Are you only imaginary? - Hope + Jeans

Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Are you only imaginary? - Hope + Jeans

Indlæg  Admin on Man aug 07, 2017 12:56 am

Denne tråd er tilegnet Jean Lucien Noël Cavalier og hun laver noget ala det her: Klik!
Det var en torsdag i sommermåneden. Klokken var tæt på 1, og der var ikke mange udendøre. I hvert fald ikke omkring de gyder, som Hope befandt sig ved. Hun var hjemme for at besøge sin far, som var flyttet til Paris efter skilsmissen med hendes mor. Hun havde været på besøg i godt en uge og skule om en uge videre til Lyon, så hun kunne besøge sin mor. Hun havde trods alt masser af tid til at besøge familie i Frankrig, for faktum var at ferien på Universitetet for de fleste var gået i gang. I hvert fald hvis de havde fået afsluttet deres eksaminer, og det havde hun. Hope befandt sig som nævnt i en gyde. Her var hun iført et par sorte tætsiddende skinny jeans, et par blå converse sko og en sort tætsiddende hoodie. Hun havde en beanie på hovedet og lige nu også en maske, da hun var i gang med at arbejde. Hun stod med sit graffiti og arbejdede på det, hun havde brugt de fleste af sine aftener i Paris på. Sit kunstværk. Hun var i gang med at lave en kvinde og var da også snart ved at være færdig. Snart var det kun detaljer der manglede. Hun trådte tilbage for at se på det hun lavede og smilede lidt for sig selv. Det så godt ud, det måtte hun sige. Hun tog masken ned om halsen for at tage en tår af den vodka hun havde taget med sig. Hun følte sig ret tit rastløs og hun havde brug for noget, der fik kreativiteten frem i hende.

Jean selv var taget til Paris for at besøge sin egen familie inden han skulle til at forberede timerne til næste skoleår. Han havde kun et par uger før arbejdet kaldte igen og derfor havde han sidste uge i juni og første uge af juli. Ikke meget mere end det. Desuden skulle han hente nogle bøger i Paris han regnede med at bruge til sin undervisning. Eller i hvert fald ville læse dem fordi han bare bedre kunne li bøger på sit modersprog. Det eneste han ikke kunne lide ved Paris var de minder han havde om sin fortid. En fortid han ikke ville tænke på. En lovløs fortid der bestemt ikke var nogen han ville dele med nogen. Han stoppede op da han lagde mærke til den smukke kunst på væggen og lagde hovedet let på skrå. Han havde godt nok ikke været på et kunsternerisk kollegium, men derfor havde han nu stadig et vis øje for smuk kunst. Han sagde ingenting. Han lod hende blot forsætte. Han var i hvert fald ret så sikker på det var en kvinde og han kunne godt lide tanken. I hans øjne var kvinder ikke mindre værd end mænd. Langt fra. Nu var han så også ganske glad for kvinder og især den slags kvinder der ikke var helt så søde som de så ud. Kvinder der kunne give ham modspil og var vilde. Da hun fjernede masken kunne han da ikke lade være med at smile over at han faktisk havde ret i at det var en kvinde. "Nydeligt. Vild og så alligevel ikke" kommenterede han med et let charmerende smil over sine læber som han betragtede hendes kunstværk. Tænk at nogen kunne betragte det som grimt, men nu kunne han så også godt lide det med at det ikke var helt lovligt. Han selv bar en læderjakke trods for det ikke lige fremme var koldt og et par jeans. Man kunne se hans t-shirt indenunder med print. Han var trods alt på ferie så derfor var han afslappet.

Hope betragtede kvinden på væggen og rodede i sin taske og fandt en af de pastaer, man brugte for at få farven mere tydelig frem ved øjnene. Hun elskede at blande de forskellige ting, så det blandede forskellige stilarter sammen. Hun levede trods alt bedst i kaos, så hun så ikke nogen grund til at have orden rent stilmæssigt i det hun lavede. Desuden virkede det på helt forskellige måder, hvilket var tydeligt for en der vidste noget om det, hvilket hun trods alt gjorde. Hun levede og åndede for kunst. Efter hun havde taget sin tår, vendte hun sig om for at kigge på det hun lavede endnu en gang. Da hun hørte en mandelig stemme, kunne hun mærke hvordan hun et kort sekund blev bleg i ansigtet og hendes hjerte pumpede. "Åh.." udbrød hun mens hendes fingre gav slip fra vodkaflasken, så den gik i stykker. Hun var trods alt i sin egen verden og vidste at man skulle passe på. Det var jo egentligt ulovligt, det hun havde gang i. "Du skylder mig en vodkaflaske" lød det med en tydelig dialekt af det mere østlige Frankrig, da hun trods alt kom fra Lyon. "Og ved du meget om kunst, siden du udtaler dig om mit?" spurgte hun hurtigt efterfølgende og så på ham. Hun anede ikke hvem han var. Det Magiske Universitet var trods alt stort og hun studerede ikke ligefrem historie. Magiske runer var lidt mere hende. Hun regnede ikke med at han ville melde hende for det hun havde gang i, når han rent faktisk bare stod og kiggede på det. Hun betragtede ham lidt for at bedømme hvilken slags type han var. Fransk, i hvert fald. Det kunne hun høre. "Men tilbage til den der vodka. Held og lykke med at finde et sted der har åbent" sagde hun en anelse irriteret. Hun var trods alt ret tipsy, og det var lige nu hendes inspirationskilde... Altså vodkaen.

"Undskyld. Det var ikke meningen at give dig et chok" sagde han med en undskyldning i stemmen selvom det normalt ikke lå til ham, men det havde ikke været hans mening at give hende et. Han havde bare været helt væk i hendes kunst. "Skal da være mig en glæde, men skal du ikke være færdig med din kunst først? Så kan du selv vælge din flaske" sagde han med et lille let nik da han var ligeglad med om hun faktisk ville vælge en enormt dyr flaske. Han havde sådan set penge nok af en der kun var professor. Han lavede en bupbup hånd da han havde sådan semi forstand på kunst. "Ikke sådan direkte, men jeg synes det du har lavet er ganske fangende" sagde han med et let drenget smil af en voksen mand at være. Han selv havde heller ikke styr på de andre studerende der ikke var hans egne. Faktisk gav han sine egne elever små kælenavne da han heller ikke altid havde styr på dem uden. Det var trods alt mange navne at huske og det var kun dem der skilte sig ud han faktisk kunne huske. Han ville skam heller ikke melde hende. Det ville jo være dumt når han nød hendes kunst. Når han var i Frankrig snakkede han også fransk og endda ganske fyldende. "Uden at lyde cheesy så har jeg masser af sprut derhjemme. Endda også vodka" sagde han med et selvsikkert glimt i øjet.

Hun så på ham med et skarpt blik. "Ikke desto mindre, så var det det du gjorde" svarede hun, og synes nu også han virkede som en, der sjældent havde en undskyldende tone i sin stemme. Hun så en anelse kritisk på ham og satte armene over kors. "Der er også en nat imorgen." svarede hun med et skuldertræk og så lidt på det. Hun vidste ikke hvor vidt hun var tilfreds eller ej og dog alligevel.. Det var bedre end mange andre ting hun havde lavet. Hun havde også været i gang med det her siden hun var ca 13 og inden det havde hun brugt meget tid på at tegne og male. "Synes du?" spurgte hun kritisk og så endnu en gang mod det hun havde lavet. "Hvad kan du lide ved det?" spurgte hun skarpt og bed sig i læben. Hun havde svært ved at tro at en på hans alder kunne lide det hun lavede. Han virkede ikke rigtig som typen, men man kunne vel blive overrasket. "Tror du jeg går hjem med fremmede mænd eller hvad?" spurgte hun denne gang tydeligvis meget kritisk og hævede et øjenbryn. Hun anede ligesom ikke hvem han var, og som lille havde hun indlært at man ikke gik med fremmede mænd hjem eller tog imod noget fra dem bare lige sådan lige. Det gjaldt vel også i voksenlivet.

Han nikkede ganske let til at det var det han havde gjort, men det betød ikke at han havde gjort det med vilje. Han var heller ikke typen der normalt undskyldte. Det var noget som svage mennesker gjorde og hans fortid indholdte kriminalitet så derfor var han langt fra svag. "Sandt, men det vil kræve du er tvunget til at mødes for at få dit alkohol der clearly betyder en helt del for dig" sagde han roligt og med et let hævet øjenbryn. Han nikkede let til om han synes det. "Hvorfor spilde din tid på at sige noget som ikke passer?" spurgte han med et hævet øjenbryn og rystede ganske let på hovedet af hende. Sådan var han ikke. Han kunne ikke fordrage når andre spildte andre folks tid. Der var ikke noget værre. Det var ligesom kvinder der gerne ville flirte og efter man havde kysset ikke ville noget alligevel. Spild af tid og bestemt ikke noget han satte pris på. "Det virker personligt og så alligevel en anelse dystert uden det er for meget" påpegede han roligt som han kiggede på hendes kunst. "Navnet er Jean Cavalier. Nu er jeg ikke fremmede mere" præsenterede han sig selv. Han vidste godt det var et langt skud, men stadig.

"Det er min inspirationskilde." svarede hun kortfattet, inden det gik op for hende at det lød mærkeligt, hvis ikke man forstod hvad hendes projekt gik ud på. Det fik hende til at lyde som en alkoholiker, hvilket ikke var meningen. "Uhm... Du ved, jeg undersøger hvordan forskellige alkoholiske substanser påvirker min kunst." svarede hun med et skuldertræk. Hun ville ikke lyde som om, at alt hun lavede var at drikke. Hun kunne dog godt lide at drikke og hun kunne også godt lide det meste alkohol. Hun elskede at feste og have det sjovt. På den måde var hun meget ligefor. Hun synes livet var for kort til ikke at gøre det man ville. "Fordi man også opnår ting gennnem løgne" svarede hun skarpt og kortfattet. Hun synes at fornemme, hun var langt mere kritisk end ham. Hvilket sådan set ville være sjovt, hvis hun kendte hans erhverv og hvilket fag, han var uddannet i. Hun smilede for første gang, da hun godt kunne lide den ros som hendes værk fik. "Aha," svarede hun, da hun ikke var typen der ville vise at hun kunne lide den ros hun fik. Desuden havde hun jo startet ud med at være kritisk overfor ham, så der var ingen grund til at han skulle se en anden side right away. "Okay, Jean Cavalier. Du er stadig fremmed. Jeg kender ikke dig, jeg kender dit navn" svarede hun og rettede en anelse på sit lange mørke hår. Hun rettede de mørke brune øjne direkte på ham og glædede sig til at høre hans svar.

"Se det kan du godt bilde mig ind" sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Sådan var det vel ofte med kunstnere? At de ofte fandt det i enten alkohol eller noget kraftigere end det. Det var i hvert fald hvad man hørte rundt omkring. Han nikkede let forstående til hendes forklaring. Ikke fordi det vel egentlig var et faktum, men det var alligevel ganske legitimt et sted. Især som kunster. Og hvorfra skulle han vide hun lavede andet end det? Han kendte ikke de andres elever trods alt. Jean kunne nu også godt lide at feste, men han skulle omvendt også vælge sine steder med en anelse mere omhu da han trods alt var professor. "Sandt, men sådan er jeg nu altså ikke" sagde han med et let charmerende smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Det var altså nok det sidste han gad. Han var skam ganske kritisk. Bare ikke når det kom til hans egne ord. Det var også derfor han var ganske enig med hendes udtalelser. Han fornemmede godt hun ikke brød sig om hans ros, men hun havde selv bedt om hans tanker på hendes kunst og så måtte hun altså virkelig tage det ene med det andet. "Men alle vi møder er fremmede på et tidspunkt. Da man gik i skole kendte man jo heller ikke dem man gik i skole med" sagde han med et glimt i øjet. "Ergo skal man starte et sted frøken" sagde han med et ganske let nik.

"Kan jeg godt bilde dig det ind?" spurgte hun med et løftet øjenbryn. Hun ville gerne høre ham uddybe det. Hope vidste ikke hvordan det oftest var for kunstnere andet en musikere. Hun havde aldrig mødt en og for at være helt ærlig kendte hun ikke nogen der lavede det samme som hende selv. Det kunne selvfølgelig godt være, at hun kun var interesseret i sin egen kunst. Det ville dog være en løgn, for hun var interesseret i noget kunst. Der var noget hun fandt pænt og der var noget hun fandt grimt. Forskellen på hende og så mange andre der gjorde det samme var nok nærmere hun havde forstand på det, fordi hun stod i det. "Kan du godt bilde mig ind" svarede hun en anelse monotont og reserveret. Hun kendte ham ikke og hun kunne ikke læse hans tanker. Hun var normalt kritisk overfor folk, mest af alt fordi hun ikke stolede på andre end sig selv. "Men man tog ikke med dem hjem samme dag, som man mødte dem. Gjorde man?" spurgte hun usødet og direkte. Hun var meget direkte generelt. "Så, mon ikke du kan finde en kiosk der har noget alkohol?" spurgte hun denne gang mere løsningsorienteret. En ting var sikkert. Hun tog ikke bare sådan med ham hjem og slet ikke for at få fat i en flaske alkohol. Hun var generelt ret kritisk og flabet overfor folk, så man skulle være tålmodig med hende hvis man ville have noget ud af hende eller bare generelt få lov til at bruge tid med hende. Et eller andet sted var det også et godt skjold for så var man sikker på, at folk ikke ville tæt på. Det var et af de spor hendes forældres skilsmisse havde sat i hende, for ingen ville jo såres... Men Hope var sikker på, at det næsten ville blive hendes død hvis nogen gjorde det ved hende. Det var også derfor hun var 18 år og ikke havde haft en kæreste på noget som helst tidspunkt. Hun havde haft flirts og nogen af dem havde da også været ret alvorlig med hende... Det havde hun dog ikke ligefrem været med dem.

Han nikkede ganske let til at hun godt kunne bilde ham ind at vodka var hendes inspirationskilde. "Mange gode kunsterne er glade for enten stoffer eller alkohol. Sjovt nok er det også dem der er i de bedste så det giver god mening" sagde han med et let smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Jean var ikke den store kunsttilhænger normalt, men når han så noget kunst han fik øje på som han faktisk kunne lide ville han også bruge tiden på det. Han var gået hen og blevet mere til bøger på sin gamle dage og han benægtede ikke kunst for noget af det hæng sammen med hans fag, men det at gemme sig ned i stakke af bøger og lade være med at tænke på hans fortid var mere ham hvis han skulle være ærlig. "Kommer vist helt an på hvor meget man bryder sig om problemer, men måske ikke" sagde han en anelse eftertænksomt selvom han nu havde gjort det, men dengang havde han også været dybt inde i alt muligt der ikke havde været helt lovligt. Nok havde han aldrig været i hverken Garden eller Mafiaen, men han havde bestemt haft været i en mindre bande, været lidt for langfingret og ikke været helt fin i filten. En fortid der før eller senere ville indhente ham. Man kunne vel ikke undvige den for altid? Han nikkede ganske let til om de ikke kunne finde en kiosk. "Så lad os finde en kiosk" sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Det ville han gerne gøre.

"Er det virkelig det? For kan man vide om en kunster har været ædru eller påvirket, når de har lavet deres arbejde? Mit kunst kan være fatalt at lave, mens man er påvirket." svarede hun. Nogle gange var man jo højt oppe, og så nyttede det ikke at være f**ked up på et eller andet. Hope havde gået på Cossus, da hun gik på Beauxbaton. Kunst og kreativitet var en unægtelig del af hende. Hendes tid blev brugt på det at være kreativ, og hun kunne ikke forestille sig ikke at have gang i et form for kreativt projekt. En bog kiggede hun sjældent i, og selvom hun ikke var dum, så havde hun ikke fået de bedste karakterer i skoletiden andet end i de kreative fag. Hun var middel og stolt af det. "Det er rigtigt nok. Nogle kan lide det, nogle kan ikke. Nogen trives i kaos, andre gør ikke" sagde hun med en rolig stemme, inden hun så op på ham. Han var høj. Ikke at hun var lav, men han var nu stadig højere end hende. "Fint." sagde hun og stak nogle af sine ting i sin skuldertaske, inden hun gik med ham. Hun nævnte ikke at den vodka hun havde rent faktisk var stjålet og når han ville bruge penge på en, så var der vel ikke en grund til at stjæle en mere, var der?

"Sandt. Man kan kun gætte medmindre man kender kunsteren personligt, men det er nu stadig en pudsig tænke" sagde han med et ganske let nik. Jean havde gået på Sornois da han havde gået på selv samme skole. Det var sikkert også en af grundene til at han havde været mere tiltrukket af det mørke af det at være menneske i sin tid. Han havde haft venner i det samme miljø og selvom han aldrig havde været en del af Garden så havde han stadig lavet ulovlige ting der helt sikkert en dag ville bide ham i røven med hans arbejde. Nogle gange undrede sig over hvornår det ville ske og andre gange håbede han vel at det aldrig ville ske da han ikke ville dømmes på hans fortid. Han nikkede let enig med hendes ord. Det var også blot skønt at ikke alle var ens. Havde folk været det havde det ikke været sikker kvinder havde kunne give modspil og hvis han skulle indrømme det så var det helt igennem den slags kvinder der sagde ham mest. Alt andet var kedeligt. For nemt og han gjorde sig ikke i nemt. Det var kedeligt. Jean gjorde sig ikke i at sjæle mere selvom han da måtte indrømme at han godt kunne savne det nogle gange. Det havde da også været en hård kamp at stoppe med at være langfingret, men ikke desto mindre var der visse ting han skulle holde sig på dydens sti for at beholde sit job.

"Sandt nok. Men kunst siger jo noget om hvordan det er at være menneske. Hvordan man ser verden, tænker, trækker vejret.. eksisterer.." svarede hun og så på ham med et afventende blik, inden hun besluttede sig for at lade den stoppe der. Hope havde da også gjort ting, hun ikke var stolt af. Hvem fanden havde ikke det? Ikke at hun havde en speciel mørk fortid eller noget som helst. Selvfølgelig havde hun gjort ulovligheder, for det arbejde hun var i gang med var jo en. Hun havde også stjålet ting. Alt der kunne få adrenalinen til at kicke var noget, som hun var en stor fan af. Hun ville gerne mærke hun var i live. Hun ville gerne provokere. Hun dømte dog ikke nogen for den de var, fordi hun netop havde det på den måde. Hun var ligeglad med folks fortid, så længe hun kunne klikke med dem. Gjorde hun ikke, så bevægede hun sig videre til næste person i rækken, der var villig til at tale med hende Sådan fungerede det. Hun var dog typen der kunne snakke med de fleste. "Der er en kiosk der." sagde hun og pegede hen mod den, inden hun gik ind i den. "Du finder vodka.." bad hun inden hun gik over til snack afdelingen. Hun tog fat i en pose slik og så mod ekspedienten, inden hun drejede sig om igen og lod den glide under hendes trøje. Hun så så mod Jean for at se hvor langt han var.

Han nikkede enigt med hendes ord. Dog var det ikke lige fremme fordi han havde lyst til at bruge mere tid på at snakke om kunst. Ikke fordi han ikke forstod det for det gjorde han skam, men fordi der var andet han heller ville bruge sin aften på end det. Jean mente alle havde i højere eller mindre grad lavet noget de ikke var lige stolte af. Ellers var det slet ikke værd at leve hvis man spurgte Jean. Jean kunne så godt lide når kvinder provokerede ham. Mest af alt fordi han var vild med modspil. Bare det ikke var så meget at han ikke kunne håndtere det. Jean var også ligeglad med folks fortid. Det var bare hans arbejdsplads der næppe ville være vild med hans fortid. Det kunne han dog bare ikke helt tage sig af som det var nu. Han kunne ikke ændre den. Han kunne kun prøve på at skjule den for dem. Han kunne så måske heller ikke helt se hvad de skulle blande sig i hans fortid for. Det var trods alt fortid og hovedsagen var at det ikke var hans nutid. Han nikkede let som hun fik øje på kiosken og gik rundt i butikken ikke længe efter for at finde en flaske vodka. Han skyldte hende den trods alt. Han gik op for at betale den da han havde fundet den. "Var der mere du skal have nu hvor jeg giver?" råbte han igennem den lille butik til Hope. Han ville ikke have noget imod det hvis der var mere han skulle betale for nu hvor de var igang.

Hope så mod Jean, da han stillede hende et spørgsmål. "Nej, ikke mere" svarede hun med et smil, og afventede han havde betalt inden hun selv gik ud derfra. Hun havde brug for at stjæle en gang i mellem. En impuls, hun nogle gange bare måtte agere på. Ikke at det var en tvangshandling. Sådan skulle det ikke forstås. Det var bare med til at gøre livet det mere spædende så at sige. Hun så på ham med en roligt blik. "Har du en smøg?" spurgte hun og rakte ud efter flasken for at åbne den, og tog en stor tår, da hun fik fat i den. "Og nåh ja, den her er til dig" sagde hun og trak en pose slik ud fra sin sorte hoodie hun havde haft på, så hun bedre kunne skjule sig i det mørke Paris, mens hun arbejdede. Hun så lidt på Jean og anede ikke rigtigt hvad hun skulle stille op. Hun gad ikke gå hele vejen tilbage til sit arbejde, da hun stadig var i Paris nogle dage endnu.. Hun gad heller ikke hjem og hun gad heller ikke, at han skulle tro hun var til alt muligt - hvis han altså troede det. Det anede hun ikke noget om, for hun var ikke tankelæser og hun gad ikke skære alle mænd over med en kam. "Vil du, øhm, være med til at dele vodkaen?" spurgte hun så og kørte sin hånd ned igennem sit hår. Det var ikke fordi hun havde regnet med at være social i dag. "Oh btw.. Jeg synes jeg har set dig et sted før... Hvad arbejder du som?" spurgte hun. Hun synes i hvert fald hun havde set hans ansigt.. men hun var ikke helt sikker.

"Er du sikker? Jeg har intet imod det" sagde han med et ganske let smil henover sine læber. Han følte sig trods alt ikke spor udnyttet så det ville ikke gøre ham det vilde at skulle give hende mere end blot denne ene flaske. Nu var han så også typen der gik langt for en smuk kvinde og det indrømmede han da også gerne. Han betalte derfor da hun ikke ville have mere og hun var helt sikker. Jean ville så godt kunne forstå hendes langfingret handling, men det var måske også bare mest af alt fordi han selv havde været det i sine yngre dage og han faktisk kun styrede sig fordi han havde det erhverv han havde. Han nikkede let til om han havde en smøg og træk sin pakke frem for at tage en op til hende og rakte den mod hende inden han tog en selv. Han tændte hendes smøg som den gentleman han var og så sin egen. Hun havde trods alt spurgt så derfor skulle hun naturligvis have først. Han kunne ikke lade være med at grine en anelse med en let hjertelig latter ved hendes slikpose. Sådan havde han faktisk ikke grinet i flere år og han var også ganske overrasket over han kunne det endnu. Jean var så heller ikke en af dem der troede alt muligt blot fordi han betalte for en kvinde. Jo det var da en rar form for bonus og bestemt et mål, men han ville aldrig kalde en kvinde alt muligt grimt hvis man ikke nåede det mål. Han nikkede let til om han ville dele den og rakte ud efter den for så at tage en stor tår. "Kommer an på hvor du er fra. Hvis du bor i UK så har du nok. Jeg bor ikke her. Jeg er på ferie" forklarede han uden at sige direkte hvad han arbejdede med. Ikke fordi han ikke var stolt, men det var bare fjollet hvis hun troede han boede i Frankrig.

"Helt sikker" svarede hun ganske roligt. Hope var heldigvis kun studerende, så hun kunne godt. Hun havde også flere gange talt sig ud af situationer, hvor hun så ud til at være i problemer. Det havde sine fordele at være ung og smuk, måtte man sige. Hope var en kvinde, der gjorde hvad der passede hende, og det var sjældent hun gad at sige undskyld for det. Hun tog imod smøgen og lod ham da også tænde den. Hun inhalerede røgen og ekshalerede efter få sekunder, hvor røgen havde nået ned til hendes lunger. Hun var ikke selv typen der smilede eller grinte særlig meget for den sags skyld. Dog ikke hun var mega alvorlig heller, for det var hun ikke altid. Det var bare ikke first nature til hende at være smilende eller grinende. "Hvad er det, der er så sjovt?" spurgte hun med et smalt smil. Hun kunne godt lide at høre ham grine, det var ikke det. Hun forstod bare ikke helt hvorfor han grinte så inderligt. Han lød egentlig også som en, der ikke havde grint sådan i flere år. Det var underligt. Hun gav ham flasken, så han kunne drikke af den og tog fat igen for at kunne få endnu en tår. Nu var hun ret petit, så hun kunne i forvejen godt mærke alkoholen cirkulere gennem hendes blod og påvirke hendes hjerne. "Fra UK? Jeg bor i London, men jeg kommer fra Frankrig" svarede hun og betragtede ham ganske let. Hun kunne ikke helt bedømme det. Der var også mange mennesker på Uni, og hun havde sikkert set ham på et billede eller en gang i kantinen eller noget i den stil.

Jean var alvor det meste af tiden, men det var også mest fordi han havde det erhverv som han havde så det var lidt noget andet. Han kunne dog også sagtens oplevelses uden at være alvor, men det var mest når han var på ferie og dermed ikke var i UK. Ellers var han det som regel. Også lidt fordi hvis folk kunne genkende ham var han nød til at holde sig professionel, men det gjorde ham heller intet at det var sådan. Han havde jo helt selv valgt jobbet. "Bare dine lange fingre frøken. Jeg kunne sagtens have betalt for den pose slik" sagde han med et let smil over sine læber. Han kunne jo sagtens have sørget for det selv. Det var ikke fordi det var penge han manglede. Ikke mere. Desuden mindede det ham om hans unge dage men det havde han ikke lyst til at sige. Han havde heller ikke grinet i flere år. Det var også en af grundene til at han gerne ville bruge mere tid med hende. Han fik hende til at grine. Det var der ikke nogen der havde fået ham til i mange år og derfor var hun speciel. "Jeg underviser i magiens historie på det magiske universitet i London" fortalte han med stolthed i stemmen.

Hope var ikke alvorlig det meste af tiden, selvom hun godt kunne ligne en der var. Der var få ting, som hun virkelig gik op i og virkelig var alvorlig omkring ellers var hun faktisk apatisk omkring alt muligt andet. ”Betalt den? Det er jo ikke det som er sjovt.” svarede hun med et bestemt lille nik. Hun var ikke sikker på, om han kunne forstå det eller ej, men det var selvfølgelig en anden sag. Hun kendte ham trods alt ikke, og han kendte heller ikke hende. Det her var bare et møde ud af alle andre hun kunne have mødt og selvom han arbejdede på universitetet, jamen så betød det da ikke de nødvendigvis ville se hinanden igen. ”Magiens historie?” spurgte hun kritisk. Mest af alt fordi hun ikke var til det fag, men hun læste selvfølgelig også et helt andet fag.

“Se det kommer da vist helt an på hvem man er” sagde han med et let glimt i øjet da han bestemt synes at det var det bedste at betale ting. Mest af alt fordi han ikke havde lyst til at folk skulle finde ud af hans fortid med ulovlige sager. Han havde skam godt forstået hendes hentydning, men det var ikke fordi han brød sig om at skulle lave ulovlige ting. At hun gjorde det var han dog ganske ligeglad med. Det var jo ikke ham. Han nikkede ganske let ved hendes spørgsmål. “Ja magiens historie. Det er ikke et helt så tørt fag som folk tror” sagde han med et selvsikkert smil over sine læber da det var en ting mange troede.

”Man kan gøre hvad der passer en.” sagde hun med en rolig, dog skeptisk stemme. Hun ville i hvert fald ikke lade samfundets regler bestemme over hende. Det var simpelthen for kedeligt. ”Som folk tror? Umiddelbart vil jeg sige det lyder meget tørt.” sagde hun med et grin. Hun synes det var kedeligt, men det var nok også hende. ”Men du må have tak for en god aften, Jean. Jeg må daffe.” sagde hun med et drilsk smil over sine læber, inden hun bevægede sig væk fra ham. Hun behøvede ikke give en grund, for hun ville jo med al sandsynlighed ikke møde ham igen.

//Out//

Admin
Admin

Antal indlæg : 904
Join date : 15/08/12

Vis brugerens profil http://cielsebby.danskforum.net

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


Ciel+Sebby :: WaW :: Tråde :: Seth

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum