Turn down for what? - Ray + Collin + Raven

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Turn down for what? - Ray + Collin + Raven

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 2:12 am

Juni 2053
Collin Kieran Fitzgerald
Det var sidst i juni. Ray vidste godt at Taylor snart ville komme hjem. Han var bare ikke sikker på om det var dagen efter eller hvad det var. Det var også ligemeget. Han var næsten lige flyttet ind i sin lejlighed med sin roomie for selvom det ikke var det dyreste kvarter var det heller ikke fordi det var specielt nemt at have råd til tingene når man ligesom var studerende og det var ikke fordi man fik synderlig meget hjælp af staten til at leve for. Han havde da også søgt nogle jobs og skulle starte i juli med at arbejde. Selvom det var en anelse surt når han nu ville have mere tid sammen med Taylor, men så var det jo godt hans studie alligevel også holdte sommerferie og så var der jo tid til det hele. Klokken var ca 21.00 og Coliln var stadig ikke kommet. Det var ikke fordi ham og Collin som sådan var kærester eller noget, men de var i hvert fald ganske eksklusive. Det ville sige. Ray var jo egentlig ikke for han var jo egentlig kæreste med Taylor. Det var bare ikke lige nemt at være polygam og han var virkelig bange for den reaktion han ville få fra dem begge hvis de fandt ud af at han så dem begge to. Det var ikke fordi der var mange der kunne sætte sig ind i at han havde det på den der måde. Så han turde ikke tage chancen. Så heller være dem begge utro et sted. Selvom han teknisk set vel ikke kunne være Collin utro?

Ray havde trukket i en skjorte der sad tæt ind mod hans krop selvom det ikke var fordi han var den mest muskuløse her i verden så kunne han stadig godt lide sin let trænet krop. Han havde et par skinny jeans på der gik ham til knæet og resten var klippet af så det lignede det var et uheld, men det var designet der var sådan og en cap på der ikke dækkede meget af det store nærmest utæmmelige violette hår han havde sig. Ray var allerede en smule tipsy fordi han skulle jo lave noget mens han ventede på Collin.

Collin var iført en stor tynd sort trøje, som sad poset mod hans krop. Han havde et par sorte skinny jeans på og et par sorte converse. For at fuldende sit look havde han ydermere iført sig en læderjakke, som egentlig for det meste var et fast inventar i hans nærhed. Tatoveringerne på hans hals, ved hans øje og ned af hans arm og hånd var synlige. Der var ingen grund til at få dem, hvis ikke nogle af dem ikke var synlige bare en gang i mellem. I lommen havde han den sædvanlige pakke smøger med den fede gemt væk deri samt en lille plastik pose med snehvide med. Han havde i sin pose også alverdens alkohol, mest af alt til Ray. Selv foretrak han at drikke en vodka og whisky ren, så det var det han havde tænkt sig at holde sig til. Han nåede frem til hans lejlighed og tog fat i dørhåndtaget og trådte ind ad døren. Han gad ikke banke på. Han havde sådan set været her før og han tvivlede på at Ray kunne gøre ham den store skade, hvis han troede at det var en som ikke skulle være der. En tyv eller sådan noget. “Hey Ray” råbte han for at melde sin ankomst og gravede cigaretpakken frem fra sin lomme og tændte en smøg som det første. Han kunne ikke lade være.

Nu ville det også være underligt hvis Collin bankede på. Nok holdte de fest og det var ikke fordi døren var låst, men alle de andre gæster kom jo bare ind efter de havde banket på. Ray lod bare folk selv åbne flere ind til de ikke kunne være flere. Han var ligeglad. Der skulle festes og helst igen dagen efter når hans kæreste kom hjem også inden han selv skulle starte på job. “Hey smukke” råbte han tilbage og små løb hen mod Collin for at slå sine arme om ham og kyssede blidt hans læber. Han var meget bevist om ikke at kalde ham skat da de jo ikke var kærester og nogle af gæsterne vidste at han var kæreste med Taylor. Det var dog ganske få af dem og egentlig var langt de fleste af dem også tipsy nok til faktisk at være ligeglad med hvad Ray lavede lige nu og ikke lavede lige nu. “Jeg troede ikke du kom. Hvor blev du af?” spurgte han bekymret uden at være alt for overbekymret for han vidste godt at Collin ikke kunne fordrage det. Det kunne han tilgengæld tillade sig overfor Taylor i stedet for og derfor var det perfekt at have dem begge to. Så begge sider af ham kunne komme frem

Collin så på Ray som han kom fimsende imod ham. Han stod stille og ventede, da han ikke ville foregive at være ivrig. Han inhalerede røgen fra sin cigaret og exhalerede som han stod der og ventede. Han mærkede så Ray’s arme om sig og lagde den ene hånd mod hans røv for at klemme den ganske let mens den anden hånd var omkring hans skulder, hvor han holdt sin smøg. Han gengældte kysset og sendte ham et smil. Han så lidt på ham med et hævet øjenbryn, da han lød bekymret. “Skulle skaffe ting og sager,” svarede han med sit klassiske bad boy-ish smil, da han ikke kunne tage til en fest uden at have lidt til næsen eller noget rygebart. Denne gang havde han skaffet begge dele, da man aldrig vidste hvad man havde brug for. “Og nåh ja, så har jeg skaffet noget alkohol til dig.” sagde han og nikkede mod sin pose, han kort forinden Ray var nået over til ham havde sat på gulvet. “Og nåh ja, vodka til mig” sagde han med et grin. Han så sig omkring for at få et overblik over hvem gæsterne var. Han var trods alt en mand med mere handling end ord.

Ray kunne ikke lade være med at rødme en anelse da han mærkede Collins hånd mod sin bagdel og nåede også at bide sig selv ganske let i læben inden han kyssede ham. Det var ikke fordi Ray altid var lige feminin, men lige nu var han tipsy og når de ikke var alene så var det nemmere at lade Collin være den hårde bad boy som han bedst kunne lide at være og så ellers give ham modspil når de var alene. Selvom han nu også var ganske flabet anlagt. “Så det skulle du huh? Du ved godt det er en fest ikke? Tror du ikke der er ting i forvejen?” spurgte han med et let flabet smil over sine læber inden han grinede let. Nogle gange skulle Collin droppe det med at skaffe sine egne ting. Godt nok var Ray ikke specielt rig, men han havde mange venner så det var ikke alkohol de manglede hvis det var det som Collin troede. Han baskede ham let mod brystkassen dog hårdt nok til Collin ville kunne mærke det. “Og hvad skal du så have? Ting til næsen uden mig?” spurgte han med et let hævet øjenbryn. Det var kun når han var sammen med Collin at Ray rent faktisk rørte alt det andet. Også selvom han havde prøvet det mange gange før, men ikke nær Taylor. Det var hans og Collins ting. Der var også mange mennesker der som Collin kendte. Selvom Ray var en som mange kendte kunne han stadig godt skjule det at han så mere end en da folk i hans omgangskreds var ligeglad.

Collin tog et hvæs af sin smøg og betragtede hans kinder, da han rødmede. Han kunne ikke lade være med at smile ganske kort, da han trods alt synes det var sjovt. Han kunne ikke lade være med at smile en smule bredere da han var flabet overfor ham. Han mærkede slaget mod sin brystkasse og bevægede sig en anelse tættere ind mod ham for at virke en smule truende, men det var ikke fordi han var det. Han ville aldrig lægge en hånd på Ray på den måde. “Man kan aldrig få for meget alkohol. Tænk nu hvis du løb tør, så kommer jeg med mere alkohol.” sagde han inden han trådte et skridt væk fra ham, så han ikke længere var helt tæt på. “Selvfølgelig skal jeg have noget til næsen. Jeg sagde dog ikke noget om du ikke måtte få noget, gjorde jeg?” spurgte han. Hvis der var en ting man kunne være sikker på, så var det at Collin kunne finde ud af at feste igennem. Han så rundt i rummet og fik da også øje på en han kendte, som han nikkede ganske let til for at hilse. “Skal du ikke byde mig på noget at drikke eller hvad?” spurgte han og slukkede sin smøg. Der var ikke nogen grund til at begynde på Snehvide med det samme. “Næsen kan godt vente lidt endnu.” bad han med en rolig stemme. Collin brugte meget tid på at feste, så han havde trods alt en god idé om hvordan en god fest for ham skulle forløbe. Alkohol var som oftest starten på den.

Ray lagde godt mærke til den let truende adfærd, men han var ikke bange. Han elskede at give ham modspil. Det var jo for dalen en af grundene til at han gik efter ham selvom han egentlig var sammen med Taylor også. “Nej det siger du jo. Din skøre irer” sagde han med et grin og rystede ganske let på hovedet af ham. Nu gjorde det så ikke bedre at Ray var skotte. De lavede heller ikke så meget andet end at drikke. “True baby, men altså.. Ellers kalder jeg dig stallion igen og det ved jeg du hader” blinkede han drillende til ham og måtte bide sig i læben for ikke at komme til at grine over sin egen dårlige humør. Ray var så også god til at feste igennem, men nu var han også født i Glasgow og havde boet mange år i Edinburgh. Et eller andet skulle man lave i de der nederen byer hvis man spurgte Ray. “Så skal du sørme fjerne din hånd. Ellers kan jeg jeg jo ikke vel dumbarse?” påpegede han og tog let fat i hans hånd for at fjerne den for at finde et stort glas til Collin og hælde en ordentlig skævt whisky i til ham. Han nikkede let til næsen kunne vente. Han selv ville også gerne være godt væk lige nu i alkohol

“Skør irer? Nu må du lige. Det er ikke mig, der født med en flaske scotch op i røven” svarede han med et drilsk grin over sine læber, da han ikke kunne lade være. Han gik en anelse i stå da Ray kaldte ham for baby. Det var ikke fordi de var decideret ekslusive, men han brød sig nu alligevel ikke om det. Han valgte dog ikke at kommentere på det. Det værste var, at han havde en fornemmelse af at Ray sås med en anden og han havde da også hørt nogle rygter. Han vidste ikke helt hvordan han skulle have det med det. “Jeg er ikke nogen stallion. Jeg er fandme ikke nogen hest.” svarede han med et skuldertræk og gav slip fra ham. “Fint nok. Hvis ikke du kan gøre begge dele.” svarede han og betragtede ham hælde whiskey op inden han tog imod glasset. Han tog det op til munden og begyndte at drikke af det. Han tog en stor tår da han trods alt var vant til at drikke alkohol, og det intet problem for ham var at hælde det ned i sig. “Nåh, nu når jeg her, så kan vi vist godt få festen startet ordentligt op, synes du ikke?” spurgte han og drak resten af det var i hans glas. Han ville hellere end gerne være stiv. “Hvad med nogen tequila shots, anyone?” spurgte han, hvilket fik en pige til at melde sig. “Skal du være med Ray?” spurgte han mens han begyndte at hælde op og fandt salt og lime frem. Han blev hurtigt overbevidst om at body tequila var vejen frem med hende pigen der havde meldt sig, da han ikke var sikker på om Ray havde svaret. Ray tog slikkede salten af hendes krop, tog sit shot og bed i sin citron og gentog dette kort tid efter. Fester var sjove!

"Nu er jeg så heller ikke født med en scotch up my arse, men det smager stadig bedre end dit irske sprøjt" sagde han med et drillende glimt i øjet og kunne ikke lade være med at grine en smule af ham. Han købte virkelig kun irsk whisky for Collins skyld. Han drak selv kun det skotske. På mange punkter var han trods alt en stolt skotte og det ville han nok altid være. Ray vidste jo godt han så to, men ikke desto mindre turde han stadig ikke at sige han var polygam så han skulle helst være med to. Han var sikker på han ville miste dem begge selvom det ville han sikkert også af ikke at sige det. Så langt tænkte han bare ikke. Det måtte han jo sikkert også komme til at indrømme med tiden. "Er du sikker på du ingen stallion er?" spurgte han en smule drillende da han ligesom godt vidste at Collin ikke kunne fordrage det. "Kan jeg altså ikke som vi står nu. Måske senere" sagde han med et let grin og nikkede let for sig selv. Det var nok mere sikkert at han ville kunne det. Han gav Collin et kys på kinden for at gå ud i køkkenet for at ville finde noget at drikke til sig selv da han trods alt ikke ville have det der irske sprøjt og kom tilbage til Collin der slikkede på en piges maveskind. Han hævede sit ene øjenbryn og skubbede hende ned af bordet ligeglad med at hun ville slå sig og hun faktisk var en pige. Nok havde han ikke sagt han var gået, men det gav ham altså ikke ret til det der. Han ville sagtens kunne dele med en anden, men så vidste han det og så var det noget helt helt andet. "Heeey.. Det er faktisk min" sagde han irriteret. Han havde normalt ikke været så voldsom, men nu var han også godt tipsy allerede og han var ikke den største her i verden

"Irsk whiskey er bedre end scotch og det er bare sådan det er." sagde han med et lille nik for at understrege, at han mente det. Han kunne sagtens drille Ray igen. Det havde han på ingen måde et problem med. Slet ikke overfor nogen for han var ret ligeglad. Han gjorde lige præcis som det passede ham. Han kunne ikke tage sig af, hvordan han blev modtaget på den anden side. "I tink I'm pretty sure" svarede han med en ret tyk irsk accent og så på ham med et hårdt blik, inden han begyndte at grine kort. "Fint nok" svarede han og nikkede ganske let. Han smilede ved kysset på kinden og opdagede ikke at han gik nogen steder, han havde travlt med at skulle have sig noget at drikke. Han så op da han hørte Ray's stemme efter han havde taget sit andet shot. "Hvad er du jaloux, Ray?" spurgte han og kunne ikke lade være med at smile lidt. Han gik over mod ham og lænede sig ind over ham. "Jeg kan da godt tage en body tequila på dig" hviskede han ind mod hans øre og bed ham ganske blidt i det, inden han så på ham. Han kunne ikke lade være med at drille ham en smule. Han var dog snart klar på at tage et par streger til næsen, for han var efterhånden ved at være tilpas tipsy. Han havde drukket alkoholen ret hurtigt trods alt. "Eller vil du gerne videre til et par streger?" spurgte han endnu en gang i en hvisken og bed ham efterfølgende i øret endnu en gang.

Han rystede let på hovedet da han bestemt ikke var enig med ham, men det var ikke fordi man kunne blive enige om den slags ting. Slet ikke når de hver især havde deres stolthed omkring deres lande. Så var det ikke særlig nemt at blive enige om den slags og måske gjorde det heller ikke noget at være lige enige om alting. "You are dreaming" sagde han til at Collin ingen stallion var. Mest af alt fordi han morede sig med at drille ham. Han synes det var et sjovt udtryk, men ikke desto mindre synes han det var sjovt at drille Collin alligevel. "Mmmh" mumlede han irriteret til at han var jaloux. Han havde næsten fra starten af sagt til Collin at han skulle lære at stole på følelser igen og faktum var bare at Ray kunne rumme mere end en person i hjertet. Han kunne da ikke gøre for det var sådan og han faktisk var ret glad for ikke alene Raven, men også Collin. Ray nikkede let til hans hvisken og kunne mærke sit hjerte hoppe et slag over bare ved tanken. Det var som om han gik i stå. Han havde mest af alt lyst til at svare ham igen og sige at det var for sent nu. Bidet i øret fik ham til at sitre. "Så heller streger. Du kan jo tage en på min mave i stedet for din store idiot" mumlede han da han synes det var en langt bedre idé end det andet. En sitren løb atter igennem hans krop ved det næste bid inden han tog Collin i hånden for at gå ud på toilettet og låste døren. Han knappede sin skjorte ned og sætte sig i badekaret så Collin kunne tage en streg på ham inden Ray selv skulle have en. Da det blev hans tur måtte Ray nøjes med Collins arm. Der var ikke lige fremme ligeværdig behandling og lige nu var Ray ligeglad han skulle bare være langt væk. Der gik dog ikke mange minutter før Ray gik ud som et lys i badekaret. Nok var han van til det, men lige den aften ville hans krop ikke. Heldigvis for ham var Collin sød at bære ham ind på sit værelse så han kunne komme til bevidsthed igen.

"Mine drømme er altid virkelighed" svarede han med en bestemt tone og så lidt på ham for at se hvad hans modspil til det ville være. Selv var han ret stolt af at være fra Irland og han kunne godt blive ret patroisk, når det omhandlede hans eget land. Det var dog ikke så slemt som det havde været, men man skulle ikke fornærme hans afstamning. Det var helt sikkert. Han kunne ikke lade være med at grine en smule, da han mumlede irriteret da han havde spurgt om han var jaloux. "Det er ikke så godt. Men vi er jo ikke eksklusive" svarede han med en rolig stemme og så lidt på ham og afventede, hvad han ville svare. Han håbede lidt han ville gå til bekendelse om han datede en anden. Det ville et eller andet sted også være nemt for Collin for så havde han en grund til at stikke af. Han ville dog ikke vise at det her også skræmte ham. Han havde aldrig været ekslusive med nogen før og han havde svært ved at se sig selv i et forhold. Alligevel var han næsten havnet i et og han følte at det var i stykker inden det overhovedet var begyndt. "Jeg kan også gøre det på din arm" sagde han med et grin og havde godt lagt mærke til han sitrede. Han lagde mærke til han endnu en gang sitrede og lod sig følge med ud på toilettet. Han smilede da han begyndte at knappe sin skjorte op og begyndte at lægge nogle baner på hans mave, da han satte sig i badekaret. Han inhalerede den gennem næsen og snøftede en anelse. Han fandt derefter sin arm frem og lagde en bane for Ray. Kun en, da han ikke var sikker på hvor meget han kunne holde til. Da han kunne se at Ray langsomt forsvandt efter han havde taget banen, begyndte Collin at daske til ham. "Hey mate, wake das fuck up!" råbte han inden han måtte indse at han bare skulle sove. Han løftede ham over hans skulder og gik ud fra badeværelset og lagde ham ind i seng og kom dynen op på ham, inden han gik ud derfra og greb en vodka flaske og drak af den.

Raven havde fået fri langt om længe, egentlig vidste hun godt, at hun ikke måtte forlade skolen, men hun vidste også godt, at Ray holdt fest denne aften, så hun havde fået en af sine veninder til, at dække over hende, så hun kunne snige sig ud og væk, og dermed overraske Ray.
Hun savnede ham helt forfærdeligt meget, stod det til hende, så var hun færdig på skolen nu så de kunne ses meget mere. Hun havde en hvid højtaljet nederdel på og en blå bluse med brede stropper. Håret var sat i en snydehestehale, dog med et spænde i stedet for en elastik.

Som hun ankom ude foran døren, kunne hun godt hører musikken spillede højt derinde, så hun blev hurtigt enig med sig selv om, at banke på nok ikke ville nytte noget, da ingen sikkert ville høre det anyway. Derfor gik hun blot ind. Et stort smil meldte sig på hendes læber, som hun kom ind i stuen og så de mange mennesker.
Det kunne godt være, at hun teknisk set ikke måtte drikke, men hun havde da drukket et par gange efterhånden alligevel. "Hey, ved du hvor Ray er henne?" spurgte hun en fyr med en vodkaflaske, og sendte ham et venligt smil, fuldstændig uviden om, hvem manden var.

"Det legede vi så bare" sagde han med et let ryst på hovedet da han på ingen mulig måde var enig. Han vidste godt det var et svagt modspil lige nu, men det var der ikke noget at gøre noget ved. Det var heller ikke fordi Ray ville pille ved hans stolthed. Han forstod det jo godt. Han var selv enormt stolt af sit blod så det ville han aldrig pille ved. Han hørte godt hans grin over Ray var jaloux. Han vidste godt han ikke kunne tillade sig det og slet ikke når han havde Raven, men ikke desto mindre så var han det altså. "Du vil jo ikke vel putte? Eller har du mistet din hukommelse lige der?" spurgte han en anelse irriteret selvom det ikke kun var Collin. Det var jo også Ray, men det var bare langt mere skjult at Ray ikke ville end Collin ikke ville. Derfor var det nemt at tvære den over på ham. Især fordi Collin havde sagt fra starten af at han ikke ville det der med forhold. Han ville jo heller ikke have at Collin stak af. Han ville have både ham og Raven for så grådig var han. Han rystede på hovedet til at Collin skulle gøre det på hans arm. Ikke tale om.. Ikke når han havde gjort det på hende pigen. Ray havde lyst til at skrige op om at Collin var hans, men så kunne det være at Ravens venner var til stede og de skulle ikke høre det. Ray havde drukket for meget allerede. Han havde drukket en del mere end han havde regnet med mens han havde ventet på Collin og var derfor væk på meget lidt tid. Han ville så heller ikke sige noget til at Collin festede videre når han alligevel var gået kold. Bare han gad tjekke op på ham en gang i mellem.

//Blackout for Ray så I forsætter bare til Ray vågner næste morgen Razz//

"Jeg leger ingenting," svarede han med en bestemt stemme og så på ham med et bestemt blik. "Jeg mister aldrig min hukommelse." svarede han med en rolig og et idiotisk smil plantet solidt på hans idiotiske ansigt. Collin var ikke meget for at binde sig og K-ordet var ikke ligefrem hans ynglings. Han var også lidt en kliché for han havde aldrig haft en kæreste og han havde heller aldrig sagt han elskede nogen. Det lå bare ikke til ham. Gift var noget man tog for ikke at blive det og alt det hejs. Han var sin egen, og ingen skulle gøre ham til en blob. Livet var en fest og for kort til alle det ligegyldige. Han havde brug for alle sine substanser, brug for at drikke sin hjerne ud og være høj på alt og ingenting. Når konsekvenserne kom, måtte man stikke af fra dem. De fandt forhåbentlig aldrig en igen. Selvfølgelig havde han tænkt sig at tjekke op på ham, og lige nu lå han fint der.

Collin drejede sit blik, da en kvinde henvendte sig til ham. Han tog vodka flasken væk fra munden og bed sig en anelse i læben. Hvem fanden var hun? Var hun lige kommet? "Uhm. Ja. Han er gået kold, så han er gået i seng." svarede han med en hurtig stemme og et skuldertræk. Han rak flasken ud mod hende. Det kunne jo være hun havde lyst til noget at drikke. Blodet i Collin løb rundt og hans pupiller var unaturligt store. Han virkede anspændt og rastløs, tilmed hyperaktiv. Han kunne ikke holde sig i ro, og han havde brug for der skulle ske noget. "Hvem er du?" spurgte han hurtigt efterfølgende. Han havde ikke set hende før.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Turn down for what? - Ray + Collin + Raven

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 2:15 am

Raven så lidt på den fremmede mand foran hende, som hendes blik blev ret så overrasket, "Gået kold? Allerede? Er han okay?" spurgte hun, i takt med hendes blik blev mere bekymret. Hun skulle lige til at gå forbi ham, og mod soveværelset, da han rakte vodkaflasken mod hende. Med en lidt tøvende bevægelse, tog hun i mod hende, hun havde da drukket et par gange, men det havde aldrig været helt vildt, men hun var hun jo heller ikke så gammel.
Hun tog en lille tår, og skar så en grimmasse, før hun rakte flasken tilbage til ham. "Oh, undskyld," sagde hun som det gik op for hende, at hun havde glemt at præsentere sig, "Jeg er Raven.. Rays kæreste," sagde hun med et venligt smil på læberne, og rakte hånden frem mod ham, som en venlig hilsen. "Og du er?" vendte hun så spørgsmålet.

Han nikkede. "Ja, gået kold. Han har det fint. Han skal bare sove lidt" sagde han og begyndte at trippe en anelse, da han følte han havde stået stille lidt for længe. Han var som sagt på et af sine ynglings drugs, og det gjorde ham ret så hyperaktiv. Han smilede da hun tog imod hans flaske med vodka. Han lagde mærke til grimassen og tog imod flasken inden han tog en tår. Var gammel var hun lige? Eller var hun ikke begejstret for alkohol? Nu når han tænkte over det, forekom hun ham godt nok heller ikke som en der drak livets væske rent. Han løftede et øjenbryn, da hun sagde hun var Ray's kæreste. Nej? Det kunne da ikke passe. Hans krop begyndte per automatik at række hånden imod hende, inden det gik op for ham hvad det egentlig var hun sagde og han lod sin hånd glide om i sin nakke. Han kunne mærke han blev vred. Ikke på hende dog. "Det kan ikke passe" sagde han med en bestemt stemme, og så vredt mod Ray's soveværelse. "Jeg er et eller andet med Ray... vi knalder i hvert fald" sagde han kort efterfulgt. Han havde et som hans hjerte bristede, hvilket han ikke forstod noget af. Han bevægede flasken op til munden og tog en står tår, mens han klemte hårdt om flaskens hals. Den løgnagtige lille taber!

Et lidt lettet suk lød fra Raven, men det var da stadig bare typisk, at nu hvor hun ville overraske ham, så var han gået kold, men måske han ville vågne lidt op senere. Hun kiggede lidt i mod soveværelset, og overvejede kort, at gå ind og se til ham, ikke fordi hun ikke troede på det manden foran hende sagde, men fordi hun jo holdt virkelig meget af Ray.
Hun havde nok altid været en smule forsigtig af sig, men det var blevet bedre efter hun var fundet sammen med Ray. Hun gav hans hånd et blidt klem, før hun slap den igen. Hun hævede kort begge øjenbryn, som han sagde det ikke kunne passe, "Hvad mener du?" spurgte hun en smule tøvende, og rynkede kort på panden. Det var som om stemningen vendte fra det ene sekund til det andet. "I er et eller andet?" spurgte hun en kende forvirret, lige indtil, hans næste sætning lød, og hun tabte fuldstændigt kæben, og tog sig selv i blot at stirre på ham i et par meget lange sekunder. Hun kunne mærke sit hjerte banke på hårdt og hurtigt, at hun var sikker på, at det var på vej ud af hendes brystkasse. "Vær sød og sig det er en virkelig dårlig joke," sagde hun, en smule eftertænk som, kunne Ray have fundet på, at teste hende? Men på den anden side, så vidste han jo ikke at hun kom.

Collin var ret sikker på, at han ikke ville vågne. Dette skyldes hovedsageligt at Collin vidste, at han ikke kun havde indtaget alkohol. Han havde ligesom taget streger, og så kunne man godt regne med, at han bare skulle have lov til at sove det fuldstændigt ud. Han ville sandsynligvis være umulig overhovedet at få kontakt til. Selvfølgelig skulle han tjekkes op på, men det var en hel anden sag.
Collin kunne mærke hvordan blodet pumpede aggressivt rundt i hele hans krop. Var han i princippet elskerinden? Ja, det var han vel. For det var ikke fordi at de var eksklusive. Det var ikke kærester, men de gik i seng sammen. Han havde det også sjovt på en eller anden måde, når han var i nærheden af Ray. Det ville han dog aldrig indrømme overfor sig selv. Kærlighed var for svæklinge, hvis man spurgte ham. "Øh," sagde han og så på hende inden han bankede hånden hårdt ind i væggen. Han var vred på Ray. Han tog den ud af væggen og så lidt på den, da der kom blod på hans knoer. Det var lykkedes ham at lave et hul i væggen. "Jeg er åbenbart hans elskerinde." sagde han sammenbidt, da han endelig havde taget sig sammen til at svare. Han var tydeligvis vred, men ikke på hende. Den del var også ret tydelig. "Jeg joker ikke." sagde han endnu en gang sammenbidt. "Han har løjet for os begge." forsatte han og bed sig hårdt i læben. Collin så vredt mod soveværelsesdøren. Kærlighed var noget lort. Det gjorde ikke andet end at gøre ondt!

Det gav et sæt i Raven da Collin bankede sin hånd ind i væggen, som oven i købet efterlod et hul. Hun kom var en ganske stille og rolig familie, hvor vold aldrig havde fundet sted, skønt hendes lillebror var forbandet. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle håndtere dette her, det lå så langt fra hendes hverdag, at hun ikke kunne forholde sig til det.
Hun lagde derfor blot armene over kors, og tog automatisk et skridt bagud, hun skulle dæleme ikke risikere, at det næste slag, hvis der kom et næste vel og mærket, skulle ramme hende, så hellere væggen.
Hun vendte blikket mod gulvet og måtte bide sig i læben, som hun mærkede hvordan tårene begyndte at presse sig på. Hun rystede lidt på hovedet. "Det kan ikke passe.." sagde hun stille. Hun havde mest lyst til, at gå ind og sparke Ray ud af sengen og råbe og skrige af ham, at han aldrig nogensinde skulle kontakte hende igen, men hvis han var så fuld, at han var gået kold så tidligt, så vidste hun godt, at det ville hun ikke få noget ud af.
Hun vendte et lettere overrasket blik mod Collin, "Vidste du ikke, han har en kæreste?" spurgte hun, havde Ray virkelig være en SÅ stor nar, og ikke engang fortalt Collin om hende?

Collin kunne ikke fordrage, når folk løj for ham. Det gjorde ham vred, især fordi han rent faktisk var blevet forelsket i idioten og det gad han ikke. At han var totalt klar over det, for alt han kunne mærke var en indædt vrede til ham lige nu. Collin ville aldrig nogensinde kunne finde på at slå Raven. Det var jo i særdeleshed ikke hendes skyld, at Ray havde været sammen med dem begge og så slog han bare heller ikke på kvinder. Så nemt var det. Heller ikke selvom han havde taget kokain og han oftest mistede moralen. "Jeg ville ikke lyve om det." sagde han kortfattet med et skuldertræk. Han så lidt på hende, da han godt kunne fornemme hendes øjne blev fugtige. Han tænkte altid først og fremmest på sig selv, og derfor gav han egentlig ikke en skid for andres følelser. Han lagde dog hånden på hendes skulder for at trøste hende. Lige nu var det som om at festen bare fes forbi dem, for han havde ondt. Han kunne kun høre hvad Raven sagde også selvom musikken var høj. Tiden stod stille og oh boy, det var det længste sekund han havde oplevet længe. "Nej, jeg gjorde ikke." sagde han og strammede sit greb om vodka flasken og tog en stor tår. "Han har løjet om alt. Jeg er ligeså overrasket som dig" forsatte han og tørrede sin mund med sin håndryg. "Uhm." mumlede han og kløede sig i nakken. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv. Han havde mest af alt lyst til at sige f*ck ham. "You know, f*uck ham. Han er ikke det værd. Tag dig noget at drikke.." sagde han med et lille nik. Det var nemt for Collin at falde tilbage til det samme gamle mønster, som intet var sket. Han ville ikke spilde resourcer på det, selvom det gjorde ondt aller dybest inde. Han var bare ikke i kontakt med den del og havde aldrig været det.

Raven vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu. På den ene side havde hun lyst til, at storme ind i soveværelset og skælde Ray ud, men på den anden side, så havde hun også lyst til bare at tage tilbage til skolen og bede husalferne i køkkenet om, at finde en største is frem de overhovedet kunne. Der var slevfølgelig også den sidste mulighed, hun kunne blive her og drikke sig virkelig fuld og på den måde også finde modet frem til, rent faktisk at udføre det første.
Hun rystede lidt på hovedet, "O-okay.." sagde hun stille, hun kendte ham jo ikke, så hun havde jo ikke en jordisk chance for, at vide, hvordan han var eller noget som helst.
Hun mærkede hvordan tårene pressede sig endnu mere på, da hun mærkede hånden på sin skulder, og hun bed sig lidt i læben for ikke at begynde at græde. "Jeg.. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige.." sagde hun ærligt, hun følte sig tom for ord, foruden de ord som ikke ligefrem var pæne.
"Han burde fandme få lov til, at smage sin egen eliksir.. Medicin," hun fik hurtigt rettet sig selv, da hun jo ikke vidste om, Collin var magiker eller muggler. Hun så lidt på ham, og derefter flasken han rakte hende, og mærkede hvor fristende det var, bare at drikke helt igennem og glemme Ray og hans åbenbart ustyrlige dillerbob. "Tak," sagde hun så, og tog i mod flasken og tog en god tår af den, før hun rakte den tilbage igen. "Jeg kunne godt bruge noget frisk luft, vil du med ud på altanen?" spurgte hun, hun havde ikke lyst til, at stå blandt så mange mennesker lige nu.

Collin vidste godt han ville gøre. Han ville tæske Ray til han var bevidstløs, og det var bare en af de ting, som skulle ordnes med de bare næver. Problemet var bare, at Ray var bevidstløs, så der var ikke meget at gøre. Collin følte sig løjet for, og det var han ikke god til at håndtere. Han var så indædt vred lige nu, fordi han var så ked af det. Han havde nærmest en klump i halsen, og havde han været i stand til at tude over noget han synes var så banalt og åndssvagt, så gjorde han det sikkert. Han kunne dog ikke græde foran nogen og ej heller, havde han gjort det i flere år. Han så mod døren, hvor han havde lagt ham og ville nærmest ønske, han havde druknet ham i badekaret eller lokummet. Eller slået ham ihjel med magi, for han havde en idé om det var meget tomt, når man døde på den måde. "Næh.." mumlede han og så ned i gulvet. Han skulle trods alt styre sin vrede. "Bare rolig jeg er magisk og jeg er ganske enig, i at han skal have af egen eliksir" hviskede han ind i hendes øre, da han godt kunne høre, hun også var når hun sagde på den måde. Han var tilmed Slytherin og fuldblodsmagiker, men efternavnet og det der lå i hans efternavn, det havde han forkastet for mange år siden. Han nikkede lidt da hun takkede. Han betragtede hende drikke af flasken og tog så imod den igen. Han nikkede og tog fat i hendes hånd for at gå med hende ud på altanen. "Bedre?" spurgte han og lænede sig ind mod hende og sendte hende et charmerende smil.

Raven havde aldrig været nogen voldlig pige, og det ville hun nok heller aldrig blive, men hun måtte nok ærligt indrømme, at hun havde lyst til hævn over Ray, for at have været hende utro. De havde jo været kærester så længe, og nu vidste hun slet ikke om hun bare havde været holdt for nar, under hele deres forhold, hvilket var præcis den følelse hun havde lige nu, og hvor hun dog inderligt hadede ham for det.
Hun trak lidt på skulderne, hun følte sig tom for ord. Hun havde det som om hendes hjerte, var blevet taget ud af hendes brystkasse, og blevet trampet på. Hun så lidt på Collin, da han kom tæt på for at hviske i hendes øre, "Oh.. Jamen, ja, det brude han virkelig.." sagde hun stille, og mærkede varmen fra hans stemme, som han hviskede hende i øret, og mærkede en lettelse over han over var magiker. Hun havde før dummet sig overfor en muggler, men havde dog nået at redde den i land. Det var bare typisk hende, at snakke før hun tænkte, men det var altså også svært, når hun var på Hogwarts hele tiden, hvor alle jo sjovt nok kendte til magi.
Hun var virkelig svagdrikker, da hun allerede var begyndt, at kunne mærke alkoholen i kroppen, men nu havde hun også lige taget nogle ret store tåre af ren vodka og så oven i købet på tom mave. Hun lod derfor ubevidst sine fingre flette ind i mellem hans, som han tog hendes hånd, uden at tænke over det, før de var kommet udenfor på altanen, hvor de kun stod tre andre, det var i det mindste ikke ligeså mange som indenfor. Hun nikkede lidt, "Meget," indrømmede hun i et lille smil, og førte en af de mørke hårtotter om bag det ene øre. Hun kunne dog godt forstå, at Ray havde haft svært ved at sige nej til Collin, han så godt ud og var ret charmende at se på, selvom det selvfølgelig ikke var nogen undskyldning for, at være utro.

Collin havde tit været oppe og slås, og han nød det også. Han havde en ting for at være ret destruktiv, men han drak så også det meste af tiden og han tog også ret tit stoffer, så det var bare den slags situationer, som var en del af hans liv. Collin skulle ikke nyde noget af, at indrømme han havde kunne lide Ray. Han skulle ikke indrømme, hvor ondt han havde det overfor nogen, hvilket selvfølgelig også betød at benægte det overfor sig selv. Han vidste ikke om han overhovedet skulle smile over hendes svar, for så meget var der jo egentlig heller rigtigt st smile over. Han smilede nu dog alligevel, da han ville forsvare det med at han i det mindste tænkte som hende. "Kan godt lide vi tænker ens" Svarede han med en rolig stemme. Han mærkede hvordan deres fingre flettede sig sammen da hun tog hans hånd og synes nu det var meget fint, det var ikke fordi han havde noget imod det. Collin havde drukket længde inde og han var også på stoffer, så han var godt kørende. Alt pralede hurtigt af, selvom det for alvor ville ramme imorgen. Og hvordan skulle han så få det væk der? "Godt at høre" sagde han med en rolig stemme, og så hen mod de andre tre som var herude. Han stod forsat tæt ind mod hende. Han synes også Raven var smuk, men synes ikke hun forekom som værende Ray's type. Dog var han egentlig ikke sikker på, om Ray havde en type. Han lænede sig ind mod hendes læber, da det simpelthen blev for fristende.

Raven sukkede lidt og tog så en ny tår af vodkaen. Det var ikke fordi hun drak ret tit, hun gik trods alt stadig på Hogwarts, hvor det var forbudt at drikke, men hun havde gjort det et par gange, og hun havde heldigvis nogle gode veninder som dækkede over hende både her til aften/nat, men også i morgen, så hun ville kunne komme senere. Hun havde jo ligesom regnet med, at hun skulle hjem og feste og hygge sammen med Ray, men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Hun nikkede lidt, "Ja.. Jeg må dog indrømme, at hævn ideer ikke lige er min stærke side," svarede hun i et stille suk og tog endnu en tår af vodkaen. Hun kunne allerede hvordan vodkaen løb rundt i hendes krop og begyndte at være der for hendes hjerne og hjerte, så det hele ikke gjorde så ondt. Det var egentlig lidt skræmmende så hurtigt hun blev beruset, men nu havde hun heller ikke spist noget hele dagen, og hun havde ikke drukket længe.
Selv var Raven en ganske stille og rolig pige, men hun måtte nok indrømme, at hun havde en svaghed for ældre fyre, selvom det tilsyneladende bare var ris til egen bagdel. Hun så lidt op på ham, da han trods alt var højere end hende, og nikkede så lidt. Han stod godt nok tæt på, men nu var det jo også hende som havde flettet sine fingre ind i mellem hans. Hun mærkede hans læber mod sine egne, og tog sig selv i ikke at tøve med at gengælde det. Hvilket overhovedet ikke lignede hende, men hun var beruset og ked af det lige nu, og det var jo ikke fordi hun var jomfru og hun var bestemt heller ikke sammen med Ray mere, det ville han få klar besked om dagen efter, eller hvis han vågnede på et tidspunkt. Hun lod den frie hånd glide op til Collins kind, som hun gjorde kysset en smule dybere.

Collin lod Raven drikke som hun ville af vodkaen, da hun trods alt også lige havde fået sit hjerte knust, selvom det nu ikke var det han var mest interesseret i. Collin var også på stoffer, så han kunne ikke rigtig mærke noget som helst men han vidste så godt at det ville ramme voldsomt meget, ligeså snart musikken var slukket, festen var ovre og rusen forsvandt. Han havde ikke haft ondt i sit hjerte længe, og han ville med garanti komme til at ønske, der var en måde man kunne få sit hjerte ud på og derfor ikke mærke smerten. "Jeg har et par idéer" sagde han med et drilsk smil over sine læber. Han lænede sig frem mod hende. "Vi kan altid du ved, knalde lige ved siden af ham.." sagde han med et fjoget smil over sine læber, som dog alligevel forekom charmerende. Han var helt følelsesløs lige nu, og han var meget direkte, hvilket selvfølgelig ikke blev bedre af, at han var påvirket. Han tog fat i vodkaen og drak af den. Han var også virkelig langt væk, som sagt så langt væk, han ikke følte en skid. Han kunne ikke have ondt på nogen ordentlig måde, det hele blev mere akavet og forfjamsket inde i ham. Netop fordi han ikke mærkede det. Hans hjerne vidste han burde have ondt, mens hans hjerte fulgte bare ikke med.. Men hans blod cirkulation gjorde, for han var jo egentlig vred. Han smilede kort, da han mærkede hun gengældte hans ret drastiske tiltag. Han mærkede hendes hånd på sin kind, hvilket fik ham til at glide hovedet på skrå for at gøre kysset dybere.

Raven vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hvad hun skulle op med hvad, eller noget som helst andet. Hun vidste ikke andet lige nu, end at hun at hun havde ondt og hun følte at hele hendes verden var blevet revet væk under hendes ben. Hun havde bare lyst til, at drikke sig virkelig fuld lige nu, og glemme alt om Ray, selvom hun selvfølgelig ikke bare ville kunne glemme ham fra den ene dag til den anden, hun elskede ham jo virkelig, måske ikke lige i dette øjeblik.
Det eneste som hjalp bare en smule på det hele, var at Collin heller ikke havde vidst noget, "Jeg lytter," sagde hun, lige nu ville hun hellere end gerne tage hævn, selvom hun faktisk aldrig havde været den hævngærdige type. Dog kom hans ide ret meget bag på hende, selvom det faktisk var virkelig fristende. Hun bed sig en anelse i læben, hun havde aldrig været sammen med andre end Ray, og lige nu hvor hun var fuld, så gav det bare virkelig god meningen inden i hendes hoved, at den første fyr hun skulle være sammen med efter Ray, skulle være Rays elsker. Hun endte derfor med at nikke lidt, "Okay," sagde hun så, selvom der stadig var en smule fornuft inden i hende som sagde hun skulle sige nej.
Lige nu var hun faktisk ret så ligeglad med, at der stod andre ude på altanen med dem, hun stod helt fordybet i kysset med Collin, og fulgte derfor hurtigt trop som han gjorde kysset dybere, som hun lod sin modsatte hånd glide ned af hans brystkasse og ned af hans mave, for til sidste at ende på hans nedre dele, dog uden på bukserne.

Collin smilede kort for sig selv, da hun var med på hans idé. Han ville ikke have ondt, så for ham var det netop den rette løsning. Han havde skubbet alt væk og var heldigvis for ham selv også ret følelsesløs grundet de stoffer, han for en time siden havde indtaget. Han var dog også pisse aggressiv, hvilket gjorde ham væsentlig mere utålmodig, og det hjalp ikke at hun bevægede sin hånd ned over hans bryst, mave for i sidste ende at havne ved hans skridt. Han løftede hende derfor op og bar hende ind på Ray's værelse, for at smide hende bestemt ned i sengen. Selvfølgelig ikke sådan så det gjorde ondt eller som om han var den der skulle styre showet, men på en mere ivrig måde. Han ville trods alt gerne indfrie sin hævn. Alt den smerte, som dulmede lige under overfladen, skulle skubbes så langt væk som overhovedet muligt. Han lagde sig over hende og genoptog kysset, inden han begyndte at bide hende i halsen, der gik da heller ikke længe før han gik i gang med at tage tøjet af hende.

//Blackout: Sexscene. Næste dag//

Collin havde ikke rigtigt sovet. Han havde sat og stirret vredt på Ray og overvejet hvilke lede ting, han skulle gøre ved ham foruden det han allerede havde gjort. Han ville så også nægte at sove i en seng ved siden af ham, det var simpelthen for fucking klamt. Collin bevægede sig mod Ray og nærmest sparkede ham ned fra sengen af. "Vågn op din fucktard" sagde han vredt og så mod Raven.

Raven stod ret fordybet i kysset og den lettere uskyldige berøring hun tildelte Collin, derfor fik hun et mindre chok, da han pludselig løftede hende op, men det fik hende dog hurtigt til, at smil og hun flyttede sine læber til hans hals, som hun blidt kyssede, til de nåede værelset hvor Ray lå og var helt væk. Det gjorde virkelig ondt, at se på ham, selvom han sov, og selvom han havde været en kæmpe nar overfor hende. Hun lod sig dumpe ned i sengen, og undlod bevidst at kigge på Ray, og holdt blot sit fokus på det som Collin lavede. Hun gengældte derfor kysset, og var heller ikke længe om, at begyndte at få tøjet af ham.

//

Raven havde sovet, men virkelig dårligt, hun havde dog været blevet læggende i sengen, men helt ude på kanten, så langt fra Ray som overhovedet muligt. Hun havde dog været vågen i noget tid, dog uden et ord. Hun havde tømmermænd, og var stadig virkelig sur og skuffet over Ray. Hun satte sig dog op som Collin begyndte at bevæge på sig, og fulgte ham med blikket som han bevægede sig mod Ray. "Du er den største nar i verden, ved du godt det Ray?" snærrede hun, selvom hun nok ikke kunne skjule sorgen i sin stemme, og var egentlig ret ligeglad med om han slog sig, da Collin sparkede ham ud af sengen. Hun var stadig nøgen, det kunne jo være ligemeget, eftersom de begge to nu havde set hvad hun havde, og hun ville have at Ray skulle vide hvad hende og Collin havde lavet.

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Turn down for what? - Ray + Collin + Raven

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 2:18 am

Ray havde sovet som en sten af den anden verden. Eller rettere. Blot været langt væk. Det han vågnede op til ville dog mest af alt være et mareridt. Han vågnede ved at han lå på gulvet og havde noget så ondt i den ene side. Han tog sig til siden inden han spærrede øjnene helt op ved synet af ikke alene Raven der ikke havde tøj på hvilket han fattede hat af, men også de ord der kom fra hende inden han fik øje på Collin som han kiggede forvirret rundt i lokalet. Han tog sig atter til sin side og kunne mærke hans verden blev revet i stykker på få sekunder og en voldsom smerte skød igennem ham og bestemt ikke den der kom fra hans side af. "Raven.. Jeg.." sagde han med smerte i stemmen og var virkelig på nippet til at få fugtige øjne selvom han godt vidste at han på ingen måde kunne tillade sig det. Smerten skød fra hans brystkasse af blandet med den fra hans side af hvilket blot gjorde alt værre. Han kunne jo godt regne ud hvad de havde lavet og hvorfor. Han var busted og han vidste han ville miste dem begge på den der måde. Han rejste sig en smule op og holdte sig stadig til siden hvilket gjorde han var tæt på at falde, men det var ligemeget. "Collin.. Jeg... Undskyld..." sagde han stille og var egentlig ret så forberedt på flere slag fra hans side af. Han ville ikke engang kæmpe imod. Han vidste godt han havde været sammen med dem begge på en gang og intet i verden ville kunne undskylde for han ikke bare havde været ærlig. Smerten i brystet blev en del stærkere end den i siden hvilket fik ham til at tage sig til sit hjerte i stedet for og mistede næsten balancen. "Vil du ikke nok bare slå mig huh?" spurgte han, Collin og lukkede sine øjne da han ville have det overstået. "At jeg er polygam og aldrig har sagt noget gør det ikke ok" sagde han stille og åbnede sine øjne for at se over mod Raven som han mest af alt havde lyst til at kysse og kramme og undskylde overfor lige nu.

Collins aggressioner sad i hele hans krop. Hans blod og hjerte havde mere fart på, en den hurtigste kost man kunne få på markedet. Huden under hans øjne var lettere røde. Dels fordi han havde været tæt på at tude, da Raven rent faktisk var faldet i søvn. Han var nemlig ikke typen der skulle nyde noget af at andre kunne se hans svage øjeblikke. Han havde dog kunne holde tårerne tilbage. Rødmen kom sig også af, at stofferne ikke virkede mere. Virkningen var aftaget og tilbage sad han tom, aggressiv og med et hjerte, som blødte. Gjorde ondt. Han havde svært ved at trække vejret ordentligt, Ærligt virkede det tiltrækkende at rive hele hans hjerte ud, så han ikke kunne mærke smerten. Selvom han var træt, så var det ikke det han mærkede lige nu. Nej, han mærkede sin egen nedtur og sit eget downfall. Han havde en håndfuld minder og ting, han ville ønske han kunne ændre. Collin svarede ikke. Han så mod Ray og over mod Raven. Ja, det var ganske tydeligt hvad de havde lavet. Elskerinden og kæresten havde mødt hinanden og det var som om, der var en dødelig gift i rummet. Collin kunne mærke den – og han kunne ikke garantere for sine egne reaktioner. Han kunne ikke lade være med at grine en anelse mekanisk. ”Din stupide lille fag. Tror du jeg gider høre på dit bullshit?” spurgte han retorisk og så på ham med vrede øjne, inden han tog fat i hans trøje. Han holdt den stramt mellem sine hænder, inden han lod en knytnæve ramme ham. ”Du er da nok det klammeste, jeg nogensinde har haft den ulykke at skulle glo på,” sagde han holdt. Isende koldt. Han skar en grimase, da det var som om hele hans hjerte med hans egen isende stemme, frøs til. At alt inde i ham gjorde. Han så mod Raven. ”Skal jeg give ham et slag fra dig også?” spurgte han, stadig koldt.

Raven rystede på hovedet, og bed sig hårdt i læben for ikke at begynde at græde, "Du skal slet ikke snakke til mig, Ray, du skal bare holde dig langt væk fra mig, og aldrig nogensinde kontakte mig igen," sagde hun og rejste sig fra sengen, og begyndte at tage tøj på, nu havde Ray nok fanget hvad der var sket.
"Nej, fandme nej, om det er okay!" sagde hun og mærkede en enkelt ensom lille tåre trille ned af sin ene kind, som hun ikke havde kunne holde tilbage. Hun følte sig så ligegyldig og røvrendt af Ray lige nu, at alt bare gjorde ondt.
Det gjorde ondt på hende, at se Ray tydeligt også var påvirket af situationen, men hun var alt for knust lige nu til, at kunne tage sig af hans følelser, oveni sine egne. Raven havde aldrig været nogen voldlig pige, og hun gik bestemt ikke ind for vold på nogen som helst måder, men lige nu følte hun lidt, at Ray havde godt af, at mærke den smerte hun selv havde inden i kroppen.
Hun manglede kun, at få sin bluse på, da hun ud af øjenkrogen så Collin tog fat i Rays trøje, hvilket fik hende til, at vende rundt lige tids nok til, at se den knyttede nævne, som Collin sendte afsted mod Ray, hvilket fik hende til, at gispe og hendes hænder dækkede hendes mund og næse.
Hun rystede på hovedet ved Collins spørgsmål, "Han er ikke det værd," sagde hun, og trak blusen ned over hovedet og rettede på den, men turde alligevel ikke helt at forlade de to lige nu. Godt nok så Collin hård ud, men hun havde ikke regnet med, at han kunne finde på, at slå Ray.

Ray var mest af alt sikker på at Collins røde kulør stammede fra hans mangel på stoffer. Han vidste jo ikke Collin havde været tæt på at anerkende sine følelser overfor ham. Ray elskede dem begge. Bare på hver sin måde og han havde behov for dem begge i sit liv. En ting han nu havde forspildt godt og grundigt. "Bullshit? Fag? Come on Collin. Det kan du gøre bedre. Kom nu.. Ram mig hvor du allermest vil. Du har jo allerede været oppe i hende. Har du ikke? Tror du virkelig du kan ramme mig dybere?" spurgte han med tristhed i stemmen der var mm fra at knække. Også selvom han ikke kunne tillade sig det. Det var hans egen skyld. Han kunne jo bare være ærlig fra starten af. Så havde der måske været en chance for at de ville affinde sig med præcis hvor meget han holdte af dem begge to og han bare havde enormt svært ved at binde sig til kun en person af gangen. Han vendte blikket mod Raven som Collin nærmede sig ham og mærkede taget i hans tøj. "Men Raven.. Jeg elsker dig" sagde han stille og fik svært ved at holde fugten i sine øjne tilbage da han så hendes tåre. Det havde aldrig været meningen at såre hende. Aldrig! Han elskede hende. Det gjorde han virkelig. Han nåede ikke at sige mere da Collin slog ham og Ray gjorde ingen modstand. Hvorfor skulle han? Han vidste jo godt selv han havde ødelagt alt. Et års forhold med verdens smukkeste pige og så ødelagde han det fordi han ikke bare var ærlig. Han vendte blikket mod Collin. "Så fortryder jeg da godt nok at jeg nogensinde faldt for dig din store idiot" hviskede han en anelse lavt, men vidste godt Collin kunne høre det. At være vild med to på en gang var ingen nem sag, men det var sådan Ray var. Det måtte han lære at stå ved. "Kom nu Collin. Jeg ved du vil. Ram mig.. Slå mig.. End jeres lidelser. Jeg ville ikke såre nogen af jer. Jeg skulle have været ærlig i stedet for" sagde han stille og vendte blikket skamfuldt nedad. Han ville ønske Raven ville gå og efterlade ham til den smerte som Collin ville forvolde ham for han vidste godt selv at Collin ville kunne smadre ham hvis det var det som han lystede.

"Selvfølgelig knaldede jeg hende. Lige der ved siden af dig, mens du var gået helt og aldeles kold. Hun var iøvrigt langt bedre end dig." svarede han med et straight face og så på ham med øjne der kunne slå ihjel. Han havde med vilje ikke svaret på, at han kunne ramme ham bedre end det. Han havde intet tilovers fra ham mere, og selvom han dybest inde elskede ham, så hadede han ham lige nu, selvom det jo egentlig bare var fordi han var blevet såret. Det var han blevet før, mange gange. Derfor havde han aldrig sagt ja til at være kæreste med Ray.. fordi han med garanti på et tidspunkt ville blive såret, og hvad blev han? Såret! Desuden var han ikke klar på et forhold. Han levede for at være sammen med random chicks og fyre.Collin så på Ray, da han gav sig til at undskylde til Raven igen. "Er du ved at være færdig med at fortælle din livshistorie? For tydeligvis kan du se, vi begge er pisse ligeglade." svarede han hårdt. Han holdt stadig fast i ham ret stramt. Han hørte Rays hvisken og så på ham og grinte endnu en gang. "Så er det satme godt, at jeg aldrig nogensinde har elsket dig. Du var ikke andet end sex." svarede han endnu en gang koldt. "Men du ved tydeligvis ikke hvordan man behandler en dame," kommenterede han hurtigt, da han godt var klar over hans reaktion var underlig. Han var vred over, at han havde løjet for ham mest af alt, for de var jo ikke kærester. I det mindste sagde han ikke ja til at være kærester med de chicks han var sammen med. "Han er det ikke værd?" spurgte han og så mod Raven. "Skal jeg gentage overfor dig, at han hellere vil kneppes i røven af en dude end han vil være sammen med dig?" spurgte han og så vredt på Ray igen. "Det er ikke sjovt, når du selv beder om det... Desuden vil jeg ikke forsætte med at røre ved en klam lille luder." forsatte han.

Dette her var første gang nogensinde Raven rent faktisk følte sig direkte billig. Ray havde været hendes første gang, og hun havde aldrig været sammen med andre end ham. Ikke før nu i hvert fald. Hun lagde derfor helt automatisk armene over kors, og vendte blikket mod gulvet. Hun kunne slet ikke se nogen af dem i øjnene. Det var ikke lige sådan her hun havde regnet med, at det ville være, at have fået sin hævn.
Hun gjorde bidet i sin læbe hårdere, da Ray sagde han elskede hende, og rystede så lidt på hovedet, før hun fik taget sig sammen til at se på ham, "Vel gør du ej, Ray, lad vær med at misbrug de ord," sagde hun stille, og tørrede tåren som var trillet ned af hendes kind, væk med sin håndryg. I hendes hoved var man ikke en person man elskede utro.
Hun vendte dog hurtigt blikket væk igen, da Collins slag ramte Ray. Selvom hun var sur og ked af det lige nu, så kunne hun heller ikke bare stå og se på, at han blev træsket. Det havde hun trods alt et for stort hjerte til, selvom hun selv havde haft lyst til, at stikke ham en lussing, så var det jo ingen ting, i forhold til, Collins slag. Hun rettede dog blikket mod Collin som hans spørgsmål lød, og hun rystede atter lidt på hovedet, og skulle lige til, at svare på hans spørgsmål, da hans reminder lød, hvilket blot var ord som skar hendes hjerte op. Collin kunne lige så godt have slået hende også, det ville nok have gjort mindre ondt, end hans ord. "Hvilket bare gør ham endnu mindre værd for mig," sagde hun, og mærkede en ny tåre trille ned af sin kind, selvom hun virkelig kæmpede for, at holde dem tilbage.
Hun rystede lidt på hovedet, da Ray selv begyndte at be om, at Collin slog ham, hvilket fik hende til, at spærre øjnene op og se på ham. Hvorfor i al verden gjorde han nu det? Men det lød heldigvis til, at Collin ikke var typen som lod sig provokere af den slags, hvilket hun ellers frygtede han ville være.

"Du er et fucking svin. Ved du godt det?" spurgte han hårdt for at benægte sit hjerte hvor ondt det gjorde. Han elskede jo dem begge to og endda lige højt. En ting var at de havde været i seng sammen. Det kunne han måske godt lidt forstå, men lige ved siden af hvor han var gået kold. Det var jo direkte ulækkert. "Jeg misbruger dem ikke Raven. Det er sandheden" sagde han en anelse bestemt selvom han godt kunne forstå hun bestemt ikke kunne mærke det lige nu. Åh hvor han dog skulle have fortalt hende om sit behov for at være med mere end en. Så kunne det være at hun faktisk havde forstået og det her ikke var sket. Det var bare som om det var for sent nu og han kunne ikke ændre på tingene nu om så han ville. Han ville tilbage i tiden og ændre på det. Han mærkede et par tåre trille ned af sine kinder igen, mest af alt fordi han havde såret Raven. Det gjorde også at han have ramt Collin, men i bund og grund var han sikker på han ingen chance havde med Collin og han aldrig havde været andet end sex for ham.
Da Collin bekræftede ham i at han aldrig havde elsket ham ramte Collin virkelig godt. Hans hjerte der allerede var godt og grundigt knust over Ravens reaktion blev ligesom trampet på hårdt og brutalt ved Collins ord. Han bed sig hårdt i læben for ikke at give alt for meget udtryk for at Collin havde ramt rigtigt selvom han godt et sted vidste at Collin kunne se det. "Stop med at få mig til at lyde som homo når jeg er biseksuel" sagde han bestemt da han bestemt ligeså meget ville være sammen med Raven som han ville være sammen med Collin. "Tænk at du har været med sådan en vuss der ikke engang kan slå ordenligt" sagde han hårdt da han virkelig gerne ville rammes bare en gang mere. Helst i maven så det ville gøre et andet sted end i brystkassen. Så hans hjerte ville flyve op på plads hvor det hørte hjemme i stedet for at ligge nede i mellemgulvet og køre ondt. Han forstod jo godt at Raven havde gået i seng med Collin, men så på den anden side havde han aldrig regnet med at hun havde været sammen med en anden på den måde. Hun var nok den pige her i verden han kendte der var mest svær at få fingre i udover hans roomie. Så godhjertet og smilende. Alle de ting han havde faldet for ved hende i sin tid.

"Og det er en overraskelse for dig eller hvad?" spurgte han med en apatisk tone i sin stemme. Det burde virkelig have været gået op for ham for en evighed siden, men fair nok. Collin var virkelig ligeglad med hvad nogen følte lige nu. Han havde brug for sit fix, og han havde ikke mere af det. Han havde brug for at glemme og brug for at Ray ikke betød en skid for ham. Aldrig igen. Han så på Ray med et smil. "Forklarer hende bare hvordan det hele foregik." svarede han og valgte med vilje at ignorere det hun sagde. "Jeg gider ikke røre ved dig. Jeg væmmes ved dig." svarede han og gav slip fra hans krave, inden han valgte at gå derfra. Han hverken stormede ud derfra eller gik langsomt, han gik bare. Han ville aldrig slå Raven, for hun havde ikke gjort ham noget. Han ville heller ikke slå på Ray normalt. Han var dog en fyr, så han kunne godt tåle at få nogle tæsk over at være en stor idiot.

//Out//

Raven vidste slet ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. På den ene side, havde hun lyst til, at hjælp Ray, da det trods alt gjorde ondt på hende, at se ham når han havde ondt efter det slag som Collin havde givet ham, men på den anden side, så havde han altså også fortjent det.
"Hold nu op, Ray, havde du virkelig elsket mig, så havde du aldrig været mig utro," sagde hun og rystede lidt på hovedet, og hvis han endelig var polygam, så burde han i det mindste have fortalt hende det, så hun havde kunne være forberet på, at det her var noget som kunne ske.
Hun ville faktisk slet ikke vide, hvordan det var foregået mellem de to, det var rigeligt, at vide at Ray havde været hende utro, at det så oven i købet var med en anden fyr, gjorde det næsten kun værre. "Ray, stop nu dig selv," bad hun stille, som han blev ved med at provokere Collin til at slå ham igen.
Hun fulgte Collin med blikket som han begyndte at forlade rummet, men blev selv stående, hun gik så hen og lukkede døren efter ham, før hun vendte fronten mod Ray. "Hvis jeg ikke har gjort det tydeligt nok for dig, så slår jeg op, Ray," sagde hun og lagde armene over kors, som en ny tåre trillede ned af hendes kind, hun stod dog stadig et godt stykke fra ham, så han ikke kunne nå hende, med mindre han selvfølgelig selv gik hen til hende.

Ray åbnede munden ved Collins ord om at han burde have vist at han var et svin for så at lade sin mund lukke i igen da han godt vidste det. Han havde jo også mere eller mindre tvunget sig kendskab til Collin så jo det vidste han godt. Ray slog blikket ned da Collin hentydede til hvordan de havde mødt hinanden og måtte indrømme at det gjorde virkelig ondt. Han skyldte dem begge en forklaring, men da især Raven når de havde været kærester. Han havde ikke tænkt sig at fortælle hvordan havde mødt Collin medmindre hun direkte bad om det. Det var der ingen grund til. Han lod sig slippe og holdte blikket nede for han ville ikke se på Collin gå.
Han slog det først op da det gik op for ham at han var alene med Raven. Han skyndte sig derfor hen til hende for at forsøge at tørre hendes tåre væk. "Jo tak jeg forstod godt du slog op. Jeg forstår dig godt. Jeg skulle bare have været ærlig fra starten af" sagde han stille og mærkede et par tåre løbe ned over hans kinder igen. Det var heller ikke så slemt at være ked af det når Collin ikke var der for det kunne han ikke fordrage. "Om så du tror på mig eller ej så har jeg altid elsket dig Raven. Jeg er virkelig ked af at jeg har udsat dig for det her. Der er ikke ord her i verden for at undskylde for hvad jeg har gjort" sagde han stille og håbede bare han fik bare en anelse lov til at trøste hende. Det havde aldrig skulle gå udover hende på den der måde. At han havde været polygam havde næppe været et problem hvis han faktisk havde sagt det til hende.

Raven var bestemt ikke interesseret i, at vide noget som helst om, hvordan Ray og Collin havde mødt hinanden, eller hvor mange gange de havde været sammen. Der var jo ikke nogen grund til, at gnide salt i såret, det var mere end rigeligt, at vide, at Ray havde været hende utro. Uanset om det så kun havde været med Collin, eller om der havde været mange flere. Det gjorde bare endnu mere ondt at tænke på.
Hun drejede hovedet som afvisning, da han kom hen til hende, stadig med armene over kors, "Vær sød og lad vær med, at røre mig," bad hun stille, som hun lukkede øjnene, i et forsøg på, at holde tårene tilbage. Hun tog et skridt baglæns, væk fra Ray, så hun mærkede døren mod sin ryg, og mærkede et par tåre mere trille ned af hendes kinder, som hun åbnede øjnene igen, for at se på ham, da han snakkede til hende. Hun bed sig lidt i læben, "Ja, du skulle.. Men det er forsent nu," sagde hun, men mærkede alligevel, hvor ondt det gjorde indeni, at se ham græde også. Det mindes hun ikke hun havde oplevet før.
"Jeg elskede dig virkelig, Ray, jeg ville have gjort alt for dig, jeg troede virkelig du var min eneste ene.. Men jeg er ked af, at jeg ikke var nok for dig.." sagde hun og lagde bildt en hånd mod hans kind, og tørrede hans tåre væk med sin tommelfinger, "Pas godt på dig selv," sagde hun stille og slap ham igen, for at vende sig mod døren.

Nu havde der så kun været Collin fra Rays side af. Han vidste godt det stadig ikke var spor i orden. Det gjorde han bestemt, men han havde været så bange for at skræmme hende væk at han havde glemt at tænke over at hun nok ville finde ud af det ligesom hun jo så havde nu. Ray stoppede sig selv og holdte sig kun til at tørre et par af hendes tåre væk selvom han havde lyst til at give hende et kram. Det valgte han dog ikke at gøre da han godt vidste han ikke var velkommen. Han fulgte dog ikke efter da hun trådte et par skridt bagud. "Jeg troede aldrig du ville acceptere at jeg har behov for mere end en. Det er jo ikke fordi du ikke var nok.. Det er bare..." sagde han stadig med tåre ned af kinderne og en stemme der virkelig vibrede en del. "Hun gjorde mig sådan her. Jeg var bange for at miste dig og nu har jeg mistet dig alligevel. Verden er uretfærdig" sagde han og trampede let i gulvet som om han var et lille barn, men han havde jo forsøgt at passe på hende. Det var bare gået galt. Det gjorde så forbandet ondt. Helt inde dybt i kroppen hvor han aldrig troede noget kunne gøre ondt før nu. Han mærkede hendes hånd mod sin kind og sendte hende et let smil igennem sine tåre. "Det var aldrig for at såre dig.. Aldrig.. Raven..." græd han som hun vendte sig om og ville ikke høre. Han ville ikke passe på sig selv. Han ville langt hellere passe på en anden. Det var meget nemmere. Han havde dog ikke tænkt sig at stoppe hende da hun skulle have lov til at gå.

Raven havde ondt i hele kroppen, fra inderst til yderst. Hun følte sig billig over, at hun havde været gået i seng med Collin, og fortrød det virkelig, men det havde bare føltes som det rigtige i det øjeblik. Den eneste grund til, at hun havde gjort det, havde jo været for, at Ray skulle mærke den smerte han havde påført hende, bevist eller ej.
Hun snøftede lidt, som hun mærkede hans hånd tørre hendes tåre væk, hvilket fik hende til at bide sig i læben, for der ikke skulle falde flere, selvom hun havde mistet kontrollen over sine tåre lige nu. De blev ved med at trille ned af hendes kinder, så det var nok meget godt at han ikke krammede hende, for hun vidste godt, at hvis han blev ved eller kom tættere på hende, så ville hun ende med at overgive sig og tilgive ham, men det fortjente han bare ikke. "Jeg skal ikke kunne sige om, jeg havde kunne acceptere, Ray, men vi havde i det mindste haft en mulighed for, at snakke om det," sagde hun med gråd i stemmen.
Hans næste ord fik hende dog til, at ryste lidt på hovedet, "Jeg ved godt, hun er skyld i mange ting, men ikke det her Ray, det er din egen skyld," sagde hun, og det gav et mindre sæt i hende, da han trampede i gulvet. Hans eks-kæreste havde jo været skyld i rigtigt mange af Rays og Ravens skænderier, og Raven havde før været ved at opgive forholdet til Ray, på grund af hans eks, men de havde hver gang fundet en løsning og var kommet videre.
Hun kunne dog ikke få sig selv til, at smile til ham, selvom han smilede til hende, "Men det gjorde du," sagde hun som hun havde vendt sig, og tog i håndtaget, for at åbne døren, "Farvel, RayRay," sagde hun med sorg i stemmen, før hun forsvandt ud af døren, mens hun stadig græd, det gjorde så ondt, for hun elskede ham jo virkelig og havde virkelig lyst til, at vende om igen og løbe ind i hans arme og kramme ham, kysse ham og tilgive ham, men hun kunne bare ikke.

Han var glad for at hun lod ham tørre nogle af hendes tåre væk. Det var da det mindste han kunne gøre når han havde påført hende den smerte. Han havde sådan en lyst til at kramme hende, men han var ganske sikker på at han ikke måtte. Derfor gjorde han det ikke. Det skær i ham at se på hende have det sådan der. Det havde jo aldrig været meningen at hun skulle såres. Heller ikke selvom han godt vidste han havde gjort det. Han nikkede ganske let til de skulle have haft snakket om det. Det gjorde helt ondt at tænke på at alt havde været meget bedre hvis bare han havde været ærlig. Han holdte nu stædigt fast i at hun havde været skyld i at han havde behov for mere end en. Havde det ikke været for hende så havde han ikke været så pokkers tryghedsafhængig som han var. "Jeg var slet ikke så usikker før jeg mødte hende. Jeg havde intet behov for at være med mere end en før jeg mødte hende så på en måde er det hendes skyld jo" sagde han en anelse stædigt selvom han godt vidste han ikke burde være det. Han var sikker på han ikke havde haft samme irriterende behov hvis det ikke havde været for hende. "Men det var aldrig min mening" sagde han stille da han godt vidste han havde gjort det. "Taylor" hviskede han stille og vidste godt hun kunne høre det inden hun gik. Han stod som forstenet og det var først da det gik op for ham at hun var væk at han sætte i løb efter hende. Han elskede hende så højt at det gjorde helt ondt. Ikke alene havde Collin skredet, men nu også hende. Han nåede dog ikke at fange hende da hun for længst var drejet om et hjørne da han kom udenfor. Han havde bare lyst til at holde om hende og undskylde for altid for at få hende tilbage. Desværre kunne han ikke se hende nogle steder og var nød til at give op. Han træskede indenfor igen efter en times tid og fandt en bamse han kunne ligge med. Han ville ønske at Keira snart kom hjem.


//out

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Re: Turn down for what? - Ray + Collin + Raven

Indlæg  Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum