Frances+Floyd - Bettie Needs a Spank

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Frances+Floyd - Bettie Needs a Spank

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 07, 2017 8:55 am

Frances Cináed Watkins
December 2053
Hjemme hos Frances
Floyd var taget til en anden del af London end han normalt var i kun fordi han skulle besøge Frances. Han havde trods alt ikke så mange penge til at kunne bo i samme kvarter, men nu var det heller ikke ham der havde ikke mindre end 3 jobs at jonglere med. Både et magasin, hans drag job og det at være kunster så det gav mening at Frances havde råd til at bo et bedre sted. Eller også var der en der havde været gavmild og givet ham en lejlighed, men hvorfor skulle nogen dog gøre den slags? Og så på den anden side var Frances en smuk fyr og Floyd ville godt kunne sætte sig ind i hvis folk kun ville ham alt godt. Floyd desuden en jakke som han selv havde lavet for at holde varmen da det ikke lige fremme var fordi det pigetøj han havde på sin overkrop varmede helt vildt. Han ringede på dørtelefonen og skyndte sig indenfor med sin lille fine laktaske på ryggen og en pose i sin ene hånd med alkohol da han havde taget lidt med selvom han var sikker på at Frances havde en masse selv. Da han var blevet lukket ind af døren skyndte han sig op på den rette etage og lynede sin jakke op så Frances bedre kunne se hvad det var som Floyd havde på. Han vidste jo godt han var skide skør at blande tøjet på den der måde, men for ham var der bare ikke noget som hed et bestemt køn når det kom til tøj. Han tog på hvad han ville, men nu var han så også drag queen så det var måske bare også ligeså meget det. Da Frances endelig åbnede døren slog han sin ene arm om ham da han trods alt havde en pose med alkohol i den anden hånd.

Outfit

Outfit


Frances havde allerede startet lidt op for festen med at tænde for noget musik, der spillede højt nok til det kunne høres godt, men lavt nok til at man stadig kunne have en samtale. Det var jo egentlig ikke en rigtig fest, det var bare de to og en masse alkohol. Frances havde dog også en stor stamina hvad angik alkohol. For det første fordi han havde drukket i en tidlig alder og kunstnerlivet bare bød sig på en masse alkohol generelt. Det var hvad en om han havde udstilling eller om det gjaldt drag. Foruden, når han var nogen steder med Ancel, så var mange af stederne også champagnefester. Det havde virkelig opbygget ham. Han vidste godt han boede i en stor fancy lejlighed og havde en masse dyre møbler og dyre ting, men for det første havde han Ancel og for det andet, så tjente han faktisk også bare ret godt på at være escorte, for han var den dyre af slagsen. Han gik og vrikkede sin bagdel i takt med musikken og hørte sin ringeklokke, hvilket gjorde han løb ud mod døren for at låse Floyd ind ved første del, mens han begyndte at nynne og danse videre på sangen mens han ventede. Frances trøje var egentlig også en pige trøje, men det var så mindre tydeligt på ham end det var på Floyd. Han åbnede døren, da Floyd stod udenfor og kunne mærke hvordan hans hjerte sprang et par slag over ved synet af ham, og derefter bankede ekstremt hurtigt. Han slog sine arme om ham og kyssede ham på hver sin side af ansigt og tog posen for ham. "Hvorfor har du købt mere sprut, dit fjollehoved?" spurgte han med et kortvarigt msil.

Fordi jeg havde noget liggende og det var den eneste pose jeg lige havde liggende" sagde han med et drillende glimt i øjet og kyssede selv Frances på hver sin kind. Han anede slet ikke at Frances havde flere job eller han havde en sugerdaddy. Det sidste skyldtes dog sikkert mere at han ikke havde hørt efter end så meget andet for faktum var at Floyd var fuld af sig selv. Han var trods alt narcisist. Han gik indenfor da Frances slap ham og selvom han havde været der før var han stadig lige imponeret hver gang over hvor Frances fik alle de penge fra. Han sætte sin pose fra sig ved bordet og sætte sig ned i sofaen. Han sætte sine ting op på bordet og man kunne godt se det ikke var nyindkøbt alt sammen da der trods alt var taget af nogle af flaskerne. Han rejste sig igen kun for at smide sin jakke på sofaen og tog fat i Frances for at danse med ham da der var kommet en sang på som han godt kunne lide. Han fortrød lidt lige nu at han ikke havde sine højhælet på, men han vidste han altid bare kunne låne nogle af Frances da de var samme str i sko. Han skulle også nok smide sine sko, men lige nu havde han travlt med at danse med Frances og grine en mild latter da han hyggede sig og han havde endda ikke drukket endnu. Floyd var godt nok også van til at drikke, men nu var han en del mindre så det var ikke fordi han kunne holde til ligeså meget og han havde trods alt heller ingen sugerdaddy der tog ham til champagnefester. Han havde kun sin drag og danseskolen så det var ikke fordi han havde synderligt mange penge i mellem sine hænder, men danse det kunne han tilgængæld og endda virkelig godt. "Har jeg nogensinde fortalt hvor meget jeg elsker at danse med dig?" spurgte han med et varmt smil over sine læber og gav ham et kys på kinden for at understege hans valg af ordet elske. Floyd var en meget uadvendt person og han ville ikke lægge skjul på det. En positiv ung mand der sjældent blev såret og elskede sin bedste ven næsten ligeså meget som han elskede sig selv hvilket altså var en del.

"Den eneste pose? Kan ikke passe, du køber da tøj hele tiden. Det får du måske ikke i poser, men leveret til døren eller?" spurgte han med et drillende glimt i øjet og et pirrende smil. Han smilede, da Floyd gjorde det samme ved ham i forhold til at hilse. Frances var efterhånden blevet vant til at faire la bise måden var sådan man hilste. Især når han var Heaven, var det sådan det foregik, men det var noget han gjorde unikt ved Floyd ved de venner han havde. Han lod ham tage overtøjet af og betragtede hans bevægelser imens. For Frances var der ikke noget smukkere end Floyd og Frances havde så meget øje for detalje, at han nærmest kunne lægge mærke til den mindste svedplet på ham eller den mindste tåre, hvis han var ked af det. Han elskede ham så meget, at det var så ubærligt. Han ville hellere skubbe ham så langt væk, at han umuligt ville komme igen, men lige nu havde han det hele under kontrol. Han kiggede på tingene og kunne godt se, at han ikke havde nykøbt, hvilket gjorde ham mere roligt. Frances havde en masse der bare ventede på at blive drukket, som han selvfølgelig også havde stillet frem til dem. Frances bevægede sig hen mod sofaen, og skulle til at lette af til landing i det Floyd tog fat i ham, for at ville danse. Det var ikke fordi Frances var dårlig til at danse, men han var på ingen måde ligeså god til at danse som Floyd var. Han levede selvfølgelig heller ikke lige af den del. Han begyndte at danse med ham og sang med på sangen. Han havde trods alt sat alt det musik på, som de plejede at feste til og sange som de generelt bare gik amok til. "Nej, det har du ikke?" sagde han med et grin og mærkede kysset på kinden, hvilket gjorde han tog sig til kinden og hviskede det væk, med en smil.

”Nogle gange er du så dum Frances. Tror du helt seriøst selv jeg nøjes med en pose når det er tøj? Og det kommer da i papir poser hvis jeg ikke laver det selv” sagde han med et glimt i øjet og rystede ganske let på hovedet. Han elskede virkelig selv at bruge tid på at shoppe så han ville aldrig få det leveret til døren. Meget måtte man være doven med, men at få tøj leveret til døren var bestemt ikke en af dem. Gud forbyde at man ikke lettede sin dertil indrettet og kom ud i butikkerne medmindre man havde råd til at få en designer hjem til sig og det var bare ikke den slags penge han lige gik rundt med. Han ville dog elske det fuldt ud. Han ville elske at der kom en hjem til sig og lavede modeshow for at vise ham alt det tøj de ejede for han selv kunne håndplukke det. Han ville nærmest giftes på stedet med den person der gav ham den slags oplevelse. Nu havde Floyd så heller ikke så mange penge at det gjorde noget. Floyd var langt mere til at lege rundt med SM-miljøet og havde ofte både latex og piske som en del af hans show. Nu var han så tilfældigvis også selv virkelig glad for at blive domineret og derfor havde han haft et helt hav af mandelige kærester hvor den ene nærmest havde behandlet ham værre end den anden. ”Men så siger jeg det nu for det gør” sagde han i en blid hvisken og vidste godt han nærmest skulle føre, men lige på dansegulvet havde han så heller intet mod at skulle være fyr. Han slap Frances da sangen sluttede kun for at hive ham med hen til sofaen og hev ham ned til sig for de skulle sidde lige ved siden af hinanden selvom der var masser af plads. Han hældte noget op at drikke til dem begge to inden han tog en stor tår af sit eget glas. Han kunne godt svagt mærke det, men nu var han heller ikke så stor at det gjorde noget. Han beholdte sit glas i hånden og kravlede op på hans skød. ”Frances hvorfor har jeg egentlig aldrig kysset dig?” spurgte han med et smil over sine læber og tog en tår af sit glas mens han så vidt som muligt holdte kontakten til Frances’ øjne.

"Pas, det kunne sgu da være du havde lært at styre dig og ikke bruge alle dine penge på det," svarede han med et skuldertræk, og grinte lidt af ham. Frances elskede også tøj, især tøj der viste hvor tynd han var. Han havde en forkærlighed for at være elegant og smuk, men når han optrådte kunne han sagtens være grim også. Han havde humor og også massere af den. Hans start i drag startede dog med at være drag for Ancel for at tage med ham til en masse events og være et trofæ, så derfor havde han startet ud med at skulle være smuk og elegant fra starten af. Gennem Ancel havde han også været vant til at få alt hvad han pegede på, men han kunne nu også selv godt betale for det meste af det. Han havde trods alt tre jobs, og de to af dem tjente han ret godt på. Især det ene af dem. Frances havde aldrig rigtigt kunne lide nogen af Floyds kærester og det hang ikke kun sammen med, at han var forelsket i ham. Det hang ligeså meget sammen med, at han synes, at de havde opført sig ordentligt. Han synes Floyd fortjente så meget bedre også selvom det ville gøre ondt på ham, hvem end han så ville finde. "Haha okay." sagde han og så ned i gulvet, da han hadede den slags ting. Også fordi det gjorde ondt inderst inde, at alt han nogensinde ville blive var en Floyd ville elske at danse med. Dansen ville ende på et tidspunkt, og der ville aldrig være mere end det. Når spotlyset forsvandt, kunne han danse alene og se Floyd være sammen med en anden. Han lod sig trække hen til sofaen, da sangen var færdig og tog en stor tår af sin alkohol, da han lod sig lande lige ved siden af Floyd. Han tog en tår mere i det Floyd satte sig oven på ham og lagde den ene arm om ham og sank sit alkohol tungt ved hans spørgsmål, da han var tæt på at få den galt i halsen. "Pas." svarede han og så på hans brystkasse, da han svarede.

Han kunne ikke lade være med at grine en smule som han rystede ganske let på hovedet i mens. ”Mig? Ikke bruge penge? Oh honey her gik jeg og troede du kendte mig” sagde han mens han forsæt med at grine da han selv synes det var ret så sjovt. Især fordi han godt selv vidste at han brugte for mange penge på tøj og da især når man tænkte på hvor få han havde ved siden af Frances. Floyd selv kunne også godt selv lide at vise hvor tynd han var, men nu kunne han også få sin talje helt ned på 17 cm så det var ikke så mærkeligt at han godt kunne lide det. Floyd var næsten bare altid elegant at se på. Selv når han legede med læder var han yderst elegant at se på. Nu kunne han så også godt lide at blive domineret så det passede ham fint at have det på samme måde. Floyd kendte slet ikke til alt det med Ancel og havde han gjort det så havde han sikkert gjort sit for at Frances ikke skulle være i den slags forhold. Floyd selv mente ikke han fortjente bedre. Han kunne jo godt lide at blive styret og blive holdt nede til et vist punkt. Når de så trådte over den så slog han jo også op på stedet da han trods alt ikke elskede nogle af dem. Floyd havde aldrig haft følelser for andre end sig selv. ”Jeg elsker dig generelt. Det regnede jeg bare lidt med du godt selv vidste” sagde han med et glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv. Han elskede virkelig Frances helt enormt højt som sin bedste ven og han ville aldrig nogensinde have nogen anden end ham. Nu vidste han så heller ikke hvordan Frances havde det med ham. Om det var godt eller dårligt måtte tiden jo vise. Floyd kunne ikke lade være med grine mildt da Frances tydeligt var ved at få alkoholen galt i halsen. Han lænede sig tættere ned mod ham så hans ansigt ikke var mange cm fra hans af. ”Synes jeg vi skal lave om på” hviskede han ganske blidt inden hans læber fangede hans ganske blidt. Et helt elektrisk stød skød igennem ham som Frances gengældte det.

"Det troede jeg også man gjorde, men man kan blive så overrasket," svarede Frances med et skudertræk, inden han smilede drilsk i hans retning. Han havde ikke tal på, hvor mange gange han havde givet Floyd tøj. Han havde heller ikke tal på, hvor mange gange han havde holdt hans hår efter en aften i byen eller hvor mange gange han var trasket op på hans dørtrin klokken lort om natten, alene fordi Floyd havde brug for ham. Han elskede ham så meget, og han vidste han var nødt til at give slip på de følesler. De følelser havde, i realitet, kostet ham mange potentielle forhold, fordi de havde følt Frances havde elsket Floyd højere end dem, hvilken han også havde. Det var dog ikke gået op for ham helt med det samme. Uanset hvad, så var Frances altid den, der endte med at været såret i sidste ende, og han søgte ikke trøst i Floyd. Han vidste bare, han havde brug for ham, men han ville aldrig vise det. Han vidste, han elskede Floyd mere end Floyd nogensinde kunne forestille sig og vide. Frances holdt bare fast i de følelser og nægtede at lade dem komme ud af hans mund. Han var så forbandet forelsket i ham, at det gjorde så forfærdeligt ondt. "Jeg tænker også, hvordan kan du andet? Jeg ved jo godt, jeg er fantastisk," sagde han med et selvsikkert smil over sine læber. Han kunne ikke lade være med at drille ham lidt. Frances sank sin alkohol med et stort gulp i hans hals og kunne mærke hvordan den nærmest brændte ham. "Hvorfor?" spurgte han skeptisk, da han ikke var helt sikker på, han kunne forstå hvorfor Floyd mente det kunne være sjovt. Han lod ham dog få sin mening. Han mærkede hans læber mod sine egne og gengældte det ganske blidt, mens han holdt fast rundt om hans hofter. Et eller andet sted ønskede han at det kunne stoppe med det samme, mens en anden del af ham ville have det skulle blive ved.

”Eller også er du bare en tosset drillepind. Er det faldet dig ind?” spurgte han med en ganske mild latter da han trods alt godt kunne høre at Frances bare skulle være pjattet lige nu. Floyd vidste godt Frances gjorde mange ting for ham, men det var aldrig gået op for ham at det var fordi han følte noget for ham. Han var stensikker på det var fordi de bare var venner for det var da den slags venner gjorde. Var det ikke? Han havde da også tit hjulpet Frances med at holde hans hår. Forskellen lå blot i at Frances havde fortrinsvis kort hår ved siden af Floyd så det var nærmest kun når Frances havde wig på at han behøvede hjælp. Floyd anede jo virkelig intet om at Frances elskede ham som mere end venner. Så havde han været på en helt anden måde og aldrig viftet sine forhold foran ham. Ej eller havde han været så needy selvom han godt vidste at det kunne han nok ikke bare sådan holde op med at være for Floyd vidste jo godt et sted at han var utrolig skrøbelig selvom han ikke brød sig om det faktum. Floyd var nærmest direkte hjælpeløs uden Frances. Floyd var jo i stand til at elske og han elskede at Frances holdte så meget af ham, men han havde ikke opdaget det var fordi han var rigtig forelsket i ham. ”Så det gør du? Nu hvor du selv siger det så ja du er. Jeg ville aldrig undvære dig i mit liv. Ingen kan elske mig så højt som du gør” sagde han med et ganske let nik da det var sandt. Han var sikker på at Frances elskede ham højere end han elskede ham selv og det glædede hans hjerte. Han ville virkelig ikke leve uden det. Ikke bare fordi han godt kunne lide at blive elsket, men også bare fordi han faktisk bare var virkelig afhængig af Frances og hans kærlighed. ”Fordi jeg har lyst til at prøve” hviskede han ganske blidt imod hans læber inden han havde kysset dem. Han mærkede hans tag ved hans hofter og kunne ikke lade være med at nyde det. Han lod kysset blive en smule dybere. Han gjorde det nu ikke fordi han synes det var sjovt, men han gjorde det fordi han havde lyst. Han lod sine fingre glide om i hans nakke for at nusse ham ganske blidt i nakken. Han havde virkelig lyst til at være tæt på ham. En del af ham var trods alt vild med Frances, men fordi han var som han var så havde han ikke opdaget noget som helst. Han havde trods alt travlt med at elske sig selv frem for nogen anden.

”Mig? En tosset drillepind? I would never!” sagde han og tog sig fornærmet til munden, han ikke kunne holde masken mere og begyndte at grine. Frances var ret tit meget seriøs, men han kunne altid finde et smil og et grin frem i nærheden af Floyd. Han ville virkelig gøre alt for ham, og hvis valget stod mellem at dø selv eller Floyd skulle, så ville han altid vælge at Floyd var den der skulle leve. Frances ville virkelig give sit et og alt væk for Floyd, om det så betød han skulle være ulykkelig resten af sine dage. Han så ned ved hans ord om, at ingen kunne elske ham så højt som ham. Hvor det dog gjorde ondt i hans hjerte som det sank længere og længere ned i hans mave og blev ætset. Hans hjerte var forsvundet for længe siden. Han ville dog gerne give det til Floyd og bede ham om at passe på det, men han tvivlede på at Floyd ville have interesse. After all, så ville Floyd med garanti forelske sig mere i tanken om at Frances var forelsket i ham end i selve ham. ”Men hvorfor?” spurgte han en anelse kritisk og lagde sine arme om ham, for at holde fast på ham. Han skulle vel nødig slå sin bagdel. Han lod kysset blive det dybere, mens han lod sit hoved glide på skrå. Floyd skulle trods alt nok altid få, det han gerne ville have. Om det så gjorde ondt på Frances eller ej, det var bare en lille glemt side detalje. Han mærkede hans fingre i sin nakke og nød at blive nusset. Han vidste, at hvis han ikke passede på, så ville han blive svøbt ind i kysset og ikke have nogen kontrol eller chance for at sige fra. Han lod sine læber slippe hans og så på ham. ”Så fik du det kys.” sagde han og rakte ud efter sin drank. Frances havde behov for væsentlig mere alkohol.

”Man må ikke lyve Frances. Ved du ikke det?” spurgte han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv. Han kunne godt lide at pjatte med ham. Det var der slet ingen tvivl om. Nu var Frances også hans bedste ven så det var ikke fordi det ikke var normalt for dem at fjolle rundt og hvis han skulle være ærlig så nød han det. Floyd var så modsat Frances aldrig særlig seriøs. Han havde langt mere travlt med at tage livet som en leg og det var sikkert også en af grundene til han altid endte sammen med de der bad boys der ikke var gode for ham fordi han tog tingene meget som de kom. Floyd ville gøre en del for Frances, men på samme tid var han egoistisk nok til at hvis det handlede om at en skulle dø så ville han bestemt vælge sig selv. Også selvom det helt sikkert ville betyde at han skulle vælge et ensomt liv for den eneste anden han stolede på var hans fætter Jeston. Floyd var ganske glad for Frances og det ville være den eneste han rent faktisk kunne elske udover sig selv fordi Frances elskede ham ligeså højt som Floyd elskede sig selv, men han kunne ikke når han ikke vidste noget om det for uanset om han følte noget for Frances eller ej ville han ikke vide det lige netop fordi han var narcissist og kun så sig selv. Han kunne derfor ikke se at han var glad for Frances mere end hvad godt var da det blev overskygget og han troede det kun var ham selv han elskede. Han kunne ikke lade være med at smile over Frances lagde sine arme om ham og holdte ham på den der måde. Det var sådan en rar følelse. ”Fordi jeg har lyst til at prøve Frances. I wanna know what the fuss is all about” sagde han med et ganske mildt smil over sine læber. Floyd havde aldrig gjort det hvis han havde vist det gjorde ondt på Frances da han trods alt ikke ville skade ham. Det var nok det sidste han faktisk ville. Floyd ville så ikke have noget imod hvis Frances faktisk mistede kontrollen og ville have mere. ”Mere” hviskede han blidt og nussede ham forsæt i nakken da han virkelig havde nydt at mærke hans læber mod sine. Han gned sig en anelse ind mod hans underliv da han virkelig bare ville væk i den verden han havde været i da han havde kysset med Frances.

"Jeg lyver ikke. Ligner jeg måske Pinocchio?" spurgte han med en mild latter, som passerede forbi hans læber. Han kunne som også godt lide at pjatte. Det var jo ikke fordi han kun var seriøs, men det var bare det han var det meste af tiden. Han var dog uhøjtidelig. Han levede for at provokere og var seriøs omkring sin kunst og sit arbejde. Han var fri til at gøre som han ville, men sådan var han også blevet opdraget. Hans forældre havde haft to meget vidt forskellige karriere og Frances ville lyve, hvis ikke han havde været mors dreng - hun havde haft et kreativt arbejde, så på den måde havde hun altid været en evig inspiration for ham. Frances vidste jo godt, at Floyd var narcissist. Det var også derfor, han ikke ville fortælle ham de følelser, han havde. I hvert fald blandt andet, for der var utrolige mange faktorer der spillede ind på hans tavshed. Det ene var de var venner og han ikke ville ødelægge idéen. Men han kendte jo netop til Floyds diagnose og var overbevidst om, at Frances med det samme ville forelske sig i idéen om at nogen var forelsket i ham. Det var bestemt ikke kærlighed på nogen måde og det ville ødelægge Frances endnu mere. For ikke alene ville han skulle kæmpe om Floyds kærlighed, men han ville stadig ikke blive elsket på samme måde som han elskede ham. Han vidste også, at han burde komme sig over ham og at sådan en som Ancel med garanti var bedre for ham, selvom Ancel var langt ældre end ham. Han havde dog en fornemmelse af, at Ancel var forelsket i ham og virkelig elskede ham, han kunne bare ikke gengælde de følelser. Det var også svært at komme sig over en, man nærmest så dagligt og ikke ville kunne forstå, hvis man havde brug for en pause. Han ville dog ikke gøre Floyd ked af det - hvilket var en hel anden problemstilling. Han vidste, at hvis han sagde han havde brug for ikke at se ham, så ville det fremmane en reaktion hos Floyd, som han ikke ville kunne håndtere. Det var bare meget nemmere sådan her. "The fuss? Er der fuss over at kysse mig?" spurgte han undrende og med et kortvarigt smil over sine læber, selvom det gjorde helt utroligt ondt i hans hjerte. Han var bare god til ikke at vise det. "Nej, alkohol," fastholdt Frances, og mærkede hvordan Floyd begyndte at bevæge sig over hans underliv. Han fik lysten til at skubbe ham væk, samtidig med han havde lyst til at forsætte. "Eh.." mumlede han og så op på ham, inden han fangede hans læber i et kys endnu en gang.

Han rystede ganske let på hovedet og bed sig ganske let i læben. ”Nej, men det ændre som ikke på at du lyver for du er altså en tosset drillepind, men jeg elsker dig alligevel” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Frances var virkelig skør nogle gange og det her var en af de tidspunkter. Floyd var så ganske useriøs omkring rigtig mange ting udover hans dans. Han brugte også tit mindre energi på drag end han burde og alligevel slap han virkelig godt fra det. Nu legede han så også meget med grænserne mellem at være mand og det at ligne en kvinde plus han gik op i det skulle være historisk korrekt, men han da han brugte så mange timer på at læse om mode på nettet så var det som om det hele mere eller mindre i den stil bare kom til ham. Det var ofte bare en idé der sprang frem og ikke mange minutter efter var det kommet ned på et papir så var han i gang. Det var måske ikke helt fair, men det var jo ikke fordi han gjorde det med vilje.

Floyd var nu ganske sikker på at han sagtens kunne elske en anden person som mere end bare ven. Det ville bare være virkelig svært for den anden for han skulle finde sig i at Floyd også elskede sig selv ved siden af. Han forsøgte dog at holde styr på sin diagnose ved at tage sin medicin, men det glippede nogle gange. Desuden var det kun en som Frances der ville kunne komme ind i hans hjerte fordi han netop ville kunne forstå hvordan Floyd virkede så at sige. Floyd ville så finde forholdet med Ancel en smule underligt. Han ville ikke dømme ham eller noget, men han ville heller ikke dele sin ven alt for meget. Omvendt var han ligeglad med hvem han gik i seng med og ville altid være det. Om så de var kærester ville han være ligeglad for Floyd ville godt kunne forstå hvis Frances havde brug for at andre gav ham bekræftelse. Floyd havde trods alt sine begrænsninger med sin diagnose og selvom han ville forsøge at elske en anden ligeså højt som han elskede ham selv var det ikke verdens nemmeste ting.

Floyd ville aldrig kunne forstå at Frances kunne have brug for en pause fra ham, men det var mest af alt fordi Floyd faktisk kun havde ham og sin ene fætter for han brugte næsten aldrig tid med Romeo. Ikke udover når han kunne tiltuske sig til en rolle i hans bøger da han elskede opmærksomheden trods alt. Floyd ville blive sønderknust uanset hvordan og hvorledes det hæng sammen. Han ville blive knust over Frances havde følt for at skjule det, men han ville også blive sønderknust over han ikke havde set det og holdt afstand fra ham. Floyd var ikke en følsom fyr, men ligeså snart det var Frances så skulle der ingenting til lige pludselig. ”Ja vidste du ikke det? Alle snakker om det” sagde han med et glimt i øjet og hentydede til nogle af de andre drags der havde kysset Frances. De bevægede sig trods alt i samme miljø og Floyd lyttede til rygter. Han rystede på hovedet til at de skulle have mere alkohol og bevægede sig over hans underliv. Han nussede ham ganske blidt i nakken da han mærkede Frances læber mod sine og gengældte hans kys ganske passioneret. Han havde lyst til det hele lige nu. Han ville kysse ham, mærke ham, claime ham som at være hans lige i det der øjeblik, men Floyd var også gladere for sin bedste ven end han selv vidste noget om.


Frances så på ham, da Floyd nævnte at han elskede ham alligevel. Se, det var kernen til alle hans problemer. For ja, selvfølgelig elskede han ham. Han elskede ham så meget, at han ikke kunne have alle de følelser for ham inde i hans krop! Det var utroligt at hen endnu ikke var eksploderet endnu. Han kunne mærke hvordan det gjorde så fucking ondt på ham konstant, og han ville hellere hade ham end så meget andet. Det gjorde for ondt, og han kunne ikke forstå hvad der var i vejen med ham. Hvorfor kunne han ikke elske en som Ancel i stedet? Så havde han været meget lykkeligere, men nej. Frances skulle absolut vælge at være så fucking selvdestruktiv. Han svarede ikke på det han sagde, han lod i stedet en latter glide forbi sine læber, mens han i et kort sekund var ude af sin egen krop. Hans hjerte gjorde så ondt og Floyd så det ingen gang. Hvorfor fanden kiggede han ikke på ham, ordentligt? Så han kunne skrige ham inde i hovedet, at han skulle gå sin vej eller elske ham. Kun ham.

Frances elskede sine jobs. Selvfølgelig var planen at kunne leve af drag og kunst generelt, men han kunne godt lide at være Ancels trofæ til diverse champagnefester, hvor folk troede, at han var hans kone. De troede, at han rent faktisk var en kvinde. Det morede ham, det måtte han indrømme. Han kunne godt lide at være escort. Det var ikke fordi han var en billig en af slagsen og sandheden var, at en som Floyd nok ikke ville have råd til at betale for ham. Kom man hos Frances var oplevelsen æterisk og anerledes og det kostede. Det var dog ikke fordi han gjorde alt muligt og bukkede under for underlige mænds vamle lyster, nej. Sådan var det ikke. Han gjorde intet, som gik udover hans egen grænser. Frances kunne dog godt lide sex og han blev ikke træt af det, også selvom han fik det nærmest på daglig basis. Han havde dog standarder. Det var ikke fordi alle og en hver kunne komme hos ham og det krævede så sørme også, man kunne bevise man ikke havde alle mulige STD’s.

Frances lo lidt. ”Alle?” spurgte han og lignede et ligeså stort spørgsmålstegn som hans spørgsmål havde været. Han ville gerne vide hvem alle var og hvem der gerne ville kysse ham. Det var ikke fordi han var sippet med hvem han kyssede, hvis det var det han havde lyst til i hvert fald. Det var måske også det der havde været problemet her, det skulle han så ikke kunne sige. Frances så Floyd rystede på hovedet og de eneste tanker der røg gennem hans hoved var fuck. Han vidste jo godt det betød, at de skulle blive ved med at kysse og han vidste, at Floyd brugte feje tricks. Han mærkede hvordan han forsætte sine bevægelser over hans underliv og måtte koncentrere sig om noget andet, da han virkelig ikke kunne forestille sig der kom noget godt ud af det her, og ganske rigtigt, det der gjorde der heller ikke. Han tog fat i Floyds trøje og hev den op over hans hoved, inden han lod sine læber ramme hans og lod Floyd nusse ham i nakken. Han vidste ikke hvad der skete lige nu og han var ikke sikker på hvem han skulle give skylden for det her. Var det Floyds skyld for at prøve at forføre ham? Var det hans syndige tanker og lyst til rent faktisk at være sammen med Floyd på den måde? Eller var det alkoholen? Han var sådan set fuld og han kunne ikke helt styre hvad han lavede og alligevel, var han nærmest ved pinlig bevidsthed om det. Han vidste at det her kun kunne ende på én måde og det var at han i sidste ende ville blive såret. Kunne han ikke få nok smerte eller hvad? Nej, selvfølgelig kunne han ikke det. Han levede jo nærmest af det. Fucking lort. Han lod sine hænder finde Floyd sider og holdt sine hænder der, så han rigtig kunne få lov til at mærke hans blottede hud mod hans hænder.

Floyd var ganske blind overfor følelser. Nok mest af alt fordi han faktisk bare ikke havde oplevet det fra andet end sine forældre og hans bedste ven. Det var lidt noget andet. Han havde aldrig før været forelsket i nogen af hvad han vidste af udover sig selv. Floyd var virkelig glad for Frances og han følte sig ganske halv uden ham i sit liv. Hans liv ville helt sikkert gå i stå uden Frances ved hans side. Han kunne jo ikke gøre for at han faktisk bare var blind overfor det. Hvis han havde vist hvad Frances følte så havde han jo heller ikke prøvet på noget som helst. Floyd vidste det jo ikke. Hvor skulle han dog vide det fra? Hvis nogen havde vist Floyd hvordan forelsket folk så ud så havde han jo kunne se det. Så havde han taget stilling til om de følelser der befandt sig i ham overfor Frances rent faktisk kun var venskab eller det var mere end det. Om det var tanken om at Frances elskede ham ubetinget eller det var noget mere end det. For faktum var at Frances følte sig helt igennem tom uden Frances ved sin side og han ville gå helt i stykker uden Frances. Han ville faktisk komme til at føle en smerte der ville få ham til at græde, men det var heldigvis ikke noget han skulle tænke på nu.

Floyd selv var danselærer og drag som det eneste. Han havde bestemt ikke penge til at betale Frances hvis han havde vist han var escort. Han have slet ikke den slags penge. Han havde kun lige med nød og næppe til de dyre vaner han havde sig. Langt det meste af hans tøj kom enten fra Frances eller han en gang i mellem hookede op med en fyr blot for få den sex han alligevel gerne ville have fra dem og fik dyre gaver for det. Det var dog random fyrer hver gang og derfor ikke helt en sugardaddy. Det var bare random og sjældent han kom igen. Og så havde han fået en masse af sine kærester igennem tiden naturligvis, men det var noget helt andet.

Floyd vidste så også godt han slet ikke var fair. Han nikkede let til alle snakkede om at Frances kyssede godt og vidste ikke noget om nogen af dem kendte til mere end det. Nu snakkede han så også om andre i det miljø de begge to befandt sig i. Floyd lod Frances fjerne sin lyserøde trøje og bed sig ganske let i læben. Han havde sådan en lyst til alt med ham lige nu og han anede slet ikke hvor den lyst kom fra. Den var blot opstået i hans indre og om det kun var alkoholen eller den blot havde bragt den frem det anede han faktisk intet om. Han træk Frances’ t-shirt op overhovedet inden han kyssede ham blidt på halsen. Han træk sin egen tanktrøje af og mærkede Frances’ hænder i sin side. Han lagde sig stille ned på sofaen for ligesom at sige til ham at han gerne måtte nærmest overfalde ham som et rovdyr mens han hev ham ned imod sig ved hans nakke.

Frances gad ikke tage imod lidt penge for sine ydelser og det var ikke fordi alle hans vaner var ekceptionel dyre. Selvfølgelig, så havde han designer tøj, men det meste af det var ikke noget han havde købt. Det var Ancel, som havde givet ham det. Han boede godt nok i en dyr lejlighed, men det var ikke en han havde skaffet. Igen var det Ancel, der havde været ind over her. Hans kunst og hans drag, det var dog fuldkommen ham. Han kom trods alt fra en familie, hvor kunst var en stor del af det hele. Det var kun hans far, der havde været uforstående overfor den vej, som Frances havde gået. Han vidste ikke hvorfor, men han var også jævnt ligeglad. Han havde ikke nogen obligation overfor ham om at skulle gå den vej, som hans far havde fastsat for ham. Frances ville ikke gå på universitetet og det havde han vidst længe. Han havde udover det, også en alder hvor han kunne vælge det til senere i livet.

Han kunne dog ikke stoppe med at være trist, når han var i nærheden af Floyd. Han havde trods alt været hans ven så længe, som han overhovedet kunne huske. Han elskede ham, som mere end en ven. Også som mere, end han regnede med han ville elske en kæreste. Han var ikke i tvivl om at Floyd var et sandt kunstværk, og han kunne ikke nænne at ødelægge det og rive det op, for at komme helt ind til ham. Han ville hellere selv gå i stykker og holde sine følelser helt og aldeles for ham selv. Han lod Floyd hive trøjen af ham og blottede sin hals for ham, mens han sukkede nydende. Noget inde i Frances skreg virkelig efter det her, mens noget andet inde i ham sagde at han blev nødt til at stoppe det her med det samme. Den første stemme var dog den mest dominerende og han kunne ikke stoppe det. Hans hjerne var fuldstændig slået fra, og hans krop gjorde, som den ville og den vidste præcis hvad den ville have. Frances betragtede Floyds overkrop i det, han tog sin tanktop af. Han lod sine negle ganske blidt kradse over Floyds mave for at mærke den nøgne, varme hud. Den gav ham kuldegysninger gennem hele hans krop og han kunne mærke det helt inde i maven, som et kortvarigt kold sus. Han mærkede, hvordan hans vejrtrækning blev langsommere og tykkere, mens han kunne mærke sig selv blive ivrig. Han lagde sig over Floyd og kyssede ham straks ned ad hans hals.

Floyd anede virkelig intet om hverken Ancel eller Frances’ følelser. Så havde han aldrig gjort det her. Slet ikke over det sidste. Han havde virkelig blot behov for at have Frances tæt på sig. Han havde lyst til at mærke hver lille centimeter af ham tæt på ham. Mærke hans varme hud mod hans og han vil aldrig kunne forklare hvor den pludselig lyst var opstået henne. Han vidste bare han havde lyst til det. Måske havde en del af ham lyst til at mærke en blidere behandling end han vidste at han fik hos de fyrer han havde været sammen med, måske havde han bare lyst til at slå sine kløer i Frances og ikke dele ham, måske var det noget helt tredje. Faktum var bare at når først han havde fået den her idé så ville han ikke blot smide den væk igen. Ikke før han havde fået det som han gerne ville have. Han vidste godt han var virkelig irriterende på det punkt, men så måtte Frances jo lade være med at give ham hvad han gerne ville have og lige nu virkede det som om Frances ikke havde tænkt sig at stoppe. Han mærkede hans negle over hans krop og kunne ikke lade være med at sukke lavt i nydelse og lagde hovedet en anelse tilbage for at vise at han godt kunne li hvad det var som Frances gjorde ved ham. Han smilede let for sig selv da han mærkede Frances indover sig og lagde sine arme rundt om hans hals. Han lagde sit hoved en anelse på skrå for ligesom at blotte den for Frances og stønnede ganske svagt i nydelse over hans kys. Det var sådan en behagelig følelse. Han vred sig en anelse under ham blot for at drille ham en smule. Han ville trods alt have mere. Han lod sin ene hånd glide fra hans hals og ned over hans overkrop da den godt kunne komme ind i mellem dem og lod sin ene finger glide rundt hans ene nippel for ligesom at tiger ham en anelse mere.

Frances vidste teknisk set ikke, at Ancel var forelsket i ham. Han havde en idé om han var det, men det var noget helt andet. Han kunne godt finde på, at drille ham med det, men det var ikke fordi han ønskede at vide det helt rigtige svar. Han havde ikke det samme følelser for ham, trods alt. Han havde altid håbet på, at de to bare kunne forblive hvad de var, men i sidste ende ville han ønske, at det var ham han var faldet for. Det ville være så meget nemmere end at skulle elske sin bedsteven og på samme tid, kontroversielt nok, bedsteveninde. Han ville jo for helvede ikke have det sådan! Men han havde virkelig prøvet at få følelserne til at forsvinde og det var ikke lykkedes ham. Hver eneste gang, han prøvede var det som om, at de valgte at blive værre. Det værste var, at han ikke en gang kunne give Floyd skylden for det, for det var ikke noget bestemt som han gjorde, bare hele hans person. Han elskede alt ved ham. Hans smil, hans lange flotte hår.. Hans lange ben.. Hans personlighed. Det var trods alt ikke kun det ydre ved ham, som tiltalte ham. Det var i høj grad også det indre og det gjorde så ondt, det halve var nok. Han ville ønske han bare kunne få sit hjerte knust og komme videre. Han vidste dog godt, at hvis han fik sit hjerte knust, var det ingen garanti for, at han ville komme videre og det vidste han også godt. Det virkede sådan set bare nemmere. Han måtte ryste tanken af sig. Han var alligevel i en situation, hvor alle hans tanker var ligemeget og gled væk, ligeså hurtig som han havde tænkt dem. Han var så tæt på Floyd og han kunne dufte hans fantastiske kropsduft. Han kunne indånde hele hans eksistens, mærke hans bløde hud mod sin egen, høre hans åndedræt og mærke hans læber. Han forsvandt helt væk og han havde ikke noget anker at smide, der kunne smide ham tilbage til virkeligheden. Hvor gjorde det dog ondt! Han nød at høre alle de små lyde, som Floyd kom med. Det var altid rart at vide, at man var på den rigtige vej i forhold til nydelse og alt det. Han blev ved med at kysse ham ned ad halsen og ind i mellem blev det da også til små bid på hans hals og kunne mærke hvordan han rokkede sig under ham, hvilket fik ham til at fjerne mere tøj fra ham.

//Blackout//

Frances nåede sit klimaks med et støn. Han havde virkelig nydt at være intens med ham på den her måde, men det var nærmest en garanti, at det ikke måtte ske igen. Han smed sig ned på sofaen og lagde sine arme om Floyd, og inden længe kunne han mærke hvordan hans øjenlåg blev tunge og gled i.

//Out//

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum