Charles+Skyler - She's Not Me

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Charles+Skyler - She's Not Me

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 07, 2017 6:37 am

Charles Micheal Lavoie
Marts 2054 - omkring kl 16.
Hjemme hos Charles
Outfit


Skyler havde ikke snakket med Charles siden Blair havde taget dem på sengen hjemme hos hende. Hun gik nok lidt og fortalte sig selv, at hun var helt hundrede procent ovre ham, selvom hun inderst inde godt vidste, at en del af hende stadig var ret så glad for ham. Men hun havde egentlig ikke haft planer om, at kontakte ham igen, primært fordi hun jo selvfølgelig mente, at det burde have været ham, som kontaktede hende, da han var fyren. Men som tingene havde ændret sig, og hun havde fundet ud af, at hun var blevet gravid.
Heldigvis kunne man dog ikke se det på hende, sådan rigtigt, men nu var hun også kun to måneder henne. Hun havde nok brugt de sidste to uger på, at gøre op med sig selv, hvad pokker hun skulle gøre. Hun nægtede at fortælle sine forældre det, men eftersom hun var under 17 år, så kunne hun ikke bare få en abort, uden sine forældres underskrift, hvilket også var lidt svært eftersom de ikke havde været hjemme de sidste fire måneder.
Hun havde også brugt de sidste to uger på, at finde ud af om hun skulle fortælle Charles, at hun var gravid, eller om hun bare skulle få en abort, og han ikke skulle vide noget om det. Hun var dog kommet frem til, at han vel på et eller andet punkt havde ret til, at vide det, selvom hun ikke havde lyst til, at se på ham, for hun havde jo læst om ham og Flora, og det gjorde ondt, selvom hun ikke ville indrømme det. Hun bankede roligt på hans dør og sukkede så lidt, som hun afventede om han overhovedet ville være hjemme.

Charles havde primært haft travlt med at indspille nyt album og udgive singler. Han havde en grim tendens til at forsvinde ind i sin egen lille boble og koncentrere sig om det ene. Det optog også alt liv, han havde da det bare tog enormt meget tid og han gerne ville have at hans del naturligvis lød så perfekt som muligt og der var jo også alt mixing arbejdet og reklamere for albummet og sådanne nogle ting. Heldigvis havde de et management der tog hånd på det meste, og de blev jo også bedt om at slappe af, når de var færdige da det var et hårdt stykke arbejde. Der havde også været snestorm i sidste måned, hvor han havde haft Flora på besøg. Det hele havde egentlig været lidet underligt og han vidste, der rundt omkring stod at de havde genfundet deres flirt. Han havde jo været glad for Skyler og han havde også tænkt på hende, men bare ikke nået længere end det. Det var desværre bare ret typisk ham. Hvor vidt de var færdige sammen eller ej, det var han i tvivl om. Han ville jo også gerne give Flora en chance igen, men det hele var bare... forvirrende.
Charles hørte en dørbanken og var egentlig begravet lidt i forskellige noder og sangtekster, hvilket gjorde han sukkede en anelse irriteret. Han rejste sig op og tog en tår af den energidrik han havde stående. Hjemmet var egentlig også fyldt op med dem i øjeblikket netop fordi der var run på. Han gik langsomt ud mod døren og låste i en rolig bevægelse op, hvorefter han åbnede døren. Han bemærkede med det samme det flotte blonde hår og den blege hud. Skyler. Han måtte erkende sig overrasket over at se hende, hvilket også var tydeligt på ham. "Skyler?" spurgte han i en hæs stemme, da han følte sig ret brugt inden han trådte til side, så hun kunne komme ud. "Det er godt at se dig. Hvordan har du det?" spurgte han, som ingenting var sket med dem siden sidst de havde set og Blair havde givet ham en på trynen. Han kunne ikke helt gøre op med sig selv hvad der var den bedste taktik, men omvendt ville han jo heller ikke lyde som om han havde titusind undskyldninger.

Som Skyler stod ude foran Charles' hoveddør og afventede om nogen ville lukke op, stod hun samtidig og overvejede om, hun mon ville kunne nå at fortryde og bare gå igen. Hvorfor skulle hun overhovedet fortælle ham, at hun var gravid, når hun alligevel allerede havde besluttet sig for, at hun ikke ville have barnet? Hendes indre fornuft sagde hende bare, at han uanset hvad, havde ret til at vide det. Den der fornuft var hun ikke altid så gode venner med, så når den endelig besluttede sig for, at kigge forbi, så var det nok bare bedst, at lytte til den.
Hun kunne høre fodtrin inde på den anden side af døren og mærkede, hvordan hendes fornuft langsomt blev skubbet ud af hovedet, og hendes flygt instinkt tog over. Hun nåede dog ikke, at reagere på det, før døren gik op og fornuften vendte tilbage ved synet af Charles. Det samme gjorde den bitchy attitude dog også. Den attitude hun brugte, når hun ville beskytte sig selv, selvom den for det meste havde været pakket væk i hans selskab. "Mh, prøv at se lidt mindre overrasket ud," sagde hun og lagde armene over kors. Det eneste der kørte rundt i hendes hoved lige nu, var at hun skulle beskytte sig selv.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, som hun trådte indenfor, og rystede så blot lidt på hovedet. "Lad vær med det dér," sagde hun i en sårbar tone. Hormonerne fes rundt i kroppen og ikke mindst i hendes hjerne, hun ville bare have det barn væk, så hun kunne have kontrol over sig selv igen. "Der.. Er noget vi.." hun stoppede sig selv midt i sin sætning, som hun bed sig lidt i læben, "..Jeg skal fortælle dig.. Jeg ved godt det er et dårligt tidspunkt og du har meget om ørerne med bandet, men det tar kun fem minutter," sagde hun og vendte blikket mod ham. Hendes øjne var en smule blanke, men hun prøvede at holde igen med sine følelser og hormoner.

Charles lagde godt mærke til den bitchy attitude. Han havde efterhånden lært hende godt at kende og vidste godt, at hun kunne blive bitchy, når hun ville passe på sig selv. "Sorry," påpegede han med en træt stemme. Han gad ikke tage kampen op og spørge hende, hvorfor hun var sådan lige nu. Lige nu skulle hun komme indad døren, sætte sig ned og rent faktisk have en samtale med ham og hvis hun stadig var bitchy, kunne han spørge. Det kunne trods alt også være, hun var utilfreds med at han ikke havde kontaktet hende og han vidste jo godt, at hun læste sladder og ville have set der havde stået om ham og Flora.
Han vidste ikke om han skulle kramme hende, men han valgte nu at at lade være, især da hendes kommentar om, at han skulle lade være med at spørge indtil hende. Han så på hende med et blidt blik, da hun havde lydt sårbar. Han klemte sine fingre spidser ind på håndfladen et par gange og kunne godt mærke hans hud var ru efter alt det guitar han havde spillet, inden han lagde sine arme om hende. Hun måtte skubbe ham væk, hvis hun ikke ville have et kram, men han ville sikre sig hun var okay. Han brød sig trods alt ikke om, at hun skulle føle sig sårbar i hans selskab uanset hvad. "Ja?" spurgte han, mens hans blik faldt blidt og afventende på hende. Han bed sig i læben, da hun påpegede han havde travlt og det var et dårligt tidspunkt. "Skyler?" spurgte han bekymret for at fortælle hende, hun havde 5 minutter, selvom hun måtte få al den tid, som hun havde brug for. Han kunne bare ikke rigtigt sige til hende, at han altid ville have tid til hende, for det havde han jo ikke rigtig haft over den sidste måned. Han vidste ikke hvad der lå i vente for ham og lige nu løb hans tanker mest i, at de virkelig for alvor ville bryde op selvom de ikke var kærester eller at hun havde en sexsygdom eller et eller andet i den stil.

Det var typisk Skyler, at finde en bitchy attitude frem i sådanne nogle situationer som disse. "Whatever," mumlede hun, og skulle til, at kører hånden i gennem sit lange blonde hår, mens stoppede sig selv. Hun var vant til, at have hår løst, men lige for tiden med al den kvalme som der bare ikke noget ret meget til, at tricke, så var det bare nemmere, at det sad oppe. Hun var dog ikke sygmeldt fra skolen mere, for nu havde hun ligesom fundet ud af, hvad der var årsagen til, at hun havde det som hun havde.
Hun tog sine sko og jakken af, da hun regnede med, at han havde tid, eftersom han da ikke havde smidt hende ud. Om han så ville ende med at gøre det, når hun smed bomben, måtte tiden vise. Hun havde virkelig ingen idé om, hvordan han ville tage det. Hun trak vejret tungt ind, da hun mærkede hans arme omkring sig, en del af hende havde lyst til, at skubbe ham væk, sige han ikke skulle røre hende, det var samme del af hende som blev bitchy. Den del af hende som ville passe på sig selv. Men en anden del af hende, mærkede varmen fra hans krop og duftede den velkendte duft fra ham. Før hun selv rigtigt nåede at beslutte sig for, hvilken del hun skulle lytte til, havde hun allerede lagt armene om ham også og gengældte hans kram. "Kan vi ik sætte os ind?" spurgte hun og slap ham igen og endnu engang lagde armene over kors, mens hun vendte blikket mod gulvet, "Tro mig, du vil have brug for, at sidde ned.." tilføjede hun og førte en blondt tot om bag det ene øre, som var faldet ned fra hendes frisure.

Charles svarede ikke på hendes whatever. Han kunne godt se og mærke, at noget var anerledes ved hende, men han kunne ikke sætte en finger på hvad. Måske havde hendes hud ændret sig? Det kunne selvfølgelig også bare være, at det var alt det med Flora og hans manglende tid, som hun var sur over. Det skulle han ikke kunne sige. Hun havde ikke bragt det op endnu, men som sagt, så var han også sikker på de skulle have en snak om, at de var helt færdige med hinanden nu.
Han mærkede hendes arme omkring sig og smilede kortvarigt bag hende. Hun ville trods alt ikke kunne se ham, når han havde hovedet over hendes og hendes ind mod sig. Han gav slip da hun gjorde og nikkede kortvarigt, men kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at banke tungt, da hun forklarede, at han ville have brug for at sidde ned. Eh? Hvorfor? Han var en voksen mand i stand til at klare det meste, men med de nyheder, der var i vente, der ville han helt sikkert takke hende indvendigt over, at han havde fået den advarsel. "Jo, selvfølgelig... Men du skræmmer mig en smule..." påpegede han og tog fat om hendes frie hånd for at gå ind i Marcs og hans fællesstue. Han lod hende vælge hvor vidt hun selv ville sidde ned og satte sig ned i en stol og så på hende. Han var ikke sikker på han var klar. Han havde da også en bekymret mine i sit ansigt, som han prøvede at fange hendes blik. "Hvad er det, du vil fortælle mig?" spurgte han og prøvede at fastholde hans stemme i et roligt toneleje, selvom det var svært for ham at lægge skjul på han var en anelse nervøs. Han vidste intet om hun ikke havde været i skole og havde været sygmeldt over længere tid. Han vidste intet om Phillip, som var hans tidligere svoger eller noget som helst. Han vidste kun, at han var skræmt over den højtidlighed Skyler havde medbragt sig.

Skyler vidste udmærket godt, at hun slet ikke havde nogen som helst ret til, at være sådan overfor Charles. Selvfølgelig havde hun læst om ham og Flora, og hun ville ikke stille sig i vejen for hans lykke, hvis det var hende han ville være sammen med, så skulle han selvfølgelig det, og hun havde selv været sammen med Philip i mellem tiden, hvilket bare gav hende endnu mindre ret til, at reagere som hun gjorde. Desværre ændrede det ikke på, at han allerede én gang for nogle år siden havde været en lort overfor hende og hun frygtede så meget, at det var det der var ved, at ske igen.
Hun bemærkede ikke, at han smilede da hun gengældte hans kram, hvordan skulle hun også have en jordisk chance for det, når hun ikke kunne se hans ansigt? Hun fnøs let og rystede på hovedet, "Tøsedreng," sagde hun en anelse drillende og blinkede til ham, hvilket nok langt mere viste den Skyler han var vant til. Hun tog imod hans hånd og fulgte med ind i stuen, i det mindste så det ud til, at de var alene. Hun satte sig over i sofaen og så afventede på ham til han også havde sat sig. "Jeg er gravid, Charles," sagde hun og mærkede hvordan en kæmpe sten faldt fra hendes hjerte. Hun havde ikke tænkt sig, at nævne noget som helst omkring, at hun havde været sygmeldt eller nævne noget som Philip eller Flora for den sags skyld. Flora måtte han selv bringe på banen, hvis han mente det var nødvendigt. Det var jo ikke fordi de var kærester, så i bund og grund havde ingen af dem, vel gjort noget forkert, selvom det ikke ligefrem gjorde smerten i hendes bryst mindre. Hendes blik havde hun ladet blive fanget af hans, hun ville gerne se hans reaktion, selvom hun ikke var i tvivl om, at hun ville have det fjernet.

Charles vidste godt at han for lidt over et år siden havde været en idiot. Det var skam ikke kun over for Skyler eller Flora han havde været det, nej det havde sådan set været overfor de fleste, der var i hans nærhed. Han havde virkelig kæmpet med at skulle være kendt og at alle følte, de ejede ham. Ikke at han ville undskylde sine handlinger med, at han havde været et meget mørkt sted og han først var nu ved at komme fri af det og at Skyler havde hjulpet utrolig meget med det uden at vide det. Han var ikke typen, der fortalte hvad der foregik inde i hovedet på sig selv og han var ikke typen, der ville bryde sammen foran nogen. Den, der havde været tættest på at se ham græde var Flora og selv der, havde han holdt igen.
Han kløede sig i nakken, da hun kaldte ham en tøsedreng. "Njøh, lær mig at være en mand," drillede han tilbage, da han blev glad for at høre, at den Skyler han kendte og holdt utrolig meget af, stadig var derinde. Hun kunne selvfølgelig have en dårlig dag, hvad vidste han? Han lod hende sætte sig ned og betragtede hende, indtil hun fortalte hun var gravid. Hans ansigt blev en anelse blegt at se på - mere end det var i forvejen, hvilket ikke sagde så lidt, mens han stirrede blankt på hende. Gravid? Skulle han være far? Han åbnede munden for at prøve at sige noget, men endte med at lukke den igen. Han var sgu da ikke klar til at være nogens far. Hans krop begyndte at handle af sig selv og før han vidste af det, havde han rejst sig op og sat sig ved siden af hende. "Uhm er du sikker?," lød det fra hans læber, mens han prøvede at samle sine tanker. Gravid. Okay. "Hva..hvad har du tænkt dig at gøre, Skyler?" spurgte han med en mild, dog nervøs stemme. "Altså uanset hvad, skal du vide, jeg støtter op omkring dig," påpegede han og kiggede på hendes mave. Hun så ikke gravid ud, men han regnede ikke med hun ville lyve for ham. Han havde det dog som om, nogen havde sparket ham i maven gentagende gange, da det ikke var en besked han havde forventet at få. Han håbede hun ville få barnet fjernet, mest af alt fordi hun var så ung og han ikke var på et punkt i sit liv, hvor han ville kunne tage sig af et barn uden at skulle sætte karrieren på hold.

Skyler var ikke sur på Charles mere over, hvad der var sket dengang, både fordi det jo var længe siden, men også fordi han havde undskyldt for det, og hun var trods alt ikke typen som forventede folk undskyldte flere gange. De havde jo fundet ud af det efterfølgende. Det gjorde bare, at hun var mere påpasselig omkring ham og passede mere på sig selv, fordi hun var bange for, om det ville ske igen. Men det var ikke noget hun gad bruge, hverken hans eller hendes egen tid på. Hun vidste jo heller ikke noget om de ting han havde været igennem dengang, ligesom hun ikke vidste, at han i stilhed i sit eget sind takkede hende, for at have hjulpet ham.
Hun lod kort sin tungespids fugtige sine læber, som hun rystede lidt på hovedet, "Jeg er magiker, ikke mirakelmager," svarede hun drillende tilbage, det var rart, at alt for et øjeblik var som det plejede at være mellem dem, for sandheden var jo, at hun også holdt utroligt meget af ham, og der var ellers ikke mange som fik lov til, at komme ind på livet af hende. Blake og hendes søskende var de eneste i hendes hjerte, men Charles var kommet under huden på hende, hvilket også var årsagen til, at det hele gjorde så pokkers ondt, især da hun havde læst om ham og Flora.
Hun bed sig lidt i læben, da han blev bleg..-ere, at se på, "Jeg sagde jo, at du ville have brug for, at sidde ned.." mumlede hun og slog blikket mod gulvet. Hun vendte dog blikket tilbage på ham, da han rejste sig og satte sig over ved siden af hende i sofaen. Hvorfor skulle han dufte på pokkers godt? Hun nikkede lidt, "Tror du selv, jeg ville fortælle dig det, hvis jeg ikke var sikker?" spurgte hun som det sårbare toneleje vendte tilbage i hendes stemme. Hun vendte blikket mod ham og skulle til, at kaste sig ud i, at indlede ham i hendes plan, da hans påpegelse lød. Hun rynkede lidt på panden, da han så mod hendes mave, hvilket fik hende til, at placerede en blid hånd mod hans hage for, at tvinge hans blik tilbage til hendes, "Det skal fjernes, Charles. Jeg er kun 16 og du har dit band og Flora. Vi skal ikke ha' et barn," sagde hun og havde det virkelig som om, at nogen rev hendes hjerte ud og trampede på det. Hun mærkede en enkelt lille tåre trille ned af hendes ene kind, der var ikke mange som havde set hende græde og det var heller ikke meningen, at Charles skulle være en af dem, men hun kunne ikke holde sine hormoner tilbage, selvom hun kæmpede mod dem, præcis ligesom hun kæmpede mod sin lyst til, at kysse ham.

Charles kunne heller ikke fordrage, at han skulle blive ved med at sige undskyld. Han var efterhånden færdig med at gå og undskylde til alle for alt han havde gjort galt og sin egen eksistens. Han vidste godt han ødelagde lat han rørte ved, men det betød ikke folk skulle bede ham om samme undskyldning 4-5 gange. En gang burde være nok og to kunne lige gå. Charles sagde trods alt kun undskyld, når han virkelig mente det. Han kunne godt forstå, at oplevelsen sad i dem han havde såret, det var slet ikke det. Det sad jo også i ham, men han kunne heller ikke blive ved med at straffe sig selv.
Han grinte lidt af hendes kommentar. "Åh, shit. Jeg havde ellers lige sat mine håb op efter det," sagde han og slog hånden ned i luften for at vise det var ærgerligt. Charles holdt også utrolig meget af Skyler og det ville der ikke være nogen der kunne ændre på, for det ville han med sandsynligvis altid. Lige så snart man var kommet ind i Charles' hjerte, så gav han ikke slip og der skulle meget til, at man blev skubbet ud ad det og han ikke holdt af nogen mere. Han holdt jo også stadig af Flora, og hun ville også altid have en særlig plads i hans hjerte, om de så ville være end game eller ej. Hun var også kommet ind under huden på ham, og det havde han ikke forventet hun ville. Hun havde virkelig været et anker, han kunne holde fast i, så han kunne komme op af vandet igen, fordi han havde fundet en ledetråd.
"Ja," hviskede han og fugtede sine læber med tungen, da han kunne mærke, de blev helt tørre, da han havde stirret blank ud i luften og nærmest glemt at trække vejret. Han lagde sin arm om hende og lagde ikke mærke til, hvordan hun havde det med, han havde sat sig ved siden af hende. Han så ned i gulvet, da hun blev sårbar igen og han havde stillet spørgsmålstegn ved det. "Nej, selvfølgelig ikke," svarede han lavmælt, mens hans tanker kørte i ring og han var ude af stand til at samle det til noget sammenhængende. Charles synes ikke han havde noget at sige i forhold til barnet og hvor vidt det skulle beholdes eller ej. Det var ikke hans krop. Godt nok, så var hans sæd blevet brugt til at lave det med, men han kunne afskrive sig alt forældre myndighed, hvis han virkelig ikke ville have noget med barnet at gøre. Charles ville dog gerne have noget med barnet at gøre, hvis hun ville beholde det, men han følte sig bare ikke klar til sådan et ansvar. Han mærkede hendes hånd mod sin hage og løftede sit hoved og så hende i øjnene med hans egen grønne øjne. Ville han være en god far? Måske var der noget inde i ham, der gerne ville alligevel... Han bed sig i læben, da hun sagde hun ikke ville beholde det og at han havde Flora. Hans blik sagde intet om hvordan hans egen følelser var omkring det. Han lænede sig frem mod hende, da han opdagede tåren mod hendes kind og fjernede den blidt med tommelfingeren, inden han så hende i øjnene endnu en gang. "Jeg håber du ved, jeg vil være der for dig og støtter dig i dine beslutninger," hviskede han blidt, inden han sank en klump i halsen. Han følte lige, han var i gang med den største livskrise han havde haft i hans snart 25 år lange liv. "I forhold til Flora.. Så er hende og jeg ikke sammen, i modsætning til hvad medierne siger," påpegede han, da hun ikke skulle tænke på det med Flora. Han fortalte dog heller ikke, hvad der var sket imellem dem, da det lige nu handlede om Skyler. "Jeg skal nok være her, så græd ikke," hviskede han og trak hende ind til sig for at kramme hende. Det var så typisk Charles at sætte alle andre før sig selv og ikke behandle det chok, han havde inden i.

Skyler var selv dårlig til, at sige undskyld, så det ville jo heller ikke være fair, hvis hun rendte rundt og forventede at andre gjorde det flere gange. Det var ude af verden og hun gad ikke bruge tid eller energi på noget, som var sket, for så lang tid siden. Hvis hun skulle være helt ærlig, så betød ordet 'undskyld' ikke rigtigt noget for hende, fordi hendes forældre så ofte havde undskyldt for ikke, at være hjemme på fødelsdage og til jul eller andre højtider, hvor familier normalt samlede sig, at de havde ødelagt ordet for hende. Hun ville hellere se, at folk rent faktisk ændrede sig og gjorde noget ved det.
Et stille grin forlod hendes læber, som hun rystede lidt på hovedet af ham, "Ved du ikke det kan være farligt, at sætte sine håb for højt? Man risikere bare, at blive skuffet," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, at der var en skjult hentydning til hendes forældre i den sætning, behøvede han jo ikke at vide. Den eneste som ud over hendes søskende, vidste hvordan familien Brown virkelig hang sammen, var Philip, fordi han var der så meget, så han havde set det. Dog vidste hun selvfølgelig ikke om hendes søskende, havde fortalt nogen, hvordan tingene forgik hjemme hos dem, men hun havde ikke selv. At hun havde haft så stor en betydning for Charles, vidste hun ikke, det var jo ikke noget han havde fortalt hende, men hun var nu heller ikke sikker på, om det ville ændre noget. Hun holdt af ham og der var ikke noget hun kunne gøre ved det.
Hun sagde ikke noget til hans ja, men bed sig blot lidt i læben. Det var jo ikke fordi hun ville skubbe ham helt væk, men der var bare et tomt hul indeni hende lige nu. "Jeg ville aldrig, sige sådan noget, hvis jeg ikke var helt sikker," forsikrede hun ham, mest fordi hun ikke ville have, at han skulle tro, hun bare ville slynge sådan noget ud, uden at være sikker i sin sag.
Som hun fik ham til, at se på hende, prøvede hun virkelig, at aflæse hans grønne øjne og hans mimik i håb om, at de ville afsløre hvad han tænkte omkring det hele. Det kunne godt være, at det var hendes krop, men de havde været to om det og hun kunne nærmest hører Evannas stemme for sig i sit hoved sige, at hvis man var gammel nok til, at have sex, så var man også gammel nok til, at tage det ansvar som fuldt med. Det var Skyler bare ikke. Hun var på ingen måder klar til, at skulle være mor. Alene tanken om hvad graviditeten ville gøre ved hendes krop, var nok til at hun ikke ville.
Hun blev revet ud af sine tanker, da hun mærkede hans ru tommelfinger mod sin kind, tørre tåren væk. "Det er jeg slet ikke i tvivl om, at du vil, Charles, men hvis du ønsker børn, så bliver det ikke med mig. Jeg er ikke engang færdig på Hogwarts og jeg er ikke klar til, at være mor," sagde hun stille og mærkede hvordan hendes hjerte bankede, som hun nok lidt fiskede efter, at få ham til, at lukke sig op og dele sine tanker omkring det hele. Hun rystede lidt på hovedet, da han begyndte at snakke om Flora, "Vi er ikke kærester, Charles, du skal ikke forsvare dig," sagde hun, hun havde jo selv været sammen med Philip, så hun kunne uanset hvad ikke tillade sig, at sige noget som helst til hans forhold til Flora, om det var der eller ej. "Det er ikke mig, det er hormoner," påpegede hun stille, da han sagde hun ikke skulle græde, men lod ham trække hende ind i et kram, og lagde sine arme omkring ham også og lagde sit hoved mod hans brystkasse. "Jeg skal til skanning her om en time, så de kan se hvor langt jeg er henne mere præcist. Det er et privat hospital og jeg har ikke tænkt mig, at sig hvem.. Faren er, så kan vi måske holde medierne uden om på den måde," sagde hun stille og trak sig en smule fra ham, så hun kunne se på ham, men lod sin hånd hvile på hans knæ. "Og så får jeg Blair til, at forfalske mine forældres underskrift, så de heller ikke behøver, at vide noget," forsatte hun næsten hæst og sendte ham et lille halvhjertet smil. Hun forventede ikke, at han skulle taget noget som helst form for ansvar i alt det her, men det havde igen noget, at gøre med, at håb og forventninger ofte førte til skuffelse.

Charles rystede på hovedet. Hans forældre havde aldrig skuffet ham, så han tænkte ikke over, at så mange andre tidligere havde gjort. "Næ" svarede han med et skuldertræk. Charles havde lagt mærke til, at hendes forældre ikke var hjemme, men det betød ikke, at han vidste hvordan hun havde det med det og han regnede med, at hvis det var noget hun ville spørge om, så ville hun sige til. Paradoksalt nok, var han typen, der holdt alt for sig selv, også selvom det var noget han måske burde snakke med nogen andre om, så hos ham, skulle man tvinge ham og da det var de færreste der gjorde det, så kunne han få lov til at lade være. Han tænkte bare heller ikke på tingene som noget, han ville nævne. Han vidste jo at alle havde deres at slås med og havde man behov, så måtte man gribe ud efter hjælp. Sådan var han jo så ikke selv. "Det ved jeg godt, Skyler.. Det var ikke fordi jeg nærede en mistillid til dig," svarede han og lagde begge hænder på hver sin side af sin hånd, mens han tænkte. Den var ikke god. Hvad ville der ske, hvis medierne fandt ud af det? Han ville jo gerne kunne beholde sit privatliv så meget som muligt, og medierne havde en tendens til at opsnappe alle oplysninger om ham, hurtigere end han nogengange selv vidste den info.
Charles rynkede på panden ved hendes kommentar. "Det er ikke fordi jeg selv vil have børn.. Det er mere, jeg vil ikke have du føler, at jeg tvinger dig til at abortere det eller beholde det," forklarede han og bed sig lidt i læben. Han ville jo gerne være far på et tidspunkt, men han var ikke klar på at sætte karrieren på hold. Det var heller ikke fair over for resten af bandet eller Victoria. "Men jeg er enig i din beslutning. Der er ikke nogen af os, der er på et punkt i vores liv, hvor vi er klar til børn." mumlede han eftertænksomt. Han var ikke meget for at skulle åbne sig op, om hvad han selv følte. Han havde ikke helt styr på det og han havde også mere travlt med at ville være der for hende. "Det var ikke for at forsvare mig," påpegede han og så ned i gulvet. Han bed sig i læben. Han nikkede til det var hormonerne. Han var ligeglad med hvad det var, for han vidste godt hun ikke græd normalt. Det betød dog ikke, at han ikke ville holde om hende og trøste hende. Han mærkede hendes hoved mod sin brystkasse og strøg hende over ryggen. Han lyttede på hendes ord og nikkede. "Det lader til, du har tænkt det hele igennem..." hviskede han, og lod hende flytte sig fra ham, og mærkede hendes hånd på sit knæ. Han nikkede til det med Blair. Han kunne trods alt godt huske ham, da det var ham der havde brækket hans næse. Med al garanti hadede Blair ham så nok også endnu mere nu, men den del kunne han så være ligeglad med. Ham og Skyler var nok rimelig færdig med at flirte rundt efter det her. "Du må sige, hvis der er noget jeg kan gøre," svarede han med en blid stemme og bed sig en anelse i hjælpen. Han følte sig en anelse overflødig.

Skyler smilede lidt til Charles, "Well, betrak det som din første lektion i, at være en mand så," sagde hun og blinkede til ham, selvom hun godt vidste, at lige nu nok var et virkeligt dårligt tidspunkt, at begynde, at flirte med ham på, men hun var bare meget flirtende af natur og det var ikke altid hun lagde noget i det. Dog ville hendes følelser for Charles jo heller ikke bare forsvinde, fra den ene dag til den anden.
Hun rystede lidt på hovedet, hun vidste jo godt, at han nok ikke havde spurgt om hun var sikker, fordi han ikke stolede på hende, "Det kommer bag på dig. Tro mig, det gjorde det også på mig," sagde hun og sukkede lidt, som hun endnu engang tog sig selv i, at skulle til, at køre hånden i gennem det lange blonde hår, men det var jo stadig sat op, hvilket hun var ved at blive sindssyg af, da hun var vant til det hang løst. Godt nok kunne Skyler godt lide opmærksomhed, men det var ikke ligefrem den her form for det. Hun havde på ingen måder lyst til, at det kom ud i medierne. Det ville ødelægge for meget, både for hende selv, men også for Charles.
Hun rystede lidt på hovedet, "Jeg har aldrig følt du har tvunget mig til noget som helst, og det gør jeg heller ikke nu," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Han havde jo aldrig over trådt hendes grænser, selvom han var ældre end hende, så havde hun alligevel følte, at hun kunne følge med ham, om han så havde samme opfattelse, vidste hun jo så ikke. Hun mærkede en lettelse skylle indover hende, da han erklærede sig enig med hende, "Såh, vi er enige om en abort?" spurgte hun, bare fordi hun ville være helt sikker. Godt nok var hun en meget selvstændig ung kvinde, men hun havde brug for, at vide, at han også var okay med det, det var trods alt også et valg han skulle leve med resten af livet, præcis ligesom hun selv skulle. "Hvad var det så?" spurgte hun roligt, da han sagde det ikke havde været for at forsvare sig. Hun vidste jo godt, at hun aldrig ville have en chance imod en kvinde som Flora, men hun ville bare hellere have at han var ærlig omkring det.
Hun sukkede stille, da hun mærkede hans hånd stryge over hendes ryg. Det var en rar og velkendt følelse, som hun havde savnet over den sidste månedstid, selvom hun havde sagt til sig selv, at det var dumt. Det var ikke fordi hun ville flytte sig fra ham, hun ville bare gerne kunne se på ham, mens de snakkede. "Jeg har ikke rigtigt lavet så meget andet, de sidste par uger.." svarede hun stille og trak lidt på den ene skulder. Hun vidste skam udemærket godt, at Blair ville få lyst til, at flå hovedet af Charles, når hun fortalte ham det, men hun måtte prøve, at se om hun kunne få ham til, at skrive under først og så måske slippe for, at forklare sig. Hun rystede lidt på hovedet, "Hvis vi skal holde medierne ude af det her, så tror jeg ikke det er så smart, hvis du gør noget. Du er mere i søgelyset end jeg er," sagde hun, hendes største bekymring lå nok i, at det ikke ligefrem fra gratis, at få en abort i England eller Skotland, hvor hun selv boede, og hendes forældre ville nok glo lidt, hvis der pludselig manglede omkring 20.000 på hendes konto.

"Jeg føler virkelig, jeg lære fra den bedste" påpegede han og lagde godt mærke til, hun blinkede til ham, hvilket bare fik et bredt smil til at sprede sig på hans læber. Han vidste jo sådan set godt, at hun var flirtende af natur og derfor lagde han ikke så meget i det. Ikke fordi han ikke var interesseret i hende, for det var han. Han var bare også interesseret i Flora og han vidste godt, at der næppe ville være en fremtid i Skyler og ham efter det her, hvor hårdt det end måtte lyde. Han vidste jo godt at medierne ville gøre alt for at få fat i den historie og uanset hvad, så ville de med sandsynlighed konkludere at det var ham der var faren.
"Det tror jeg gerne... Det er bare ikke det man forventer... Vi var jo beskyttede..." påpegede han og tog sig eftertænksomt til munden. Han troede da i hvert fald, at de havde barrikaderede sig nok, men tydeligvis ikke. Han vidste ikke om han skulle være glad for at vide, at han kunne blive far en dag eller om han skulle føle sig irriteret over, at tingene ikke fungerede. Nu lå det heldigvis ikke rigtigt til ham, at være irriteret og det var jo ikke noget, de kunne lave om på nu alligevel eller for den sags skyld gøre for. Hovedsagen var, hvordan de kom sig igennem det. "Godt. Det har jeg nemlig aldrig ville gøre imod dig," forsikrede han hende og tog hendes hånd for at klemme den blidt, dels for at understrege hans pointe. Han havde haft en oplevelse af, at hun kunne følge med ham og det han lavede. Derfor var det stadig vigtigt for ham at påpege det. Medierne havde jo også været efter ham for at være sammen med en, der lige præcis indfriede den seksuelle lavalder. Heldigvis havde han fået træning i, at være ligeglad og det var han da også blevet. Det var ikke fordi han havde følt at blive kritiseret en masse var specielt behageligt eller noget i den dur. Han så på hende med et blidt blik. "Ja.." svarede han og så ned i gulvet. Han kunne ikke bedømme, om hun var typen eller ej der ville fortryde det. Selv ville han jo nok sætte pris på det i sidste ende. "Det var mere for at sige, at jah... at du ikke skal tro på alt du læser," påpegede han, og havde kort inde i sætningen holdt en pause. Han havde fundet gnisten med Flora igen, men det betød ikke, at han bare sådan tog hende ukritisk tilbage. Han havde jo haft bevist sig selv overfor hende, nu måtte være hendes tur.
"Har du ikke været i skole?" spurgte han med et hævet øjenbryn og i en bekymret tone. Nej, det havde hun vel ikke. Ikke, at han ikke kunne at hun ikke ville være der, når hun var gravid. Han vidste jo ikke hvad omstændighederne var. Charles måtte indrømme, at han også var bange for Blair ville finde ud af, hvor han boede og aflægge ham et besøg, men så ville han da i det mindste være forberedt. Han så ned i gulvet. Han ville jo gerne gøre noget. "Det ved jeg godt, Skyler.. men... er der ikke noget jeg kan gøre? Penge, lade dig være her bagefter? Et eller andet?" spurgte han og strøg hende over kinden med en blid og rolig bevægelse.

Skyler rystede ganske let på hovedet af Charles, dog med et smil på læberne, "Det kommer sgu an på, hvilken slags mand du vil være," sagde hun, velvidne om, at hendes sprog ikke altid var lige pænt, selvom hun nok var det mange ville kalde en pæn pige. Hun kunne sagtens lærer ham, præcis hvordan en pige/kvinde skulle behandles, i hvert fald efter hendes mening, men det ville han nok ende med, at gå konkurs af. Hun var vant til, at hendes kærlighed blev købt af hendes forældre, så hvordan skulle hun vide, at man ikke kunne sætte en pris på den slags?
Hun trak lidt på den ene skulder, "Kondomet kan have været sprunget, uden vi har opdaget det, eller min eliksir kan have haft fejl. Der er jo ingen beskyttelse som er hundrede procent sikker," sagde hun roligt, hun havde skam ikke det mindste problem med, at snakke om sådanne nogle ting, og hun vidste jo godt, at præcis ligesom mugglernes piller mod graviditet ikke var hundrede procent sikker, så var hendes eliksir det heller ikke. Der var selvfølgelig også den mulighed, at Charles bare havde supersæd eller at hun selv havde en ivrig livmoder.
Hun vendte blikket mod deres hænder, da hun mærkede klemmet omkring sin hånd, men vendte det hurtigt tilbage på ham, med et lidt undrende blik, "Lad nu vær, Charles, det er jo ikke fordi, jeg har tænkt mig, at rende rundt og sprede rygter om, at du har voldtaget mig, eller noget," sagde hun selvom det måske kom mere hårdt ud, end hun mente det. Hun var bare ikke god til, at folk viste følelser omkring hende, og hun var slet ikke god til, at tage imod den omsorg hun lige nu følte han prøvede at give hende, især ikke fordi hun nærmere havde det som om, at han mere prøvede på at rense sin egen samvittighed.
Hun bed sig en smule hårdt i læben, da hans ja lød, og vendte så blikket frem for sig, mens hun nikkede lidt, "Super.." sagde hun stille. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle have det inden i lige nu. Nej, hun ville ikke være mor, men hun havde ingen idé om, hvordan det her ville ende med at påvirke hende i fremtiden, der var jo altid en risiko ved at få en abort. Hun var så ung, og vidste ikke engang om hun havde let ved at få børn, eller om det her ville blive hendes eneste chance. Men det var samtidig ikke ting hun havde lyst til, at tænke på. hun blev dog revet ud af sine tanker, da han snakkede videre om Flora, hvilket fik hende til, at blinke et par gange med øjnene og vende blikket tilbage på ham, "Jeg er ikke dum, jeg ved godt medierne skriver løgnhistorier hele tiden, Charles, men jeg ved også godt, at dig og Flora har en lang fortid, og jeg har allerede én gang været skyld i, at du mistede hende.. Det vil jeg ikke være igen," sagde hun stille, selvom det sidste nok nærmere kom som en mumlen, selvom der også var et lille smil på hendes læber at spotte, for at fortælle ham, at det var okay.
"Jo, noget af tiden, men ikke den sidste månedes tid.." svarede hun og så lidt på ham. Hun prøvede nok bare, at undgå al opmærksomhed lige pt, hvilket nok bare skabte endnu mere opmærksomhed, da det slet ikke lignede hende. Hun tippede hovedet lidt ind mod hans hånd, da hun mærkede den mod sin kind og sendte ham et varmt smil, "Penge? Har du tænkt dig at trække 20.000 op af baglommen eller hvad? Jeg har en sparing så stor, at jeg ville kunne leve tre menneskealdre og stadig leve i luksus. Det er mere den del om, at de skal trækkes uden mine forældre opdager det," sagde hun stille og slog blikket lidt ned mod gulvet. Hun havde skam mange ideer til, hvad han kunne gøre, men hun ville ikke foreslå ham dem, for den ene var nok mere langt ude end den anden. "Desuden skal du snart på tour, så om jeg er her alene eller hjemme på herregråden alene, gør nok ikke den store forskel," sagde hun og trak lidt på den ene skulder. Hun havde dog overvejet, at spørger Evanna om hun måtte være hos hende, men hun vidste jo godt, at Evanna snakkede med Ashton, og hun vidste ikke om Charles var interesseret i, at nogen af de andre fra bandet fandt ud af noget heller.

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Charles+Skyler - She's Not Me

Indlæg  JeromeWinther on Man aug 07, 2017 6:38 am

Charles lagde mærke til at hun rystede på hovedet, men valgte bare at smile dumt til hende. Han grinte let. "Hmm, det ved jeg ikke. Jeg har hele mit liv troet, jeg var mand nok" lo han. Hans mor var uddannet sexolog så han havde altid fået at vide, at han skulle gøre alt for at gøre kvinden glad, hvor vidt det var seksuelt eller om det var så meget andet. Han var jo også modig, det var ikke sådan han flygtede fra alle former for konfrontationer eller uhyggelige oplevelser. Han var også blevet væsentlig stærkere efter han rent faktisk var begyndt at træne. Han vidste dog godt, mange ikke så ham som speciel mandig. Heldigvis hvilede han i sig selv og gik ikke rigtigt op i det. Han var blevet opdraget til at respektere de folk, der var omkring ham og ikke ønske dem bedre og han var den bedste udgave af sig selv, som han havde været i lang tid. I virkelig lang tid.
Han så på hende med et lille nik. "Det ved jeg godt... Det er bare meget surrealistisk," kommenterede han med et skuldertrak. Han havde ikke tænkt sig at skælde ud over at kondomet måske var sprunget eller der var gået noget galt med eliksiren. Den slags fejl kunne ske, og det var heller ikke fordi han havde tænkt sig at løbe så langt væk fra hende. Han havde en del af ansvaret også - han havde jo valgt at være sammen med hende. Han lyttede på den hårde tone, der kom fra hendes læber. Han lod de grønne øjne hvile på hende med et uaflæseligt udtryk i hans ansigt, mens han fjernede sin hånd. Han sank den klump han havde i halsen og så på hende, da han besluttede sig for at svare. "Det var heller ikke det jeg sagde," påpegede han i en monoton tone, inden han lod øjnene fiksere på stoffet på sofaen. Han prøvede ikke at redde sig ud af sin egen dårlige samvittighed. Han prøvede ikke at fjerne hans del af skylden, han ville gerne tage ansvar for den. Han følte ikke han havde noget at sige undskyld for, for han kunne jo ikke gøre andet end at beskytte sig, når de havde sex. Det var ikke sådan han bare havde undladt det og tænkt at det nok skulle gå eller noget som helst i den dur.
Han nikkede bare en smule. Om han var enig eller ej, så ville hun jo igennem en abort. Han kunne godt forstå hende, det havde han også gjort hvis han var hende. Heldigvis, så var han dog enig i den beslutning 100 procent. Ja, selvfølgelig. Når han blev ældre ville han nok med garanti tænke tilbage på, at han havde haft en datter eller en søn, han aldrig havde fået og aldrig nogensinde havde fået lov at kende, men det var ikke lige nu. Charles kunne godt holde ud at skulle fortryde noget, det var slet ikke det. Han så smilet på Skylers læber efter hun havde mumlet om Flora. "Skyler. Du ødelagde ikke noget. Det gjorde jeg," påpegede han og tog blidt om hendes skulder for at vise han mente det og ikke mindst en indikation af, at han gerne ville have hun så på ham.
"Nåh nej... du har vel haft det dårligt og haft nogle ting, som du skulle tænke over?" spurgte han i en mumlen og bed sig en anelse i læben. Han ønskede ikke at Skyler skulle gå glip af alt for meget af sin skole, men han kunne til gengæld godt se, at hun ikke kunne komme i skole hvis hun var syg hvad der svarede til hver eneste morgen og havde en stor beslutning at træffe. "20.000?" spurgte han og lænede hovedet en anelse tilbage, mens han tænkte. "Du kan godt få 20.000 af mig til det. Så spørger dine forældre ikke og ærlig talt, jeg er herre over min egen konto så den eneste der vil vide, der mangler dem, er dig og mig," påpegede han med et skuldertræk og så afventende på hende for at høre om hun var interesseret i hende. Det var trods alt det mindste han kunne gøre for hende. Han havde været med til at rode hende ud i det her og han kunne godt forstå, at hun gerne ville skjule det for sine forældre og det var ret svært, hvis de holdt øje med hendes konto. Han vidste ikke, hvad hun skulle sige, hun havde brugt dem på. De ville næppe blive lykkelige over, at så mange penge var blevet taget på en gang. Han kløede sig en anelse i nakken ved hendes ord om, at han alligevel skulle på tour. Som han stirrede ud i luften med hænderne, der holdt hovedet oppe, lignede det nærmest der var en pære, der lyste op i toppen af hans hoved, inden han så på hende. "Du kan da bare komme med på tour," foreslog han med en venlig stemme, ikke en eneste tanke på det mest af alt kunne lyde som om han havde dårlig samvittighed. Det havde han så også et eller andet sted - men ikke over det faktum, han havde gjort hende gravid. Mere det, der var så lidt han kunne gøre og at han ikke kunne tage med ud på klinikken og han ikke rigtig kunne være der efterfølgende, men det kunne han hvis hun var med på tour. "Du er jo sanger også, så.. altså, du kan jo varme op eller sådan noget," påpegede han og så afventende på hende med et smil på sine læber, da han selv lige nu synes det var en virkelig god idé. Han vidste jo så heller ikke det var Evanna der sang hendes sange. Sagde hun ja, skulle det selvfølgelig forbi bandet først, det gav sig selv. Han kunne ikke ene mand træffe en beslutning. Han ville heller ikke prøve på det, selvom han egentlig nok tænkte sine beslutninger igennem når det gjaldt noget så vigtigt i hans liv. Han var jo ikke uintelligent.

Skyler grinte let, "Hvad end der for dig til, at sove om natten," svarede hun drillende og blinkede til ham. Det var virkelig rart, at de stadig kunne drille hinanden lidt og stadig kunne grine sammen. Hun håbede virkelig, at de ville kunne blive ved med at ses, efter alt dette her var overstået. Hun var ikke i tvivl om, at det ville komme til, at gøre ondt i starten, Skyler var jo typen som altid ville have det hun ikke kunne få, men når hun så fik det, så gad hun det ikke mere. Det var nok en af de ting som havde gjort hun havde været så glad for Charles. Og nok også det som gjorde hun var gået i seng med Philip. Han var jo Charlies bedste ven og dermed også lidt forbudt område. Selvom det selvfølgelig ikke var udelukket det, ved nogen af dem.
Hun nikkede og sukkede lidt, "Yeah.. Jeg må nok også indrømme, at jeg var meget i tvivl om, om jeg overhovedet skulle fortælle dig det.." sagde hun stille og kørte sin hånd henover sin pande. Han skulle da bare være glad for, at det ikke var ham som skulle rende rundt med beviset under sin bluse. Hun kunne dårligt klare at se sig selv i spejlet, noget hun normalvis kunne bruge flere timer på. Det kunne bare væk, så hun kunne blive sig selv igen. Det kunne godt være han gerne ville tage ansvar, men det var stadig hende som skulle rende rundt med dimsen i maven og hormonerne i kroppen, indtil de havde tid til, at fjerne det, selvom hun håbede de havde tid til det med det samme, så hun kunne blive skannet og få aborten på samme tid.
Som han fjernede sin hånd fra hendes, bed hun sig hårdt i læben. Hun vidste godt hun var uretfærdig, når hun snakkede sådan til ham, men hun passede på sig selv, på sin egen måde. "Det ved jeg godt.." sagde hun stille i en langt blidere tone, som nok mindede meget om hendes sårbare tone. Hun lagde sin hånd oven på hans hånd og vendte blikket tilbage på ham, "Undskyld," tilføjede hun hvilket var et ord som kun meget sjældent forlod hendes læber, men når det så gjorde, så mente hun det til gengæld også hundrede procent.
Hun vendte blikket mod ham, da hun mærkede hans hånd mod sin skulder, og sendte ham et roligt smil, "Så vidt jeg husker, var det mig som kyssede dig først, så jo, det er lidt min skyld også, for jeg vidste jo godt du havde en kæreste," sagde hun og trak lidt på modsatte skulder af, hvor hans hånd var. Allerede dengang havde der jo stået en del om Faded Exit i medierene, så hun havde jo godt vidst, at han havde en kæreste. At hun så ikke havde haft nogen at skulle stå til ansvar overfor, var noget helt andet.
"Det er ligemeget, jeg skal alligevel ikke bruge det vi lærer på Hogwarts til noget," svarede hun, selvom det egentlig ikke var et svar på det han havde spurgt om. Hun havde morgenkvalme hver eneste morgen, og aftenkvalme hver eneste aften. Hun følte sig oppustet og virkelig træt hele tiden, uanset hvor meget kaffe hun end drak. Men på plus siden, så var hendes bryster da også begyndt at vokse, så det kunne være hun slap for at få dem lavet større når hun blev 17 og hendes 'skrub af' opsparing ville blive frigivet. Hun så dog ret overrasket på ham, da han tilbød hende pengene til abort, "Jeg kan sagtens trække 10.000 uden de bemærker det, men hvis du kan lægge de sidste 10, så skal jeg nok betale dig tilbage," sagde hun og sendte ham et nyt lille smil. De 10.000 kunne hun nemt bruge på en enkelt dag, hun kunne altid sige hun havde været ude og shoppe, det svarede nok lidt til, at andre brugte et par hundende.
Hun lagde en blid hånd på hans ryg, som han sad og stirrede ud i luften. Hun måtte dog spærre øjnene overrasket op, da han pludselig snakkede og mest af alt lignede en som lige havde opfundet den dybetallerken. Hun grinte lidt, da hans forslag lød. "Hvor længe er det ikke lige I er på tour? En måned? To? I en tourbus med dig OG Seth? Kan du selv hører, at det er dømt til, at gå galt?" spurgte hun morende og blinkede drillende til ham, da hun ikke var helt med på hans bagtanker omkring hendes sang. Det var først da han selv bragte det op, at det slog hende, at han jo ikke vidste hun ikke selv sang. Hun kunne skam sagtens synge, men hendes forældre mente Evanna sang bedre. "Wooow, vent hvad? Charles, jeg.." hun afbrød sig selv og bed sig lidt i læben, hun kunne jo ikke fortælle ham sandheden, da det ville gå ud over Evanna, og selvom Skyler ikke så Evanna som en rigtig søster, så var hun stadig familie på et eller andet plan. "Der er ikke noget jeg hellere vil, det ville være en kæmpe mulighed for at komme frem, men opvarme for jer? Tror du ikke det er liiige voldsomt nok?" spurgte hun med et smil på læberne. Hun vidste jo ikke hvordan hun ville have det efter aborten, det var ikke ligefrem noget hun havde prøvet før og en opvarmer skulle jo helst være på mindst en halv time. Så ville en duet måske være lidt bedre, men hvordan pokker skulle hun redde den i land, når hun ikke selv sang?

Charles smilede venligt til hende. "Af en eller anden grund, kan jeg altid sove om natten," svarede han drilsk, og lød med vilje blank i sit svar. Han var også glad for, at de stadig kunne opføre sig som de plejede. Graviditet kunne virkelig ødelægge meget mellem to, men selvfølgelig. Det var ikke sikkert, at reaktionen ville komme med det samme, men snarere over tid. Han havde det dog fint med hendes beslutning om abort. Han havde jo bakket den hel og aldeles op, så hos ham var der ikke nogen sure miner eller noget, der kunne gøre at han brat forsvandt ud af hendes liv ved at tage afstand fra hende. Det skulle kun være, hvis hun fik for travlt eller at de voksede fra hinanden. Han vidste jo godt, at hans skema for det meste altid var proppet, men blev hun stor sangerinde, så ville hun jo også blive det.
Han så på hende med en alvorlig mine og fjernede noget af sit hår væk fra sit ansigt for at kunne se ordentligt på hende. "Jeg er glad for, at du gjorde det," sagde han i en rolig og nok den mest voksne stemme han havde. Han stillede ikke spørgsmålstegn ved hvorfor hun ikke ville sige det. Han kunne godt forstå, hvis det var noget man ville undgå og havde hun lyst til at sige hvorfor, så måtte hun selv give grunden. Hvis han spurgte, ville han føle han beskyldte hende og det var langt fra hans intention. Han så på hende med et kortvarigt sårede blik. Han forstod, hun talte grimt til ham, men alligevel så brød han sig ikke om at blive talt sådan til. Han sukkede lidt ved hendes sårbare toneleje. "Godt..." prøvede han og så kortvarigt ned på sine egne fødder, da han ikke vidste hvor fanden han ellers skulle kigge hen. Hvad fanden, han skulle gøre af sig selv. Stemningen sad på en eller anden måde i hans hals. Han så op, da hun undskyldte. Han vidste, det ikke var et ord, som hun tog over sine læber ved samme lethed, som mange andre gjorde. Det gjorde han heller ikke selv, men han vidste godt hvornår han skulle sige det. "Det er okay," hviskede han blidt og lod de grønne øjne hvile på hendes blå.
Han lagde mærke til hendes blik på ham og så kort på hende, inden han så skamfuldt ned. "Det ved jeg godt, Skyler.. Men du har ikke et ansvar, når det er mig, der havde en kæreste. Det var mig, som tog et valg som at gengælde dit kys og gå meget længere end det," svarede han med en hvis stædighed at fange i hans stemme. Det kunne aldrig være hendes skyld, at han havde valgt at være sin kæreste utro. Uanset hvad hans undskyldning var, så havde hans grund ikke været i orden. Han ville dog stadig holde hårdt fast i, at Flora havde været med til at lede mod hans utroskab. Ikke at Flora havde noget skyld heller, for det havde hun ikke. De skulle bare have været bedre til at holde kontakt, når han var på tour.
Han så på hende med et løftet øjenbryn. "Det er jeg ikke enig i. Du skal bruge det til noget, det er jo din uddannelse.." svarede han endnu en gang med en voksen stemme. Charles selv kunne virke mere uintelligent end han var. Sandheden var, det langt fra var sådan det hang sammen. Han havde jo været Ravenclaw og han havde gået op i sin skole samtidig med at han havde været lidt af en ballademager. Han kunne aldrig nogensinde, af logiske årsager, mærke hvordan det ville være at bære et barn. Aldrig mærke helt præcist, hvor dårligt man kunne have det dårligt om morgenen og aftenen på grund af det, men det betød ikke, at han ikke kunne være solidarisk og empatisk overfor, at en kvinde sat i sådan situation ville have det dårligt. At være dårlig, kunne han jo godt sætte sig ind i. "Du skal ikke betale mig tilbage. Jeg er ligeglad med hvordan vi gør økonomisk, men halvdelen af det barn er mit værk," lød hans stemme endnu en gang seriøs, men det var også tydeligt det ikke var noget han ville diskutere. Han ville gerne lægge ud og han ville ikke have pengene tilbage. Hvis nogen på diverse sladderaviser hackede hans bankkonto og så, han havde brugt 20.000 pund på et eller andet, så ville de have gjort noget alvorligt.
Han mærkede hendes hånd på hans, hvilket gjorde han skiftede fokus og lod sine øjne hvile på hende. Han så hendes reaktion og smilede blidt til hende, dog med den drengede charme over, som han havde. "Mere end 2 måneder... Nok nærmere 5 måneder denne gang," grinte han og glædede sig til at komme ud og spille. Ud at se verden sammen med hans 3 bedstevenner i denne verden. Dem, der aldrig dømte ham for de fejl han lavede. Han trak eftertænksomt på smilebåndet og rystede på hovedet. "Det er da ikke dømt til at gå galt på grund af Seth og jeg er der samtidigt," påpegede han hårdnakket dog alligevel morende, inden han klemte hendes hånd blidt. "Men altså. Vi kan også lave en duet og så kan du synge 2-3 af dine egne sange. Der er ingen der siger, du skal spille en time inden vi går på," forklarede han og trak lidt på skulderen. "Så kommer du også på senere.. og du får noget positivt opmærksomhed for din sang," forsatte han i det forklarende toneleje. "Men så ville jeg kunne være der for dig hele tiden," mumlede han og så endnu en gang ned på gulvet. Han ville jo gerne have lov til at være der for hende, han havde jo været med til at hun var kommet i den situation. "Plus, du skal jo starte et sted," hviskede han og lod derefter sine øjne hvile på hende. "Men er det noget du vil? For så snakker jeg med drengene og Victoria om det," spurgte med et lokkende smil og tone.

Skyler smilede lidt drillende til Charles, "Ja, hvis vi andre så også bare kunne for din snorken, så ville det være super," drillede hun og puffede bildt til hans skulder med sin egen skulder. Hun vidste godt at en abort ville være det klogeste, for selvom Charles måske var ved at nærme sig en alder, hvor det var passende og meget normalt at få børn, så var Skyler selv kun 16 år og selvom hun var overraskende moden af sin alder, så var hun ikke klar til, at skulle sætte nogen før sig selv. Hun var ikke færdig med at være ung og nyde livet. Hun var bare glad for, at de var enige om, at det var sådan tingene skulle være. Hun ville nok have andre tanker, hvis Charles havde stillet sig på bagben over hendes beslutning.
Hun flugte hans hånds bevægelse, da han rettede sit hår, før hendes blik vendte tilbage til hans alvorlige mine, hvilket fik hende til at rynke lidt på panden, "Så var det vel godt jeg gjorde det.." svarede hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Hun håbede virkelig ikke at nogen af dem ville ende med, at fortryde det, men de var jo ikke engang kærester og igen, Skyler som mor? Hun kunne bare ikke se det for sig. Ikke fordi hun ville udelukke det ville ske en dag, men det ville ikke blive nu og her. Hun sukkede stille, da han sagde godt, hun vidste bare ikke hvad hun skulle svare. Hun rystede dog lidt på hovedet, da han svarede på hendes undskyldning, "Kan du overhovedet blive sur?" spurgte hun med et blidt smil på sine læber. Hun syntes efterhånden hun havde budt ham lidt af hvert, deriblandt at tage et billed med en af hendes veninder, da de havde mødt hinanden igen efter første gang de havde været sammen, på baren sammen med Marc.
Et lidt skævt smil meldte sig på hendes læber, som hun lagde sin hånd på hans knæ, "Yeah, der skulle ikke meget til at overtale dig.. I det mindste var det et godt knald," sagde hun blinkede til ham, det var fint nok, hvis han selv ville tage ansvar for at have været Flora utro dengang. Det var jo længe siden og Skyler fortrød ikke og hun havde ikke dårlig samvittighed over det. Hun prøvede nok mest af alt lidt, at lette stemningen igen.
Hun nikkede lidt, selvfølgelig vidste hun godt, at hun skulle lærer at mestre magien og den eneste måde at lærer det helt fuldt ud, var jo ved at følge med i skolen, det gjorde hun da også, men hun ville ikke være noget inden for den magiske verden. Hendes helt store drøm var ikke engang inden for musikken som alle ellers gik og troede. Hun ville være skuespiller, men der var aldrig nogen som havde spurgt hende, hvad hun ville med sit liv. Folk (især hendes forældre) antog at hun enten ville arbejde i familiens firma eller være sanger, og alligevel mente de ikke, at hun var god nok til, at synge selv. "Så siger vi det.." svarede hun blot uden at se på ham. Hun vendte dog et ret skarpt blik imod ham, "Det er ikke et barn. Ikke endnu og det bliver det heller ikke," pointerede hun, mest af alt fordi det gjorde ondt nok i forvejen, så hun havde virkelig ikke lyst til, at tænke på at det var et liv som hun rent faktisk ikke gav en chance til at opleve verden.
Hun så det velkendte charmende smil han havde og kunne godt mærke lysten til at kysse ham, som hun plejede at gøre når det smil viste sig, meldte sig i hende, men hun gjorde det ikke. "Fem måneder? Det er virkelig lang tid, jeg ved ikke om mine forældre vil godtage det. Måske hvis Evanna kan tage med også," sagde hun en smule eftertænksomt, men velvidne om at hendes forældre ville være fuldstændig ligeglade, de var ligeglade med alt andet end deres firma, men det var en god undskyldning for, at få Evanna med, så måtte det blive hendes problem hvis de skulle synge live. Hun hævede lidt det ene øjenbryn med et morende smil på læberne, "Neeej da, slet ikke," drillede hun og blinkede til ham da hun mærkede klemmet mod sin hånd. Måske det rent faktisk godt kunne fungere, at de bare var venner og holdt sig til det? Hun havde jo mange drenge 'venner' som hun kun var venner med, det var ikke hvem som helst der fik lov til, at komme tæt på hende. Hun bed sig hårdt i læben. Hun havde virkelig lyst til, at fortælle ham sandheden, men det ville gå udover Evanna hvis hun gjorde. "Jeg skriver ikke selv sangene, det gør Evanna, så en duet må du, eller I, snakke med hende om," sagde hun ærligt, lige den del kunne hun jo godt afslører, der var jo mange sangere som ikke selv skrev deres sange, og hvornår skulle Skyler have tiden til det? Hun rynkede lidt på panden da hans mumlen lød og flyttede så sin hånd fra hans, for at lægge den blidt mod hans kind og aede den blidt med sin tommelfinger, "Bliver du aldrig træt af, at tage så meget ansvar hele tiden, Charles? Vil du overhovedet kunne koncentrerer dig, hvis jeg er der?" spurgte hun stille i en stemme, hvor der rent faktisk var bekymring at spotte, hvis man lyttede godt efter. Hun fjernede dog sin hånd fra hans kind igen med et lille smil på sine læber og nikkede lidt, som hun lod sit blik blive fanget af hans, "Hvornår er det fra?" spurgte hun, han havde jo ret i, at hun skulle starte et sted, og det her var uden tvivl en kæmpe mulighed for hende, hun var bare ikke så sikker på om Evanna ville være helt enig. Hun grinte lidt da han begyndte at lokke, "Selvfølgelig er det dét," sagde hun og smilede til ham.

Han mærkede sin egen skulder mod hendes i et blidt puf efter at havde hørt hendes drilagtige ord. Han smilede kortvarigt til hende. "Eller også skulle folk ikke være så sarte," pointerede han med et drilsk blik i hans øjne. For Charles' vedkommende kunne det være lidt ligegyldigt med hvad han ville i sidste ende. Nok havde han været med til at lave den lille kikærte, som var inde i hende men det betød ikke at han bestemte. Uanset hvad han sagde, så ville hun formentlig få en abort. I sidste ende var alt han skulle at erklære sig enig eller ej. Det var i hvert fald det, som han tænkte. Det gjorde så ingen forskel, for han ville altid støtte hende i hvad hun ville.
"Hvorfor?" spurgte han undrende. Hun havde intet ansvar overfor hvad han havde gjort i forhold til Flora. Det kunne ikke være Skylers skyld at han havde været ensom. Jovist, Flora havde været med til at gøre ham ensom, men i sidste ende kunne kun han være skyld i de valg han havde taget og hvad han havde mistet undervejs. Resultatet havde så nok været det samme i sidste ende, da han ellers bare havde skubbet Flora så langt væk, at hun havde endt med at gå fra ham. Han trak lidt på skulderen for at vinde sig tid. "Ja, det kan jeg godt... men jeg bliver det bare ikke særlig nemt," forklarede han og prøvede at tænke tilbage til sidst han var sur. Det var i hvert fald et halvt år siden, i hvert fald. Han kunne for alvor sige, at han ikke var en behagelig person når han var sur, men det skyldes nok netop at det var noget han sjældent var.
Han betragtede hendes hånd en anelse og så deraf ikke hendes skæve smil. "Nej, det skulle der egentlig ikke... Og tak, i lige måde," sagde han med et kærligt fnøs. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv ved de ord hun sagde. Selvfølgelig havde det været godt, men det ændrede jo ikke på at han havde gjort noget forkert. Charles havde heller ikke dårlig samvittighed mere, men det nyttede ham heller ikke at have det, hvis han havde. Han kunne ikke lave om på det, og han ville ikke slå sig selv ihjel over det dagligt. Han var kommet ret langt siden og han var jo i bund og grund også over Flora, selvom der havde da været et eller andet i mellem dem ved deres sidste møde - ja altså, udover dårlig stemning.
Han nikkede ganske kort til at de sagde sådan. Det gjorde de og han mente det. Han havde bare ikke tænkt sig at sidde her og diskutere med hende hvorfor hun skulle blive ved med at gå i skole, for lige nu kune han godt forstå at det her netop var vigtigere end skolen. Hun havde et lille fremmedlegeme i sin krop, der voksede og udviklede sig... Han bed sig selv i læben ved hendes ord om det ikke var et barn. Den skarpe tone fik hende til at lyde sur for ham. "Okay, ja undskyld," sagde han kortfattet og slog blikket hårdt ned mod sofaen. Han kunne da tydeligvis kun finde ud af at sige det forkerte i dag.
Han kunne også mærke lysten til at kysse hende, men valgte i stedet kort at se den anden vej og slikke sig kort om overlæben. Han så på hende ved hendes ord og nikkede. "Altså, whatever der giver dig lov til at tage med," sagde han med et venligt smil plantet på sine læber, mens de grønne øjne lyste venligt op. Charles skulle ikke kunne se, hvorfor et venskab i mellem dem ikke ville kunne fungere. Der var ikke nogen af dem, som havde været hinanden utro, for de havde ikke været kærester. Deres flirt var som sådan ikke stoppet på dårlige terms.. Selvom for ham var den ikke helt stoppet som sådan, men de flirtede ikke. De kyssede ikke. De lavede intet af hvad de plejede og generelt, så føltes det meget platonisk mellem dem."Hey, hey," påpegede han mens han rullede lidt med øjnene. Han vidste godt, at ham og Seth efterhånden havde gjort mange mærkelige ting, og det godt kunne blive akavet i mellem dem. Han så på Skyler, da hun erkendte hun ikke selv skrev sangene. Selvfølgelig, så foretrak Charles at bands og sangere selv skrev deres sange, men han vidste godt mange ikke gjorde. For nogen var det svært at skrive, men de var gode til at synge det, og det var også fair, det var slet ikke det. Han måtte indrømme, at han heller ikke så Skyler som den poetiske type. "Jamen det må vi så finde ud af. Jeg skal lige tale med resten af bandet.. så kan vi aftale derfra," påpegede han med et eftertænksomt nik. Han mærkede hendes hånd mod sin kind og bemærkede at hun aede ham med sin tommelfinger. Hans blik rettede han ned ad ved hendes ord. "Ansvar, hele tiden?" spurgte han, da han ikke forstod hvad hun mente og trak på skulderen. "Ja, jeg kan godt koncentrere mig," forsikrede han hende i en bestemt tone og kunne godt høre hendes bekymring. Charles hev hænder ind mod sig selv. Han hadede, når folk bekymrede sig for ham. "Uhm, om 2 måneder.." svarede han og nikkede til hun selvfølgelig var det.

"Måske," sagde Skyler med et lidt morende smil på sine læber. Hun havde det underligt indeni lige nu. Hun var glad for, at de var enige om at de ikke skulle have barnet, for hun ville ærligt talt ikke vide, hvad hun skulle stille op, hvis han havde sagt han gerne ville have barnet med hende, men hun stolede nok på ham til, at hun regnede med at han ville være ærlig overfor hende. "Hvis du er glad for det?" svarede hun en smule undrende og med en mild panderynken. Hun kunne sagtens have fået en abort uden at snakke med ham om det først, men et eller andet indeni hende havde overbevidst hende om at det havde været det rigtige at gøre.
Hun smilede lidt til ham, "Jeg kunne så til gengæld godt forestille mig, at du ikke er særlig sjov at være i nærheden af, når du så er sur," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Hun kunne nu godt se for sig, at når han så først blev sur, så voksede der sikkert horn ud af panden på ham. Selv kunne hun så hurtigt blive sur, især lige for tiden da det at være gravid, nærmest svarede til at gennemgå hele følelsesregisteret flere gange dagligt, hvilket også var en af grundene til at hun bare glædede sig til at det 'barn' var væk.
"Ikke at jeg bebrejder dig, jeg mener; se på mig," sagde hun drillende og blinkede til ham, "Takkede du lige for et godt knald?" spurgte hun og grinte let, mens hun rystede lidt på hovedet af ham. Hvad var der med fyre og takke hende for at have sex med dem? Var det en eller anden belønning for dem eller hvad?
Hun var uenig med ham i, at hun skulle bruge sin skolegang til noget, jo selvfølgelig skulle hun lærer at blive en god magiker, men det betød ikke at hun skulle bruge skolegangen til andet end det. Hun havde ikke brug for, at vide noget om mørk magi eller magiens historie, det var spild af tid, men hun fik alligevel gode karakter, fordi hun skulle. Det lå lidt i det at være en Brown, endnu en forventning. Hun lagde armene over kors da han undskyldte for, at have kaldt fremmedelegmet i hendes mave for et barn og sukkede lidt. "Du skal ikke undskylde.. Bare.. Det er ikke.." Hun kunne dårligt få ordene over sine læber. Hun havde godt nok ikke regnet med at det ville tage så hårdt på hende, for hun var jo afklaret med at barnet skulle fjernes, men hvorfor gjorde det så, så ondt?
Hun smilede roligt tilbage til ham, "Måske du skal snakke med de andre, før jeg snakker med mine forældre," sagde hun, hun vidste godt hendes forældre ville være ligeglade, det var nok nærmere Evanna som ville blive en udfordring at overtale, tøsen havde for pokker både et fuldtidsjob og to fritidsjobs, hvordan hun så end også fandt tid til både venner/veninder og Ashton, var Skyler en gåde, men det måtte være hendes problem. Det var underligt at sidde sammen med ham, uden alt var som det plejede at være. Hun vidste ikke engang om han tænkte alt flirteri var slut nu, eller hvad han ville. Hun vidste ikke engang hvad hun selv ville. "Du kan ikke benægte det," sagde hun med et hævet øjenbryn og et skævt smil på læberne. "Yes, yes, men du har jo mit nummer, så du kan bare skrive eller ringe, når du har snakket med dem," sagde hun og gjorde kort tegn til, at hun ville rejse sig, da hans spørgsmål lød, hvilket fik hende til at nikke, "Ja ansvar hele tiden. Du ved godt, at det er okay, at sætte sig selv først nogengange ik? Pas på dig, Charles," forklarede hun sig og så på ham. Hun nikkede lidt og flyttede sin hånd fra ham igen, da han hev hænder ind mod sig, da hun aflæste det som om, at han ikke ville have hun rørte ved ham, "Okay," sagde hun stille og slog blikket lidt væk. "Okay.. Men jeg må nok hellere se at komme videre, inden jeg kommer forsent til skanningen," sagde hun, hun ville sagtens kunne forslå ham, at tage polyjuice eliksir og på den måde tage med når hun skulle have barnet fjernet, men hun ville ikke gøre det, da hun regnede med, at hvis han virkelig ville være der, så ville han selv finde på en måde at være der. Hun rejste sig fra sofaen og rettede lidt på sit tøj, så man ikke skulle kunne se den lille bule på hendes mave, som mere lignede hun havde tabet på, end at hun rent faktisk var gravid. "Vi ses, prins," sagde hun og krammede ham farvel, hvortil hun placerede et kort blidt kys på hans kind, før hun gik ud for at tage sko og jakke på og forlod lejligheden.

//OUT

JeromeWinther
Admin

Antal indlæg : 533
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Darcel

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum