Bittersweet symphony (advarsel) - Marc + Foresti

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Bittersweet symphony (advarsel) - Marc + Foresti

Indlæg  Admin on Tirs aug 08, 2017 4:16 am

Foresti Orion Campbell
The cloths
April 2054
New York, The Stats
Frihedsgudinden
Marc vidste godt det måske ikke var det rigtige tidspunkt at stikke af på, men det var ligesom at alt det med at Benji var i hans liv igen var kommet en smule for tæt på og mere end han havde haft lyst til at indrømme både højt og i sit stille indre. Nok havde han sagt til Charles at de havde snakket, men det ændrede bare ikke på at havde lyst til at indrømme at det skulle have noget som helst impackt på ham. Benji betød jo intet.. Marc havde derfor en bittersweet følelse i sin krop som han på ingen måde kunne håndtere og derfor havde haft brug for en uge til USA. Den eneste der vidste at han var taget afsted var Charles. Han havde tigget ham om ikke at sige noget til de andre og da slet ikke til Ashton der sikkert ville få et føl på tværs over at han var smuttet en uge så kort inden de skulle på turné igen. Det var hans første hele dag i NY da han var kommet ind dagen før og kun havde brugt tiden på at sove. Han var naturligvis også taget mod frihedsgudinden for at stå bogstavelig talt 300 meter fra den færge der sejlede ud til den ø hvor hun stod og han kunne stadig ikke finde rundt. Han vendte sit kort på hovedet og så sig ganske forvirret omkring. Nok var han kendt i Europa, men det var ikke fordi han var kendt som person i USA i samme grad så det var ikke fordi folk stoppede op på gaden og spurgte om han ikke var Marc Lavoie og om han skulle have hjælp hvilket faktisk var helt igennem befriende et sted og så alligevel ville han lige nu ønske at nogen gad at hjælpe ham. Han drejede nok engang sit kort så det stod på siden og var stadig bare ganske forvirret. Det var tydeligt for en hver at han i hvert aldrig havde været i byen før. Desuden drillede solen ham også helt ekstremt da han havde glemt sine solbriller på hotellet. Han stod også og bandede for sig selv i en ganske lav mumlen.

Foresti havde musik i ørerne og sad ved en bænk og så ud på de mennesker, der gik forbi ham. Noget, han oftest tog sig selv i at gøre, når han var tilbage i New York. Det her var jo hans by og hans hood. Det sted, han kendte bedst ud over Ilvermorny. Men det var helt i Massachusetts ved Mount Graylock, hvilket altså var en del væk herfra. Han var dog på ferie og nød at være hos sine fædre igen, før han skulle tilbage til skolen. For Foresti var byen New York et majestætisk bevis på, at USA var et af de bedste lande i verden. Den by rummede så meget puls og liv, at han virkelig aldrig kedede sig. Ja, han ville tilmed kalde byen for hjemsøgende smuk. Han rettede lidt på sin cap og så på sin mobil for at se hvad klokken var. Nok havde han ikke rigtigt et curfew og det var heller ikke aften, men han ville gerne være hjemme når hans forældre også var, da han det meste af året ikke rigtigt så noget til dem, logisk nok. Der var dog lang tid til de havde fri. Foresti så sig omkring og kunne heldigvis ikke høre larmen for den rock sang, han havde skruet op for fuld skrue. På skolen deltog han da også på musikholdet og han sigtede altid efter at være den bedste, da han virkelig ikke kunne have at lave fejl. Det var også tydeligt, når tøjet sad perfekt og der ikke var en fejl at spotte i det look han havde. Så det rodet ud, så var det klart en intention, han havde. Han hoppede op på sine fødder for at gå et andet sted hen. Han havde set på frihedsgudinden og New York havn i hvad der svarede til en million gange, så det var ikke fordi han gad at tage sig tid til at se på den gamle olding. I sin gang passrede han da også hvad der lignede en forvirrede mand. Han så lidt på ham og kunne ikke bedømme, hvor han havde set ham før. Han slukkede sin musik og tog sit headset ud. "Hvad leder du efter?" lød den hæse stemme roligt og venligt men med en amerikansk accent, en typisk new yorker stemme. Han var jo også new yorker by heart. Han lod de isblå øjne hvile på ham og så på det kort han gik rundt med. Seriøst, hvem gik rundt med et kort i New York? Selvfølgelig, nogle turister, men det var sgu da nemmere bare at spørge end at gå rundt med noget, der om muligt gjorde det mere forvirrende at finde vej.

Marc så helt forvirret ud da han hørte en stemme der lod til at snakke til ham inden han pegede på sig selv. ”Du mener mig?” spurgte han og så sig om som om han tænkte det måtte være en anden der blev spurgt med en tydeligt britisk accent. Nok var hans familie både halvt brite og halvt fransk langt hen af vejen, men han havde boet hele sit liv i UK hvad enten det havde været da han havde gået i skole eller da han havde været flyttet hjemmefra og var flyttet til King’s cross. ”Ehm. Frihedsgudinden. Altså jeg kan godt se hun ligger derude” sagde han og vendte sig rundt for at pege ud imod øen inden han vendte blikket mod kortet og havde endnu ikke opfattet hvor køn en ung herre han stod overfor hvilket sikkert kun var meget godt. ”Men jeg kan ikke finde vejen derud og jeg har altså en billet” sagde han ganske forvirret som hans blik gled mod kortet igen inden han for alvor så op fra det og fik øje på det kønne ansigt. Det mørke hår og de strålende øjne der fik Marc til at få en ganske svag kulør i kinderne og kunne altid undskylde sig med at det var fordi han var flov over han ikke kunne finde vej. Tænk at det først nu var gået op for ham at en så pæn fyr havde valgt at hjælpe ham og her stod han bare hjælpeløst og kiggede rundt fordi han ikke anede hvor han skulle gøre af sig selv. Han følte sig helt igennem flov og bed sig derfor ganske ubevidst i læben. Man kunne jo godt både se og høre på ham at han var turist og havde også nogle sjove udtalelser i forhold til den fyr foran ham.

Foresti så forvirret ud et kort øjeblik, da manden lød britisk. Ikke at han havde forventet at han lød amerikansk - eller jo, han kunne jo selvfølgelig godt være amerikaner, det var slet ikke det. Han havde bare troet, han skulle høre en australsk accent eller noget i den stil. Det var ligesom de elever, som de havde haft besøg af i februar. Eller nogen af dem. Nogle af dem havde været franske og der havde han ærlig talt brugt tid på at snakke med pigerne. "Ja, hvem ellers? Hvis du ser omkring dig, så er der ingen andre, der står stille" påpegede han med en drilsk undertone. Han lød dog stadig venlig i sin tone, men han var bare en fyr med en masse humor. Han så mod den blågrønne olding, inden han så tilbage på fyren. "Ja?" spurgte han afventende og lod ham kigge på kortet, inden han lyttede til hans fortælling. Han lagde godt mærke til den røde kulør i ansigtet, men han kommenterede ikke. Primært fordi han faktisk generelt troede, det var fordi han havde det varmt eller noget i den stil. Han tænkte slet ikke over, at fyrer kunne tænke ham til at være køn. Ironisk nok, da de fleste i hans familie faktisk var til begge køn og mange af dem, var i et homoseksuelt forhold. Eller. Mange. Der var Loke og Alex, og det var hans forældre. Han vidste dog, at to af hans fætre var biseksuelle. "Du skal med færgen, som sejler derhenne" påpegede han og pegede mod færgen, der ikke var særlig langt fra dem. Han betragtede lidt fyren, som han denne gang fik mulighed for rent faktisk at se på ham ordentligt. "Men jeg vil lade dig komme på din tur," påpegede han som en indikation på at tage afsted.

Han rystede ganske let på hovedet og bed sig en anelse i læben. ”Ehm. Nej. Nok ikke” sagde han en anelse forlegen dog uden den fine røde farve i hovedet og kløede sig ganske let i nakken da han trods alt godt selv kunne se at det ligesom kun kunne være ham. ”Som jeg så ikke kunne finde” sagde han med et ganske let suk og rystede let på hovedet af sig selv for at have været så skide blind. ”Den her by er virkelig stor og forvirrende. Hvordan kan du finde rundt?” spurgte han en smule opgivende da London virkelig bare var en lille flække ved siden af det her. Han følte sig som en lille hjælpeløs tissemyre der ikke engang kunne løfte det som den skulle alene. ”Thanks lad” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Han nåede dog kun at gå et par skridt inden fyren ikke alene virkede forvirrende over at han havde sagt ’lad’ i stedet for ’dude’, men også bare forid han kom i tanken om at han ikke var god med et kort. ”Ville det være for meget at bede dig være min guide resten af dagen?” spurgte han og bed sig selv ganske let i læben da han virkelig bare følte sig hjælpeløs lige nu. Han var jo godt klar over at fyren sikkert havde travlt, men det var mest af alt fordi han var bange for at blive væk. ”Jeg skal nok betale hvis det er” sagde han og holdte sig dog fra at tage penge frem for at vise at han havde nok, men han havde virkelig lyst til at gøre det.

Et drilsk smil meldte sig på Forestis læber, inden han lod sit blik hvile på ham. "Nej... Det er en ret god indikator. Du ved, New York.. Hun står aldrig stille," påpegede han med et skuldertræk. Han kunne ikke huske, den gang hans fædre boede i en helt anden stat end det her. Han havde trods alt ikke været særlig gammel, da de havde flyttet. For far Alex' vedkomme var det tilbage, mens det for Loke havde været et helt nyt sted. Han havde det dog helt fint med det, da han som sagt ikke kunne huske andet og han elskede pulsen, som byen havde. Han smilede overbærende og lod de isblå øjne falde på ham. "Nogen gange er det også svært at se, når det er ligeforan næsen på en," påpegede han medgivende, inden han bed sig en anelse i læben. Han trak lidt på sin skulder. "Jeg har boet her siden jeg var helt lille," svarede han forklarende og rettede en anelse på sit hår. Foresti rynkede en anelse på panden og næsen over ordet 'lad'. I hans ansigt kunne tydelig aflæses en forvirring. "Lad?" spurgte han med en forundret undertone. Han forstod godt han takkede, men han forstod ikke det øgenavn, som han fik af ham. Den forundring og forvirring han havde haft i ansigtet blev dog mere markant med spørgsmålet om om han ikke, kunne være hans guide resten af dagen. Huh? Det var da kun rige mennesker der spurgte om sådan noget. Ganske rigtigt, så tilbød fyren også penge for at han ville være guide. "Resten af dagen?" spurgte han tøvende, mens han kløede sig lidt i nakken. "Først og fremmest et navn," påpegede han med et lille nik, inden han så afventende på ham. Foresti havde bedre ting end at få en rigmands dreng sikkert rundt i New York. "For det andet, kan vi jo starte med oldingen derude... Og så kan du jo betale for, jeg kan komme derud," påpegede han efterfølgende og lod igen de isblå øjne hvile på ham.

”Haha du er sjov. Man skulle tro du var stand-up komiker” sagde han med et ganske let suk og rystede ganske let på hovedet af ham da han ikke synes det var sjovt. Det hele var bare virkelig stort og forvirrende hvis han skulle være ærlig. Det var ikke fordi han ikke var van til at der var andre omkring ham og større byer, men London var jo bare virkelig lille ved siden af og han blev så super forvirret over hvor hurtigt alt gik her. Det var lige før at London havde helt ferie humør på ved siden af det her. ”Jamen jeg stod jo så også med ryggen til” sagde han og skær en grimasse inden han begyndte at grine blot for at sige at han altså ikke havde stået og set på færgen og så for at gøre det lidt sjovt på samme tid selvom han var en anelse bange for at det måske faldt en smule til jorden lige nu. Han nikkede ganske let forstående da det hele så gav utrolig meget mere mening. Han selv var jo så opvokset delvist på Hogwarts og delvist i London, men eftersom han ikke vidste om han snakkede med en muggler eller ej havde han ikke tænkt sig at komme ind på den del. Han var trods alt van til at håndtere at nogle af hans fans var mugglere så det var ikke fordi han brugte synderligt lang tid på at afsløre sin egen verden og han vidste ikke hvordan det var i USA med den slags så det var bedre at følge engelsk standarder og processer. ”Lad betyder dude. Sorry. Jeg er brite. Jeg tænker ikke over I ikke forstår det” sagde han undskyldende og bed sig en anelse i læben da det trods alt ikke havde været for at forvirre den unge fyr som han skød til at være omkring de 18. Han nikkede let til at det skulle være resten af dagen. ”Ja altså hvis ikke du har et arbejde at passe jeg står i vejen for” sagde han stille og håbede bare lidt at han ville sige nej hvilket måske lige nu lyste en helt del ud af ham lige nu. ”Navnet er Marc. Bare Marc” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Han var lige nu glad for at han stadig ikke var ham der bassisten fra Faded Exit. Han nikkede ganske let til hvor de kunne starte. ”Skal jeg nok hvis jeg må få dit navn tilgengæld” sagde han med et smil over sine læber som han begyndte at gå. Hvis det her gik godt ville han pænt forsøge at lokke ham til at være med ham resten af ugen uden at virke alt for meget som ham der den rige der ikke havde et liv.

Han så på ham med et sammenknebet blik. "Det får jeg tit at vide af en eller anden grund," påpegede han med et flabet glimt i øjnene. Foresti var teenager. Det var som om at alle comebacks i verden kom til ham med det samme, selvom han som mange andre, oftest fandt på de aller bedste comebacks efterfølgende. Han lyttede som han kom op med en undskyldning for, at han ikke havde set færgen. Nu var Foresti egentlig ligeglad med hvad hans grund var. Det var sådan set ikke hans problem. "Ah," svarede han med et skuldertræk og lod øjnene hvile på vejen under ham. Han hørte hans grin og smilede lidt. Måske en anelse akavet, men det var generelt også akavet at snakke med fremmede midt i det hele. I hvert fald under de her omstændigheder. Han nikkede til det betød dude. Så det var altså ikke et øgenavn, hvilket gjorde ham lidt mere lettet. Ikke at han gik op i hvor vidt folk var uhøflige eller ej, eller var typen der ville gå helt amok over at folk ikke var høflige overfor ham. Det var ikke fordi han selv var en skarnsunge og han var da også opdraget til at være høflig, det var slet ikke det. Han var bare nået en alder, hvor han gerne ville sætte alt det han havde lært på prøver og søge grænser. "Alrighty. Så lærte jeg så meget," sagde han med et glimt i øjet, for at sige det var okay. Han tænkte ikke over, at det kunne forveksles med flirt. Selv mente han jo, at han var heteroseksuel, da han ikke skulle være noget, der mindede om resten af hans familie. De fleste af dem var biseksuelle og de fleste af mændene havde været sammen med en anden mand. Sågar hans egen søskende havde en tendens til at have præferencer der var... well, ude i periferien. Han havde så også en alder, hvor man lærte at flirte - og selvom han var god til det, når han tænkte over det, så havde han stadig meget at lære. Det kunne hurtigt virke akavet, når han forsøgte sig på det. "Hej Marc. Bare Marc," svarede han hurtigt med en flabet undertone, mens der stadig ikke ringede en klokke hos ham. Om han så havde sagt hans efternavn eller ej, så havde han ikke tænkt over det. I Forestis verden var det så også en underlig ting at præsentere sig med efternavn. Han rystede på hovedet. "Ikke et arbejde nej," svarede han for at sige det ikke var fordi han havde noget, der som sådan ventede på ham i den anden ende. Hans forældre havde ikke givet ham en decideret curfew heller, selvom de selvfølgelig ikke synes han skulle være ude for længe. "Foresti," svarede han for at sige hvad hans navn var, inden han begyndte at følge efter, så denne Marc kunne få lov til at betale hans billet.

”Så det gør du? Det ville ikke undre mig” sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han trods alt ikke synes det her var sjovt. Mest af alt fordi han følte sig lidt dum lige nu hvis han skulle være ærlig. Det var så logisk og så alligevel var det ikke. Ellers havde han jo synes det var ganske morsomt. Bare ikke lige når han stod i den der situation. Marc vidste godt det ikke var den fremmest problem, men han kunne bare ikke li at virke dum heller. Det var mest af alt derfor at man fandt på en undskyldning overfor en fremmede. Sådan var Marc i hvert fald. ”Jeg kan lære dig mange andre ord på så hvis jeg kommer til at sige noget du ikke forstår så er det altså ikke fordi jeg forsøger at fornærme dig” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv da han godt kunne forstå at nogle typisk britiske ord kunne være svære at forstå når man var amerikaner. Han tænkte jo bare heller ikke over at han havde sagt dem når han brugte dem normalt. Han var jo normalt i omgivelser der forstod dem når altså ikke han var på turné og selvom han normal godt vidste hvordan man skulle lade være med at bruge dem så gled de måske bare nemmere henover læberne når man faktisk holdte ferie. Især fordi han var langt mere afslappet og derfor ikke tænkte så meget på det. Han lagde godt mærke til hans glimt i øjet og kunne ikke lade være med for nogle sekunder at være lidt blød i knæene over det. Han glemte måske lettere at han havde en kæreste, men det var også mest af alt fordi han faktisk ikke havde set ham længe og han faktisk også anså dem en anelse for at have slået op uofficielt.

Marc havde så været sprunget ud som homo i et par år så derfor vidste han godt at han var til mænd. Før det havde han ærligt troet på at han var til piger, men det var som om hver gang han var fuld så blev han tiltrukket af fyrer og han havde ligesom til sidst måtte affinde sig med at han fik kriller i maven over fyrer og ikke piger selvom det ikke havde været lige nemt og slet ikke eftersom den første fyr han havde været vild med havde afvist ham gang på gang efter de havde kysset. Han kunne dog ikke lade være med at grine da Foresti rent faktisk sagde ’bare Marc’. Det var ikke lige sådan han havde tænkt det, men det gik jo nok for nu. Han lagde ikke mere i det da Foresti ligesom sagde at han intet job havde da han ikke kunne gætte hans alder. ”Så skole da?” spurgte han med et smil og regnede lidt med det måtte være uni eller noget. Marc hævede let det ene øjenbryn ved hans accent omkring hans navn. ”Du dansk forstå kan?” spurgte han på et meget gebrokken svensk da det var det eneste han havde lært en smule af, af Seth. Han fik da også betalt hans billet og gik ombord på færgen sammen med Foresti. Lige en der havde et dansk navn havde han nu ikke regnet med at han ville finde der.

"Nej, vel? Jeg er faktisk ret sjov," påpegede han og blinkede ganske let til ham - hvilket endnu en gang kunne mistænkes for at være flirtende, uden det på nogen måde var hans intention. Det var bare hans natur at være kæk og humoristisk. Foresti brød sig nu heller ikke om, at folk mistænkte ham for at være dum. Han ville gerne være den bedste i al han lavede, men omvendt, så vidste han også at det nogen gange krævede at man spurgte om hjælp, så det havde han faktisk ikke rigtigt et problem med. Han spurgte også sine professorer om hjælp, når der var noget han ikke forstod. Hellere at han ikke forstod det nu end når det var et spørgsmål om liv eller død. Ikke fordi alle magikere levede i konstant fare, men man kunne heller ikke negligere at det var farligt. Heldigvis var det lige nu en fredens tid - i hvert fald på hans kontinent. Han fulgte ikke rigtig med i om der foregik noget andre steder for det vedkom jo ikke ham. "Sure thing. Jeg spørger bare," pointerede han med et roligt toneleje og den hæse stemme, der efterhånden var begyndt at gå i overgang. Lige nu var den dog lidt mere dyb, så det var ikke så tydeligt at han kun var i teenage årene. Han havde jo også spurgt, da han ikke havde forstået ordet 'mate'. Han var vant til at amerikansk var ret universelt. Selvfølgelig var der udtryk som mange der ikke havde engelsk som modersmål ikke forstod, men ord som dude og lignende blev jo nævnt i diverse no-maj serier og mange forvekslede også britisk og amerikansk engelsk. Ja sågar var der britere der forvekslede britisk engelsk med amerikansk. Han forstod godt, at han var langt mere afslappet når han var på ferie. På turne var man trods alt på arbejde, så det var en hel anden omstændighed. Han vidste dog ikke hvem han var, selvom Atla mange gange havde snakket om Faded Exit. Foresti var dog ret ligeglad for at sige det... mildt. Han vidste ikke noget om at denne Marc havde en kæreste eller noget som helst, ligesom han ikke vidste noget om hvor gammel han var. Han tænkte ikke over, at Marc med al sandsynlighed var langt ældre end ham og han tænkte heller ikke over, at han kun var 15. Han havde lært altid at opføre sig ældre, sågar endda sige han var ældre, end han var af onkel Blaze.
Foresti var i en alder, hvor al det med seksualitet og finde den var ganske nyt. Han vidste ikke hvad han var til og hvad han ikke var til. Selvfølgelig kunne han have en klar idé om det på et eller andet punkt, men så alligevel ikke. Havde han ikke prøvet det på egen krop, var det jo ikke det samme. "Jeg har fri fra skole," påpegede han med et kortvarigt venligt smil over sine læber. Skole kunne forstås på mange måder og så længe han ikke hørte hvilken slags skole, så løj han jo faktisk ikke. Han så undrende på Marc, da han begyndte at snakke om noget der lignede dansk - eller, generelt bare et skandinavisk sprog. Han tænkte ikke længere over, at når han sagde sit navn lød det dansk eller for den sags skyld svensk eller norsk. Han var jo vant t til, at hans forældre og søskende kunne finde ud af det. Dem der ikke kunne, sagde det trods alt bare mere engelsk. Han havde jo lært både engelsk og dansk fra han var lille af - præcis som alle andre i hans familie. Han grinte lidt men gemte det væk i et overbærende smil, da hans ordstilling var forkert og det var gebrokkent "Ja, det kan jeg. Du kan måske også lidt?" svarede han denne gang på dansk, ret hurtigt. Han kunne jo godt høre det han kunne var gebrokkent, men han var som sagt vant til det. Svensk, norsk og dansk kunne lyde virkelig ens, når det var gebrokkent trods alt. Han bevægede sig hen mod færgen og steg om bord, det øjeblik der var blevet betalt.

”Så hvor gammel er du så?” spurgte han ganske let og sendte ham et smil da han skød på at han ikke gik på hvad der svarede til Hogwarts for ham. Han havde trods alt ikke styr på hvad det var den magiske skole hed i USA for han havde jo selv gået på Hogwarts og det var først fornyelig at den amerikanske skole var mere involveret i at være en del af det magiske samfund i Europa så det var ikke fordi han havde et specielt forhold til den amerikanske skole. Marc spurgte egentlig også mest bare om alder for at være nysgerrig og ikke fordi han regnede med at han ville noget specielt med det. Han var bare en virkelig åben person og havde næsten altid været det. Han nikkede ganske let til at han kunne lidt. Han kunne dog kun hvis det gik langsomt og han kunne ikke forstå det hele. Det var jo kun hvad Seth havde lært ham. ”Meget lidt og mest svensk” sagde han på ganske let gebrokken svensk og tydeligvis ikke noget han snakkede alt for meget og var ganske usikkert på det. Han fik betalt for ham og nød turen derhen. Det var virkelig ganske spændende det her og han glædede sig til at se Frihedsgudinden. Især fordi han ligesom aldrig havde set det før. ”Ej det er altså virkelig spændende det her” sagde han med et stort og bredt smil over sine læber som de nærmede sig og gik derfra igen for at komme over på øen. Han vidste godt han var udpræget turist, men det var jo også derfor han havde Foresti.

Et smil meldte sig på hans læber. Nu kunne han bruge alt det, som Blaze havde lært ham. "Jeg er 18." svarede han med et charmerende smil over sine læber. Løgnen var på ingen måde til at spore i hans stemme, da han selvfølgelig havde øvet sig. At han løj sig til at være 3 år ældre var så også mere til at tro på end hvis han løj sig til at være 5 år ældre. Teenagere de her dage lignede jo også alle sammen nogen, der var langt ældre end de var. "Hvor gammel er du da selv?" spurgte han inden han sendte et venligt smil i hans retning. Han ville i hvert fald skyde på at Marc var fyldt 20 inden for de sidste 2-3 år. "Svensk. Hvorfor svensk?" spurgte han nysgerrigt og lod øjnene hvile kort på ham, inden han satte i gang.
Foresti havde efterhånden været på den her tur i hvad der svarede til tusind gange, så det var egentlig ikke fordi han var videre imponeret eller rent faktisk havde et behov for at se den blågrønne olding endnu en gang. Hans ene far var trods alt meget historie interesseret, men mest af alt religion interesseret, så han havde nok flere gange hørt historien om hvordan man kunne se hende som et religiøs symbol og han vidste ikke hvad. Det værste var dog, det rent faktisk sad fast i Forestis stakkels lille hjerne. "Spændende? Har du aldrig set hende på film og sådan?" spurgte han i en mere ligegyldig tone, der egentlig mest af alt fortalte han havde set hende så mange gange at han ikke synes det var mere interessant end at der altid dukkede noget nyt op i New York, som dog kunne forsvinde helt væk den næste dag. Han gik af færgen, da de nåede over og så sig omkring. "Vil du op i hende eller vil du gå en runde om hende?" spurgte han henkastet og lod mest af alt bare Marc føre an. Han havde et lille grin på sine læber i det han spurgte om Marc ville op i hende. Han kendte jo ikke noget til hans seksualitet eller noget som helst og selv var han jo bare en lille liderlig teenage dreng.

Han nikkede ganske forstående da han hørte hans alder. Så var det nok uni eller noget han gik på. Eller måske auror eller noget i den der stil. Det var sådan set også lige meget. Hovedsagen at han var 18 år og dermed ganske myndig. Ikke fordi han ville noget med det, men det var bare nemmere at være på bølgelængde med en omkring ens egen alder end nogle som var en helt del yngre. ”Jeg er 22” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Der var ingen grund til at påpege at han blev 23 når det først var til oktober og der derfor var ret så lang tid igen. Det var alligevel ikke fordi det virkede som om at drengen anede hvem han var og det var måske bare lidt en befrielse lige nu hvis han skulle være ærlig. ”Fordi en af mine venner har en halv svensk mor og derfor har jeg lært lidt af det” sagde han med et smil da det trods alt var en god forklaring og det var bedre end at fortælle en masse om at Seth var en sjov brøkdel svensk da han slet ikke kunne overkomme at skulle finde ud hvor meget og hvor lidt svensk han var. Det var trods alt ikke normalt for en brite at de kunne hverken dansk eller svensk.

”Jo, men det er jo ikke det samme som at se hendes i virkeligheden vel?” spurgte han med et ganske let grin da det trods alt var sandt. At se hende på film var jo ikke det samme og det ville heller aldrig blive det samme. Ligesom det ikke var det samme at se Eiffeltårnet på film som i virkeligheden. Det måtte han i hvert fald vide alt om. Han havde jo set begge dele. ”Jeg vil da se det hele. Det er da ikke hver dag man er i New York” sagde han med et smil og nikkede mod frihedsgudinden for ligesom at sige at han ville indenfor og se ud. ”Og det kan i øvrigt misforstås det der” sagde han med et ganske let grin selvom han godt var klar over at det sikkert var det som var meningen med det hele. Han selv var til fyrer og det var han da også ganske bevist om. At fyren der så ikke var klar over at han var biseksuel det kunne han så ikke vide.

Foresti bed sig i kinden, i det Marc fortalte hans alder. Ikke at han havde noget imod at snakke med en der var 7 år ældre end ham selv. Det gjorde ham faktisk ikke noget. Det var mere en indre sejr over at vide, han havde ret i sit gæt i at han var et par år over de 20. "Cool bro," svarede han med en rolig, hæs stemme. Lige nu var han virkelig glad over, at hans stemme ikke drillede ham. Hans stemme var trods alt efterhånden begyndt at gå i overgang, så nogen gange blev den så lys at det var svært at lyve om hans alder. Heldigvis ikke i dag og blev den, kunne han heldigvis hurtigt finde en undskyldning og lade den glide over på noget andet .Han lyttede til hans historie om han havde en ven hvis mor kunne svensk og nikkede ganske let. "Ah, se det giver mening. Når det er så gebrokkent er det svært at høre forskel," forklarede han. Nok talte han tit dansk med far Loke, men han var jo ikke ofte hjemme og han var heller ikke så ofte i Danmark. Kun i de lange ferier.

Han trak lidt på skulderen. "Så imponerende vil jeg heller ikke sige hun er," svarede han og klikkede kort med tungen, inden han så på hende igen. Han kunne fortælle mange ting om hende, primært fordi far Loke havde snakket om hende og nogle af de facts sad fast i hans hjerne. Han valgte dog ikke at dele dem, da han for alt i verden ikke ville fremstå som en nørd og da slet ikke overfor en, som han ikke kendte andet end navnet og alderen på. Foresti havde ikke været i Frankrig endnu, men han havde været så mange andre steder. "Nej, det er det vil ikke," svarede han en smule henkastet og trak på skulderen. Han kunne godt lide USA og han elskede New York rigtig højt. Han så på Marc med et glimt i øjnene. "Hmm, kunne det det? Det bemærkede jeg slet ikke," svarede han ironisk. "Så hvad vil du først? Ind eller se dig omkring?" spurgte han og bed sig en anelse i læben, inden han sendte ham et charmernede, drenget smil. Foresti ville til enhver tid nægte at være biseksuel, mest af alt fordi han følte alle i hans familie var det.

Marc vidste jo så ikke at Foresti så ikke var 18 år som han havde sagt og lige nu var det jo sådan set heller intet problem. Marc ville så sikkert bare tro at han havde fået en tudse galt i halsen hvis hans stemme fuckede op da han trods alt på nogle punkter var en anelse naiv. Nu havde hans liv så heller ikke været det værste her i verden og mest af alt bestået af simple teenage problemer. Han kunne ikke lade være med at grine over det kunne være svært at høre forskel når det var gebrokken og det var vel egentlig også ganske sandt? Han selv havde så ikke helt styr på forskellen han vidste bare det var svensk som Seth snakkede og hans veninde Kaya snakkede dansk. At han så var bange for Kaya var så straks en anden sag. Hun havde jo også været i fængsel så det var der ikke noget at sige til at han var. Han havde så aldrig rigtigt selv været i Danmark og Sverige udover at de havde været der på turné og det var lidt en anden måde at se verden på end den her måde at opleve verden på.


”Har du nogensinde set Eiffeltårnet eller Big Ben?” spurgte han ganske roligt og var egentlig lidt glad for de var gået over i engelsk igen da han trods alt ikke var så stærk på hverken svensk eller dansk i sidste ende. Han ville så gerne blive det hvis han blev ven med denne Foresti. Marc var så typen der gerne ville høre på de facts og især når han var på ferie. Lidt kultur var altid godt. ”Kender du så en masse til hende?” spurgte han med et varmt smil for ligesom at sige han ikke ville se det som nørd hvis han havde nogle spændende informationer. Marc var på nippet til at sige at så var det da også godt at piger ikke interesseret ham, men han lod være da han ikke kendte fyrens holdning om homo’er, men det kriblede i hans fingre for at sige det. ”Ind” sagde han med et smil og nikkede mod bygningen. Igen tog Marc sig pænt af alt der havde med betaling at gøre da han trods alt havde lovet ham det. ”Der er noget med alderen for alkohol er 21 her ikke?” spurgte han med et ganske let skæv grimasse og sukkede dybt da han var sikker på han godt ville have noget at drikke bagefter.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Bittersweet symphony (advarsel) - Marc + Foresti

Indlæg  Admin on Tirs aug 08, 2017 4:19 am

Han trak en anelse på skulderen. "Ikke eiffeltårnet. Jeg har set Big Ben dog. Har været der et par gange med mine fædre," svarede han med et skuldertræk. Så måtte han jo spørge hvorfor han nævnte fædre i flertal, med mindre hans forældre regnede med det skyldtes at hans forældre var skilt. Han var i hvert fald blevet mobbet meget med den del, da han havde gået i en almindelig no-maj skole. Hans bror havde for en tid boet i London, så han havde skam været der for at besøge ham sammen med sine forældre. Hans storebror var trods alt en del ældre end han var. Han var virkelig en lille efternøgler og det var nok også en af grundene til han med lethed havde købt den del med, at han var adopteret og ikke havde stillet spørgsmålstegn ved sine fædre. Han trak lidt på skulderen. "Min ene far siger, hun har noget med den amerikanske drøm at gøre. Fordi hun beskytter alle," svarede han med en ligegyldig tone. Igen, alt for ikke at fremstå som en nørd. Han ville altid gerne sørge for at være cool - nok også en måde at overkompensere på, da han altid ville være det adopterede barn, selvom det langt fra var sådan sandheden var. Det troede han bare. "Sure," svarede han og lod ham betale, som de bevægede sig mod hendes indgang, inden han begyndte at gå op, så de kunne komme helt op. Han nikkede. "Jo. Hvis det er fordi du skal drikke det med mig, så skal du købe noget og så skal det i en pose. Sådan er reglerne her.." forklarede han og nåede op i toppen, og så ud på New York.

”Så ville du også vide at det ik er det samme at se det på film som i virkeligheden” sagde han med et lille let nik og grinte en anelse ganske hjerteligt i mens. ”Og fædre? Hvorfor i flertal?” spurgte han med et smil da han ikke ville dømme om hans forældre var to mænd, om det var skilsmisse eller noget helt tredje. Det ville være dumt af ham at dømme den slags når han trods alt selv var homo og han derfor tænkte at det sagtens kunne være fordi han bare havde to fædre der var sammen. Desuden var Marc blot ganske åbensindet så han ville heller spørge end at sætte en masse tanker i gang i sin hjerne. Marcs søster var så også efternøler så den del kendte han godt til. Det var dog Marc der var adopteret da de ikke havde troet at de kunne få flere børn hvortil de så faktisk havde fået Chaney. Han var dog glad for at han var hos sine forældre og elskede hele sin familie som var de hans egen. Hvilket de sådan set også var. Det ville intet ændre på. Heller ikke i den periode hvor Charles havde ment de ikke var brødre grundet det. Han vidste så også godt at nogen havde det direkte omvendt. At når de var adopteret så følte de at deres familie ikke var deres, men sådan var Marc bare ikke. ”Det giver faktisk god mening” sagde han lidt eftertænksom selvom Foresti havde et ligegyldigt tonefald. ”Jeg kan godt li den slags facts. Det er virkelig nice og så især fra en her født” sagde han ganske imponeret over hans oplysninger og ville virkelig være ligeglad med om Foresti lød en smule nørdet af det. ”Fandme nogle mærkelige regler, men sure. Det skal fejres at jeg ikke fare helt vildt i dag takket være dig” sagde han med et ganske let bestemt nik og kom da også op til tops. Det var virkelig en flot udsigt og han kunne ikke lade være med at være helt overglad at høre på selvom han godt vidste det sikkert lød dumt for alle de andre som var til stede. Han selv var da måske også lige lovlig tæt på kanten selvom der ikke kunne ske ham noget. Han tog da også fat i Forestis hånd for ikke at blive alt for bange.

Foresti trak en anelse på sin skulder. "Tja, det ved jeg ikke. Jeg tror bare ikke det er noget der interessere mig specielt meget," forklarede han tøvende og sukkede tungt. Nej, det der med at se på statuer og monumenter og bygninger... det var ikke interessant. Han kunne godt lide at opleve andre kulturer, det var ikke det. Han mente bare ikke at se på sådanne ting var at opleve kultur. Han bed sig en anelse i kinden ved hans spørgsmål. Han var efterhånden blevet ligeglad med, at han havde to fædre og de var i et forhold og det faktum, at skulle fortælle det. Han elskede jo dem begge to, men folks reaktioner havde ikke altid været lige sjove. Hans øjne analyserede Marc en smule for at vurdere om han skulle forklare det eller ej. Han var trods alt en fremmed. Hvis manden foran ham ikke kunne lide det, så måtte han jo bare lade være med at have ham som en guide. "Ja, to fædre. De er i et forhold," forklarede han med et ansigt, der ikke afslørede hvilke følelser han havde omkring det. Han accepterede det jo fuldt ud og han kunne ikke drømme om, at nogen familie kunne være bedre. Han elskede alle de skævheder, som var i hans familie. Han vidste jo sådan set også godt, at han havde sin egen og de definerede hvem han var. Han ville bare ikke have de samme definitive træk som de andre i hans familie. Foresti havde nok bare havde haft bedre af sandheden frem for løgnen i hans tilfælde. Han overkompenserede fordi han var adopteret og ikke fordi han var den sidste i flokken. Havde han fået at vide, at en af dem var hans biologiske far og de ikke vidste hvem, så havde der været råd for det og så havde han nok ikke stræbet så meget efter at kunne være den perfekte løgner samtidig med at kunne være den der opførte sig pænest. Han havde nok ikke brugt humor ligeså meget som en forsvarsmekanisme. "Kan du? Min ene far er fuld af dem," sagde han, inden han i sjov rullede med øjnene. Han så på ham med et grinende smil, der også nåede hans øjne. "Mærkeligt? Der er da også underlige regler i England," påpegede han, da han havde hørt hans accent var britisk. "Men sure, lad os fejre du ikke er blevet væk," sagde han med et grin, inden et charmerende drenget smil rammede hans læber og et blink med det ene øje der så ligesådan ud.
Foresti mærkede taget i sin hånd, da Marc var gået ud mod kanten. Foresti så ned uden at det rørte ham, da det på ingen måde var højder han var ræd for. "Er du højdeskræk?" spurgte han en anelse overrasket og lod de blå øjne hvile afventende på ham.

”Det tror jeg så lyder meget rigtigt” sagde han med et ganske let nik da det lød meget korrekt at det var derfor han ikke havde gået op i det på samme måde. Marc selv synes det var en del af det at være turist og så kunne det godt være han var alene om den holdning, men det ændrede ikke på at han faktisk havde den. Især når steder som dette var en del af verdens vidundere. Han nikkede ganske let forstående til hans ord om det var to mænd der var sammen. Så ville han ikke havde det vilde imod at forklare at han selv var homo i hvert fald for så havde Foresti sikkert en helt anden tilgang til den slags end de fleste andre ville have. ”Så kan jeg godt se det giver mening” sagde han med et let smil over sine læber inden han bed sig selv ganske let i læben. Så var der i hvert fald håb forude for en fyr som ham selv hvis han skulle være ærlig. Han nikkede let til om han kunne li dem. ”Ja helt bestemt. Det er ikke alt for nørdet og jeg kan godt li at vide lidt om der hvor jeg er” forklarede han med et varmt smil over sine læber og mente det faktisk. Det var dejligt at vide lidt om hvor man var henne og få lidt ud af det andet end blot at bruge penge. Det sidste kunne han trods altid så det var ikke det han ville bruge al sin tid på. ”Din far er måske professor?” spurgte han nysgerrig og lagde sit hoved en anelse på sned. Han vidste godt det måske mange spørgsmål at stille, men det var jo ikke fordi de var dybt personlige og derfor kunne man sagtens spørge om den slags ting. Desuden ville han jo gerne lære ham at kende. ”De er da ikke spor mærkelige. Ligesom de her regler ikke er for dig” sagde han med lille let nik og sendte ham et varmt smil. Det handlede jo om hvad man var van til og ikke var van til. ”Det synes jeg bestemt vi skulle” sagde han med et ganske let grin da han virkelig synes det var værd at fejre at han ikke var blevet væk. Hver gang Foresti smilede på den der måde kunne han godt selv mærke at han blev ganske blød i knæene hvis han skulle være ærlig. Det var virkelig ganske charmerende til ham, men han valgte ikke at sige noget til det. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej, men jeg er ikke god til at passe på mig selv så hvis nu du holdte fast i mig så ville jeg i hvert fald ikke falde” sagde han stille og bed sig ganske let i læben inden han vendte sig mod Foresti. ”Er det et problem?” spurgte han stille og lagde ubevidst sin ene hånd på Forestis brystkasse som han vendte fronten imod ham.

"Men det er nok fordi jeg er blevet tvunget til at se det," forklarede han med en rolig stemme og trak lidte på sine skuldre. Det var ikke noget der interesserede ham, men det kunne så også skyldes hans forholdsvis unge alder. Han var jo yngre end han havde sagt til Marc han var. Foresti kunne bedre lide natur end han kunne lide monumenter. Han nikkede lidt til at han kunne se det gav mening. Foresti var åben overfor det meste og havde sært ved at finde folk sære, da han kom fra en anerledes opvækst. Det betød dog ikke, at han var glad ved tanken om at skulle være præcis lige sådan. Han vidste dog intet endnu - han havde aldrig været sammen med nogen på nogen måde med en fra det samme køn. Ikke en gang kysset en fyr, men alligevel, så havde han inde i sit hoved valgt at han ikke var biseksuel, selvom sandheden med garanti var en anden når det kom til stykket. "Ah, okay. Jeg synes nemlig det er ret så nørdet," svarede han med et skuldertræk. I hans alder gik man trods alt meget op i at være cool og om man fremstod præcis sådan. Foresti var ikke en undtagelse, for selvom han var lidt af en nørd, så ville han stadig gerne fremstå som en af de seje og populærer børn. Det var han også i skolen, men han hang stadig ud med hvad der ville blive betegnet som nørder. Han kunne bare begå sig i begge miljøer, da han havde nemt ved at adaptere til sine omgivelser. Han nikkede til Marcs spørgsmål. "Ja, i religionshistorie.. med særlig fokus på nordisk mytologi," forklarede han ærligt. Han kunne ikke rigtigt se en grund til at være andet end det. Han havde ikke rigtigt nogen hemmeligheder eller noget at tale privat om. Spurgte man, fik man svar, men svaret kunne godt være, at det ikke var noget han havde lyst til at svare på hvis han følte han blev udspurgt. "Det kan diskuteres," sagde Foresti med et drilsk glimt i sine øjne, da Marc mente at reglerne i UK ikke var underlige. "Jamen så gør vi det, når vi kommer ud af oldingen og kommer ind på fastland," sagde han med en formel stemme, så det var klart for alle parter, det var en aftale. Han grinte lidt ved Marcs ord. "Sure thing, dude," svarede han med en rolig stemme, inden han så ud over New York. Han mærkede så Marcs hånd mod sin brystkasse i det han vendte sig om. Han så ind i hans øjne, som de stod med fronten mod hinanden. Et intenst øjeblik, det var sikkert. "Nej, sagde jeg det?" spurgte Foresti med en rolig, hæs stemme som han forsat så ham ind i øjnene, forholdsvis tæt på hans ansigt.

”Det kan så godt være. Jeg er her trods alt af fri vilje så det er nok lidt noget andet” sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Det gjorde virkelig en kæmpe forskel hvis man spurgte Marc. Han regnede så måske også med det var nogle år siden at Foresti havde været der siden han jo havde sagt han var 18 år og havde været uinteresseret i den slags ting. Marc havde også svært ved at se folk som væren sære, men nu var han så også en Lavoie og endda en fra den mere åbne side af familien så det var sikkert derfor. Han var ikke typen der havde de helt store fordomme i mod andre og han kunne ikke se hvorfor man skulle lege ought one out med folk og slet ikke nogen som man ikke kendte. ”Måske er det bare de 4 år der gør at jeg synes det ikke er eller også er jeg måske bare lidt en nørd selv på nogle punkter” sagde han med en ganske mild latter uden helt at vide om det var det ene eller det andet. Marc havde aldrig rigtig gået op i hvor han hørte hjemme. Man kunne så argumentere for at han hørte til i sin tid i den populære gruppe med venner som Ashton, Charles og Seth men han havde faktisk aldrig tænkt over om det var der han ville betegne sig selv. I hans verden var han trods alt ikke alt afgørende, men nu var han så heller ikke teenager mere og han var endda i et kendt teenage band så det var nok ligeså meget derfor han bare ikke tænkte over det mere. Og selv hvis han havde ville han altid bare mere mene at han var sin egen og ikke en del af en gruppe selvom alle var det.

”Ej hvor er det nice” kom han til at udbryde en smule højere end det egentlig var hans mening. Han synes faktisk bare det var enormt nice hvis han skulle være ærlig. Han nikkede ganske let til at det kunne de gøre når de kom væk derfra. Marc lagde godt mærke til hvordan Foresti kiggede på ham og bed sig ganske let i læben. Han lagde måske en smule i det som Foresti sikkert ikke havde ville ligge i det med vilje, men det ændrede bare ikke på at han fik det gjort lige nu. Så noget som ikke var til stede. ”Jeg ville da bare være sikker” sagde han med et smil og bed sig selv atter i læben inden han stille slap Forestis tøj. ”Så skal vi komme ned herfra igen?” spurgte han roligt og begyndte at gå ned igen. Nu havde han jo set hvad han ville. Han gik derfor ned igen og rundt om bygningen inden han nok engang betalte for Foresti og han selv kunne komme med færgen og smilede let for sig selv da han var kommet i land igen. ”Så hvor køber man alkohol her?” spurgte han med et smil og forventede lidt at Foresti ville vise vej.


Han nikkede til det var noget andet. "Plus det kan være du har en interesse i det," påpegede han som en venlig bemærkning, der i hvert fald sagde at det ikke var der hans interesser lå. Når man fik tudet sine ører fulde af det, så gik man enten i den retning hvor det var utrolig spændende eller i den retning, som Foresti havde taget - utrolig kedeligt. Foresti ville heller ikke sige, at han havde decideret fordomme, men at det var normalt i hans alder at synes ens familie var sære og pinlige. Det syntes han i særdeleshed om hans egen familie, men det ville nok forsvinde som han blev ældre. Nu var det også nemt for ham at tage afstand, når han levede i en verden, hvor han var sikker på at han var adopteret og derfor langt fra ville være som dem. Han skulle bare vide at sandheden var langt mere nuanceret end netop det. "Det kan da godt være," sagde han med et charmerende, drenget smil over sine læber og et drenget glimt i øjet. Han ville slet ikke påpege at forskellen mellem dem var så meget mere end de 4 år, som Marc troede nu. Han havde lært fra den bedste og spillede han sine kort rigtigt, så behøvede denne Marc aldrig nogensinde finde ud af det.

Foresti så på ham med et hævet øjenbryn, da Marc højt udbrød at det var nice. "Jeg tror ikke dem bagi kan høre dig," drillede han med en drenget charme, som han så på ham en smule henkastet. Foresti synes da også det var fedt at kunne fortællinger fra gamle dage, men det var ikke en interesse han havde sig. Han synes hans ene far var utrolig nørdet, men han elskede ham nu højt alligevel... men han ville indrømme. Selvfølgelig så havde han også lige alderen til, at det ikke var noget man sagde og man begyndte at tage afstand og prøve mere og mere på egen hånd.
Foresti så på ham med et hævet øjenbryn, som Marcs hånd forsat var der. Fyren var lidt sin egen, var han ikke? Ikke at der var noget i vejen med det og det var heller ikke fordi han havde noget imod berøring overhovedet. I USA var det trods alt mere normalt at kramme end det var at give hånd - selvfølgelig sat en smule på spidsen. Han var bare ikke typen, der gad at nusse og kramme... Selvfølglelig kunne han godt kramme sine pige venner, men blev det for længe, var det oftest halvhjertet fra hans side af. "Det er også okay," lød hans stemme hæs, og ledte efter Marcs blik med de isblå øjne. Han lod Marc slippe og nikkede ganske let. "Ja, det kan vi godt. Er du klar til turen tilbage eller kan du ikke finde færgen?" spurgte han med en drilsk stemme inden han drejede på hælen og vendte mod udgangen for at komme ned fra oldingen igen. Han gik ombord på færgen, da de nåede tilbage og trådte så derefter i land. "Uhm, i en almindelig butik eller 7eleven. Der er vist en herover," pegede han. For det første måtte han ikke bruge magi udenfor skolen, så han kunne ikke trylle sig væk og for det andet, vidste han ikke om Marc var no-maj eller ej. Han traskede mod 7eleven og gik også ind i den. "Du vælger bare," påpegede han og trak lidt på skulderen. "Vi kan tage det tilbage til dit hotel. Så er der ikke noget politi, der spørger mig om ID," påpegede han, mest af alt fordi han uanset hvad ikke var gammel nok til at drikke og han synes heller ikke Marc skulle større problemer, grundet Forestis løgn.

Han træk ganske let på skulderen. ”Sådan lidt både og. Jeg tror mere bare det er det der med at være turist og derfor gerne vil se en lille smule historisk” forklarede han med et ganske let nik da det sådan lige var den eneste forklaring han kunne komme med. Det var ikke fordi det som sådan sagde ham noget. Det var ikke fordi det i bund og grund sagde ham det vilde. ”Tror desværre mest på det sidste” sagde han med et ganske let grin og kunne ikke lade være med at være lidt væk i hans charmerende smil. Marc ville så heller ikke bryde sig om at vide at Foresti var langt yngre end han sagde. Mest af alt fordi han ikke kunne li at folk løj for ham, men det betød ikke at han aldrig ville tilgive det. Han var ikke en særlig bitter person i sidste ende alligevel. Det var jo også derfor han aldrig havde hadet på Benji for have afvist ham. Han havde heller aldrig set ind på sig selv og givet sig selv skylden for det bare ikke havde skulle være dem da han bare nemt kom over det meste så længe han kunne få det ned i en sang.


”Sorry” sagde han en anelse forlegen da det gik op for ham at han måske havde sagt det lidt højere end hvad var godt var. Det havde ikke været hans mening, men han synes faktisk bare virkelig det var sejt. Hvis han selv failede som kunster så havde han også et problem for det var ikke fordi han havde den vilde uddannelse og derfor forsøgte han altid at holde sig i gang på det boglige område når de var på turné. Selv Seth havde mere at falde tilbage på for han havde arbejdet som bartender. Det var mere end hvad Marc havde gjort. Han sendte ham et smil da han sagde det var ok. Han vidste jo godt han var lidt sin egen, men det var bare fordi han var entusiastisk på mange punkter. Det var også derfor han aldrig rigtig tog ting tungt, men når han gjorde så tog han dem så også virkelig tungt til sig og han var bange for hvordan den anden tog det og sagde helst intet medmindre folk aflæste ham. Han daskede ham blidt i brystkassen. ”Det er jo derfor jeg har min guide” sagde han med et grin da han sagtens kunne finde vejen. Han gik da også nærmest forrest denne gang for ligesom at vise at han godt kunne vejen.


Han nikkede ganske let til hvor der var en henne og gik i den retning som han havde vist ham. Han nikkede ganske let til hvad de kunne gøre og håbede bare ikke han havde noget liggende der sagde han var magiker. Han fik da også købt noget at drikke til dem begge inden han begav sig mod hotellet for det kunne han trods alt godt finde. Han låste da også døren op da de kom på den rette etage. Han låste døren efter dem da de kom ind og åndede ganske let op da han havde pakket sin stav væk som han ellers havde været sikker på lå fremme. Han satte sig på sengen og tog en tår af sin flaske mens han let skubbede til kufferten med den ene fod da han synes han kunne skimte sin stav lå øverst alligevel. ”Så nu hvor dine forældre er til begge køn hva er du så egentlig selv?” spurgte han en anelse nysgerrig og bed sig ganske let i læben. Fanden tage at Foresti så godt ud som han gjorde.

"Det kan selvfølgelig også være det," påpegede han med et skuldertræk, da han ikke kendte ham og derfor ikke kunne udtale sig om hvorvidt det var sådan. Foresti havde løjet om sin alder, så derfor var han nok også bare i en alder, hvor det forekom de fleste 15 årige som noget fremmedet og kedeligt. Det meste af det man gik op i hans alder var at have det sjovt, sex, piger, teenageproblemer og sig selv. Han følte i hvert fald hans liv var for kort til oprigtigt at interessere sig for historie. Han lod som om han var ekspert i nærheden af far Loke, fordi så kunne han vinde billige point og igen, overkompenserer for at han var adopteret. Han nikkede til at Marc desværre mest troede på det sidste.

Han smilede fortrøstningsfuldt til ham, da han undskyldte for at have sagt højt og rent faktisk også virkede ret forlegen over det. "Intet at undskylde over," påpegede han og sendte endnu et charmerende smil i hans retning. Foresti måtte erkende at tanken om at han kunne fremstå som flirtende på ingen måde lavede en krydsreference hos ham. Han var jo ikke til fyrer af hvad han vidste af, og selvom han var ret god til flirtningsgamet generelt, så var der mange ting han endnu ikke havde lært. Piger var først for alvor begyndt at være en egentlig interesse her nu. Han mærkede et dask på sin brystkasse og fnøs venligt af ham. "Men jeg kan jo ikke være din guide hele tiden," påpegede han med en drilsk undertone inden han fulgte med ham.

Da de kom ind på hotelværelset, satte Foresti sig ned på hans hotellets seng. Det var svært ikke at finde det akavet at være i en situation som denne, mest af alt fordi han var 'hjemme' ved Marc nu, eller hvad fanden man nu skulle sige, når fyren boede på et hotelværelse. Det gjorde det så endnu værre med at skulle finde ud af, hvad man skulle gøre af sig selv. Ikke mindst havde han løjet overfor Marc med hensyn til hans alder, men han havde også fået ham til at købe alkohol til ham. Det var dog okay for ingen nævnte noget som helst om, at Marc og ham overhovedet skulle ses igen eller at Marc for den sags skyld behøvede at få hans rigtige alder at vide. Onkel Blaze havde lært ham, hvordan han skulle lyve og hvordan han skulle undgå konfrontation omkring hans alder. Som Onkel Blaze havde sagt, så handlede det faktisk rigtig meget om hvilken attitude, man lagde for dagen. Fremtoningen i ens krop og måden man var på var en væsentlig faktor i det her, plus Foresti havde ældre søskende, hvis adfærd han kunne kopiere for at virke langt ældre. Han tog imod sit alkohol og åbnede for det, inden han tog en tår. Det var en smule bittert, men Foresti koncentrerede sig om at holde et pokerface for ikke at virke som om, det var en af de første gange der røg alkohol ned i hans hals. Han lagde godt mærke til, hvordan han skubbede sin taske ind under sin seng, men han tænkte ikke nærmere over det. Det kunne jo også være, han synes det så rodet ud, hvis det var fremme. Han tog endnu en tår af sin alkohol og selvom smagen forsat var bitter, tænkte han lidt mindre over det. Han måtte dog tage endnu en tår ved hans spørgsmål, da det var et han fik tit og han måtte vedholde en tålmodig maske. Han hadede det spørgsmål så meget, for han ville ikke være biseksuel. "Jeg er til mennesker," påstod han for ikke at udelukke, selvom det egentlig helst var det han ville. Han så på Marc med et roligt blik. "Hvad med dig selv?" spurgte han med et charmerende smil over sine læber, dog utroligt drenget. Et af de smil, der ville forblive drenget selv når man var en voksen mand. Han fandt sin telefon frem og satte da også musik på, da han gerne ville høre musik mens han drak. Han tog en stor tår af sit alkohol, inden han afventende så på Marc. Om ikke så længe ville alkoholen ramme. Han havde trods alt stadig en lille spinkel krop, havde ikke drukket så meget før og mad var heller ikke lige noget, han havde været god til at indtage den dag.

”Men jeg skal kun være her en uge. Så skal jeg desværre hjem til UK igen. Ville du ikke kunne være min guide i det lille stykke tid?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han ville være lost uden Foresti og han ville ærlig talt heller ikke bryde sig om at finde rundt helt alene. Desuden ville han faktisk heller ikke så gerne være alene. Han var jo taget afsted fordi han havde det dårligt med at han havde snakket med Benji når han godt vidste at Mike ikke var specielt glad for ham. Og så bare fordi han var sådan i tvivl om alt det med Chris og han ikke kunne overkomme det oveni at der bare havde været så meget med Mike, Flora, Seth og Skyler uden det var fordi han vidste at Skyler altså var blevet gravid i processen. Så havde han jo heller aldrig været stukket af på den der måde.

Marc havde så ikke den fjerneste idé om at Foresti kun var 15 år. Han havde måske også lettere glemt hvordan en fyr var i den alder for nok var hans egen søster vel omkring den alder, i hvert fald ifølge Marc der lettere havde glemt hans søster var ældre end 15, men også bare fordi hun var en pige og derfor var på en helt anden måde end en fyr på den alder ville være. Marc synes bestemt det så ganske rodet ud, men også bare at han havde lagt sin stav af for at være sikker på han ikke ville komme til at bruge den og den derfor lå øverst i hans taske. Marc selv tog en tog af alkoholen og synes faktisk også det var en anelse bittert, men det var det som manden i butikken havde anbefalet og så kunne det vel heller ikke være så slemt. Kunne det? Marc havde så heller ikke sat Foresti i en boks, men han var bare ganske nysgerrig på hvad det var som Foresti var til og ikke var til. Han nikkede ganske let til hans svar og ville nok mere tage ham som at være panseksuel end lige at være biseksuel uden han ville spørge mere indtil det. ”Øhm.. Homoseksuel” sagde han og kløede sig ganske let i nakken uden helt at vide hvorfor da Foresti jo havde fortalt han havde to fædre, men derfor var han stadig ikke helt glad for det ord. Nok var det to år siden han var sprunget ud, men det var som om selve ordet homoseksuel ikke lå godt i hans egen mund.
Han fik en svag rød kulør i sine kinder og tog en tår mere af sin alkohol. Han rejste sig op og tog fat i Foresti for at hive ham op og stå blot for at forsøge at danse en smule i stedet for. Han brød sig virkelig ikke om at sige sin seksualitet og slet ikke til en fyr for han følte bare det virkede som om han lagde an på ham hvilket han sådan set gjorde en smule.

Foresti lagde sit hoved på skrå, som han analyserende så på Marc. Han måtte virkelig være desperat, hvilket Foresti ikke helt forstod. Gaderne i New York var helt lige og det var svært at fare vild. Selvfølgelig skulle man holde sig væk fra de dårlige områder, men det var satme heller ikke steder, man ville komme som turist. Foresti havde ferie, så han havde egentlig bedre ting at tage sig til end at vise Marc New York. "Som I hele tiden, mens du er her?" spurgte han og så på ham med et afventende blik. Han forventede vel ikke, det var den slags tid, folk havde? Hvor rig var han lige, når han ikke havde nogen virkelighedsfornemmelse?

Foresti havde lært det af den bedste. Onkel Blaze havde ifølge sig selv, tit løjet om sin alder. Han havde tilmed hjulpet Foresti med at lave et falsk ID, men det var nok også fordi at Foresti ikke var hans barn. Han kunne ikke forestille sig, at hans datter havde fået samme hjælp til det eller direkte blevet opfordrer til at lyve om det. Det var nu heller ikke fordi Forestis egne forældre var ligeglad med, hvad han lavede, men han var næsten sikker på, de var ligeglad med, at han løj og kom ind steder, han ikke var gammel nok til. Han var nærmest 100 procent sikker på, at hans forældre havde gjort præcis det samme. Foresti tog endnu en tår af sit alkohol og gemte sine grimasser væk bag sin hånd, da det smagte bittert og han ikke vil indrømme det. Han var nok bare mere til øl, for ja, det havde han smagt før. Det skulle man dog drikke væsentlig mere af, for der overhovedet var en virkning derfra. Ikke at Foresti havde været direkte fuld, men han havde da været en anelse tipsy. "Ah," svarede han med et nik, da han ikke ivdste hvad han ellers skulle sige. Han sendte ham et drenget, dog charmerende smil da han opdagede Marc kløede sig i nakken.
Han lagde mærke til den røde kulør i kinderne, inden han mærkede Marc tage fat i hans hånd og lod sig hive op. Foresti var ikke glad for at danse, men det var da ikke fordi han ikke kunne finde ud af det. Han tog en tår af sin alkohol, inden han begyndte at bevæge sig i takt med tonerne.

”Altså kun hvis du vil. Jeg skal nok betale” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben fordi han helst heller ikke ville presse sig på, men på den anden side var han ikke glad for at være alene. Det var også derfor det var så dumt at han var taget afsted alene i stedet for at have blevet hjemme, men han brød sig bare ikke om at være alene og især ikke ovenpå alt det med Benji og turnéen der var lige rundt om hjørnet. Det freakede ham en anelse ud at have mødt Benji så tæt op og ned af han ikke ville være hjemme i flere mdr.

Marc havde sådan set aldrig rigtig haft behov for fake id’s. I UK var aldersgrænsen så også noget helt andet kunne man så sige og Marc havde oftet kun været i Hogsmeade de første mange år og der var man så van til det var elever der kom der. Efterfølgende havde det jo ofte ikke været ham, men Seth eller Mike der havde holdt fest hvor han ligesom bare var det der tilbehør der fulgte med. Så det var heller ikke helt det samme. Marc lod det ligesom ligge der at han var homo. Marc var ligeglad med at han ikke rigtig kunne finde ud af at danse. Det var sådan set ikke det vigtige her. ”Når nu dine forældre er til fyre. Har du så selv prøvet at kysse en fyr?” spurgte han med et ganske let grin for at have et eller andet at snakke om og desuden var alkoholen så småt at kicke ind.

Marc forekom Foresti rimelig desperat. "Jeg vil se på det," sagde han, da han ikke vil udelukke det, men han omvendt gerne ville have lov til at holde sin ferie. Især fordi han gerne ville være væk fra Professor Bennett efter den lille oplevelse, han havde haft efter hendes undervisning. Det var bare mærkeligt for ham, at nogen ville have at man skulle vise nogen rundt.

Foresti havde benyttet sig af frap parties, når han var hjemme i sommerferien eller andre ferier, hvor de var ligeglad med at lukke mindre årige ind, så længe de kunne løbe hurtigt væk, når politiet kom og de vidste, at det kun var dem, som stod til ansvar overfor om de blev opdaget eller ej. Han havde sit fake ID til når han skulle forsøge sig med at købe alkohol og en sjælden gang i mellem smøger, selvom han var sikker på hans søskende nok ville købe det, hvis han spurgte dem. Det tog spændingen fra oplevelsen. Foresti gik i stå med at danse til Marcs ord og så på ham med et løftet øjenbryn. "N..nej," svarede han med en rolig stemme og lod sit blik falde på ham med et drenget glimt i øjet, som han sugede læben ind. Han havde nok en aura der kunne tolkes til 'nej, prøv at kys mig' eller bare en typisk dreng, der bare ikke vidste hvad han skulle, alt efter hvordan man tolkede ham.

”Det er også mere end rigeligt. Jeg forventer intet. Jeg kan jo godt forstå hvis du ikke vil bruge hele din uge på følge en tosse rundt som ikke kan finde rundt i en by han selv havde valgt at tage til” sagde han med et ganske let nik og bed sig ganske let i læben. Han kunne jo godt selv høre at det lød som om han var desperat, men det var ikke kun det. Han følte sig noget så ensom og han vidste godt det var hans egen skyld. Han kunne jo bare have ladet være med at stikke af på den måde, men han havde haft brug for at komme væk fra det hele lidt. Det havde været mere end han selv kunne overkomme. Det hele kørte rundt i ham og derfor synes han var det havde virket som en bedre idé at stikke af fra det hele selvom han godt lidt nu kunne se det måske havde været en del mere dumt end sådan lige først antaget.

Han bemærkede at Foresti gik i stå og gjorde det selv. Den måde han svarede på og det at han var gået i stå fik da også Marc til at læne sig frem for at forsøge at fange hans læber i et kys. Mest af alt for at Foresti kunne skrive det på en liste af at han havde prøvet det nu. Ikke så meget fordi han håbede der ville ske noget eller det ville udvikle sig selvom han da lige nu måtte indrømme at han faktisk havde en anelse behov for det. Han havde behov for at komme væk fra alt det som tyngede ham i UK og han havde behov for at føle sig bare en smule værdig. At have en kæreste der aldrig var der, en eks flirt der pludselig virkede som at have en vis interesse gjorde ham helt igennem utrolig forvirret og selvom han normalt var god til det der med følelser og sådan så var det her bestemt ikke noget han bare lige kom videre fra og Foresti var bare så fin som han stod lige der.

Foresti nikkede eftertænksomt. "Hvorfor valgte du overhovedet at besøge en by, hvor du ikke kan finde rundt eller... sådan generelt klare dig selv?" spurgte han kækt samt med et drilsk glimt manifesteret i hans øjne. Han tog en står tår af sin alkohol og han måtte erkende, at hans spinkle krop godt kunne mærke virkningen fra den. Så tit havde han heller ikke drukket endnu, og generelt, så skulle der ikke meget til han kunne mærke det, da han ikke havde spist synderligt meget og det efterhånden var ved at være mørkt udenfor. Han tog tre hurtige slurke efter den første og stillede sit alkohol fra sig, da han næsten havde indtaget halvdelen og virkningen som nævnt kunne mærkes, men for alvor var til at mærke det sekund han rejste sig.

Foresti afventede egentlig eller andet form for svar. Han kunne godt regne ud, at Marc nok ikke var mandekys jomfru, som ham selv. Det ville da i hvert fald undre ham, når han var klar over sin egen homoseksualitet. Han besluttede sig efter længere sekunders stilhed, at det nok var bedst at sige noget mere, hvilket gjorde hans mund var et par millimeter åbne i det, han mærkede Marcs læber mod sine egne. What. The. Fuck. Kyssede Marc ham lige? Oh, what the hell. Det var hans første kys fra en fyr og indtil videre var der jo egentlig ikke en forskel på drenge og pigelæber, hvilket gjorde han gengældte kysset, som Marc gav ham. Han følte sig dog alligevel en smule akavet, da han ikke vidste hvilke slags kys det skulle være, så hans arme hang ned ad siden af ham, så egentlig ja, så var det vel op til Marc og Forestis egen grænser? Indtil videre, oplevede han da ikke noget, han ikke havde oplevet før med en pige.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Bittersweet symphony (advarsel) - Marc + Foresti

Indlæg  Admin on Tirs aug 08, 2017 4:20 am

Han træk ganske let på skulderen. Han havde ikke lyst til at sige til ham det var fordi han var flygtet fra en masse problemer. Det ville han aldrig sige til folk. Ikke fordi det fik ham til at virke desperat, men mere fordi han ikke ville have at Foresti skulle føle sig udnyttet for det var jo ikke det han ville. Det var også første gang han nogensinde var stukket af fra sine problemer. Han plejede at lave det om til musik i stedet for. I bund og grund havde han heller ingen idé om hvad det var som han overhovedet havde givet ham den idé at det var en god idé at tage af sted i første omgang.


Da Foresti begyndte at gengælde hans kys rakte han stille udefter hans arme for at trække dem rundt om sig selv blot for at have ham lidt mere nær. Marc selv var ganske bevist om at han var til fyre trods alt. Han havde jo også en kæreste og han havde jo også været forelsket i en før ham. Så det her var langt fra nyt for ham. Ja selv hans storebror havde jo lidt i processen af han havde skulle finde ud af hvem han var. Marc havde skam også en grænse for hvor langt han ville gå med Foresti for han havde heller ikke lyst til at føle han var Chris utro og derfor mente han det var ok at gå til ting man selv kunne udover der var en person mere end en selv. Han regnede da også med at Foresti ville stoppe hvis han ikke brød sig om det og ikke gengælde hans kys og derfor lod han da også sin tunge glide let henover hans læber for ligesom at se om han ville mere end det kys de allerede havde. Når Foresti ikke havde kysset en fyr så havde han nok heller ikke så meget andet og det var blot endnu en grund til ikke at gå alt for langt. Foresti virkede også gammel og moden nok til selv at vide hans skulle stoppe hvis han ikke ville mere af det her.


Foresti svarede ikke til hans trak på skulderen. Han konkluderede ganske simpelt, at det skyldes at han ikke havde lyst til at snakke videre om det og så ville han heller ikke tvinge ham til det ved at forsætte i emnet.
Han lod Marc fange hans arme og lagde dem da også omkring ham, efter han blev trukket ind mod ham. Ja, det at kysse var ikke anerledes, men derfor var det stadig ikke nemt at vide, hvad han skulle gøre ved hans hænder. På mange måder, var det også anerledes, for det var ikke noget han havde gjort før. Modsat Marc, var han jo også bevidst om det var en fyr. For Marc var det jo bare normalt. Foruden, så vidste Foresti jo, at han havde løjet om sin alder og egentlig burde han advare ham at han i dette land var mindre årig, men ærlig talt. Det var jo kun et kys. Ikke mere end det og det var vel ikke hans problem, at Marc havde troet på hvad han sagde? Det ville da heller ikke skade ham. Han anede ikke hvem han var. Han anede ikke en gang hans efternavn, så ifølge Foresti var det her ikke noget der kunne skade ham. de var udover også det, lukket ind på et hotelværelse. Foresti var ikke kendt, så han vidste ikke hvor langt paparazzier ville gå for at få et billede. Han lod kysset forsætte og lod selv sit hoved glide en anelse på skrå. Kysse havde han prøvet mange gange før, så det var ikke fordi han ikke vidste, hvordan man gjorde. Han vidste hvordan et kys kom i kassen 'perfekt', og det var også hans mål, hvem end han kyssede. Han mærkede Marcs tunge over sine læber, og lod sin mund åbne sig for at lade sin tunge møde Marcs til en pirrende dans. Han snoede sin tunge om Marcs, for derefter pirrelig at give slip med sin tunge og nappe ham i læberne i stedet, inden han igen kyssede ham ganske dybt og lod sin tungespids møde hans.

Det var netop pga. sådan noget som det Foresti gjorde lige nu med at lyve om sin alder at folk kunne blive straffet for at han ikke havde tjekket hans ID og derfor stadig ville kunne få en kæmpe bøde for at kysse med en mindreårige. Forskellen var bare at Marc altså var opvokset i UK og derfor ikke havde den fjerneste idé om hvor slemt det var i USA med den slags for selvom han havde hørt en masse historier i medierne så var det ofte ikke til at forstå at det faktisk var præcis ligeså slemt som man troede. Marc kunne ikke lade være med at sukke ganske lavt af nydelse over at komme til at kysse med nogen igen og smilede derfor ganske let for sig selv sig da Foresti’s tunge begyndte at lege med hans. Han kunne da heller ikke holde et par enkelt nydende suk mere tilbage da det virkelig var skønt. Han begyndte da også ganske blidt at nusse ham på lænden uden på hans tøj. Det var virkelig en dejlig følelse at være så tæt med nogen igen og han kunne da også godt mærke på sig selv at han faktisk blev en anelse mere grådigt i kysset for at få sine behov fyldt op så han ikke bare sådan lige ville løbe tør for følelsen af kys igen lige med det første. Han lod derfor den ene hånd glide op for at nusse ham ganske let i nakken. Han havde ikke tænkt sig at gå over Foresti’s grænser og selvom han var sikker på at hans krop gerne ville have et eller andet mere så kunne han sagtens bare nøjes med kys. Det var mere end han havde fået i virkelig lang tid og han følte det var som om hans behov var helt i bund. Han brød da også kysset efter lidt tid kun for at genoptage det igen efter han havde bidt Foresti ganske blidt i læben. Marc mente selv de var langt nok fra vinduet til noget kunne ske og hvis det fik bare en smule mere undertoner ville han da bestemt også trække for da han ikke var interesseret i pressen skulle få nys om han var Chris utro selvom han selv mente at han bestemt ikke var det lige nu.

Foresti ville ikke sladre. Ikke som det så ud lige nu og for ham var det måske også langt mere interessant. Han havde muligheden for at kysse og drikke med nogen, der var meget ældre end ham og nogen, der rent faktisk købte idéen om at han var 18 år gammel. Selvfølgelig, så havde han et falsk ID. Man kunne aldrig vide sig sikker på, at folk virkelig var, hvem de sagde de var.
Foresti nød da også kyssene. Det var lige nu præcis som at kysse en pige og han tænkte ikke over, at Marc var en fyr. Dog ikke af den grund, at det var det samme som at kysse en pige - jo delvist. Noget af det, omhandlede også at han var biseksuel, men det ville han ikke være. Han hørte Marcs nydende suk og smilede kort for sig selv i kysset. Hormonerne fes rundt i hans egen krop og der skulle ikke så meget til, at han blev opstemt. Han mærkede, at Marc nussede hans lænd, hvilket han fandt behageligt. Han var jo kun 15, så han var først nu begyndt at finde ud af, hvad der tændte ham og hvad der ikke gjorde. Sandheden var bare, at i hans alder, var det det meste der gjorde. Nogen gange bare det, der var seksuelle antydninger kunne være nok. Han bemærkede også, at Marc ret hurtigt blev grådig i deres kys og lod ham da også være det. Han havde jo ikke noget imod det. Han mærkede en hånd nusse ham i nakken og sukkede da også saligt, da han nød det. Han mærkede bidet i sin læbe, hvilket fik ham til at sukke kort, inden han lod kysset genoptage. Som sagt, så kørte Forestis hormoner ham helt op og derfor begyndte han også ret hurtigt at få det varmt. Han vidste dog ikke hvad han skulle gøre ved det, så derfor lod han da også bare kysset forsætte. Han var jo også fuld. Det var nok derfor. Han vidste heldigvis ikke, at Marc havde gang i at være sin kæreste utro.

Marc nød virkelig at føle sig en anelse noget værd lige nu trods for han var gammel nok til at vide at det bestemt ikke var den rigtige måde at gøre det her på. Det vidste han jo også godt et sted, men det var svært ikke at blive tiltrukket af idéen om at føle sig noget værd på den her måde. Især når han var godt i gang med at flygte fra alting fordi han ikke kunne være i sin egen krop. Han lyttede til hver lille lyd der kom fra Foresti selvom det føltes som om der var længere i mellem dem end der var hos ham selv. Da Foresti lod sig kysse mere grådigt begyndte Marc stille at ligge dem en anelse ned uden at slippe hans kys. Han ville ikke slippe det. Det hele var så skønt lige nu og han savnede inderligt at kysse med nogen. Det fik da også hans hånd til at glide fra nakken og ganske ubevidst henover hans krop ned over brystkassen og hele vejen ned over maven for at glide over hans ben. Han fik kort strejfet hans lem inden han rettede hans ben en smule ind under ham kun for at have Foresti så tæt på ham som muligt. Det var ikke fordi Marc var specielt styrende af nogen art, men derfor kunne han sagtens være ham der lå halvvejs ovenpå Foresti. Efter han havde rettet hans ben kunne han da heller ikke lade være med at lade sin hånd glide tilbage mod hans lem da han var sikker på der var en ganske svag reaktion hos Foresti. Han var sikker på at hvis han ikke måtte være der så flyttede han hånden for Foresti var gammel nok til at have været seksuelt aktiv før om ikke andet så med en pige og derfor gammel nok til at afvise det hvis han ikke ville have det. Marc slap da også en anelse kysset for at sende ham et drillende smil. ”Tænder du på mig?” drillede han med en blid stemme og stadig hånden på hans lem. Han vidste godt det var en anelse underligt at bare stoppe sådan op, men hans fulde hjerne havde faktisk en smule morale og når Foresti ikke havde kysset en fyr før så havde han nok heller ikke så meget andet med en fyr.

Han mærkede, hvordan han blev lænede sig mere og mere bagover i det efterhånden grådige kys. For Foresti var det en ret bittersød fornemmelse at kysse med en fyr, for på en måde var det præcis det samme som at kysse med en pige. Læberne og metoden var præcis det samme, mens det på den anden side også var anerledes fordi det var andet køn og han var bevidst om det. Han mærkede sin egen ryg ramme hotelværelses seng, og lagde sine arme rundt om hans hofter mens han lod sin tunge finde Marcs og inviterede til leg. Foresti havde kyssetøjet og evnerne i orden, da han efterhånden havde kysset med ret mange og det aldrig havde været noget, han havde fundet svært. Han havde selvfølgelig også ældre søskende der kunne give ham gode fif, foruden at begge hans fædre havde været nogen casanovaer da de havde været unge. Det kunne være, det var i hans gener selvom han var blevet bildt ind han var adopteret og troede på det. Han mærkede Marcs hånd henover sin brystkasse og hele vejen ned af sin mave uden på hans tøj, men han nød det ikke desto mindre og så var han også bare for optaget af kysset til at sige nej. Samtidig gjorde det også bare, at hans stive lem blev mere selvsikker og vedvarende, selvom den ikke var der helt endnu. Han mærkede så Marcs hånd over sit ben og bad til, at han ikke opdagede, hvad der foregik i hans bukserne. Han mærkede, hvordan Marcs hånd kort ramte hans lem, hvilket sendte vibrationer gennem hele hans krop af varme, mens blodet forsvandt nedad. Fuck. Havde han opdaget det? Nej, alligevel ikke. Han mærkede Marcs ben under sig og holdt forsat om hans hofter, og mærkede at Marcs hånd gled tilbage op ad hans ben, og mærkede igen en hånd over hans lem, mens han kort kneb øjnene sammen, da han umuligt ville overse den anden gang. Ganske rigtigt, i det han hørte Marcs spørgsmål efter han havde brudt kysset, så han på ham med et: Hvad fanden tror du selv blik. "Og det kan du ikke se eller hvad?" spurgte Foresti med en sarkastisk stemme og lod ham have hånden ved hans lem, mens han stirrede intens på ham og hans vejrtrækning blev en anelse tungere. Han så kortvarigt væk, da han ville bedømme den situation, han befandt sig i. Samtidig var han også lidt flov over, at hans lem reagerede som det gjorde i nærheden af en dude, men det var ikke til at fange i hans ansigt. De fandens til fucking hormoner, som fes rundt i hans krop. Fuck at være 15. "Og hvad vil du gøre ved det, huh?" spurgte han udfordrende for at vende situationen om. Han havde også et tydeligt kækt blik i sine øjne.

Han mærkede hans arme rundt om sin hofte og kunne ikke lade være med at være en smule glad over det faktum. Det var sådan en rar fornemmelse hvis han skulle være ærlig. At mærke Foresti så tæt på og for et sekund føle at han var noget værd. Marc havde nu også kysset med en del af både det ene og det andet køn, men det var også mest af alt fordi han havde brugt lang tid på at finde ud af at han faktisk var homo. Der havde han ofte været gået til fest og var vågnet ved siden af en fyr dagen efter hvor kliché det så end var at det var sådan man fandt sig selv ved siden af nogen man ikke havde regnet med. Marc havde skam opdaget at hans lem var begyndt at reagere. Han havde bare ladet som om at han ikke havde lagt mærke til det fordi han skulle flytte på hans ben. Det var da også derfor hans hånd havde fundet vejen tilbage ikke lang tid efter. ”Jo, men det er da rart at høre dig sige det også” sagde han med et ganske let glimt i øjet da han trods alt gerne ville høre det også. Nok mest af alt fordi han ikke havde regnet med det fra Forestis side af. Han gav da også hans lem et ganske blidt klem der mest af alt var for at massere det og lyttede til hans åndedrag i mens. Han svarede ham ikke med det næste, men åbnede blot hans bukser og kyssede ham let på halsen mens han begyndte at hive ned i hans bukser. Heldigvis hjælp Foresti en smule til for det var svært at få hans bukser ned når han ligesom lå på dem inden han hev hans boxers samme vej. Han regnede ikke med det var nødvendigt at påpege hvad han havde tænkt sig at gøre ved det, men at vise det måtte være mere end rigeligt. Han lod sin hånd glide over hans lem og kyssede ham dybt på munden inden han lod sin ene finger lege blidt med hans spids mens han holdte den i sin hånd inden han stille tog fat i hans lem for at begynde at bevæge sin hånd over den. Det ville han selv mene var svar nok på hvad han havde tænkt sig at gøre ved at Foresti tændte på ham.

"At jeg tænder på det?" spurgte han til trods for, at han godt vidste hvad svaret var. Marc var egentlig slet ikke så svær at regne ud på det punkt. Han mærkede et klem på sit lem, hvilket fik ham til at hive ivrigt efter sit vejr. Han lod ham åbne hans bukser og hjalp som nævnt til ved at løfte sin bagdel, så det hele var nemmere at få ned. Da han mærkede hans hånd glide over sit lem, forlod et par støn hans læber samt et par svage nydende suk, inden han gengældte det kys, han fik af Marc. Nydelsen blev kun større af, af at han legede med spidsen af den med sin finger. Han lod et par ivrige støn forlade hans læber, som Marc begyndte at bevæge sin hånd over hans lem. Han havde fået handjobs før, men aldrig af en fyr og det føltes præcis som at få det fra en pige, og han nød det. Nogle små 25 minutter senere, måtte han da også advare. "K...kommer," stønnede han, inden de muskler der før havde strammet sig fuldstændig sammen, gav slip og alt presset, der havde samlet sig i hans krop kom ud som en hvid væske.

//Out//

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Bittersweet symphony (advarsel) - Marc + Foresti

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum