste havde haft eller haft nogen form for debut med kvinder. "Nej, det var ganske nydeligt, frøken," svarede han og så opgivende på sit glas, som hun hældte mere whisky op til ham. Han knugede øjnene sammen, mens han tænkte på, hvad der ville være bedst at gøre med det nyopfyldte glas. Selvfølgelig kunne hans hjerne kun tænke sig til, det var smartest at drikke det hele nu, så hun ikke blev ved med at hele sjatter op i det. Så det var hvad han gjorde. Som whiskyen ramte hans hals, kunne han mærke det brændte kort, og satte det tomme glas på bordet. "Arh," lød det tilfreds fra ham, inden han tørrede sig om munden med håndryggen. "Ikke mere whisky! Hik!" lød det fra ham, inden han klukkede og der ind i mellem kom endnu et hik.


Malvina så lidt på Jeston, som hun bed sig svagt i læben. Det var underligt, normalvis var han slet ikke typen hun ville gide, at bruge sin tid på, selv ikke når hun var på arbejde, men han havde fanget hendes opmærksomhed, det sekund at han havde afsløret at han havde kendt Megan. Ikke fordi hun havde noget godt forhold til sin tvilling, det havde de aldrig sådan rigtigt haft, men hun vidste så heller ikke, at Megan var død. Hun læste aldrig nyheder og fulgte ikke med i hvad der skete rundt omkring i verden. "Mh, det var da en skam," svarede hun roligt og blinkede til ham.
Hun rynkede lidt på panden, "Du ved godt, du er på en stripklub ik?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn, "Det er lidt dét vi tjener på," tilføjede hun og blinkede til ham. Hun havde ikke noget som helst imod, at smide tøjet for penge, hun gik jo ikke i seng med nogen for penge, og hun vidste at der ikke var nogen som fik lov til, at røre hende eller hendes kollager. Lawson sørgerede altid for, at deres sikkerhed var i top.
"Så fordomsfri du er," sagde hun og smilede til ham, hun var ligeglad med om folk dømte hende. Hun vidste hun var god til sit arbejde og hun elskede det. Hun elskede at forbavse folk og provokere. "Oooh.. Så du er mere til en one-on-one? Jamen det kan også sagtens blive arrangeret," sagde hun som var det, det mest normale i hele verden. Men hun kunne da sagtens give ham et lap-dance et mere privat sted, hvis det var det, så længe han betalte for det.
Som hun stadig stod bag ham, med whisky flasken i den ene hånd, drejede hun hovedet, så hendes læber var ud for hans ene øre, "Tak, Sir," hviskede hun i en sensuel undertone og bed sig atter svagt i læben. Hun rettede sig dog op igen og satte hænderne i siderne med et smil på læberne, da han tømte glassets indhold, hun måtte dog slippe et lille grin da han hikkede. "Du drikker ikke ret tit, gør du vel?" spurgte hun roligt og hoppede igen op på bardisken og satte sig.

Jeston vidste også godt, han skulle passe på. Om lidt ville han indrømme at Megan var død og han ønskede heller ikke, at hun skulle vide det på den måde og slet ikke, når det ville komme fra en fuld mand. Megan havde været død længe, så for ham var det underligt at hun ikke havde fået det at vide. Uanset hvor meget eller hvor lidt man talte med sin familie. "E...er det?" spurgte han nervøst og bed sig i læben. Han havde aldrig forstået folk, der turde være fuldstændige barmfrie. Han havde selv så mange hæmninger, men for hver eneste tår whisky han havde taget, så var det som nærmest forsvundet ud af hans krop. Det var ikke godt.
Han blev rød i hovedet ved hendes ord. Ja, han var udemærket godt klar over hans lokation var et sted, hvor eksotiske dansere holdt til. Det var trods alt hans kollega, der havde hevet ham herind. "Ja... Det ved jeg godt..." svarede han sammentyggende og nikkede som svar på hendes tilføjelse. Jo, han havde hørt om sådan et sted og han havde hørt, det var sådan et sted han var.
"Uh," mumlede han til han var fordomsfri. Han så lidt ned i gulvet. Han var ikke sikker på om hun mente det eller ej, men han var bare heller ikke interesseret nok i at finde ud af det, da hans tanker ærlig talt stadig var i flugt mode, samtidig med han forsøgte at overleve herinde. Han følte sig en anelse gusten og pervers. Han havde prøvet at se den dersens film med nøgne mennesker en enkelt gang og det havde også været underligt og akavet. Det havde virkelig ikke interesseret sig. Selvfølgelig nød han synet af en nøgen kvinde, men når det var tæt på ham, var det bare noget andet. Det var intimiderende. Han så på hende ved hendes spørgsmål og prøvede at samle ordene til et større puslespil. One-on-one...? Efterhånden som det gik op for ham, hvad hun mente, lignede han da også efterhånden en, der havde mistet sit ynglingslegetøj eller var faldet ned fra himlen. "Vidste du godt... at din nyrer kan fucke dig? Det er den der sender... Hik... signal så du ikke... hik, tisser i bukserne," kommenterede han til hele det one-on-one princip, mens han holdt hånden op foran munden hver eneste gang han hikkede. Han smilede kortvarigt over hans eget fact. Flot Jeston, godt comeback.
Han mærkede hvordan han fik kuldegysninger i hele sin nakke, da hun hviskede ham sensuelt i øret, men svarede ikke på hendes ord. Han var et underligt sted, både fysisk og mentalt. Hun lignede Megan.. og det hele ja, det hele var så underligt. "Ne...Nej... hik!" svarede han med et bestemt nik, inden han grinte lidt selvom der ikke var noget der var specielt sjovt. Han så på hende, da hun satte sig på bardisken igen. Han bevægede sig ud mod hende, langt over stolen, så den nærmest stod på to ben, mens han så intenst på hende. Han landede da også lige over hendes brystparti. Faktisk var alt hans øjne nærmest så hendes bryster. "Du..du ligner Megan!" sagde han med en løftet pegefinger, inden han rynkede lidt på næsen. "Megan....hik!," sagde han igen og glemte et øjeblik at koncentrere sig, hvilket gjorde han faldt ned af stolen og slog næsen ind i bardisken. "Hov! ..... Hik!" sagde han glad fra gulvet og tog sig til næsen, inden han grinte.

Malvina havde ikke snakket med nogen af sine familiemedlemmer i flere år, hun var familiens sorte får og hun nød det i fulde drag. Hun nikkede langsomt et par gange med hovedet, og førte så en hårtot om bag det ene øre, som et flirtende smil meldte sig på hendes læber, "Helt bestemt," svarede hun stille og bed sig uskyldigt i læben.
Hun måtte dog hæve det ene øjenbryn ganske let af ham, da han indrømmede at han godt vidste han var på en stripklub, "Well, så er det vel ikke så underligt, at vi smider tøjet," sagde hun roligt og lænede sig en smule frem mod ham. Hvad i al verden han så end lavede her, hvis han ikke brød sig om, at se på kvinder som smed tøjet, var hende en gåde, men det måtte han jo selvom. Af en eller anden uforklarelig årsag, så havde han fanget hendes opmærksomhed, selvom han langt fra var typen hun gik efter.
Hun smilede blot lidt til ham, uden helt at vide, hvad mere hun skulle sige til det. Hvis han ikke dømte hende eller hendes kollegaer for det de lavede og levede af, så måtte han jo være ret fordomsfri, hun var trods alt vant til, at folk dømte hende noget så grusomt. Hendes smil forsvandt dog som dug fra solen, da han begyndte, at snakke om nyrernes funktion, "Ehm.. Nej, det vidste jeg ikke.. Men så er vi vel nok heldige, at vi som mennesker er udstyret med to af dem, fra naturens side af," svarede hun, egentlig fuldstændig ligeglad med hvad der gjorde hun ikke rendte rundt og tissede i bukserne, bare hun ikke gjorde det. Lige nu måtte hun nok ærligt indrømme, at hun godt forstod, at hun ikke havde bemærket ham dengang i skoletiden.
Hun lagde det ene ben over det andet og satte sin albue mod sit knæ, så hendes hage kunne hvile på hendes hånd, mens hendes blik var intenst på ham. Hun kunne godt fornemme, at det ikke var tit han drak, for ellers ville han vel ikke have været blevet så hurtigt fuld. Hun smilede dog lidt, da han lænede sig mod hende, men endnu engang forsvandt det smil ret rigtigt igen, da han påpegede hun lignede sin tvilling. "Ja, det gør enæggede tvillinger som regel, selvom jeg nu vil mene det er Megan som ligner mig, jeg kom ud først," sagde hun en smule tørt. Hun hadede at blive sammenlignet med Megan. Megan havde været den populærer af dem, selv blandt deres forældre. "Hør sveske, hvis du absolut skal kalde mig Megan, så koster det," sagde hun og lagde armene over kors. Hun måtte dog slippe et gips, da han pludselig slog næsen ind i bardisken og pludselig lå på gulvet og roddede rundt. Hun hoppede hurtigt og elegant ned fra bardisken, og satte sig i hug ved siden af ham, "Er du okay?" spurgte hun og rakte hånden til ham, for at få ham op og stå. Måske hun skulle se om hun kunne finde hans venner, så han kunne komme hjem i seng. Ellers kunne hun altid smide ham ind i strippernes on-call-room, men det vidste hun trods alt ikke helt, hvordan han ville have det med.

Han lagde mærke til hendes smil og opfangede det ikke som flirtende. Det ville Jeston heller ikke gøre, om det så var blevet påpeget overfor ham ved flere lejligheder, da han var så tykhovedet på det punkt. Han havde ikke selv flirtet med nogen, og han kunne ikke se, hvorfor nogen skulle gide det med sådan end som ham. Hverken i forhold til Megan, men skam heller ikke i forhold til Malvina.
"Nej, h...Hik!" svarede han med et lille nik, inden han rynkede på panden, eftertænksomt. Det var ret tydeligt, der foregik noget inde i hovedet på ham. "Men, jeg valgte ikke selv at gå herhen..." pointerede han med endnu et nik inden han rettede lidt på sit hår, da han følte det sad nede i øjnene på ham. "En af mine kollegere... H...hik... Synes vi skulle herhen, og jeg skulle drikke. Jeg ved ikke, hvor han er nu...hik..." fortalte han sandfærdigt og vippede foden i takt til den sang, som spillede. Han kendte den ikke, men nu var Jeston ikke typen der hørte meget musik og han hørte så sandelig ikke det musik, som unge mennesker hørte, når de festede. Han lagde mærke til hvordan hendes smil forsvandt og tog sig til munden, da det gik op for ham, at han havde bandet. "Undskyld!" udbrød han, hvorefter han hikkede et par gange, da han havde svært ved at få vejret. Han så på hende med et undrende blik, da hun ikke snakkede om hans sprog, men mere snakkede om det var godt de havde to nyrer. "Aha!" svarede han bare som svar. Fik han talt sig ud af en one-on-one session? Han håbede det så sandelig, da han virkelig ikke ville vide, hvad han skulle gøre af sig selv. Det kunne selvfølgelig være, hun var blevet så irriteret på ham, at hun synes det kunne være sjovt at drille ham i stedet.
"Ja," medgav han til at enæggede tvillinger lignede hinanden. Han stirrede dog stadig ligeså intenst på hende for at lægge mærke til forskellene mellem dem. En tydelig forskel var, at Malvina var i live og det var Megan ikke. Det var ikke fordi Jeston var forelsket i Megan mere, eller direkte havde været forelsket i hende den gang. Han havde jo ikke rigtigt kendt hende. Han havde været forelsket i hende på den måde, at han beundrede hende på afstand og ville gøre alt for hende, fordi hun bare kunne et eller andet. Det var mere et crush. Det betød dog ikke, det ikke havde gjort ondt at se hende ligge på det kolde ligbord. "Det var ikke for at kalde dig Megan," påpegede han fraværende, mens han forsøgte at betragte hendes ansigt fremfor at stirre på de bryster, der var direkte i hans ansigt.
Han så på hende, da hun hoppede ned til ham og så underligt på hende ved hendes ord. "Okay? Ja, ja.." sagde han og tog sig til næsen, som han havde slået. "Men er du okay?" spurgte han i et kort sekund helt gran alvorligt. Lige om lidt ville ordene komme ud af hans mund og han ville ikke en gang kunne stoppe sig selv. Det sad som en klump i halsen.

Malvina tippede hovedet lidt til den ene side, da han blev ved med at hikke, hvilket da også fik hende til, at finde et glas vand frem til ham, "Bare rolig, det er bare vand," pointrede hun roligt, i første omgang uden at svare ham, da han begyndte, at forklare, hvorfor han var der. Hun havde aldrig rigtigt været god til smalltalk og ville nok heller aldrig rigtigt blive det, selvom når hun stod i baren, at det så lidt var en del af jobbet. Det var nok også en af grundene til, at hun var blevet stripper i stedet for bartender. "Så du er altså i byen med din kollega?" spurgte hun og lod blikket glide lidt meningsløst rundt, da hun jo ikke vidste hvordan hans kollega så ud, så selv hvis hun så denne kollega, så ville hun jo ikke vide det.
Hun rynkede lidt på panden da han undskyldte, "Ehm, for hvad?" spurgte hun roligt. Hun havde aldrig været god til, at stole på folk i forvejen, når de undskyldte, men det kunne han selvfølgelig ikke vide, og det var ikke noget hun havde planer om, at dele med ham, eller nogen andre for den sags skyld. Men han havde fået vendt hendes opmærksomhed væk fra hendes tilbud om, at de kunne tage et af ene rummene, hvis han var mere til, at have sin stripper for sig selv, frem for foran så mange mennesker.
Hun måtte dog indrømme, at han freakede hende lidt ud, da hans blik hvilede på hende. At han sad og prøvede at finde forskelle mellem hende selv og hendes tvilling, vidste hun jo ikke. Hun var jo vant til, at når en mand stirrede på hende, så var det nærmere hendes krop og ikke hendes ansigt. Ikke ret meget i hvert fald. Hun var faktisk langt mere komfrontabel med, hvis han stirrede på hendes bryster, hun var jo selv udenom, at det kunne være svært at lade vær, når hun med vilje havde sat sig på bardisken og hendes top var ret så nedringet og ikke ligefrem lagde skjul på ret meget. "Whatever.." svarede hun blot.
Hun så lidt på hans næse, den så i det mindste ikke ud til, hverken at bløde eller være brækket eller noget i den dur. Hun skulle lige til, at hoppe tilbage op på bardisken og sætte sig igen, da han vendte hendes spørgsmål mod hende. Hun vendte fronten direkte i mod ham. "Ja? Nu var det ligesom dig som slog næsen ned i bordet, ikke mig," svarede hun og så på ham en ret skepisk grimmasse. Hvorfor i al verden spurgte han nu om hun var okay? Hun var på arbejde, selvfølgelig var hun okay.

Jeston stirrede kritisk på det glas vand, der blev stillet foran ham. "Er du..hik...hehe, sikker på, det ikke er vodka?" spurgte han med en hævet pegefinger, inden han dog valgte at tro på hende og tog en stor, ivrig tår af vandet, hvilket så ret morsomt ud. Han stillede vandet tilbage på bardisken og mærkede hvordan hans hikke lidt efter lidt forsvandt. Han tørrede sig om munden med sin håndrygge. Det gjorde hans fuldskab dog ikke, omvendt blev den så ikke meget mindre. Han nikkede. "Ja-.. Men aner ikke hvor han er... det kan faktisk godt være han er gået, mine kollegaer har en tendens til at drille mig," begyndte han i en talestrøm, der aldrig synes at nå nogen form for ende. Nej, han havde ikke et særlig stort filter og han havde al for let ved bare at snakke løs.
"For at jeg bare slynger noget ud," påpegede han i et kort sekunds klarhed. Var man altid så selvbevidst når man var fuld? Han tog sig op til hovedet. Snurrede alt rundt? Kunne han overhovedet stole på sine sanser? Malvina havde danset så flot - ville han synes det normalt? Han vidste ikke meget om, hvad der foregik lige nu. Han havde altid haft sine mål mere klar, end hans lyst for hvad de fleste ville betegne i genren 'sjov.' Selv var han jo typen, der faktisk synes det var sjovere at åbne en bog end at gå i byen.
Han så på hendes kindben og hvordan de udmundede i hendes hage. Han kunne godt spotte forskellene, men han kunne ikke sætte ord på. Hans blik faldt derefter på jorden. Tænk hun ikke vidste, at en der lignede hende så meget var død. Han havde altid troet, at tvillinger kunne mærke den slags, men nok ikke. Hun havde jo så også givet udtryk for, at de ikke havde haft et særligt tæt forhold, hvilket han så kunne forstå.. Men stadigvæk, ikke at vide det. Det gik udover hele hans evne til at forstå. Han svarede ikke på hendes whatever, da han ikke rigtig forstod, hvad hun talte om.
Han tog fat i hendes hånd og så på hende med et alvorligt blik. "Det er ikke det, jeg snakker om" svarede han og så ned i gulvet. "Jeg snakker om, at Megan er død og du ikke ved det...." forklarede han og lod de lysebrune øjne hvile alvorligt på hende for at se hendes reaktion. Han tænkte virkelig ikke ret meget lige nu.

Malvina nikkede roligt og sendte Jeston et matchende smil, "Helt sikker, så havde det kostet dig," svarede hun og blinkede kækt til ham. Hun kunne sagtens give gratis drinks væk, men så ville det bare blive trukket fra hendes løn, og give et helt glas ren vodka væk, det kunne nok hurtigt komme til, at vælte hendes bruget. Hvorimod vand var ganske gratis. Hendes smilede voksede en smule, da han drak af vandet, det var nok meget godt, at han fik lidt vand, ikke kun for at stoppe med at hikke, men også fordi han virkede ret så fuld efterhånden. Hun rynkede dog lidt på panden, "Drille dig? Hvorfor?" spurgte hun undrende, nok kunne hun være en noget så hård ung kvinde og hun var vokset op med, at det ikke var unormalt at hendes far gav hende en over nakken eller på anden måde straffede hende, når hun havde lavet noget lort, hvilket havde været ret tit. Men hun havde aldrig i sit liv drillet andre. Selvfølgelig havde hun svaret igen, hvis nogen havde sagt noget til hende, men hun havde af en eller anden årsag aldrig været den som startede noget, men altid den som fik skylden, fordi det havde været så nemt.
Hun rystede lidt på hovedet med et smil på læberne, "Det kaldes at være fuld, darling," sagde hun og blinkede til ham, de generede hende nu ikke, han kunne snakke alt det han ville, hvis hun ikke havde gidet at hører på ham, så havde hun jo ikke heller ikke gjort det. Godt nok var hun på arbejde og hun stod ofte i baren når hun ikke var på scenen, for at tjene lidt ekstra penge, men hun kunne jo altid gå hen og betjene en anden kunde eller ganske simpelt sige hun havde fri og så bare sætte sig om i omklædningsrummet til hun rent faktisk havde fri.
Hun skød det ene øjenbryn i vejret, da hun mærkede han tog hendes hånd. Det var ikke lige det hun var vant til når hun var på arbejde. Det var nærmere et klap bagi eller ting som det. Hun skulle lige til, at spørger hvad han så snakkede om, da han selv kom hende i forkøbet med et svar. Hun holdt sit pokerface. Ikke en eneste muskel i hele hendes ansigt gjorde tegn til, at det ramte hende, men heller ikke at det ikke gjorde. Men hun trak ret hurtigt sin hånd til sig, "Du er fuld. Du aner ikke hvad du snakker om," sagde hun i et toneleje uden en eneste følelse. Hun havde ingen idé om, hvordan hun skulle håndtere det her. Hvad pokker var det også for en nyhed at smide i hovedet på hende, når hun var på arbejde? Hvornår var det sket? Hvad var der sker? Hvorfor havde hendes forældre ikke kontaktet hende? Eller Lawson? Hun arbejde for ham, han burde da vide det? Det var sådanne nogle spørgsmål som fyldte hendes hjerne op lige nu.

Han nikkede lidt for mange gange til hendes ord, men nød nu at han ikke hikkede mere. Ikke at han var blevet mindre fuld, men det føltes på mange måder sådan og så alligevel... Ikke rigtigt. Han havde også godt se, at hun havde blinket kækt til ham, men han vidste hverken hvad han skulle sige eller gøre af sig selv. "Okay," svarede han, inden han lod sine øjne hvile på hende som hun spurgte hvorfor de drillede ham. Han trak lidt på skulderen. "De synes jeg er sjov at drille," svarede han, selvom han godt vidste, at det ikke var et svar. Ikke desto mindre, så gjorde de det jo fordi de synes han var sjov. Han kunne bruge sin intelligens som et beskyttende lag mod hans følelser og mod alt andet, og det gjorde han også. Han havde altid været den, der var nem at drille og han havde aldrig været typen, som havde mange venner. Han havde aldrig været den person, som bare passede ind og det var han stadig ikke. Det gjorde ham til et relativt let mål og det var jo ikke fordi han ikke kunne gennemskue drillerier. Han kunne jo godt aflæse folks følelser, men det var ikke altid han forstod dem. Han havde ikke rigtigt mere at sige til hvorfor de drillede ham, så derfor valgte han da også i stedet at stirre på de flasker, der var bag Malvina. Han skulle ikke have mere alkohol, og han skulle da i hvert fald heller aldrig nogensinde blive så fuld som han var lige nu. Det var første gang han var fuld overhovedet og han nød virkelig ikke noget af det.
Han så lidt på hende da han blev afbrudt af sin egen tankestrøm. Han lagde mærke til, at hun blinkede til ham. Hvis han skulle gøre det samme, ville han ligne noget skræmmende. "Gør det..." svarede han stille og så eftertænksomt ud i luften. Han slyngede ting ud uanset om han var fuld eller ej. "Det har jeg aldrig været før," pointerede han og begyndte at grine kortvarigt. Han havde efterhånden mistede sine hæmninger, og normalt var han virkelig ikke typen der bare sådan gav sig til at grine.
Han lod hende trække sin hånd fra ham, mens han koncentrerede sig om at aflæse hendes følelser og reaktion. Ingenting. Præcis sådan havde han også reageret, da han så Megan ligge på det kolde stålbord, mens reaktionen havde været der efterfølgende. På arbejde var man professionel. "Nej." svarede han kortfattet og lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg stod for hendes obduktion og hendes pårørende blev underrettet... troede jeg da i hvert fald," forsatte han med en kort, formel tone. I et kort øjeblik lød han nærmest ædru. Han blev dog siddende på gulvet og turde ikke rejse sig op derfra.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Jeston+Malvina - You, Me And Some Cake

Indlæg  JeromeWinther on Tirs aug 08, 2017 4:45 am

Malvina nikkede lidt, uden helt at vide hvad hun skulle sige. Hun havde altid været utroligt meget imod mobberi, men der var selvfølgelig også forskel på at drille og mobbe. Hun mente der skulle være plads til alle, uanset hvor de kom fra, hvad sprog de snakkede, hvad hudfarve de havde eller hvad blod de havde for den sags skyld. Det var nok en af årsagerne til, at hun var blevet smidt ud af McKenzie familien. Det var jo ikke normalt i den familie. De var nærmere en langrække af dødsgardister og det var mere hende selv og Lawson som var mere åbne omkring andre end fuldblod. Hun var ligeglad med om hendes familie ikke gad hende på det grundlag. "Well, hvis du ikke selv siger noget til dem, så er der nok ingen som gør," sagde hun selvom det måske var hårde ord, så var det jo også sandt. Man kunne ikke forvente at verden eller samfundet ville redde en. Det havde hun selv lært på den hårde måde.
"Aldrig?" spurgte hun overrasket og så på ham. Okay han slog hende ikke som typen som drak sig fuld hver dag eller hver weekend, men ligefrem aldrig? Det var jo heller ikke fordi hun selv drak hver dag, men hun drak meget, hun elskede at være fuld, så hvorfor ikke bare gøre det? Hun var jo en voksen kvinde og hun var ikke afhængig af nogen og der var ikke nogen som var afhængig af hende. Hun tog nok livet ret meget som det kom til hende, og levede hverdag som var det hendes sidste.
Det var som sådan ikke kun fordi hun var på arbejde, at hun ikke viste nogle følelser omkring hans afsløring af Megans død. Det var mere fordi at sorg var en følelse og hun var ikke god til at vise følelser eller bare det at snakke om dem. "Obduktion?! Du skar i hende? Hvad fanden bilder du dig ind?!" udbrød hun og så alvorligt på ham. Det var nok først nu det gik op for hende at det ikke bare var fuldemandssnak, men han rent faktisk mente det. Hun græd ikke. Der var kun alvor at spotte i hendes øjne og resten af hendes mimik. Havde hun ikke været på arbejde, var hun gået, men hun havde brug for pengene.

Han bed sig en anelse i læben ved hendes ord om, at hvis han ikke selv sagde noget til dem, så var der ingen der gjorde. Han havde sagt noget til dem, men det betød ikke at de stoppede. Han var så heller ikke så god til at opfange hvornår det var en joke og hvornår det var noget de mente. "Jeg har sagt noget," svarede han kortfattet og trak en anelse på skulder. Hvad mere kunne han gøre end at sige fra? Han var på ingen måde typen, som blev vred, dermed ikke sagt det var umuligt for ham at blive det. Det lå bare ikke rigtigt til hans personlighed. Han fandt sig nok også bare i for meget, når det kom til stykket.
Han rystede på hovedet. Aldrig. Han havde aldrig haft et behov for at prøve at være fuld. Selvfølgelig havde han prøvet at drikke - det var på ingen måde det han sagde. Han havde bare aldrig drukket nok til at kunne mærke virkningen fra alkoholen lige så meget som han kunne lige nu. Han kunne godt lide det, samtidig med det var en ubehagelig stikkende følelse. Han mistede sine hæmninger og sin kontrol, hvilket på en og samme tid var sjovt men også ubehageligt. Han kunne føle ambivalensen i hele sin krop. "Narj, det er først nu!" svarede han i et grin og betragtede hende med de blide hasselbrune øjne. Han havde et pænt smil, når han rent faktisk valgte at smile.
Han bed sig i kinden ved hendes udbrød. "Rolig nu," bad han med en blid stemme og så ned på gulvet med et blik, der sagde han var ked af det. Han var generelt meget følsom. Han lod sit blik glide op på hende igen med samme blide blik fra tidligere. "Jeg skar ikke hende. Ser du, jeg har været med til at udvikle magi, som kan determinere hvordan folk dør, hvilken slags magi der er tale om, hvilken stav... hvem det eventuelt kan være... Alle sådanne nogle ting. Faktisk rigtig spændende... Så... Altså, jeg undersøgte hende, fordi jeg skulle se hvad der var sket med hende og sådan noget," forklarede han i en lang talestrøm, hvor det egentlig var ret utroligt at han overhovedet fik stoppede sig selv. Ordene gled da også hurtigt over hans mund, da han samtidig var ivrig for at fortælle at han ikke havde ødelagt hendes krop, men også for at vise fascinationen ved det. Hans stemme var dog forsat rolig, og der var ingen skælven at spore. "Så.. altså.. ja." afsluttede han uden at vide hvad han skulle svare til hvad han bildte sig ind. Det var jo trods alt hans arbejde. Samtidig var han jo også fuld, så han opfattede ikke rigtigt hvad det var han sagde. Han havde dog et kortvarigt seriøst blik i sine øjne.


Malvina rynkede lidt på brynene, "Noget andet end bare at lade dem drille videre?" spurgte hun, hun var nok så meget imod mobning som man overhovedet kunne være, måske fordi hun selv vidste hvordan det var at stå udenfor og blive set ned på, dog ikke af sine venner eller veninder, men af sin familie, hvilket måske endda næsten var værre. Hun havde haft det fint med Megan da de havde været mindre, men de havde aldrig været super tætte, da de allerede fra helt små havde haft nogle helt forskellige syn på hvor skabet skulle stå. Megan havde været den typiske rigmandsdatter, hvor i mod Malvina havde været meget mere nede på jorden, hvilket nok havde gjort at hun havde været mindre opmærksomhedskrævende og dermed ikke var blevet set og hørt ligeså meget som Megan.
Godt nok slog Jeston hende ikke som typen der drak hver weekend, men hun blev alligevel overrasket over, at det var første gang han var så fuld, for så meget syntes hun da heller ikke han havde drukket, men nu vidste hun jo selvfølgelig heller ikke hvor meget han havde drukket før han var kommet her, eller om han havde drukket noget mens hun havde været på scenen. "Well, der er en første gang for alting," svarede hun og blinkede flirtende til ham da han smilede til hende. Han havde en eller anden charme over sig, som hun ikke helt kunne sætte en finger på.
Malvina vidste slet ikke hvordan hun skulle håndtere nyheden omkring hendes tvilling. Hun havde ikke set eller snakket med Megan siden de var gået ud af skolen, men hun havde nok bare regnet med, at Megan levede i luksus som hun altid havde gjort og levede af farmands pengepung eller måske havde fået sig et job indenfor ministeriet. Hendes blik var stadig uden følelser, som hun satte hænderne i siderne på sig selv med blikket direkte på ham, som hun overvejede sit næste træk meget grundigt, udelukket fordi hun var på arbejde og dermed ikke kunne tillade sig hvad som helst. Hun satte sig ned i hug ved siden af ham, "Jeg syntes vi skal gå en tur ind ved siden af," sagde hun med en sensuel undertone, i tilfælde af at nogen skulle høre dem. Selvom det kun var en stripklub som havde de også et par one-on-one-rum, så hvis hun kunne få ham derind, så kunne de bedre snakke uden nogen ville glo mærkeligt på dem.


Han så lidt på hende med et undrende blik. "Jeg har pointeret, at de driller mig," pointerede han med et at skyde læben lidt frem i smil, der var uvidende. Han havde ikke decideret sagt de skulle stoppe, men pointerede overfor dem at det ikke var lige sjovt. Han forstod sig ikke særlig godt på humor og det var heller ikke altid han opfangede jokes. Han var på mange måder bare virkelig akavet - og det var netop det, som havde gjort ham til et sjovt mål. Hans søskende havde også drillet ham, og det havde han heller aldrig helt forstået sig på.
Jeston havde aldrig været særlig social anlagt - og det var oftest i sociale sammenhænge, man lærte at drikke. Han havde altid været fordybet i sine studier og var også startet så tidligt at han allerede nu besad 2 uddannelser og overvejede at gå i gang med den tredje for at kunne gøre sig selv endnu klogere og bedre til sit arbejde. Det havde derfor nok aldrig været naturligt for ham at få mange venner og han havde altid haft for travlt til at folk ville spørge ham og var han blevet spurgt havde han sagt nej. De sjældne gange han var kommet med, havde han drukket en genstand og så var han taget hjem igen eller måske en mere, og så havde han været snalret. Han var jo også en høj og spinkel mand, så der skulle ikke meget til før alkoholen ramte ham. Men ja, i dag havde han drukket 4 eller var det 5 glas whisky og han var blevet decideret fuld for første gang i hans efterhånden lidt over 20 årige liv. "Det her havde jeg ikke regnet med," svarede han med et blidt smil over sine læber, da han trods alt godt kunne smile og alkoholen gjorde det nemmere for at socialisere, sådan da. Det var nok mere at alkoholen havde vænt ham til hans omgivelser i forhold til hende. Han blev dog alligevel lidt betuttet ved det flirtende blink til ham.
Han forstod godt det kunne være en svær besked. Det var også derfor han rent faktisk prøvede at aflæse hendes reaktion og holde øje med, hvordan hendes humør var. Hans eget humør fulgte lidt af alt bare hans omgivelser, som det oftest var når man var stang stiv, hvilket var helt tydeligt på ham han var. Hans kinder var forsat helt rødmosset. Han betragtede hende som hun stod og tænkte og vippede sin fod i takten til musikken, indtil han så hende i hovedhøjde nede på hug. Han fik et paf blik i øjnene som hun sensuelt hviskede til ham og kunne mærke hvordan han blev nervøs igen og den tilvænning han lige havde fået, forsvandt. Samtidig var det som om han blev lidt mere... fuld uden det var sandheden. Han havde jo ikke drukket mere og vandet havde efterhånden gjort ham lidt mere ædru "..V..VVV..Ved siden af....fff?" stammede han og rejste sig op, da han alligevel gerne vil gøre som hun bad om ovenpå den dårlige besked han havde givet ham.

Malvina nikkede lidt, "Ja, det hørte jeg godt, men hvis du ikke siger stop og mener det, så stopper de nok heller ikke," svarede hun velvidne om, at det langt fra var så nemt som hun nok fik det til at lyde. Det var jo ikke fordi hun selv var blevet direkte mobbet, hun havde ikke været ligeså populær som Megan havde, men hun havde haft venner omkring sig, selvom hun nok aldrig havde været den som man lagde mest mærke til, ikke foruden når hun havde brudt reglerne, så havde alle sjovt nok bemærket det og pointeret overfor hende, hvor langt ude hun var og hvor meget hun tilsvinede McKenzies familienavn, hvilket bare havde gjort det endnu sjovere og været med til at få hende derud hvor hun var den dag i dag. Stripper for sin onkel.
Hun havde været fuld utallige gange, hun havde dog aldrig taget stoffer, selvom hun flere gange var blevet tilbudt det, men lige på det punkt var hun nok en smule fornuftig, det skulle hun trods alt være på et eller andet punkt og hun ville ikke have ødelagt sin hjerne, selvom alkohol nok ikke var meget bedre. "Du vender dig nok til det en dag," sagde hun og smilede til ham, da hun var ret sikker på, at det nok ikke ville blive sidste gang han drak, men alle skulle jo starte et sted og så længe han selv kunne finde hjem så gik det nok alt sammen. Ikke at hun ville have noget imod at følge ham hjem, hvis det gik helt galt for ham, men hun vidste af gode grunde ikke hvor han boede, så hvis det endelig kom dertil, så skulle han jo helst selv kunne finde vej.
Hun rejste sig op da han gjorde, men svarede ham ikke. Hun tog blot hans hånd, både for at være sikker på at han fulgte med, men også for at være sikker på at han kunne gå ovenpå al den alkohol, og begyndte at gå mod et af rummene. Hun vendte et skilt på en dør, så der kom til at stå 'optaget' i stedet for 'ledig'. Hun trak ham med ind og lukkede så døren efter dem, hvortil hun vendte rundt på de høje hæle så hun stod med fronten mod ham. "Hvornår døde hun?" spurgte hun direkte, og den sensuelle undertone var forsvundet fra hendes toneleje igen. Hun vidste ingen ting. Ingen havde fortalt hende at hendes tvilling var død. Måske hun havde burde kunne mærke det? Men nej, selvom mange mente at tvillinger havde et helt særligt bånd mellem dem som gjorde, at de altid kunne mærke hinanden uanset, hvor mange kilometer der end måtte være i mellem dem.

Han så på hende med et kortvarigt undrende blik. "Jeg mente det," påpegede han med en blid stemme. En blid stemme, som bare nærmest var et kendetegn for ham, ja, altså foruden hans hjemsøgende akavethed. Han var virkelig ikke særlig god i sociale situationer, og det blev egentlig ikke spor bedre af at han var fuld. Tværtimod, for nu mistede han også de fleste af sine hæmninger og kunne synes den dans, der var her var ganske tiltrækkende, selvom han stadig ville kigge væk ligeså snart de blev nøgne. Ikke, at han ikke havde set en nøgen kvinde før, for det havde han mange gange. Han havde bare ikke set nøgenhed i det han ville kalde en seksuel situation. Strip kunne vel godt gå i den kategori, ikke? Han kunne ikke en gang mindes, at han havde været seksuelt opstemt over hverken kvinder eller mænd, men han havde været meget forddybet i studier og arbejde, så tiden til at tænke på den slags havde så heller ikke rigtigt eksisteret. Han så ned i gulvet ved hendes ord om at han nok skulle vænne sig til det. Hvor gammel troede hun, at han var? Okay, han var klar over de havde fået etableret at de begge kendte Megan - hende af ganske åbenlyse grunde, og at de var omtrent lige gamle, men havde han ikke rigtigt drukket nu, hvad skulle han så vænne sig til? Han havde ikke planlagt at skulle være deciderede fuld igen, da det virkelig ikke var hans kop te at hikke og miste kontrol. Jeston var sikker på, at han stadig kunne magi på det her stadie i hans fuldskab, men sandheden var, at det nok ikke ville gå godt. At skulle finde hans eget hjem ville med sandsynlighed gå bedre, men han havde trods alt tid til at sober op lige nu. Han gik dog en smule vaklende og prøvede samtidig at holde fast i væggen.
Han holdt hendes hånd, som han bevægede sig hjælpeløst og forsvarsløst mod det rum, hun havde snakket om. Hendes hænder var behagelige at have fat i. Som han tænkte over det og forsvandt ind i en verden, hvor det var det han tænkte på, vågnede han brat op ved lyden af hendes hæle der vendte rundt. Han havde ikke en gang opdaget, at de var kommet ind i lokalet. Han sank hårdt den mængde spyt, der ved nervøsitet havde dannet sig i hans hals. Hans adamsæble bevægede sig tydeligt ved den, som han derefter så på hende med et alvorligt blik. Noget inde i ham var glad for hun ikke længere snakkede sensuelt til ham, selvom det nu alligevel havde været behageligt mod hans øre. "Det er..uhm.." begyndte han, mens han talte med de klaverlange fingre. "6 år siden," svarede han eftertænksomt og med den fløjlsbløde blide stemme, mens han stillede sig op af væggen i lokalet. Han ville ikke spørge hende, om hun kunne mærke noget, da han ikke havde gjort helt op med sig selv om det var en teori han stolede på.

Malvina trak lidt på den ene skulder, "Åbenbart var det bare ikke tydeligt nok for dem, så," sagde hun roligt og lænede sig lidt op af bardisken. Hun var så meget imod mobning, som nogen overhovedet kunne være, måske netop fordi hun var så meget imod alt hvad McKenzie familien stod for og Megan havde været alt for god til det med, at udstille folk, mobbe dem, gøre det helt og aldeles til grin foran andre mennesker. Mens Malvina nok bare havde passet sig selv og lavet alt muligt andet, måske endda værre lort, men det var i det mindste ikke gået udover andre end hende selv.
Hendes blik hvilede afventende på ham. Hun studerede en hver lille detalje, både hans mimik, kropsprog og de ord som forlod hans læber. Hans adamsæble som bevægede sig, når han sank og snakkede. Hans blik som blev alvorligt, præcist ligesom hendes eget. De lange fingre, mens han talte. Men med et var det som om at alt blev sort for hendes øjne, som filmen knækkede. Godt nok var hun god til at skjule alle tænklige følelser, men havde hendes tvilling været død i seks år? "Seks år?" spurgte hun og trådte et skridt væk fra ham og satte sig på kanten af den store dobbeltseng som var i lokalet. Hun nægtede at lade sig knække helt. Megan skulle ikke have den glæde at se sin søster ramme bunden, selvom hun ikke var der mere til, at se det. "Hvad skete der? Var hun syg eller hvad?" spurgte hun og lod de blå øjne hvile på ham, den selv samme blå farve som Megan havde, og deres mor for den sags skyld.

Han trak lidt på skulderen. "Nej, det var det nok ikke," svarede han med en mørk stemme. Han var ikke dum, han vidste jo godt han var et nemt offer og han vidste også, at han ikke var god til alt det med at være social. Det havde han aldrig været og han foretrak også sit eget selskab end alle andres. Han havde altid været offeret og det var han også, da han gik på Durmstrang. Det gjorde ham dog ikke noget for han havde klaret sig igennem det trods evige ar på sjælen efter det. Børn og teenagere var onde.
Han så på hende, som hun trådte et skridt væk fra ham. Han betragtede, hvordan hendes bagdel ramte sengen og hun lignede en, der lige havde set et spørgelse fra fortiden. Det var vel også det han havde med. Et spørgelse fra fortiden. En, hun måske ikke tænkte på eller, måske gjorde hun, men hun tydeligvis manglede en information om. Han blev stående, hvor han var. Han brød sig ikke om at være al for tæt på andre og han havde som egentlig heller ikke en grund til at sætte sig ved siden af hende. Et kort sekund føltes han nærmest ædru, men det gik nok op for ham, han havde været stille for længe da hun nåede, at spørge ham hvad der var sket, inden hans hjerne overhovedet havde opfattet, hun havde spurgt om det virkelig var seks år. På det punkt kunne han for alvor mærke alkoholen. "Ja, seks år," medgav han som han legede med sine fingre ved at presse på dem alle sammen med sin tommelfinger. "Uhm, hun blev øhm, dræbt, da Ministeriet blev stormet..." forklarede han, mens hans trykkede sin tommelfinger ind mod sine fingre i en hurtigere bevægelse, da han tydeligvis ikke brød sig om, at snakke om det, omvendt syntes han også, at hun fortjente svar.

Malvina rystede lidt på hovedet, "Så må du jo gøre det mere klart for dem," sagde hun roligt. Hun var egentlig ret afslappet omkring langt det meste. Det eneste der rigtigt kunne bringe hendes pis i kog, var hendes familie. Hun hadede dem alle sammen. Undtal Lawson selvfølgelig, men han var ligeså meget et udskud af den familie som hun selv var, selvom han ikke var en McKenzie.
Selvom Malvina ikke kunne lide Megan, betød det ikke at hun ikke blev ramt og noget inden i hende gjorde ondt. Hun havde i så mange år været vant til, at lukke af for følelser. Hun var stort set altid smilende, men det var nok mest fordi hendes job krævede det af hende. Hun kunne jo ikke stå og se sur ud på scenen eller i baren. Hun lod en hånd glide i gennem det sort-farvet hår. Var det virkelig seks år siden, at hendes tvilling var død? Og hun i al den tid havde at Megan levede det søde rigmandsdatter liv. Men nej, hun var åbenbart ikke i live mere. "Dræbt?! For helvede, blev hun dødsgardist alligevel? Så var hun kræftdæleme også selv uden om det," sagde hun og rystede på hovedet, i samme øjeblik bankede det på døren, hvilket meget hurtigt fik hende til at spring op fra sengen, og tage fat i Jeston, for at smide ham på sengen i stedet for, så det lignede de lavede det, som rummet egentlig var beregnet til. "Kom ind," sagde hun roligt, som hun tog fat om hans håndled for at placere hans hånd på hendes ene bryst, før hun vendte blikket mod døren, hvor hendes ene kollega kom til syne, "Mal, du er på om fem," informerede kollegaen og lukkede døren igen. Hun slap hans hånd igen og rejste sig fra ham, så hun ikke sad henover ham mere. Hun tog en postkasse rød læbestift frem fra sin taste, og skrev sit nummer på hans håndflade, "Vi er ikke færdige med at snakke," sagde hun og forlod så rummet, for at gøre sig klar til, at gå på scenen igen, selvom hendes tanker var helt andre steder, så havde hun stadig et arbejde som skulle passes.

//OUT

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Jeston+Malvina - You, Me And Some Cake

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum